Ummah Kingdom.
Indbakke
x
Indbakke
12.07 (4 timer siden)
 | | |||
juni 28, 2013
Et midsommerråb fra Morten Dreyer
Desværre er Spydpigen ikke så teknisk kyndig og forvilder sig derfor i al den meget teknik, men nu kan jeg lidt igen. Og i næste uge kommer jeg nok rigtigt i gang på onsdag.
Her er et lille indlæg fra Morten Dreyer i Dragør
MortenDreyer -
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
lørdag den 22. juni 2013
Støt Danmarks suverænitet.
Folkevalgte i Danmarks fornemste opgave er at sikre den danske stats eksistens og selvstændighed. De bør under ingen omstændigheder give efter pres udefra. Folkevalgte på alle planer bør fremme danske interesser. Det er illusioner, at tro på at andre vil passe bedre på os end os selv. Desværre er det nok kun almindelige mennesker, som forstår det ret. De såkaldte intellektuelle er snøret ind i EU, i euroens forbandelse, multikulturalismens fejltagelse og den tomme politiske korrekthed.
Indsendt af Morten Dreyer - Københavns Storkreds kl. 05.34
Desværre er Spydpigen ikke så teknisk kyndig og forvilder sig derfor i al den meget teknik, men nu kan jeg lidt igen. Og i næste uge kommer jeg nok rigtigt i gang på onsdag.
Her er et lille indlæg fra Morten Dreyer i Dragør
MortenDreyer -
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
lørdag den 22. juni 2013
Støt Danmarks suverænitet.
Folkevalgte i Danmarks fornemste opgave er at sikre den danske stats eksistens og selvstændighed. De bør under ingen omstændigheder give efter pres udefra. Folkevalgte på alle planer bør fremme danske interesser. Det er illusioner, at tro på at andre vil passe bedre på os end os selv. Desværre er det nok kun almindelige mennesker, som forstår det ret. De såkaldte intellektuelle er snøret ind i EU, i euroens forbandelse, multikulturalismens fejltagelse og den tomme politiske korrekthed.
Indsendt af Morten Dreyer - Københavns Storkreds kl. 05.34
juni 23, 2013
Saudisk indoktrinering del 3
Saudisk indoktrinering af børn del 3 af 3.
ved N. M. GUARIGLIA
Læs 1 del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
Læs 2. del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien_13.html
....fortsat
Nedværdigelse af kristne, sekularister, ikke troende og Vestens civilisation er allestedsnærværende. Den mest alvorlige gift spares imidlertid til jøderne og Israel. Staten Israel betegnes som en “banditstat.” Den er ikke anerkendt på de saudiske studerendes geografikort over Mellemøsten. Det hele er Palæstina.Jøderne selv er som “et æsel der bærer store bøger, men ikke har gavn af dem.” En muslim “burde handle ifølge sin viden, da det ikke at handle efter sin viden er et karaktertræk ved jøderne.
Ifølge de saudiske lærebøger bliver jøderne anklaget for at være ansvarlig for begge verdenskrige, Bolschevik revolutionen, Den Franske Revolution, “forsøg på at forlede folk til synd,” de ejer barer og natklubber over hele Europa, “svindel, korruption, tyveri fupnumre,” “kontrollerer litteratur og kunst,” og bankerne og medierne og så videre.
The Protocols of the Elders of Zion, den berygtede anti-semitiske svindelbog er en populær billigbog. Ved prøver får de studerende et spørgeskema, hvor de skal udfylde de tomme felter: “De som har vakt Guds vrede er....” Det korrekte svar: “Jøderne.” Betegnende fastslår en bog at jøderne er “et folk af bedrag og forræderi ....Deres endeligt, om Gud det vil, er evig fortabelse.”
Saudiernes ‘kongelige’ mål er at forgifte og fordumme sindene i unge muslimske mænd over hele verden. Wahhabi-Salafist doktrinen der prædikes i kongedømmet er sået i klasseværelserne i næsten 50 lande. Næsten altid, er disse skoler de mest radikale islamiske centre i værtsnationerne. Saudiernes korstog for kontrol med global islamisk uddannelse er over hele planeten fra Den Persiske Golf gennem Afrika, Europa og Amerika, til Syd og Sydøstasien.
Pakistan er en af Riyadh’s stormodtagere, Under krigen Sovjet-Afghanistan sendte Saudiarabien det samme som USA, nemlig 3 milliarder dollars til Pakistans Inter-Services Intelligence Directorate (ISI). Disse penge fandt så vej til pakistanske madrassas, der spyttede unge jihadister ud til at kæmpe mod russerne. USA holdt inde med at sende disse bidrag for lang tid siden, men saudierne er fortsat. I årtier har de kongelige i Saudiaraben finansieret og støttet opbygningen af religiøse skoler som Darul Uloom Haqqani, “Jihad University” langs Pakistans Nordvestlige grænse provins. Darul Uloom Haqqani, eller “center for al Religiøs Viden,” er Mullah Omnars alter mater, og blot en af mange saudisk støttede pakistanske institutioner der præidker had mod jøder, kristne og ikke-muslimer.
Når man overvejer Pakistans atomarsenal så er Riyadh-Islamabad forbindelsen måske den med de største konsekvenser i regionen. Ved at tænke over Pakistans historie, da er Saudiarabiens indflydelse noget der gør at forholdene er endnu mere tragiske. Det var slet ikke Pakistans grundlæggeres intention at deres land skulle være et fristed for Wahhabi dødskulten. Deres hensigt gik ud på et “kulturelt muslimsk land,” som Indien er “kulturelt hinduistisk.” De gik efter en stat som respekterede verdslig uddannelse og tolerance over for andre. Mohammed Ali Jinnah sagde engang, “Jeg ville hellere være overhoved for rettighederne for Hindu minoriteten i Pakistan end overhoved for Pakistan. Man vil i tidens løb finde hinduerne der vil ophøre med at være hinduer, og muslimer der vil ophøre med at være muslimer, ikke i religiøs forstand, fordi det er en individuel personlig tro, men i politisk forstand, som statens borgere.”
Pakistans økonomi, statsledelse og skoler har svigtet det pakistanske folk. Helt kynisk har saudierne benyttet deres olierigdom til at udfylde dette tomrum, og har bygget et net af cirka 6000 Wahabi-Salafis skoler der underviser unge pakistanske drenge i hvordan, og hvorfor, og hvor og hvornår de burde slå ikke-muslimer ihjel. De som ofrer sig får løfte om evig lykke.
Her i det seneste årti har vi set den Saudiske halvmåne nå ellers moderate muslimske lande, som Indonesien. Saudierne er ansvarlige for radikaliseringen af store områder at planeten har set at deres propagandakampagne ved madrassas er et trin til direkte terrorist aktivitet. For seks år siden blæste U.S. Skatteministeriet alarm over saudi jihadist finansierede institutioner forklædt som velgørenhed. Al Haramain var en af disse velgørenhedsorganisationer og arbejder i Afghanistan, Bosnien, Etiopien, Kenya, Nigeria, Somalia, Pakistan, Holland og også i Cambodia.
Indonesien er det mest udspekulerede. Saudierne i Al Haramain underskrev et memorandum med Indonesiens Religionsministerium der gav lov til at subsidiere Indonesiesn uddannelsens institutioner. Med tiden blev denne mulighed en måde for saudierne til at give penge til Jemaah Islamiyah, den indonesiske ‘afdelingø af al-Queda der ønsker at etablere et Wahhabi teokrati i Sydøstasien. Umar Faruq, en ledende medlem af Jeemah Islamiyah i amerikansk forvaring indrømmede overfor CIA at terrorgruppen var på Saudiarabiens ‘lønningsliste’.
Biblioteker i Indonesien er fyldt med saudiske bøger. Saudiernes kontor for religiøse forhold i Jakarta oversætter næsten en million bøger om året, næsten alle med Wahhabi-Salafist indhold.
Det ser ud til at Indonesien gennemgår meget af den samme proces som Pakistan har gennemgået ....dog hurtigere. I 2000 sagde 75% af indoneserne at de så positivt på USA. Tre år senere havde 83% en ikke favorabel indstilling. Meget af dette kunne skyldes Irak Krigen, der begyndte i 2003. Saudisk indflydelse bør dog ikke ses bort fra (Saudiarabiens Kong Abdullah er en af de mest populære mænd i Indonesien.)
I en anden undersøgelse om forholdet i det som professor Madawi al-Rashseed kalder “Saudiseringen” af et lands psyke, kunne Yemen, den lille nation ved Saudiarabiens sydlige grænse være den næste. Yemens radiklaisering er soleklar. Adskillige af de tidligere forhindrede al-Queda angreb stammede fra Yemen. Som al-Rasheed forklarer så har saudierne deres hænder dybt begravet i kagedåsen:
“Den saudiske stat og elite spiller en hovedrolle i hele ‘forvandlings’ mekanismen. I den specifikke undersøgelse om Yemen, hævder førende repræsentanter enstemmigt at her har der en gang været en traditionel og ren Islam som var karakteriseret ved sin moderation og religiøse tolerance, og nu er der en ekstremistisk, anti-moderne og voldelig Islam. En sådan kurs kan fastslå at gennem finansieringen af institutter og moskeer, eller gennem stipendier og uddannelse så har den saudiske regering bygget en slags ‘Trojansk Hest’ eller ‘brohoved’ der ...gør det muligt at forme, til deres fordel, befolkningens loyalitet og deres sponsorstøttemodtagere: Imamer, stammesheikher og politikere.”
I de senere år har saudiske embedsmænd fastholdt at de har reformeret deres globale curriculum for at gøre den mere tolerant. Når vi så præsenterer dem for beviser på det modsatte forsvarer de det med det de betragter som deres enestående prestige i den muslimske verden. Som Saudiarabiens ambassadør til USA Abdel al-Juberi engang offentlig udtalte: “Saudiarabien rolle i den muslimske verden er at sammenligne med Vatikanets rolle.”
Hvis vi indvilliger i denne tåbelige sammenligning fra de saudiske royale, da lad os i det mindste holde dem fast på den samme standard som Vatikanet står for. Hvis Vatikanet eller ethvert andet kristent land eller skole spredte læring til børn om verden, ved at benytte de mest bloddryppende passager fra 2. og 3. Mosebog, og dette dermed var med til at skabe dusinvis at transnationale kristne terrororganisationer med hensigten, uden forbehold, at myrde ikke kristne, så er der jo nok nogen, et eller andet sted, der ville gøre indsigelser.
Det er dette hykleri der skal konfronteres lige der, hvor det er tydeligst. Saudi indoktrinerede børn undervises i Korstogenes uretfærdighed, men intet i de mere end 400 år med Islamisk erobring der gik forud for Korstogene. Alle historiske referencer til islamiske invasioner er beskrevet som de rene triumfer. Objektiviteten er ikke eksisterende. Der er kun lidt til ingen kulturel beskuen sig selv eller selv-erkendelse. De gejstlige hæmmer eftertænksomhed og en åben debat. Måske kunne en madrassastuderende i årenes løb have spurgt, “Lærer Imam, hvorfor omtaler de vantro ikke de århundredgamle overgreb som retfærdiggørelse af deres politiske beslutninger her og nu, som vi gøre over for dem?”
Verden går ikke imod Saudiarabien af tre grunde. Den første er olie, hvilket vel er selvforklarende. Sort guld gør stammefolk til monarker og det er den eksklusive forskel på herskeren i Saudiarabien og drabsmændene hos al-Queda (førstnævnte har olie, de andre ikke). Den anden årsag er tabu: Religion. Profeten blev født og hørte stemmer i Arabien. Gennem historisk tilfældighed fremstid al-Saud klanen som de eneste vogtere af denne beretning. For i rimelig grad at udfordre saudierne på et ideologisk plan så skal man sandsynligvis rejste visse teologiske problmer som vor overfølsomme kultur har udeladt for kritik, eller blot diskussion.
