Så at sige hele verden sørger over Nelson Mandela i dag. Men de fleste sørger ikke over den ægte Mandela, de sørger over myten Mandela.
Han var ikke en Martin Luther King Jr. Han var ikke en Mahatma Gandhi, og han var helt ikkert ikke en George Washington som Obama hævdede.
Han var et erklæret og overbevist medlem af South African Communist Party. Han var leder af den revolutionære African National Congress (ANC), som han hjalp frem til at være en radikal organisation der gik ihærdigt ind for væbnede voldelige angreb.
Måske du så siger: “Men han kæmpede mod det onde Apartheid!”
Jo, det er sandt. Apartheid er uden for al tvivl et ondt og uretfærdigt system. Men det er det system Mandelas revolution førte med sig også - et system, hvori anti-hvid racisme er så stærk i dag at en fremtrædende gruppe der overvåger folkedrab har benævnt situationen nu som “”en forløber” for en overlagt, systematisk udslettelse af den hvide race.
Med andre ord, har verden ‘købt’ en masse usandheder om Mandela. Han var ikke den helgenagtige person portrætteret af Morgan Freeman. Han var ikke den der kæmpede for racemæssig lighed. Han var lederen af en voldelig kommunistisk revolution som det næsten er lykkedes med i al dens rædselsvækkende kaos.
Men tro det ikke fordi jeg siger det.
Jeg har aldrig været i Sydafrika - ikke under Apartheid og ikke bagefter.
Lyt i stedet til Sonie Hruska. Han var fra begyndelsen støtte for Mandela og arbejdede i hans administration.
“Efter cirka 6 år,” sagde Hruska, “Indså jeg at noget virkelig slemt var galt; de kommunistiske elementer var ved at overtage det det var ikke det vi blev lovet.”
Hvad var det hun så som resten af verden overså?.
“Som virksomhedsejer kan jeg få 25 års fængsel hvis jeg ansætter en hvid, for eksempel,” sagde hun. “Det er fuldstændig latterligt; man kan knap forestille sig at denne særrettighed skulle gå så vidt.”
I dagens Sydafrika udgør den hvide befolkning 4 millioner, den 1 million lever i yderste armod.
Hruska beskriver rutinen, vold, racistiske overgreb af nærmest ubegribelige dimensioner. Bortførelser, mord, indbrud i hjem, massevoldtægter.
“Det er grusom tortur,” forklarede Hruska. “Selv børn helt ned til 2 måneder blev forbrændt med kogende vand, lagt i avispapir og brændt.”
I et tilfælde med en familie beskriver Hruska, hvordan en sort pøbel brød ind i huset, og ventede på at den hvide familie skulle komme hjem, derpå voldtog de moderen foran faderen og sønnen. Derpå efter at have slået moderen ihjel, slog de faderen ihjel og smed sønnen i kogende vand. Hun sagde “Det er så utroligt svært at beskrive lige præcis, hvordan disse mennesker blev pint og plaget. Standardmetoden ville være et skoldhedt strygejern, et krøllejern, kogende vand ....og det udførte man i timevis.”
I dag vil du kun kunne læse mange beretninger, hvor Mandela skildres som en “politisk fange.”
Han blev idømt de 27 års fængsel for 23 specifikke sabotagehandlinger og forsøg på at styrte regeringen.
Det er et år siden, at nogle fra den internationale presse begyndte at rapportere sandheden om Mandela for første gang. I december sidste år, rapporterede London Telegraph at optegnelser faktisk viser, at Mandela ikke kun var medlem af South African Communist Party, han var “af højeste rang.”
Forresten fik Mandela tilbudt sin frihed mange gange da han var fængslet. Det eneste han skulle gøre var at frasige brug af terror. Det ville han ikke.
Det er selvfølgelig så fashionabelt at glemme alt dette i dag. Nelson Mandela er død. Han bliver erklæret en helgen over hele verden.
Ikke desto mindre er der brug for at disse ubelejlige sandheder nævnes af en eller anden, fordi Mandela mytologien er lige så farlig som den terror han og hans tilhængere udførte over for så mange uskyldige ofre - hvide og sorte.
Joseph Farah is founder, editor and CEO of WND and a nationally syndicated columnist with Creators News Service.. He is the author or co-author of 13 books, including his latest, "The Tea Party Manifesto," and his classic, "Taking America Back," now in its third edition and 14th printing. Farah is the former editor of the legendary Sacramento Union and other major-market dailies.
