november 09, 2006

Krystal?

Til minde om de tyske nazisters første voldsomme angreb på jøderne, den såkaldte "Krystalnat", tog det røde "Antiracistiske netværk" i Århus i samarbejde med Den somaliske Familieforening sigte på et somalisk hus, der af ukendte kræfter på den ene eller den anden eller den tredje side nedbrændtes på Eckersbergsgaden for en tid siden.

Det havde naturligvis været mere nærliggende at demonstrere til fordel for Danmarks nu igen forfulgte jøder, men det ville politisk set ikke gå i hak med hverken islam eller med den ensidige racistiske antiracisme og de kommunistbegejstredes holdninger, som gerne glemmer jødepogromerne i Sovjet.

Eftersom islam er fredet i klasse A (trods deres uanstændige fremfærd i Europa) og højt værdsat af "Antiracistisk Netværk" kan netværket naturligvis heller ikke demonstrere foran den tyrkiske ambassade imod de tyrkiske massakre på Armenierne og Grækerne eller de nuværende forfølgelser af kristne.

I Jerusalem havde nogen planlagt en homosexuel såkaldt "prideparade" fredag den 9/11, åbenbart for at vække spektakler blandt de forskellige troende.

Med hvilken ret angribes mennesker for ikke at være tolerante mod nøgne mænd med penishylster, som tager sig i skridtet og vrider sig for at give tilskuerne sexuel stimulans? Det er lige frastødende at se på om det er heterosexuelt eller homosexuelt. Hvor går grænsen for tolerance i dag, hvor moral og omgangsformer er blevet nedbrudt uden at politikerne, for ikke at sige kirken har protesteret…tvært imod!

Moral, hensyn og ansvar i bredeste forstand er nedtonet. Eftersom al anstændighed er ved at forsvinde kan man vel lige så godt løbe rundt splitternøgen. Man må jo være tolerant? En velpasset nøgen krop er faktisk meget smuk. Og når de smukke må vise sig, så må staklerne der ikke er så kønne vel også! Ellers gælder "alle er lige" jo ikke. Så er det diskriminering!

Hvorfor må mænd ikke tisse på gaden? Det er jo en naturlig funktion. Og med kvindens ligestilling, må hun naturligvis også. Og hvorfor ikke offentligt samleje?

Grænseløs tolerance!

Planen om homosexuel pridefestival i Jerusalem vakte protester og demonstrationer i byen, og Jerusalem Prayer Team bad Israels statsministeren forsøge at stoppe provokationerne. Det er ikke bare en hån mod de mange ofre ved Hitlertysklands Krystalnat i 1938, overlevende som døde, men kan også vække enorme spektakler og forårsage vanskeligheder for Israel indadtil og udadtil.

Kilde: www.jerusalemprayerteam.org

Prideparaden blev aflyst!