Og det er den tredje grund til at verden ikke står op imod saudierne: Fordi USA ikke gør. Hvis vi skal forhindre at endnu en generation at jihadister vokser op, så er det et krav.
Contributing Editor N.M. Guariglia is an essayist who writes on Islam and Middle Eastern geopolitics.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/the-saudi-indoctrination-of-children?f=must_reads#ixzz214gbE8Lg
ved N. M. GUARIGLIA
Læs 1 del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
Læs 2. del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien_13.html
....fortsat
Nedværdigelse af kristne, sekularister, ikke troende og Vestens civilisation er allestedsnærværende. Den mest alvorlige gift spares imidlertid til jøderne og Israel. Staten Israel betegnes som en “banditstat.” Den er ikke anerkendt på de saudiske studerendes geografikort over Mellemøsten. Det hele er Palæstina.Jøderne selv er som “et æsel der bærer store bøger, men ikke har gavn af dem.” En muslim “burde handle ifølge sin viden, da det ikke at handle efter sin viden er et karaktertræk ved jøderne.
Ifølge de saudiske lærebøger bliver jøderne anklaget for at være ansvarlig for begge verdenskrige, Bolschevik revolutionen, Den Franske Revolution, “forsøg på at forlede folk til synd,” de ejer barer og natklubber over hele Europa, “svindel, korruption, tyveri fupnumre,” “kontrollerer litteratur og kunst,” og bankerne og medierne og så videre.
The Protocols of the Elders of Zion, den berygtede anti-semitiske svindelbog er en populær billigbog. Ved prøver får de studerende et spørgeskema, hvor de skal udfylde de tomme felter: “De som har vakt Guds vrede er....” Det korrekte svar: “Jøderne.” Betegnende fastslår en bog at jøderne er “et folk af bedrag og forræderi ....Deres endeligt, om Gud det vil, er evig fortabelse.”
Saudiernes ‘kongelige’ mål er at forgifte og fordumme sindene i unge muslimske mænd over hele verden. Wahhabi-Salafist doktrinen der prædikes i kongedømmet er sået i klasseværelserne i næsten 50 lande. Næsten altid, er disse skoler de mest radikale islamiske centre i værtsnationerne. Saudiernes korstog for kontrol med global islamisk uddannelse er over hele planeten fra Den Persiske Golf gennem Afrika, Europa og Amerika, til Syd og Sydøstasien.
Pakistan er en af Riyadh’s stormodtagere, Under krigen Sovjet-Afghanistan sendte Saudiarabien det samme som USA, nemlig 3 milliarder dollars til Pakistans Inter-Services Intelligence Directorate (ISI). Disse penge fandt så vej til pakistanske madrassas, der spyttede unge jihadister ud til at kæmpe mod russerne. USA holdt inde med at sende disse bidrag for lang tid siden, men saudierne er fortsat. I årtier har de kongelige i Saudiaraben finansieret og støttet opbygningen af religiøse skoler som Darul Uloom Haqqani, “Jihad University” langs Pakistans Nordvestlige grænse provins. Darul Uloom Haqqani, eller “center for al Religiøs Viden,” er Mullah Omnars alter mater, og blot en af mange saudisk støttede pakistanske institutioner der præidker had mod jøder, kristne og ikke-muslimer.
Når man overvejer Pakistans atomarsenal så er Riyadh-Islamabad forbindelsen måske den med de største konsekvenser i regionen. Ved at tænke over Pakistans historie, da er Saudiarabiens indflydelse noget der gør at forholdene er endnu mere tragiske. Det var slet ikke Pakistans grundlæggeres intention at deres land skulle være et fristed for Wahhabi dødskulten. Deres hensigt gik ud på et “kulturelt muslimsk land,” som Indien er “kulturelt hinduistisk.” De gik efter en stat som respekterede verdslig uddannelse og tolerance over for andre. Mohammed Ali Jinnah sagde engang, “Jeg ville hellere være overhoved for rettighederne for Hindu minoriteten i Pakistan end overhoved for Pakistan. Man vil i tidens løb finde hinduerne der vil ophøre med at være hinduer, og muslimer der vil ophøre med at være muslimer, ikke i religiøs forstand, fordi det er en individuel personlig tro, men i politisk forstand, som statens borgere.”
Pakistans økonomi, statsledelse og skoler har svigtet det pakistanske folk. Helt kynisk har saudierne benyttet deres olierigdom til at udfylde dette tomrum, og har bygget et net af cirka 6000 Wahabi-Salafis skoler der underviser unge pakistanske drenge i hvordan, og hvorfor, og hvor og hvornår de burde slå ikke-muslimer ihjel. De som ofrer sig får løfte om evig lykke.
Her i det seneste årti har vi set den Saudiske halvmåne nå ellers moderate muslimske lande, som Indonesien. Saudierne er ansvarlige for radikaliseringen af store områder at planeten har set at deres propagandakampagne ved madrassas er et trin til direkte terrorist aktivitet. For seks år siden blæste U.S. Skatteministeriet alarm over saudi jihadist finansierede institutioner forklædt som velgørenhed. Al Haramain var en af disse velgørenhedsorganisationer og arbejder i Afghanistan, Bosnien, Etiopien, Kenya, Nigeria, Somalia, Pakistan, Holland og også i Cambodia.
Indonesien er det mest udspekulerede. Saudierne i Al Haramain underskrev et memorandum med Indonesiens Religionsministerium der gav lov til at subsidiere Indonesiesn uddannelsens institutioner. Med tiden blev denne mulighed en måde for saudierne til at give penge til Jemaah Islamiyah, den indonesiske ‘afdelingø af al-Queda der ønsker at etablere et Wahhabi teokrati i Sydøstasien. Umar Faruq, en ledende medlem af Jeemah Islamiyah i amerikansk forvaring indrømmede overfor CIA at terrorgruppen var på Saudiarabiens ‘lønningsliste’.
Biblioteker i Indonesien er fyldt med saudiske bøger. Saudiernes kontor for religiøse forhold i Jakarta oversætter næsten en million bøger om året, næsten alle med Wahhabi-Salafist indhold.
Det ser ud til at Indonesien gennemgår meget af den samme proces som Pakistan har gennemgået ....dog hurtigere. I 2000 sagde 75% af indoneserne at de så positivt på USA. Tre år senere havde 83% en ikke favorabel indstilling. Meget af dette kunne skyldes Irak Krigen, der begyndte i 2003. Saudisk indflydelse bør dog ikke ses bort fra (Saudiarabiens Kong Abdullah er en af de mest populære mænd i Indonesien.)
I en anden undersøgelse om forholdet i det som professor Madawi al-Rashseed kalder “Saudiseringen” af et lands psyke, kunne Yemen, den lille nation ved Saudiarabiens sydlige grænse være den næste. Yemens radiklaisering er soleklar. Adskillige af de tidligere forhindrede al-Queda angreb stammede fra Yemen. Som al-Rasheed forklarer så har saudierne deres hænder dybt begravet i kagedåsen:
“Den saudiske stat og elite spiller en hovedrolle i hele ‘forvandlings’ mekanismen. I den specifikke undersøgelse om Yemen, hævder førende repræsentanter enstemmigt at her har der en gang været en traditionel og ren Islam som var karakteriseret ved sin moderation og religiøse tolerance, og nu er der en ekstremistisk, anti-moderne og voldelig Islam. En sådan kurs kan fastslå at gennem finansieringen af institutter og moskeer, eller gennem stipendier og uddannelse så har den saudiske regering bygget en slags ‘Trojansk Hest’ eller ‘brohoved’ der ...gør det muligt at forme, til deres fordel, befolkningens loyalitet og deres sponsorstøttemodtagere: Imamer, stammesheikher og politikere.”
I de senere år har saudiske embedsmænd fastholdt at de har reformeret deres globale curriculum for at gøre den mere tolerant. Når vi så præsenterer dem for beviser på det modsatte forsvarer de det med det de betragter som deres enestående prestige i den muslimske verden. Som Saudiarabiens ambassadør til USA Abdel al-Juberi engang offentlig udtalte: “Saudiarabien rolle i den muslimske verden er at sammenligne med Vatikanets rolle.”
Hvis vi indvilliger i denne tåbelige sammenligning fra de saudiske royale, da lad os i det mindste holde dem fast på den samme standard som Vatikanet står for. Hvis Vatikanet eller ethvert andet kristent land eller skole spredte læring til børn om verden, ved at benytte de mest bloddryppende passager fra 2. og 3. Mosebog, og dette dermed var med til at skabe dusinvis at transnationale kristne terrororganisationer med hensigten, uden forbehold, at myrde ikke kristne, så er der jo nok nogen, et eller andet sted, der ville gøre indsigelser.
Det er dette hykleri der skal konfronteres lige der, hvor det er tydeligst. Saudi indoktrinerede børn undervises i Korstogenes uretfærdighed, men intet i de mere end 400 år med Islamisk erobring der gik forud for Korstogene. Alle historiske referencer til islamiske invasioner er beskrevet som de rene triumfer. Objektiviteten er ikke eksisterende. Der er kun lidt til ingen kulturel beskuen sig selv eller selv-erkendelse. De gejstlige hæmmer eftertænksomhed og en åben debat. Måske kunne en madrassastuderende i årenes løb have spurgt, “Lærer Imam, hvorfor omtaler de vantro ikke de århundredgamle overgreb som retfærdiggørelse af deres politiske beslutninger her og nu, som vi gøre over for dem?”
Verden går ikke imod Saudiarabien af tre grunde. Den første er olie, hvilket vel er selvforklarende. Sort guld gør stammefolk til monarker og det er den eksklusive forskel på herskeren i Saudiarabien og drabsmændene hos al-Queda (førstnævnte har olie, de andre ikke). Den anden årsag er tabu: Religion. Profeten blev født og hørte stemmer i Arabien. Gennem historisk tilfældighed fremstid al-Saud klanen som de eneste vogtere af denne beretning. For i rimelig grad at udfordre saudierne på et ideologisk plan så skal man sandsynligvis rejste visse teologiske problmer som vor overfølsomme kultur har udeladt for kritik, eller blot diskussion.
Og det er den tredje grund til at verden ikke står op imod saudierne: Fordi USA ikke gør. Hvis vi skal forhindre at endnu en generation at jihadister vokser op, så er det et krav.
Contributing Editor N.M. Guariglia is an essayist who writes on Islam and Middle Eastern geopolitics.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/the-saudi-indoctrination-of-children?f=must_reads#ixzz214gbE8Lg
juni 22, 2013
Saudisk indoktrinering af børn del 2 af 3.
fortsat fra i går
ved N. M. GUARIGLIA
Læs første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
Ved først glimt er uddannelse i Saudiarabien nærmes som en karikatur. Piger udelukkes ikke fra uddannelse, som i Talibans Afghanistan. Der er faktisk flere kvindelige studerende end mandlige. Som en konsekvens er der flere pigeskoler. Der er cirka 28000 offentlige skoler i Saudiarabien, hvoraf de 16600 er pigeskoler (regimet kræver opdelling af dreng og piger). Den årtier lange saudiske indsats med uddannelsen har ført til at læsefærdigheden for kvinder er gået fra 2% i 1970 til 70% i dag; 15% til 91% for mænd. Skønt kontrolleret af staten er undervisning ikke en pligt, selvom staten betaler det meste af læringen.
Advarslen er imidlertid den samlede lære. Læren er næsten udelukkende fra Koranen. Dette er ikke en latinmesse fra Middelalderen, hvor man forventer, at tilhørerne i menigheden ikke forstår noget. Nej saudiregimet kræver,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, at dets undersåtter skal læse Koranen og ikke andet. Matematik og videnskaberne bliver der kun meget sporadisk undervist i, og uregelmæssigt, og sørgeligt nok når det sker indenfor konteksten af islamisk dominans. Alle bøger der kommer ind i Saudiarabien skal være godkendt af regeringen og kan forkastes hvis de kongelige beslutter det. Private skoler skal følge det regeringsgodkendte Wahhabi læreprogram.
