Vågner han nu, når han flyttes ?

Christiansborg, den 15. april 2013/kkb   PRESSEMEDDELELSE Pia Kjærsgaard vil købe Holger Danske Pia Kjærsgaard, der er medlem af Folketingets Præsidium for Dansk Folkeparti, vil her foreslå, at Folketinget køber Holger Danske af Hotel Marienlyst i Helsingør. Holger Danske er netop blevet sat til salg og er vurderet til en pris på 2,5 millioner kroner. Statuen af Holger Danske ved Marienlyst er mindre kendt end den gipsafstøbning, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue, og som i mange år var at finde i kasematterne under Kronborg Slot. Gipsafstøbningen kunne imidlertid ikke holde til kasematternes fugtige klima og måtte i 1985 erstattes af en betonkopi. - Efter min mening er der tale om et nationalt klenodie, som ikke skal havne på tilfældige hænder. Derfor vil jeg nu foreslå, at Folketinget køber statuen med henblik på opsætning ved Christiansborg, siger Pia Kjærsgaard. Bronzestatuen er udført af Hans Peder Pedersen-Dan i 1907. Kender du ham ikke, billedhuggeren? Jo vist gør du så  Han har også skabt det nationale mindesmærke for de to krige mod Tyskland på 1800-tallet, som står på Rådhuspladsen i København: "Den lille Hornblæser". Og så er det i øvrigt også ham, der (som uddannet stenhugger) har hugget de 4 store granitelefanter på Carlsberg. Et trut i hornet for Pia, der vil bevare vore mindesmærker!

Blodskatten

Hvordan kunde det svenske socialdemokrati tage et så vanvittigt skridt som at vælge Omar Mustafa ind i deres hovedbestyrelse? Går de rundt som søvngængere uden kontakt med omgivelserne? De bragtes til besindelse, men det viser, hvor langt ud, man er kommet i Sverige.

Da svenskere har meget ringe kendskab til islam og er brugbare naivister ud over alle grænser, fordi politikere og medier har forsømt at oplyse dem, så ved de ikke stort mere end at "islam er fredens religion" og det lyder jo usigeligt dejligt.

Denne betegnelse til trods deler islam verden i to: dar al-islam = det islamiske område og dar al-harb = krigens område, hvor islam fører (psykologisk) krig for at erobre området og gøre det til dar al-islam. Vi bor altså i deres krigsområde.

Resultatet af den krig, de påfører os, indebærer enten, at vi - i et endeligt brutalt krigsopgør - vinder og smider dem ud af vore lande, eller at vi lydigt og undertvunget går med på underkastelse under islam ved påtage os deres tro, deres love og straffe og ditatoriske statssystem gennem udslettelse af vore egne demokratisken statssystemer, værdinormer og individuelle frihedsrettigheder.

Underkaster man sig islam, kan man uden besvær konvertere til islam ved at udtale den korte islamiske trosbekendelse. Er den først udtalt, er der ingen vej tilbage: thi den muslim, der svigter sin tro er forfalden til dødsstraf. Men som reel konvertit kan man "nyde" de samme borgerrettigheder som andre muslimer i de islammiske lande.

Vil man ikke omvende sig, kan man eventuelt tilslutte sig en ordning, som gælder for de såkaldte "Bogens Folk". (Denne betegnelse omfatter kristne og jøder, altså den gruppe "vantro", som har en bog (Bibel betyder som bekendt "bog") som grundlag for deres religion.) Man kan da få visse borgerrettigheder i et islamiske samfund, men anses dog kun for en andenklasses medborger og skal betale en særlig skat,“djizya”, en kopskat eller krigskat, en slags beskyttelsespenge (noget i stil med den italienske maffiaens beskyttelsespenge fra medborgere). At det uforsonlige islam Islam har en sådan ordning, skyldes helt enkelt, at de har brug for penge til fortsatte krige og koloniseringer.

Der fandtes tidligere også et andet system, som dog næppe bruges mere nogetsteds, men det kan jo genoplives: ”Blodskatten” ! I de af islam erobrede lande måtte kristne og jøder afstå et drengebarn til de muslimske myndigheder, som opdrog dem meget streng i islamisk tro og indgød dem et uudslukkeligt had. De blev så elitesoldater, janitscharer, som man satte ind med i forreste række og især mod kristne og jøder, da det psykisk havde en særlig virkning! Det gav jo de ”vantro” en frygtelig psykisk anfægtelse at skulle dræbe deres egne børn!

(Vort ord "janitschar" hænger sammen med den tyrkiske militærmusik).

Sharia: Ægteskab muligt, hvis bruden overlever

Den islamiske sharia er enkel og logisk, om end også frastødende. Dr. Yassir al-Burhami, en højerestående ægyptisk salafist forklarer, at ægteskab er altid muligt, selv når bruden endnu ligger i barnevogn. Og en højerestående Saudi islam-lærd har fundet frem til en fornuftig regel: Ægteskab er muligt, hvis den lille pige ved samleje ikke bliver kvalt under sin voksne, fede ægtemand. 

