november 17, 2008

(For)Brydensholt

Flemming Balvigs ideologi og virksomhed er blot en fortsættelse af H.H.Brydensholts manipulationer.
Her er en gammel artikel fra tidsskriftet AKTION 2/1979.

Hans Henrik Brydensholt (foto) er født 1932 i Nykøbing Falster, blev cand.jur. 1956 og gift med Inge Lise Hovmand Madsen.

Brydensholt blev i 1957 sekretær i Justitsministeriet og avancerede til kontorchef. Sideløbende hermed blev han landsretssagfører og har desuden virket som dommerfuldmægtig, dommer i politisager og medhjælper for statsadvokaterne i København.

I 1971 blev Brydensholt direktør for fængselsvæsenet og i 1973 for Kriminalforsorgen. Han kom ind i en række nøgleposter: i Kontaktudvalget vedrørende Alkohol- og Narkotikaproblemer, Straffelovrådet, Akademiet for Fremtidsforskning samt i bestyrelsen af Dansk Kriminalistforening og Kriminologisk Selskab.

Han har skrevet en bunke artikler i fag- og dagspresse og bøgerne: ”Narkotika og Straf” og ”Frygten i Amerika og Danmark”.

Brydensholts syn på kriminalitet og kriminalforsorg er sikkert almen kendt: det er meget vigtigt – siger han – at befolkningen ikke får den opfattelse, at kriminaliteten er stedet (red.: selvom den er det!), og at det er farligt at gå ud om aftenen (red: selvom det måtte være det!).
Befolkningen må i stedet for lære at forstå kriminalforsorgens linje: kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe, og efter Brydensholts udsagn må den bedste vej frem derfor sikkert være slet ikke at opdage forbrydelserne! (sic!).
Man kan jo ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieinteresser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne (red.: siden udviklet til ægtefællers overnatninger i fængslerne): man vil hjælpe dem til at stifte familie og således få dem ud af kriminaliteten – med alderen!

Brydensholt støtter sine teorier på Bent Rienecks psykologi. Rieneck hører ikke til de mest markante psykologer, men har dog gennem en årrække været leder af Mentalhygiejnens rådgivning i Tårnby.

Som medlem af det såkaldte Kontaktudvalg vedrørende alkohol- og narkotikaproblemer og det herunder hørende Behandlingsunderudvalg bærer Brydensholt en væsentlig del af skylden for den totalt mislykkede narkomanbehandling her i landet med dens elendighed og død. Denne skyld understreges ved hans direkte samarbejde med nøglepersoner i den samfundsundergravende Landsforening for Mentalhygiejne, ligesom han også har været med til at forhindre, at andre synspunkter kom frem. Endvidere er der indtil nu intet effektivt gjort for at bekæmpe narkomanien og narkospredningen inden for fængslerne.

Narkotika gør det endnu vanskeligere, ja næsten helt umuligt for kriminelle at komme ud af deres kriminalitet. Det må være kriminalforsorgens opgave at sørge for de kriminelle ved at få dem på ret køl igen.

For forsorgen skal vel ikke sørge for mere kriminalitet?

Ovennævnte er som sagt fra AKTION 2/1979. Men der er mere at sige:

Ifølge journalist Gretelise Holms artikel i Politiken 5.1.80 måtte Brydensholt forlade sin stilling ved fængsdelsvæsenet december 79, da tre organisationer under fængselsvæsenet
skrev til justitsministeriet den 11.12.79, at de ikke kunne samarbejde med Brydensholt.
Han var enerådig og diktatorisk, og de havde ikke tillid til ham. Han skrev om teori i stedet for at løse konkrete problemer og var mere optaget af fængslet i Peking end af Køge Arrest.
De var oprørte over, at han i en bog skrev, at de skulle udvise fantasi og kreativitet!
Brydensholt blev så konstitueret som dommer ved Østre Landret fra 1.2.80, men var
skuffet over, at hans strålende arbejde blev afbrudt!
Det åbne fængsel i Ringe havde været hans stolthed.

I BT 4.1.86 nævntes han sammen med Ebba Strange, Ole Espersen , Berhard Baunsgaard
som ansvarlig for de herskende retstilstande.
MF Kirsten Jacobsen skrev i BT 10.8.91”Forbrydernes Beskytter. Landsdommer Hans Henrik Brydebsholt burde søge sig et job som leder af en fritidshjem med sin pladdehumanistiske omsorg for forbryderne”.