Det saudiske Undervisningsministerium kræver strenge islamiske studier for de studerende i alle aldre, og man opdeler det, der skal læres, i fem teologiske grupper: 1) Recitation af Koranen, eller tajwid; 2) Kommentarer til Koranen, eller tafsir, 3) “Profetiske udtalelser, eller studium af Hadith; 4) Islamisk jura, eller fiqh; og 5) Wahhabi monoteistisk doktrin, eller Tawhid. De studerende skal læse Koranen, indtil de er stand til at recitere den fra ende til anden.
Oplæringen begynder i en tidlig alder.
Saudiske børn i første klasse bliver instrueret i at gentage “Allah er min Herre; Muhammad er min Profet. Jeg er muslim; jeg elsker min religion.” En anden recitation: “Jeg bad hver dag med min far i min moske. Jeg beder fem gange hver dag. Jeg tilbeder kun Gud, der ikke har nogen partner.” Dette kan forekomme harmløst i sig selv; i selve tonen er det nærmest ikke til at skelne fra læreplanerne i søndagsskoleklasser i Midtvesten i USA. Men overvej lige retningslinjerne for Siyasat al-Ta’lim, den officielle uddannelsespolitik fremlagt af den saudiske stat i et regeringsdokument på 236 enkeltdele:
"At arbejde for Islam (konversion) i alle jordens egne, med visdom og gode religiøse opfordringer er pligten for (både) Staten og individet....”
"Formålet med undervisning er at forstå Islam fuldstændigt og korrekt..”
"Jihad i Guds tjeneste er en grundlæggende religiøs pligt, en norm der skal følges og en altid eksisterende nødvendighed. Det skal fortsætte (således) til Genopstandelsens Dag.”
"At fremme loyalitetens Ånd over for islamisk lov (Sharia) ved at afvise ethvert system eller princip der er i modstrid med Islamisk Lov, og ved at udføre oprigtige handlinger og opførsel i overensstemmelse med dens generelle og omfattende regler.”
"At vække den islamiske jihads ånd for at stå vore fjender imod, kræve vore rettigheder og udføre den islamiske missions pligter.”
"Forberede den studerende på jihad for Guds sag, åndeligt og fysisk.”
Saudiske lærebøger fordømmer alkohol, sodomi, magi og troldomskunst (derfor hadet mod Harry Potter). De forkaster parlamentarismen og demokratiet ligesom det, at drenge og piger er sammen. Ikke islamiske helligdage betragter man som blasfemiske;Valentines Dag er forbudt, ligesom farven rød i ugen før februar helligdagen.
Der er stolte, nationalistiske benævnelser af Saudiarabiens enestående rolle i forsvar for Islam og udbredelsen af islamisk lov over hele verden. Men saudiske børn advares forud: “Det er ikke tilladt at igangsætte en revolte mod dem, som leder, eller at afholde sig fra at adlyde dem, selvom de er undertrykkere, heller ikke at bede mod dem.” For frafaldne eller muslimer der konverterer bort fra troen, er “straffen i denne verden -døden,- hvis han ikke angrer.” I livet herefter vil hans straf være “for evigt at forblive i Helvedets ild.”
Islams overlegenhed bliver indpodet i sindene hos teenagere. “Muslimer er verdens ledere,” skal børnene gentage, fortælle igen og igen i sproglige øvelser.
7. klasses saudier får at vide, at ikke-troende “skal brænde i Helvedes ild...de er de ondeste skabninger.” Kommentarer til Koranen, en af de fem grundpiller i saudisk uddannelse, erklærer for 7. klasse: “Islam er den sande religion, og enhver anden religion er falsk. Islam er ophøjet og triumferer over alle (andre) religioner.”
Som i alle tyrannier så frygter de kongelige i Saudiarabien deres eget folk. Som med alle diktatorer, skaber de kongelige derfor indbildte eksterne fjender for at fastholde deres interne ro og underkastelse. En bog for 8. klasse med titlen Den Muslimske Verdens Geografi fastslår, “Der er ingen tvivl om, at den muslimske magt irriterer de vantro og vækker misundelse hos islams fjender: kristne, jøder og andre, og derfor lægger de planer mod dem ... generer dem, og benytter enhver lejlighed til at udslette muslimerne.”
Det er forbudt at “være venner med vantro eller afsløre muslimernes hemmeligheder for dem.” Det er “ikke tilladt at bede om, at Allah tilgiver vantro og polyteister, eller bede for dem....det er ikke tilladt at være venner med de vantro, hjælpe dem mod muslimerne.” Det er dog tilladt, “at ødelægge, nedbrænde og smadre de vantros borge, så vel som alt andet der styrker dem mod muslimerne, hvis det bidrager til muslimernes sejr og til at de vantro lider nederlag.”
En tekst beskriver, hvordan jøderne og de kristne blev forbandet af Allah, som lavede dem om til aber og svin. En anden bog for drenge i 8. klasse beskriver pligterne i jihad; at hele verden skulle konvertere til Islam og forlade deres falske religioner medmindre de vil komme i Helvede.”
.....fortsættes.
juni 21, 2013
Skal EU skaffe Saudiarabien drikkevand?
Hammersmedens blog kom i forgårs, den 19. juni med en meget interessant og vigtig meddelelse, som gælder os alle i EU, hvert enkelt individ.
http://hammersmeden.wordpress.com/2013/06/19/kampen-om-vandet-eu-vil-privatisere-drikkevandet/
http://hammersmeden.wordpress.com/2013/06/19/kampen-om-vandet-eu-vil-privatisere-drikkevandet/
"Vand er .... en uundværlig ressource i alles dagligdag. Traditionelt har Danmark haft en god drikkevandsforsyning med et fungerende rensningssystem. Det vil EU-kommissionen imidlertid ændre på nu med afgivelsen af de europæiske landes drikkevand til højstbydende. Hvad stikker der bag?"
Ganske vist bakker EU nu tilbage fra forslaget efter heftig kritik fra mange medlemslande. De beroligende ord om at ingen angiveligt havde efterstræbt en privatisering af vandforsyningen klinger utroværdige, for hvorfor vedtager EU retningslinjer, der muliggør en privatisering, hvis EU på ingen måde havde »efterstræbt« en sådan?
Ja, det lyder lidt mystisk, men...
EU har jo lige fra første færd dyrket en antidemokratisk mørkelægning og løgnagtighed over for de europeiske befolkninger. Det førte til, at mange - ikke uden grund - anser EU-politikerne for landsforrædere. EU gjorde hvad de kunde for araberne. Og nu er man åbenbart nået til det mest grundlæggende nødvendige for ethvert individ. Intet dyr, ingen vækst kan leve uden vand, og den vare skorter det på i det tørre ørkenland. Saudiarabien må skaffe sig vand.
Det lykkedes den kyndige og dygtige italienske journalist, Oriana Fallaci efter megen møje og modvillighed at få tilladelse til at interviewe den øverste chef for olieudvindingen i Saudiarabien, Zaki Yamani, i 1975 - altså nogle år før de endelige underskrifter blev prentet under den "arabiske-europeiske dialog", som for altid skulde ændre forholdene i vore lande. Med denne aftale forpligtede EU sig til at åbne Europas lande for den enorme og ødelæggende invasion, vi kender alt for godt, og fremme "arabisk kultur", d.v.s. islam. Yamani fortalte om det kæmpeprojekt, man havde planlagt om at importere vand til det tørre ørkenland fra Europa. Det vilde nok koste 140 milliarder dollars i fem år. Når de store tankskibe ikke længere skulde sejle med olie, kunde de i stedet sejle med vand, eftersom de jo alligevel skulde have ballast i sig for stabilitetens skyld.
Oriana Fallaci fortæller om projektet i slutningen af kapitel 6 i sin bog "Fornuftens Kraft", "La Forza della Ragione", Forlaget Rizzoli 2004.
Muslimske børn indoktrineres til saudiernes Wahhabi-Salafismen
Værdifuld oplysning om Saudiarabiens indoktrinering af børn og propaganda til alle voksne vantro i verden, d.v.s. til kristne, jøder, ateister etc. eller sagt med andre ord: til alle ikke-muslimer overalt på jordkloden (også i Danmark), hvor der er mindste mulighed for det. Artiklen er lang og derfor delt op i tre afsnit, som kommer her over tre midsommerdage, hvor man i følge traditioner jager alt djævelskab og hexeri bort. Spydpigen har modtaget dem fra "Synopsis"-bloggen 10.6.2013.
Første del:
Saudisk indoktrinering af børn del 1
ved N. M. GUARIGLIA
“Det Muslimske Samfund af troende er det bedste i Guds øjne, og vi skal gøre det til det samme i alle mennesker øjne - med magt .....Vi skal bekæmpe de ikke troende. Når jeg vokser op har jeg til hensigt at udføre jihad på enhver mulig måde!” siger en ni-årig madrassa elev fra nordvest Pakistan.
Da Sovjets Røde Hær indtog Berlin i maj 1945, var de sidste tyskere der overgav sig fra Hitlerjugend. De fleste af disse unge drenge valgte at kæmpe til døden. I hele deres bevidste tilværelse så var det eneste de kendte til, at den ‘Ariske’ race var andre overlegen, had til anderledes og en tjenende troskab til Führeren. Nazisterne var ikke de første til at benytte børn i krig, og de er heller ikke de sidste. Når man udelukker Nordamerika, så er til dato den depraverede praksis med at benytte børnesoldater fortsat på hvert beboet kontinent.
Før et barns liv ødelægges på denne vis, så skal en voksen ødelægge barnets sind. Den åbenbare lethed, hvormed det kan gøres er gysende. Børns (åndelige) styrke er åbenbar. De er jo nysgerrige og spørger om alt. Der kræves snedighed til at bruge barnets svaghed til at tilintetgøre barnets naturlige styrke. De er ikke født til et blindt lydigt tilhørsforhold til en politisk eller religiøs doktrin. De er ivrige efter at være venner med andre uanset eventuelle forskelle. De er ikke født fyldt med had og hævnlyst.
Men denne uskyld er samtidig deres sårbarhed. Børn har tiltro til at voksne passer på dem. De tror, at det som voksne fortæller dem, er sandt. Som sådan, er de ikke klar over den kendsgerning at de kan blive formet mod deres vilje. Et barn vil tage imod en voksens oplæring, og dermed ubevidst knytte sig til en ‘forurenet’ person. Det mest fremherskende nutidige eksempel på en sådan ondskab er i Saudiarabien og landets religiøse indoktrinering af børn gennem verdens moskeer og madrassas (=koranskoler).
Selv om de internationale forhold skulde være rolige, vilde den Saudiske kongefamilies globale propaganda udgøre en ækel krænkelse af menneskerettighedsforkæmperne. De internationale forhold er imidlertid ikke rolige. Der er noget mere ildevarslende ved den sag. Saudiarabien er helt fremme i front i en ideologisk konflikt der i årtier har vist sit potentiale med at bøje, forme, menneskets forhold i en nedadgående voldelig retning.
Saudierne er mestre i jihad ideologi. Skønt truslen om international terrorisme kommer fra mange og forskellige kilder, står saudierne alene som verdens propagandister af jihadistens mest nederdrægtige troslære: Wahhabi-Salafist kulten hos Islams Sunnitilhængere.
Wahhabi-Salafismen er den puritanske tro hos al-Queda og dets netværk af samarbejdspartnere. Faktisk var rivaliseringen mellem den saudiske Kong Abdullah og afdøde Osama bin Laden nærmest broderlig: En enkelt taktisk uoverensstemmelse mellem nogle, der tror det samme eller tænker på samme vis. Det har nærmest samme substans som magtkampen mellem Stalin og Trotski, som afdøde Laurent Murawiec engang bemærkede. Med denne analogi er Kong Abdullah Stalin: Forsvar hjemlandet og benyt det som en base for global ideologisk erobring, hvorimod bin Laden og al-Quedaisterne er Trotskitserne: Evig revolution for enhver pris.
Al-Queda har også sine sympatisører i det saudiske kongedømme. En meningsundersøgelse udført for nogle år siden af det saudiske efterretningsbureau fandt, at 95% af saudiske mænd mellem 25-41 var positivt indstillet overfor Osama bin Laden. Her fornylig viser studier en fortsat saudisk tolerance for radikal Islam. Skønt dette engang blev opfattet som en trussel for det saudiske regime, har de saudiske kongelige mestret kunsten at udnytte det. Saudierne vil arrestere al-Queda tilhængere fra tid til anden for at tilfredsstille de amerikanske bekymringer. Men de vil også i det skjulte assistere al-Queda ideologisk og materielt så længe de holder deres barbari borte fra kongedømmet.
Dette er Mellemøstens beskidte lille hemmelighed: Regimerne der ‘holder af’ os (d.v.s. USA) har befolkninger der hader os, hvorimod regimer der hader os har befolkninger der generelt kan lide os. Den tydeligste indikation om en ny generation vil hade eller ikke hade USA er det, de får undervisning i i skolerne som børn. Dr. Arnon Groiss sammenfattede, oversatte og redigerede de saudiske skolebøger der benyttes i selve kongedømmet og hans omfattende studium kaster lys over meget.
(Fortsættelse følger i morgen)
Kilde: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
Første del:
Saudisk indoktrinering af børn del 1
ved N. M. GUARIGLIA
“Det Muslimske Samfund af troende er det bedste i Guds øjne, og vi skal gøre det til det samme i alle mennesker øjne - med magt .....Vi skal bekæmpe de ikke troende. Når jeg vokser op har jeg til hensigt at udføre jihad på enhver mulig måde!” siger en ni-årig madrassa elev fra nordvest Pakistan.
Da Sovjets Røde Hær indtog Berlin i maj 1945, var de sidste tyskere der overgav sig fra Hitlerjugend. De fleste af disse unge drenge valgte at kæmpe til døden. I hele deres bevidste tilværelse så var det eneste de kendte til, at den ‘Ariske’ race var andre overlegen, had til anderledes og en tjenende troskab til Führeren. Nazisterne var ikke de første til at benytte børn i krig, og de er heller ikke de sidste. Når man udelukker Nordamerika, så er til dato den depraverede praksis med at benytte børnesoldater fortsat på hvert beboet kontinent.Før et barns liv ødelægges på denne vis, så skal en voksen ødelægge barnets sind. Den åbenbare lethed, hvormed det kan gøres er gysende. Børns (åndelige) styrke er åbenbar. De er jo nysgerrige og spørger om alt. Der kræves snedighed til at bruge barnets svaghed til at tilintetgøre barnets naturlige styrke. De er ikke født til et blindt lydigt tilhørsforhold til en politisk eller religiøs doktrin. De er ivrige efter at være venner med andre uanset eventuelle forskelle. De er ikke født fyldt med had og hævnlyst.
Men denne uskyld er samtidig deres sårbarhed. Børn har tiltro til at voksne passer på dem. De tror, at det som voksne fortæller dem, er sandt. Som sådan, er de ikke klar over den kendsgerning at de kan blive formet mod deres vilje. Et barn vil tage imod en voksens oplæring, og dermed ubevidst knytte sig til en ‘forurenet’ person. Det mest fremherskende nutidige eksempel på en sådan ondskab er i Saudiarabien og landets religiøse indoktrinering af børn gennem verdens moskeer og madrassas (=koranskoler).
Selv om de internationale forhold skulde være rolige, vilde den Saudiske kongefamilies globale propaganda udgøre en ækel krænkelse af menneskerettighedsforkæmperne. De internationale forhold er imidlertid ikke rolige. Der er noget mere ildevarslende ved den sag. Saudiarabien er helt fremme i front i en ideologisk konflikt der i årtier har vist sit potentiale med at bøje, forme, menneskets forhold i en nedadgående voldelig retning.
Saudierne er mestre i jihad ideologi. Skønt truslen om international terrorisme kommer fra mange og forskellige kilder, står saudierne alene som verdens propagandister af jihadistens mest nederdrægtige troslære: Wahhabi-Salafist kulten hos Islams Sunnitilhængere.
Wahhabi-Salafismen er den puritanske tro hos al-Queda og dets netværk af samarbejdspartnere. Faktisk var rivaliseringen mellem den saudiske Kong Abdullah og afdøde Osama bin Laden nærmest broderlig: En enkelt taktisk uoverensstemmelse mellem nogle, der tror det samme eller tænker på samme vis. Det har nærmest samme substans som magtkampen mellem Stalin og Trotski, som afdøde Laurent Murawiec engang bemærkede. Med denne analogi er Kong Abdullah Stalin: Forsvar hjemlandet og benyt det som en base for global ideologisk erobring, hvorimod bin Laden og al-Quedaisterne er Trotskitserne: Evig revolution for enhver pris.
Al-Queda har også sine sympatisører i det saudiske kongedømme. En meningsundersøgelse udført for nogle år siden af det saudiske efterretningsbureau fandt, at 95% af saudiske mænd mellem 25-41 var positivt indstillet overfor Osama bin Laden. Her fornylig viser studier en fortsat saudisk tolerance for radikal Islam. Skønt dette engang blev opfattet som en trussel for det saudiske regime, har de saudiske kongelige mestret kunsten at udnytte det. Saudierne vil arrestere al-Queda tilhængere fra tid til anden for at tilfredsstille de amerikanske bekymringer. Men de vil også i det skjulte assistere al-Queda ideologisk og materielt så længe de holder deres barbari borte fra kongedømmet.
Dette er Mellemøstens beskidte lille hemmelighed: Regimerne der ‘holder af’ os (d.v.s. USA) har befolkninger der hader os, hvorimod regimer der hader os har befolkninger der generelt kan lide os. Den tydeligste indikation om en ny generation vil hade eller ikke hade USA er det, de får undervisning i i skolerne som børn. Dr. Arnon Groiss sammenfattede, oversatte og redigerede de saudiske skolebøger der benyttes i selve kongedømmet og hans omfattende studium kaster lys over meget.
(Fortsættelse følger i morgen)
Kilde: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
juni 20, 2013
Vi går en rå tid imøde
Apropos nedenstående indlæg om en "dansk" islamisk censors religionsundervisning i forbindelse med faget mathematik, turde det være en tydelig kendsgerning, at araberne lægger an på en religiøs verdens revolution gennem en anmassende undervisning overalt i ikke-muslimske lande, hvor de har fået hestehoven indenfor. Desværre er den politiske islamreligion os ikke ligegyldig, for den kommer til at ændre hele vor tilværelse fra dagligdagens rutiner til krigens mest grusomme sider. Den kan begynde med en fanatisk mathematiklærer og ende med vore børns opdragelse i de mest barbariske aflivningsmetoder.
600 mænd, bosatte i 14 forskellige europeiske lande, er rejst til jihad-borgerkrigen i Syrien.
Indlæg fra Poul Berg om en islamisk censor:
Oplysningerne om den muslimske matematikcensor i Herning får mig til at spørge, hvordan i alverden en muslim overhovedet kan optræde som censor i en dansk skole?
Intet dansk barn eller dansk ungdom bør nogensinde udsættes for muslimer som undervisere, og jeg vil gå så vidt at sige, at intet dansk barn skal kunne tvinges til at gå i skoler, hvor der også er muslimske børn.
Med den katastrofale heldagsskole, som Antorini nu vil indføre, tvinges de oven i købet til at skulle gå rundt og være angste endnu længere tid hver dag. Det er uforstandiges terror mod vore børn. De ledende politikere ved det jo godt, så de har sikret deres egne børn en plads i privatskoler.
I morgen fortæller Spydpigen om Saudiarabiens enorme propagandaindsats!
600 mænd, bosatte i 14 forskellige europeiske lande, er rejst til jihad-borgerkrigen i Syrien.
Indlæg fra Poul Berg om en islamisk censor:
Oplysningerne om den muslimske matematikcensor i Herning får mig til at spørge, hvordan i alverden en muslim overhovedet kan optræde som censor i en dansk skole?
Intet dansk barn eller dansk ungdom bør nogensinde udsættes for muslimer som undervisere, og jeg vil gå så vidt at sige, at intet dansk barn skal kunne tvinges til at gå i skoler, hvor der også er muslimske børn.
Med den katastrofale heldagsskole, som Antorini nu vil indføre, tvinges de oven i købet til at skulle gå rundt og være angste endnu længere tid hver dag. Det er uforstandiges terror mod vore børn. De ledende politikere ved det jo godt, så de har sikret deres egne børn en plads i privatskoler.
I morgen fortæller Spydpigen om Saudiarabiens enorme propagandaindsats!
juni 19, 2013
|
juni 17, 2013
Vi mangler et opgør med de herskende ideologier
Spydpigens Kommentar til Bent Jensens kronik i Berlingeren Valdemarsdag 2013 http://www.b.dk/kronikker/indignation-og-glemsel
Som en kommentar til Bent Jensens kronik om Olaf Olsen sagde: "Vi mangler i den grad et opgør med "ideologerne" "...."de kulturpaver"
Børn og unge mennesker lader sig let forlede til begejstring over en religion eller ideologi. De er velkomne ofre for disse ideologiers propaganda. Sådan tilmeldte unge sig til kommunismen eller nazismen på 1900-tallet, og dem har man vel stort set tilgivet, hvis ikke de havde andet på samviitigheden. Men der er forskel på at sværme for en politisk ideologi og så omhyggeligt at notere hundredvis af navne på vigtige medborgere, forsyne dem med oplysninger og aflevere disse notater til en fremmed magt. Olaf Olsen kan undskylde sig med en arvesynd fra sine kommunistinficerede forældre, professor Albert Olsen og Agnete Olsen, og sin 18-19-årige mindreårighed, men rækker det? Han var jo dog over den ungdomsgrænse, hvor man antoges at have forståelse for, hvad der var uanstændigt eller ligefrem kriminelt. Mon ikke drenge som helhed havde det?
Olaf Olsens græneoverskridende handling, som for de angivne navne kunde have ført til mishandling, årelang fængsling eller ophold i Sibirien eller lydløs forsvinden, er selvsagt ikke lige let tilgivelig som en naiv indmeldelse i et antidemokratisk parti.
Olaf Olsen skal ikke bare vurderes på baggrund af selve individet Olaf Olsen, men først og fremmest på baggrund af sin karriere op til den højeste stilling inden for sit felt: Danmarks historie og kultur, som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet med adskillige vigtige "ben", ikke mindst ved Gyldendals store danske (rødbrogede) encoclypedi!
Direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst - har han givetvis påvirket sin samtids akademikere og videnskabelige forskere og angivet vejen frem - eller omvendt - gjort sit til fortielse og udelukkelse.
Der er desværre mange danskere, som indbilder sig, at der ikke længere findes kommunisme og kommunister i Danmark, men det er ikke sandt. Ganske vist er der ikke noget DKP-parti eller Land og Folk-avis, men de kommunistiske idèer er i vid udstrækning trængt ind i andre socialistiske partier og i det radikale Venstre, mens de borgerlige partier hjalp til ved at være stadig mere tolerante. Kik engang på de 45 kommunistiske langtidsmål, som det var enhver kommunist's opgave at fremme i Vestens demokratiske lande til undergravning af samfundet.. Disse langtidsmål kan vi alle nikke genkendende til, for de fremføres stadig med stor iver uden at man vedkender sig ophavsretten.
Som en kommentar til Bent Jensens kronik om Olaf Olsen sagde: "Vi mangler i den grad et opgør med "ideologerne" "...."de kulturpaver"
og andre, der igen og igen nedgør dem, der ikke har samme betonholdning" - "De sidder stadig på "magten" både i lukrative jobs og som meningsdannere.
Denne snigende nedbrydning af samfundet er Olaf Olsen delagtig i.
juni 16, 2013
I Schweiz er man mer fornuftig.
Idiotien med at give Statsborgerskab til en person, som Efterretningstjenesten overvåger, er klar. Hvorfor gjorde Venstre det?
I Schweiz er der helt andre boller på suppen. Schweiz er et samfund af frie bønder og borgere, på godt og ondt. Vil man bo i Schweiz må man skik følge. For at få statsborgerskab, skal man først godkendes af den kommune, man bor i. De schweiziske kommuner er små, og alle kender hinanden. Gennemsnittet på kommunestørrelsen er på omkring 3.000 personer. En kommune med 760 indbyggere har 40 mand i byrådet, med 3 borgmestre, og når der er vigtige sager, som for eksempel det næste års budget, betyder det direkte demokrati, at alle med valgret kan deltage i beslutningerne, og alle er naturligvis medlemmer af det frivillige brandkorps. Hvis man som udlænding gerne vil have statsborgerskab i Schweiz, skal man først ansøge sin kommune. Den vil overveje om man er integreret i det kommunale fællesskab, tilpasset den schweizisk kultur og overholder de schweizisk love. Falder det positivt ud, går sagen videre til kantonen og, med atter en succes, til det føderale niveau. Risikoen for at en mulig terrorist får statsborgerskab er forsvindende lille i Schweiz.
I Danmark får han fuld Kontanthjælp med boligydelse og børnepenge. Samt garanti for at han aldrig kan udvises, hvad han end gør af slemme ting. Selv massemord.
Morten Dreyer, Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, tirsdag den 11. juni 2013
Kjærsgaard og Messerschmidt: Vejen til helvede
EU er ikke længere fredens projekt. Det er ideologiens projekt. Og med ideologier følger det farlige spil, der kan udløse voldelige revolutioner og kontrarevolutioner. Og mens euroen falder, må europæerne se deres gamle kontinent falde med, skriver Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt.
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter. Og således kan ideologierne beskrives under ét. Alle ideologier søger at omforme samfundet på egne præmisser, betragter mennesker som genstande, der kan omformes, nedbrydes, genopbygges efter den for tiden mest fikse tanke – det være sig liberalismen, på hvis fordring mennesket skal løsrives fra sin historie, kultur, identitet og virkelighed. Det gælder som bekendt i socialismen. Og det gælder i euro-ismen, hvor en ny nation, en ny fortælling, et nyt menneske – homo europea – skal tage plads og fortrænge grækere, finner, briter, østrigere mv. Metoden er ikke guillotine eller udryddelseslejre (og tak for det!), men derimod en ensretning, tvunget af den nød, som EU med fælles valuta, åbne grænser og østudvidelsen har bragt borgerne i.
Fra Bruxelles betragtes Europa som et laboratorium, hvor borgerne som forsøgskaniner udsættes for det ene katastrofale forsøg efter det andet: nedlæggelse af grænsekontrol; politisk bestemte valutakurser, tvangsliberaliseringer og tilbagerulning af ellers hævdvundne demokratiske principper. Værst blandt forsøgene er dog indførelsen af den fælles valuta, som i dag er en reel trussel mod EUs fredelige fremtid.
Det bedste – og værste – eksempel er Grækenland. Her kom overgangen til den fælles valuta til at virke som benzin på et flammende bål. Med ét slag fik grækerne adgang til billige lån, og det skabte en låneboble, som blev første led i den græske tragedie. Men hertil kom det løbende tab af konkurrencekraft. Mens Tyskland lod enhedslønningerne (2000 til 2010) stige med seks procent, steg de tilsvarende i Grækenland med 46 procent. I en normal verden, ville en sådan reduceret konkurrenceevne have korrigeret den græske valutakurs over for Tyskland (depreciering/devaluering). Men uden en egen valuta var grækerne prisgivet, og da krisen kom, slog den tabte konkurrenceevne for alvor igennem. Økonomien skrumpede med rekord-fart.
Det er en politisk beslutning, at græsk og tysk valutakurs skal være ens. Markedet er tydeligvis ikke enigt. Men i stedet for at opgive eksperimentet og hjælpe grækerne ud af tragedien, insisterer laboratoriets herremænd på at fortsætte. Deprecieringen må ske internt via reduktioner i landets produktionsomkostninger (løn, offentlige udgifter, pensioner mv.) I laboratoriet ser den slags fornuftigt ud. Men de politiske og sociale konsekvenser er enorme.
Kunne grækerne ikke bare have holdt lønningerne i ro? Naturligvis! Men man må forstå, hvilket samfund Grækenland er. Det var ikke nyt at lade de offentlige udgifter, lønninger og budgetter stige. Sådan har det altid været, hvilket fra 1980 til 2000 medførte, at den græske drachma blev nedskrevet over 500 procent i forhold til ecu’en, den daværende centralkurs. Sådan må det være. Derfor ramte katastrofen, da landet ikke længere kunne depreciere. Spørgsmålet er derfor: kan EU med sine vedvarende krav om nedskæringer forandre Grækenland så fundamentalt, at det, der hidtil har været kerneelementer i det græske samfund, radikalt ændres? Kan grækernes mentalitet fortyskes? Her jubler ideologen over udfordringen. Vi andre ryster på hovedet.
Desværre er EU ledet af ideologer, som tror, at et folks kultur kan ændres med dekreter fra Bruxelles. At korruptionen med et direktiv kan fjernes. At arbejdsmoral med en forordning kan harmoniseres. At skattebetalingen kan hæves med tyske kontrollanter, og at den politiske kultur kan frigøre sig fra hundrede år gamle traditioner med et diktat fra Trojkaen. Vi tror det ikke. For mennesket er ikke en computer, som blot ved at ændre styresystem kan ændre adfærd. Mennesket er et vanedyr med vaner, der til tider går hundredvis af år tilbage. Er bundet og formet af sin historie, sin religion, sin geografi, sin stolthed og alt det, som ikke kan defineres i formler og recepter, og som ideologen derfor hverken forstår eller anerkender. Derfor vil euroen føre til sociale opstande, der kan få, hvad vi hidtil har set, til at ligne en søndagsudflugt. Euroen og de hermed uløseligt forbundne reformer er ved at rive sjælen ud af den græske befolkning. Når reformerne hidtil kun har forøget fattigdommen og skadet væksten, bevæger Grækenland sig i retning af sammenbruddet.
Sammenbruddet berører dog ikke kun grækerne. Da Kansler Merkel for nylig besøgte Athen, blev hun mødt med voldelige demonstrationer og plakater af sig selv i nazi-uniform. Man fornemmer et desperat had mod alt tysk. Men ufreden stikker dybere. Den økonomiske krise har givet et nyt fascist-parti – Gyldent Daggry – fremgang. I Tyskland ønsker et flertal af befolkningen Grækenland ud af euroen. Generelt giver krisen anledning til stadigt større spændinger mellem nord og syd. EU er ikke længere fredens projekt. Det er ideologiens projekt. Og med ideologier følger det farlige spil, der kan udløse voldelige revolutioner og kontrarevolutioner.
I Bruxelles ved man, at jorden brænder. Temperaturen i laboratoriet stiger til faretruende niveauer, mens man blindt tror på harmoniseringen af Europas befolkninger. For alle ved, at en fælles valuta kun kan lade sig gøre, hvis enten alle områder i valutaen udvikler sig i takt, eller hvis befolkningerne i nord for al evighed accepterer at betale til dem i syd (og de i syd accepterer i al evighed at leve med et debitor-folks moralske identitetskrise). Det sidste går ikke. Utilfredsheden er i dag udbredt – fra Finland i nord til Cypern i syd. Derfor griber vore ideologiske herskere nu til, hvad der vel nok fra start har været endemålet: føderaliseringen af Europa. EU-kommissionsformand José Barroso har sagt det klart: »Vi skal skabe en føderation mellem medlemslandene.« En føderation med fælles finanspolitik, fælles regering, fælles gældshæftelse, skatteopkrævning og gældsudstedelse – ja, Europas Forenede Stater. Man vil spejle sig i USA.
Men når det for 250 år siden lod sig gøre at skabe et forenet land i Nordamerika (som i øvrigt skulle gennem en blodig borgerkrig for at enes herom), var forudsætningerne væsentligt anderledes. USA er et indvandrerland, hvis indbyggere med vold fjernede den oprindelige befolkning og overtog landet. De kunne starte på en frisk, historien blev sat på 0. De havde dog fælles sprog, fælles erfaringer samt fælles udfordringer, fjender og bevidsthed. Det gælder ikke i Europa, hvor nationalstaten danner rammen om den daglige tilværelse.
Europas nationalstater, monarkier og folk har bestået i årtusinder, har allieret sig, bekriget og udfordret hinanden. Vi har med hver sin historie udviklet en identitet, der binder os sammen, men også skiller os. Vi taler forskellige sprog. Ser forskelligt på forholdet mellem stat og individ, kirke og stat. Betragter sekularisering forskelligt. Opfatter korruption forskelligt. Og det er ikke ondt. Forskellighed kan, viser den europæiske historie, tværtimod være en inspirerende kraft til at skabe stadig nye landvindinger. Men først og fremmest er forskelligheden en givet forudsætning for det at være borger i Europa. Og det sætter grænser for, hvad der derfor kan overlades til en fælles harmonisering uden fatale konsekvenser. For demokratiet. For sammenhængskraften. Og for resultaterne. På alle disse tre områder har euroen vist sig katastrofal.
Det betyder ikke, at alt samarbejde bør bortkastes. Det eneste, vi bør – og skal – skille os af med, er den ideologiske drivkraft. Europa skal ikke være en ideologi. I EU er hverken umiddelbarheden, sproget, historien, folkeligheden eller genkendeligheden fælles på tværs af vore grænser. Vel har vi dele af et fælles sprog – de fleste behersker vel fransk, tysk og engelsk på konversationsniveau. Vel har vi noget historie til fælles. Og vel slås vi fra tid til anden med de samme problemer. Men umiddelbarhed? Genkendelighed? Fælles offentlighed og fortrolighed? Nej. Det er ikke virkeligt.
Dermed vender vi tilbage til ideologen. For ideologen lader sig ikke begrænse af virkeligheden. Men han falder på dens alter. Og mens euroen falder, må europæerne se deres gamle kontinent falde med. Det er trist, men desværre ikke første gang i Europas historie, at de frelste prædikanter bemægtiger sig magten og med blikket stift rettet mod lærebogen styrter folket i afgrunden.
Kjærsgaard og Messerschmidt i Berlingeren 13.6.201
Vore gamle kalkmalerier har mange fremstillinger af vejen til helvede. Her to djævle, som har en portion
mennesker indfanget med et reb, som de driver ned i helvedets gab, hvorfra luerne står op omkring dem..
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter. Og således kan ideologierne beskrives under ét. Alle ideologier søger at omforme samfundet på egne præmisser, betragter mennesker som genstande, der kan omformes, nedbrydes, genopbygges efter den for tiden mest fikse tanke – det være sig liberalismen, på hvis fordring mennesket skal løsrives fra sin historie, kultur, identitet og virkelighed. Det gælder som bekendt i socialismen. Og det gælder i euro-ismen, hvor en ny nation, en ny fortælling, et nyt menneske – homo europea – skal tage plads og fortrænge grækere, finner, briter, østrigere mv. Metoden er ikke guillotine eller udryddelseslejre (og tak for det!), men derimod en ensretning, tvunget af den nød, som EU med fælles valuta, åbne grænser og østudvidelsen har bragt borgerne i.
Fra Bruxelles betragtes Europa som et laboratorium, hvor borgerne som forsøgskaniner udsættes for det ene katastrofale forsøg efter det andet: nedlæggelse af grænsekontrol; politisk bestemte valutakurser, tvangsliberaliseringer og tilbagerulning af ellers hævdvundne demokratiske principper. Værst blandt forsøgene er dog indførelsen af den fælles valuta, som i dag er en reel trussel mod EUs fredelige fremtid.
Det bedste – og værste – eksempel er Grækenland. Her kom overgangen til den fælles valuta til at virke som benzin på et flammende bål. Med ét slag fik grækerne adgang til billige lån, og det skabte en låneboble, som blev første led i den græske tragedie. Men hertil kom det løbende tab af konkurrencekraft. Mens Tyskland lod enhedslønningerne (2000 til 2010) stige med seks procent, steg de tilsvarende i Grækenland med 46 procent. I en normal verden, ville en sådan reduceret konkurrenceevne have korrigeret den græske valutakurs over for Tyskland (depreciering/devaluering). Men uden en egen valuta var grækerne prisgivet, og da krisen kom, slog den tabte konkurrenceevne for alvor igennem. Økonomien skrumpede med rekord-fart.
Det er en politisk beslutning, at græsk og tysk valutakurs skal være ens. Markedet er tydeligvis ikke enigt. Men i stedet for at opgive eksperimentet og hjælpe grækerne ud af tragedien, insisterer laboratoriets herremænd på at fortsætte. Deprecieringen må ske internt via reduktioner i landets produktionsomkostninger (løn, offentlige udgifter, pensioner mv.) I laboratoriet ser den slags fornuftigt ud. Men de politiske og sociale konsekvenser er enorme.
Kunne grækerne ikke bare have holdt lønningerne i ro? Naturligvis! Men man må forstå, hvilket samfund Grækenland er. Det var ikke nyt at lade de offentlige udgifter, lønninger og budgetter stige. Sådan har det altid været, hvilket fra 1980 til 2000 medførte, at den græske drachma blev nedskrevet over 500 procent i forhold til ecu’en, den daværende centralkurs. Sådan må det være. Derfor ramte katastrofen, da landet ikke længere kunne depreciere. Spørgsmålet er derfor: kan EU med sine vedvarende krav om nedskæringer forandre Grækenland så fundamentalt, at det, der hidtil har været kerneelementer i det græske samfund, radikalt ændres? Kan grækernes mentalitet fortyskes? Her jubler ideologen over udfordringen. Vi andre ryster på hovedet.
Desværre er EU ledet af ideologer, som tror, at et folks kultur kan ændres med dekreter fra Bruxelles. At korruptionen med et direktiv kan fjernes. At arbejdsmoral med en forordning kan harmoniseres. At skattebetalingen kan hæves med tyske kontrollanter, og at den politiske kultur kan frigøre sig fra hundrede år gamle traditioner med et diktat fra Trojkaen. Vi tror det ikke. For mennesket er ikke en computer, som blot ved at ændre styresystem kan ændre adfærd. Mennesket er et vanedyr med vaner, der til tider går hundredvis af år tilbage. Er bundet og formet af sin historie, sin religion, sin geografi, sin stolthed og alt det, som ikke kan defineres i formler og recepter, og som ideologen derfor hverken forstår eller anerkender. Derfor vil euroen føre til sociale opstande, der kan få, hvad vi hidtil har set, til at ligne en søndagsudflugt. Euroen og de hermed uløseligt forbundne reformer er ved at rive sjælen ud af den græske befolkning. Når reformerne hidtil kun har forøget fattigdommen og skadet væksten, bevæger Grækenland sig i retning af sammenbruddet.
Sammenbruddet berører dog ikke kun grækerne. Da Kansler Merkel for nylig besøgte Athen, blev hun mødt med voldelige demonstrationer og plakater af sig selv i nazi-uniform. Man fornemmer et desperat had mod alt tysk. Men ufreden stikker dybere. Den økonomiske krise har givet et nyt fascist-parti – Gyldent Daggry – fremgang. I Tyskland ønsker et flertal af befolkningen Grækenland ud af euroen. Generelt giver krisen anledning til stadigt større spændinger mellem nord og syd. EU er ikke længere fredens projekt. Det er ideologiens projekt. Og med ideologier følger det farlige spil, der kan udløse voldelige revolutioner og kontrarevolutioner.
I Bruxelles ved man, at jorden brænder. Temperaturen i laboratoriet stiger til faretruende niveauer, mens man blindt tror på harmoniseringen af Europas befolkninger. For alle ved, at en fælles valuta kun kan lade sig gøre, hvis enten alle områder i valutaen udvikler sig i takt, eller hvis befolkningerne i nord for al evighed accepterer at betale til dem i syd (og de i syd accepterer i al evighed at leve med et debitor-folks moralske identitetskrise). Det sidste går ikke. Utilfredsheden er i dag udbredt – fra Finland i nord til Cypern i syd. Derfor griber vore ideologiske herskere nu til, hvad der vel nok fra start har været endemålet: føderaliseringen af Europa. EU-kommissionsformand José Barroso har sagt det klart: »Vi skal skabe en føderation mellem medlemslandene.« En føderation med fælles finanspolitik, fælles regering, fælles gældshæftelse, skatteopkrævning og gældsudstedelse – ja, Europas Forenede Stater. Man vil spejle sig i USA.
Men når det for 250 år siden lod sig gøre at skabe et forenet land i Nordamerika (som i øvrigt skulle gennem en blodig borgerkrig for at enes herom), var forudsætningerne væsentligt anderledes. USA er et indvandrerland, hvis indbyggere med vold fjernede den oprindelige befolkning og overtog landet. De kunne starte på en frisk, historien blev sat på 0. De havde dog fælles sprog, fælles erfaringer samt fælles udfordringer, fjender og bevidsthed. Det gælder ikke i Europa, hvor nationalstaten danner rammen om den daglige tilværelse.
Europas nationalstater, monarkier og folk har bestået i årtusinder, har allieret sig, bekriget og udfordret hinanden. Vi har med hver sin historie udviklet en identitet, der binder os sammen, men også skiller os. Vi taler forskellige sprog. Ser forskelligt på forholdet mellem stat og individ, kirke og stat. Betragter sekularisering forskelligt. Opfatter korruption forskelligt. Og det er ikke ondt. Forskellighed kan, viser den europæiske historie, tværtimod være en inspirerende kraft til at skabe stadig nye landvindinger. Men først og fremmest er forskelligheden en givet forudsætning for det at være borger i Europa. Og det sætter grænser for, hvad der derfor kan overlades til en fælles harmonisering uden fatale konsekvenser. For demokratiet. For sammenhængskraften. Og for resultaterne. På alle disse tre områder har euroen vist sig katastrofal.
Det betyder ikke, at alt samarbejde bør bortkastes. Det eneste, vi bør – og skal – skille os af med, er den ideologiske drivkraft. Europa skal ikke være en ideologi. I EU er hverken umiddelbarheden, sproget, historien, folkeligheden eller genkendeligheden fælles på tværs af vore grænser. Vel har vi dele af et fælles sprog – de fleste behersker vel fransk, tysk og engelsk på konversationsniveau. Vel har vi noget historie til fælles. Og vel slås vi fra tid til anden med de samme problemer. Men umiddelbarhed? Genkendelighed? Fælles offentlighed og fortrolighed? Nej. Det er ikke virkeligt.
Dermed vender vi tilbage til ideologen. For ideologen lader sig ikke begrænse af virkeligheden. Men han falder på dens alter. Og mens euroen falder, må europæerne se deres gamle kontinent falde med. Det er trist, men desværre ikke første gang i Europas historie, at de frelste prædikanter bemægtiger sig magten og med blikket stift rettet mod lærebogen styrter folket i afgrunden.
Kjærsgaard og Messerschmidt i Berlingeren 13.6.201
Vore gamle kalkmalerier har mange fremstillinger af vejen til helvede. Her to djævle, som har en portion
mennesker indfanget med et reb, som de driver ned i helvedets gab, hvorfra luerne står op omkring dem..
juni 15, 2013
Slaget ved Lützen
Fornylig (5/6 ?) viste de svenske TV-nyheder en massegrav fra slaget ved Lützen 1632. Trediveårskrigen var både religionskrig og erobringskrig med mange indblandede lande. Massegraven viste bunkevis af knogler oven på hinanden i vild uorden.
I slaget døde også Sveriges Gustav
den Anden Adolf, men hans jordiske rester lå naturligvis ikke her.
Det mest mærkelige var TV-speakerens tomme kommentarer. Nemlig at krig - ligegyldigt hvor og hvornår - var en
grusom oplevelse, hvilket folk formodentlig ved. Og videre,
at disse mængder af knogler var gemene soldater, fattige bondeknøse,
som bare var blevet smidt ned i massegraven, da myrderierne var
overstået. De var ikke fejrede "helte", ingen stolte krigere der kæmpede med ære for modige konger,
hyldet af eftertiden. De var fattige udskrevne soldater eller
lejesoldater, der fik sold for at slå ihjel eller blive slået
ihjel....
Det mindede mig om lignende barnlige
forklaringer i 1970`erne, da man betonede, at det var forkert, at der
i skolernes historiebøger stod, at Christian den Fjerde byggede
Rundetårn, for han byggede ikke noget som helst! Ikke en pind. Det
var naturligvis a r b e j d e r e, der byggede. Nu er det så
klarlagt!
Men eet må man sige om fortidens
krigerkonger: de var selv med i de forfærdelige krigstumler med
blodig nedhugning af fjenden, fodfolk, ryttere og heste, rallen, råb og
rædsomme skrig...
Historikeren Herman Lindqvist fortæller
om slaget ved Lützen:
Gustav den Anden Adolf blev ilde
tilredt, lå blødende på jorden. Hesten rømte. En page forsøgte
at få kongen op på en ny hest, men forgæves. Nogle fjendtlige
kyrasserer spurgte manden på jorden, hvem han var. " - kongen
af Sverige" lød det mat. Der var ikke megen konge længer. De
forsøgte at slæbe ham med som fange, men orkede ikke. Så skød de
en kugle gennem hovedet på ham og stødte et sværd i brystet på
ham, og mens krigstumlen fortsatte plyndredes kongens lig - fra den
gyldne ridderkæde om halsen til alt, han havde på sig til og med
læderstrømperne, støvlerne og bukserne. Tilbage lå kun et lig,
næsegrust på den optrampede fedtede jord, i tre blodgennemvædede
skjorter.
Et sidste sværdhug i ryggen på den døde...
Et sidste sværdhug i ryggen på den døde...
juni 14, 2013
Psykiatri og psykologi trænger sig på!
De svenske TV-nyheter fortalte 9. juni om en ny uddannelse. Staten ønskede "højere kompetence" inden for psykiatrien, og derfor havde man oprettet en treårig uddannelse på højskoleniveau efter studenterexamen.Her kunde de studerende fordybe sig i psykiske sygdomme og psykiatrisk pleje og lære, hvordan man bedst møder en psykiatrisk patient.
I disse dage er det første kuld med denne uddannelse oppe til examen. Og dèr hørte de nu, at lønnen ved ansættelse ikke vil blive højere end for en undersygeplejerske. Det kom helt bag på dem, og der lød protester.
Enhedschefen for socialpsykiatrien i Trollhättan, Rick Flood, forsøgte at glatte ud: de unge mennesker udgjorde jo en ny gruppe, som man ikke rigtigt havde kunnet vurdere endnu, men det måtte man finde ud af med tiden....
Spydpigens kommentar:
Det løber mig koldt ned ad ryggen at tænke på, at disse unge mennesker med en relativ kort uddannelse og liden livserfaring eventuelt skal kunne tage skæbnesvangre afgørelser inden for psykiatrien, når man ved, hvordan psykiatrien trænger sig på og frem, og medicinindustrien gør alt hvad de kan for at øge deres afsætning af alle mulige piller, som skal gøre os lykkelige - og afhængige!Den menneskelige hjerne er ikke noget at lege med, og helt galt bliver det, når der går politik i det.
Tig! tak!
To organisationer fra Rumænien beder Norge om at forbyde tiggeriSå lenge de kan livnære seg på tigging i utlandet, greier vi ikke å få dem med på programmene våre, sier Ivan Pledis.
Mitt råd til norske politikere er å forby tigging. Tigging i utlandet er det største hinderet for å integrere romfolk i det rumenske samfunnet, sier Irina Anghel fra organisasjonen ADRU Romania.
Kilde: Hodjanernes blog 11.6.2013
.+
juni 13, 2013
Kan udlændinge uden videre opkøbe ejendom i Sverige?
Det var en ordentlig og gedigen
forskrækkelse, jeg fik mig i går aftes, da jeg så de lokale
TV-nyheder, SVTSmålandsnytt 12/6 kl. 19.15, men det var godt at jeg
ventede med at skrive om det, for imellemtiden er sagen blevet
afsløret som sædvanlig islamisk fup og fiduser af en herboende
bedrager.
SVT Smålandsnytt viste, hvordan
”ejendomsmægler” Kadry El-Naggar, opkøbte forfaldne svenske
privathuse, ofte med en have som losseplads, for derpå at sælge den
til ”nydannede handelsselskaber” i Mellemøsten f.eks. i Ægypten,
Saudiarabien, Dubai.
De
svenske myndigheder kunde ikke få kontakt med de nye ejere, da der
ikke var opgivet noget telefonnummer, ligesom ”handelsselskaberne”
optrådte under
en og samme
adresse, der NB ikke
reagerede.
Svenske
myndigheder var dermed
forhindret i at påtale
ejendommenes snuskede
tilstand og lignende
problemer. ”Ejendomsmægleren” havde ikke noget med ejendommene
at gøre længere,
da han jo havde solgt dem.
Det drejede sig om 7
ejendomme i Hylte Kommune, men der nævntes senere yderligere
14 andre i 20 forskellige
kommuner i det sydlige Sverige, og
det endelige tal blev 40 ejendomme.
På et kort angaves steder i det
sydlige Sverige.
Enhver
kan forstå, hvad det
vilde betyde for andre
husejere, at få forfaldne
huse med affald og
rottereder til nabo.
Priserne på husene vilde
synke. Da
bloggen AVPIXLAT, samme aften som Smålandsnytt fortalte historien,
kom der da også en mængde vrede protester som kommentarer, tildels
rettet mod regeringen, som jo er skyldig i den enorme indvandring og
landets kaotiske forhold.
El-Naggar
virkede ikke
troværdig på TV'n.
Han fortalte sine kunder,
at `Sverige ikke havde
EURO nu, men når de
fik EURO, vilde ejendomspriserne stige
500 %.
Bloggen AVPIXLAT afslørede
bedrageren: han lovede
køberne visum og
permanent opholdstilladelse (PUT)
i Sverige ved køb af ejendom.
Det er
åbenbart det, der trækker? En
kæmpefidus! Og hvem ved, om der er andre fiduser i den historie.
Her er den pæne
mand med reklame for sin virksomhed:Director's Message
Welcome to the
Swedish
Connections
web site ...
”Dear
customers
Welcome to "Swedish Connections Group" The group consists of Swedish Connections Real Estate Company, Swedish Connections Brokerage Company and also the Swedish Connections trading company.
Welcome to "Swedish Connections Group" The group consists of Swedish Connections Real Estate Company, Swedish Connections Brokerage Company and also the Swedish Connections trading company.
Our
company name has been the significance of choosing the group name to
denote the objective is to strengthen the links between the Kingdom
of Sweden and the Arab region and the Middle East, especially Egypt.
Which has provided a good climate for investment through the adoption
of rational policies also gave a lot of facilities to investors from
all over the world and is the one who encouraged us to come and work
at Egypt beginning of 2011.
We have seen the extent of cooperation and effort and dedication of all officials and particularly those involved in the investment in this good country.
I leave you now to browse our site, that we were keen to be as simple as possible, so that you can obtain information easily...”
We have seen the extent of cooperation and effort and dedication of all officials and particularly those involved in the investment in this good country.
I leave you now to browse our site, that we were keen to be as simple as possible, so that you can obtain information easily...”
Nu er jo så spørgsmålet: kan udlændinge uden videre købe ejendom i Sverige? Eller hvad vil myndighederne gøre med disse arabiske opkøb af ejendomme?
Formodentlig gør de, som de plejer: de lukker øjnene og lader stå til. Så kan disse ejendomme og arealer, hvor usle de end er, danne grundlaget for en kolonisering.
Kilde: den svenske blog "AVPIXLAT" og SVT Smålandsnytt.
Formodentlig gør de, som de plejer: de lukker øjnene og lader stå til. Så kan disse ejendomme og arealer, hvor usle de end er, danne grundlaget for en kolonisering.
Kilde: den svenske blog "AVPIXLAT" og SVT Smålandsnytt.
juni 12, 2013
Hvad er hen-sigten?
Sverige synes langt mere optaget af "kønspolitik" end Danmark. Her er en historie fra Sverige.
En mor blev så oprørt over det kunstige, kønsløse ord "hen", at hun skrev et læserbrev til det svenske månedsblad "Vi foräldrar". Hun mødte modreaktion fra andre indlæg. "Det føltes som om man ikke måtte have sådanne meninger", sagde hun..
Professor i svensk ved Mälardalens Högskola, Eva Sundgren, ved bedre, hvordan samfundets forskellige institutioner fungerer og hvordan sprog og ord kan bruges. Hun fortæller, at det kunstige, personlige stedord "hen" kom frem i 60'erne, og alene det gør jo, at man spidser øre. For det var den tid, det blev åbenlyst, at "nogen" vilde vælte samfundet med en 68-revolution. Men ordet "hen" slog ikke igennem dengang. Det skete først for et års tid siden, da børnebogen "Kivi og Monsterhund" kom frem, den første børnebog uden han og hun, kun med "hen". Og atter spidser man øre! Hvordan var det nu med 68' erne? Skulde man ikke gribe fat i børnene og indoktrinere dem til et fremtidigt, helt anderledes samfund? Var det ikke netop børnebøger, som var så vigtigt? Forfatteren Kalle Lind har skrevet om indoktrineringen og resultatet: "derfor blev vi som vi blev!"
Jesper Lundqvist var ophavsmanden til "Kivi og Monsterhund" fra forlaget "Olika". Han tror, at modstanden mod ordet "hen" skyldes "en og anden slags rædsel", som han ikke ved, hvor kommer fra. Måske ved han hvor ordet "hen" kommer fra? For som professor Sundgren siger: "For Jesper Lundqvist er ordet et værktøj. Et godt værktøj". Hun finder ordet "praktisk" i visse situationer, hvor man ikke ved, om det er en "han" eller en "hun", men efter de stærke reaktioner at dømme opfatter folk ordet som et "signal til at tage stilling til en kønspolitisk holdning". "Ordet anvendes også med et mere politisk indehold; som en stræben efter et samfund, hvor køn ikke behøver at spille så stor rolle. Og undertiden sigter ordet på transpersoner, som oplever, at de har et tredje køn".
Docent i svensk ved Södertörns Högskola, Karin Milles, synes ikke, det er så "mærkeligt, at ordet har mødt så stærke reaktioner". Folk bliver gerne vrede over rævestreger med sproget og især med politisk manipulerede ændringer som da feministerne for nogle årtier siden råbte op om "Vi skal ikke skrive "han" om medborgere, når vi ikke kender kønnet". Nogle ser nok stedordet "hen" som et lurendrejagtigt magtmiddel, der skal opløse kønsrollerne.
Som forsigtigt antydet af de to universitetsfolk har ordet "hen" nok en politisk hen-sigt og målsætning. Sverige har to magtfulde sexforeninger, som arbejder pro sex:
RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i den svenske regering og opnåede – trods årelang modstand – obsevatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspørgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.
RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.
Suzann Larsdotter fra RFSL går da også tydeligt ind for ordet "hen". "Det har vundet terræn", siger hun. "Ordet er blevet anvendt i rigsdagsdebatter, i partiprogrammer, i en landsretsdom, og de fleste af rigsdagspartiernes gruppeledere har i en forespørgsel svaret, at de er positive til ordet".
"Lige nu (2013) er der en tendens til at det er upassende at synes om "hen". Sverigedemokraterne har jo vist stærk modstand mod "hen", og jeg tror, at man føler, at man koples sammen med dem, hvis man ikke kan lide ordet."
Om ikke andet skaber ordet "hen" splittelse og forvirring, og er dermed en detaille i den samfundsnedbrydning, som blev vitterlig i 60'erne for at kulminere i 70'erne og fortsætte mere dulgt - men dog synligt - fremover. Destruktionen af samfundet pegede i begyndelsen på, at "det nye samfund", der skulde opstå som en fugl Fønix, skulde blive kommunistisk, men kompasnålen svingede over til et andet - ikke mindre frygteligt - diktatur: islam! Med islamiseringen fortsætter nedbrydningen.
Svensk legetøjskatalog med kønsløse "hens"
Lad børnene være børn og vælge kegetøj selv!
Kilde: Det svenske Månedsblad "Vi Føräldrar" nr. 7/2013 - m.m.
www.spydet.blogspot.com
En mor blev så oprørt over det kunstige, kønsløse ord "hen", at hun skrev et læserbrev til det svenske månedsblad "Vi foräldrar". Hun mødte modreaktion fra andre indlæg. "Det føltes som om man ikke måtte have sådanne meninger", sagde hun..
Professor i svensk ved Mälardalens Högskola, Eva Sundgren, ved bedre, hvordan samfundets forskellige institutioner fungerer og hvordan sprog og ord kan bruges. Hun fortæller, at det kunstige, personlige stedord "hen" kom frem i 60'erne, og alene det gør jo, at man spidser øre. For det var den tid, det blev åbenlyst, at "nogen" vilde vælte samfundet med en 68-revolution. Men ordet "hen" slog ikke igennem dengang. Det skete først for et års tid siden, da børnebogen "Kivi og Monsterhund" kom frem, den første børnebog uden han og hun, kun med "hen". Og atter spidser man øre! Hvordan var det nu med 68' erne? Skulde man ikke gribe fat i børnene og indoktrinere dem til et fremtidigt, helt anderledes samfund? Var det ikke netop børnebøger, som var så vigtigt? Forfatteren Kalle Lind har skrevet om indoktrineringen og resultatet: "derfor blev vi som vi blev!"
Jesper Lundqvist var ophavsmanden til "Kivi og Monsterhund" fra forlaget "Olika". Han tror, at modstanden mod ordet "hen" skyldes "en og anden slags rædsel", som han ikke ved, hvor kommer fra. Måske ved han hvor ordet "hen" kommer fra? For som professor Sundgren siger: "For Jesper Lundqvist er ordet et værktøj. Et godt værktøj". Hun finder ordet "praktisk" i visse situationer, hvor man ikke ved, om det er en "han" eller en "hun", men efter de stærke reaktioner at dømme opfatter folk ordet som et "signal til at tage stilling til en kønspolitisk holdning". "Ordet anvendes også med et mere politisk indehold; som en stræben efter et samfund, hvor køn ikke behøver at spille så stor rolle. Og undertiden sigter ordet på transpersoner, som oplever, at de har et tredje køn".
Docent i svensk ved Södertörns Högskola, Karin Milles, synes ikke, det er så "mærkeligt, at ordet har mødt så stærke reaktioner". Folk bliver gerne vrede over rævestreger med sproget og især med politisk manipulerede ændringer som da feministerne for nogle årtier siden råbte op om "Vi skal ikke skrive "han" om medborgere, når vi ikke kender kønnet". Nogle ser nok stedordet "hen" som et lurendrejagtigt magtmiddel, der skal opløse kønsrollerne.
Som forsigtigt antydet af de to universitetsfolk har ordet "hen" nok en politisk hen-sigt og målsætning. Sverige har to magtfulde sexforeninger, som arbejder pro sex:
RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i den svenske regering og opnåede – trods årelang modstand – obsevatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspørgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.
Suzann Larsdotter fra RFSL går da også tydeligt ind for ordet "hen". "Det har vundet terræn", siger hun. "Ordet er blevet anvendt i rigsdagsdebatter, i partiprogrammer, i en landsretsdom, og de fleste af rigsdagspartiernes gruppeledere har i en forespørgsel svaret, at de er positive til ordet".
"Lige nu (2013) er der en tendens til at det er upassende at synes om "hen". Sverigedemokraterne har jo vist stærk modstand mod "hen", og jeg tror, at man føler, at man koples sammen med dem, hvis man ikke kan lide ordet."
Om ikke andet skaber ordet "hen" splittelse og forvirring, og er dermed en detaille i den samfundsnedbrydning, som blev vitterlig i 60'erne for at kulminere i 70'erne og fortsætte mere dulgt - men dog synligt - fremover. Destruktionen af samfundet pegede i begyndelsen på, at "det nye samfund", der skulde opstå som en fugl Fønix, skulde blive kommunistisk, men kompasnålen svingede over til et andet - ikke mindre frygteligt - diktatur: islam! Med islamiseringen fortsætter nedbrydningen.
Lad børnene være børn og vælge kegetøj selv!
Kilde: Det svenske Månedsblad "Vi Føräldrar" nr. 7/2013 - m.m.
www.spydet.blogspot.com
juni 11, 2013
Jerusalem
Fra "Jihad i Malmø" 9/6 2013
Myten om Jerusalem som muslimsk hellig by.
Vi har tit haft anledning til at se på de islamiske løgne om Jerusalems historie som forvandles til PLO-løgne og går videre til EU-løgne.
Her er en nyttig repetition...
I (den svenske) bibeloversættelsen fra 1917 forekommer ordet "Jerusalem" 529 gange i det gamle testamente, hvilket jo er jødernes hellige skrift, bortset fra, at bøgerne står i en anden orden. "Davids Stad" (som er et synonym for Jerusalem) forekommer 49 gange og "Sion", som normalt betyder Tempelbjerget i Jerusalem, forekommer113 gange i samme text.
Der er ingen by på jorden som har større tilknytning til det jødiske folk end Jerusalem (Krister Renard).
"Jerusalem var den jødiske hovedstad allerede for 3.000 år siden, mens muslimernes forfædre drak vin, ofrede mennesker og dyrkede afguder". (Profsssor Mordechai Kedar).
I den islamiske strategi indgår også forsøg på at udradere arkeologiske spor af de jødiske templet på Tempelbjerget.
Spydpigens kommentar til sidste sætning:
Ligesom de gjorde med de oldgamle buddhistiske statuer i Afghanistan, som de sprængte i luften, og ligesom de naturligvis vil gøre i Europa den dag, de har fået magten. Der skal ikke være noget historisk minde tilbage fra før Muhammets tid. Før Muhmmed var der ingenting!
Så kom lyset!!!!!
Myten om Jerusalem som muslimsk hellig by.
Vi har tit haft anledning til at se på de islamiske løgne om Jerusalems historie som forvandles til PLO-løgne og går videre til EU-løgne.
Her er en nyttig repetition...
I (den svenske) bibeloversættelsen fra 1917 forekommer ordet "Jerusalem" 529 gange i det gamle testamente, hvilket jo er jødernes hellige skrift, bortset fra, at bøgerne står i en anden orden. "Davids Stad" (som er et synonym for Jerusalem) forekommer 49 gange og "Sion", som normalt betyder Tempelbjerget i Jerusalem, forekommer113 gange i samme text.
Der er ingen by på jorden som har større tilknytning til det jødiske folk end Jerusalem (Krister Renard).
"Jerusalem var den jødiske hovedstad allerede for 3.000 år siden, mens muslimernes forfædre drak vin, ofrede mennesker og dyrkede afguder". (Profsssor Mordechai Kedar).
I den islamiske strategi indgår også forsøg på at udradere arkeologiske spor af de jødiske templet på Tempelbjerget.
Spydpigens kommentar til sidste sætning:
Ligesom de gjorde med de oldgamle buddhistiske statuer i Afghanistan, som de sprængte i luften, og ligesom de naturligvis vil gøre i Europa den dag, de har fået magten. Der skal ikke være noget historisk minde tilbage fra før Muhammets tid. Før Muhmmed var der ingenting!
Så kom lyset!!!!!
juni 10, 2013
Denne artikel fra Dagens Nyheter's har en ganske alvorlig og uanstændig slagside!
http://www.dn.se/nyheter/sverige/experter-ska-bedoma-fall-med-homosexuella-pa-flykt/
To forskellige synspunkter er æltet sammen og denne sammenæltning skal tydeligvis påvirke læsernes opfattelse.
På et geografisk kort fra Afrikas Atlanterhavskyst henover Mellemøsten til Thailand og Malaysia har man med sort afmærket de steder og lande, hvor homosexualitet er forbudt og "belagt med dødsstraf"
Farven gul angiver uklar juridisk formulering, og farven rød at homosexualitet er forbudt (uden nøjere angivelse, vel af religionen (islam!)
I samme åndedræt omtales også såkaldte "pride-festivaler":
I Ukraine vilde domstolen forbyde årets pride-parade i Kiev den 25 maj 2013, men ca. 100 mennesker gennemførte den 250 meter lange march i det centrale Kiev under politibeskyttelse.
I Georgien angreb præster og tusindvis civile de 50 guy-aktivister, som havde samlet sig på torvet i Tbilisi den 17. maj. Den ortodoxe kirkes ledere fordømte en manifestation for hbtq-rettigheder.
I Rusland. På en måned har der været to mistænkte had-mord på homosexuelle mænd. Samtidigt forbereder parlamentet en lov mod homosexuel propaganda over for mindreårige.
Men afstandtagende fra - og fordømmelse af pride-festivaler - er selvsagt ikke på nogen måde ensbetydende med ønske om forbud og dødsstraf imod homosexualitet! Det er rimeligvis de to store svenske sexforeningers udlægning for på den måde at propagandere for deres anmassende sex-politik. Folk, der følelsesmæssigt stødes af den åbenlyse forherligelse af homosexdrift og kønsdele i "det offentlige rum", vilde givetvis også blive stødt ved lignende manifestation af heterosexdrift
Det er nok i sit inderste væsen et spørgsmål om at skelne mellem sex og kærlighed.
< Fra pride-festival, vist i TV
juni 09, 2013
Går fængselsvæsenet ind for Brydensholts politiske linje?
Igen en
alarmerende skandale! Forleden var det hackeres indtrængen i
politiets IT-arkiver!!! Nu er det fængselsimamernes ukontrollerede
islam-indoktrinering over for de indsatte (det kan både teoretisk og
reelt dreje sig om skønmaleri (opfordring?) af terror, hvervning til
borgerkrigen i Syrien, praktiske oplysninger om illegale metoder
inden for vor samfundstruktur etc. - der er rige muligheder for
enhver, der måtte opfatte sin imamvirksomhed som en 5.
kolonne-indsats).
Hvad kan det
nytte, at politikere ind imellem tager sig sammen og imødegår
nedbrydningen af landet, når embedsstanden ikke udfører sådanne
beslutninger (men driver deres egen politiske linje ved at ignorere
eller forhale sagerne (?))
Når det i 2008 er blevet kriminalforsorgen
pålagt at indføre øget kontrol med fængselsimamerne, så er det
mildest talt skandaløst, at det endnu fem år efter ikke er skert.
At der i Danmark ”ikke har været nogen offentligt
kendte exempler” på, at fængselsimamer har forsøgt
at indoktrinere indsatte, siger jo ikke noget, når vi ved, at mange
journalister som islamvenlige venstrevredne fortier oplysninger i
massemedierne. Da der hertil kommer, at man i islam gerne lyver over
for vore ”vantro” myndigheder, duer religionssociologens råd
heller ikke. Hvornår sætter vore politikere sig ind i, hvad
begrebet ”5. kolonne” omfatter og hvordan det bruges.
Tanken bag Kriminalforsorgens virke, at få
forbrydere på ret køl igen, var sikkert udmærket oprindeligt, men
som på så mange andre områder inden for staten blev det til
holdningsløs humanismesnak.
Det
skyldes nok Hans Henrik Brydensholt. Han blev i i begyndelsen af
70'erne – midt i 68'ernes mest engagerede samfundsnedbrydning -
direktør for fængselsvæsenet og kriminalforsorgen. Ifølge
Brydensholt var det meget vigtigt,
at
befolkningen ikke fik den opfattelse, at kriminaliteten var steget
(selvom den var det!), og at det var farligt at gå ud om aftenen
(selvom det måtte være det!). Befolkningen skulde i stedet for lære
at forstå kriminalforsorges linje: kriminalitet bekæmpes bedst ved
ikke at straffe, og efter Brydensholts udsagn måtte den bedste vej
frem derfor være slet ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan
jo alligevel ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved
kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø.
Erfaringsmæssigt ved man, at de fleste kriminelle holder op med
forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får
familieintereser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra
fængslerne: man vil hjælpe de indsatte til at stifte familie
og således få dem ud af kriminaliteten - - - med alderen! Det er
altå pigerne, kæresterne, som skal redde de kriminelle ud af
suppedasen!
Brydensholt støttede sine teorier på psykolog Bent Rieneck, som var leder af Landsforeningen for Mentalhygiejnens Rådgivning i Tårnby Kommune.
Brydensholt støttede sine teorier på psykolog Bent Rieneck, som var leder af Landsforeningen for Mentalhygiejnens Rådgivning i Tårnby Kommune.
I følge en artikel af Gretelise Holm i Politiken 5.1.1980 måtte Brydensholt forlade sin stilling i december 1979, da de tre organisationer under fængselsvæsenet den 11.12.79 skrev til departementschef Niels Madsen i Justitsministeriet, at de ikke kunde sanarbejde med Brydensholt, da han var enerådig og diktatorisk, og de ikke havde tillid til ham. Han var optaget af teorier i stedet for at løse konkrete problemer og var mere optaget af fængslet i Paking end af øge Arrest. De var vrede over, at han bad personalet udvise fantasi og krativitet. Brydensholt blev da flyttet idet han omgående blev konstitueret som dommer ved Østre Landsret fra den 1.2.1980.
Brydensholt var skuffet over at han således blev afbrudt i sit glimrende arbejde. Det åbne fængsel i Ringe var hans stolthed.
I en artikel i BT den 4.1.1986 nævnes han sammen med Ebba Strange, Ole Espersen og Bernhard Baunsgaard som ansvarlige for de herskende retstilstande!
MF Kirsten Jacobsen talte tydeligere. Da Brydensholt advarede justitsminister Engell mod at fjerne muligheden for at idømme volfdsforbrydere til samfundstjeneste, blev det for meget sødsuppe for hende. Hun skrev 10.8.1991 i BT:
”Forbrydernes beskytter, Landsdommer H.H.Brydensholt burde søge sig et job som leder af et fritidshjem med sin pladdehumanistiske omsorg for forbrydere...” etc. etc.
Abonner på:
Opslag (Atom)