Hvordan  bliver det afprøvet? Og er det ikke forsent, når bruden er blevet kvalt under ham?

Kilde: Politically Incorrect 1.2.2013  

------------------------------------------------------------------

Nicolai Sennels skrev sidste sommer på sin blog, at pædofili-ægteskaber med piger under 10 år var taget voldsomt til i Iran.

Og så er det endda kun halvdelen af ægteskaber i Iran, som registreres:

“A new report from Iran has revealed a striking rise in the number of child brides under the age of 10-years-old.

The Union for the Protection of Children’s Rights said that in 2010, at least 713 marriages of girls under 10-years-old were registered in the country, more than twice as many as registered in the three years before. …

The report also released numbers for 2010, which showed some 342,000 marriage contracts among adolescents under 18-years-old were registered, of which 42,000 involved girls between the age of 10 to 14.

Women’s rights activists across the world have called on the Iranian government to end the marriages of girls under 18-years-old, arguing that the girls are not able to decide their future at that time and that marriage should be a partnership agreed upon by both the husband and the wife. …

About 55 percent of child marriages are registered in cities and 45 percent in villages.“

________________________________________________________________________

HUSK i øvrigt, at Lissabontraktatens tekst åbnede for muligheden at lovliggøre pædofili i Europa !

        Spydpigen

Iransk pædofil-epidemi: Stærk stigning af ægteskaber med piger under 10 år

24. August 2012 –

Og så er det endda kun halvdelen af ægteskaber i Iran, som registreres:

“A new report from Iran has revealed a striking rise in the number of child brides under the age of 10-years-old.

The Union for the Protection of Children’s Rights said that in 2010, at least 713 marriages of girls under 10-years-old were registered in the country, more than twice as many as registered in the three years before. …

The report also released numbers for 2010, which showed some 342,000 marriage contracts among adolescents under 18-years-old were registered, of which 42,000 involved girls between the age of 10 to 14.

Women’s rights activists across the world have called on the Iranian government to end the marriages of girls under 18-years-old, arguing that the girls are not able to decide their future at that time and that marriage should be a partnership agreed upon by both the husband and the wife. …

About 55 percent of child marriages are registered in cities and 45 percent in villages.“

Iran seeing rise in child marriages

Krigskunst

Hver eneste moskè, der bygges, i Europa er en trojansk hest,
og der er allerede mere end nok til et helt rytteri.

Den islamiske strategi at erobre andres land er ikke ny og ukendt, men vore europeiske politikere fortiede med vilje denne våbenløse krigstaktik, der alene virker ved psykologisk krigsførelse med lurendrejeri, løgne, falsk spil, forstillelser, taquia...


De fleste europeiske politikere forstod vel næppe selv det hele i begyndelsen, men dog så meget, at de var klar over, at befolkningerne aldrig nogensinde frivilligt ville underkaste sig det brutale og barbariske arabisk-osmanniske diktatur








Tvært imod gjorde vore politikere alt for at lette dem adgangen til Europa og hjælpe dem med deres
program. EU-apparatet skulde sikre os fred, hed det.  Det tog dog først og fremmest - som det meste i vor verden - sigte på penge og handel. De 6 oprindelige fællesmarked-industrilande vilde sikre sig olie og oliepriser. Araberne sad på olien og kunde lukke for hanen!
Oliekrise?



Uden til bundsgående information til befolkningen stemte det lille Danmarks sig ind i det opreklamerede Fællesmarked i 1972. Tænk, vi skulde "sidde med ved bordet"! "Være med til at beslutte"! Og freden i udlandet var sikret!


Under Ancher Jørgensens regering i 1978 blev traktaten mellem EU og de arabiske lande underskrevet:
Olieleverancer til rimelige priser!!! Søndagsturen med familien ud til stranden var sikret. Hurra, hurra. Hvor har vi det godt.
Men prisen blev dyr!


Hvad måtte EU give til gengæld? Det fremgår af traktaten: de åbnede Europa for alle Mellemøstens arbejdssøgende til indrejse til gode sociale forhold og de påtog sig at fremme "arabisk kultur" - som det hed - d.v.s. islam. Hjælpe islam frem overalt gennem udstillinger, universitetsundervisning, nye skolebøger, moskèer med "kulturcentre" etc., etc. Og alt er blevet udvidet og gjort mere omfangsrigt efterhånden, så nu er man på vej til at skabe en sammenslutning mellem EU og de nordafrikanske muslimske stater. Projektet kaldes "Eurabia" og er omkring tyve år gammelt bag kulisserne eller mere.

De europeiske befolkninger blev luret ind i EU af vore egne politikere og opgav til og med største delen af deres suverænitet. Vi fremmede og fremmer fortsat islam, sådan som traktaten fra 1978 forpligtede os til.

                                                             

Hvordan det hele ender kan vi gisne om!



"Den anden Form for Krig" blev udgivet og husomdelt
i Schweiz.
Den blev senere oversat til dansk af "Selskabet til Værn for
dansk Folkestyre"

Dansk Kultur nedbrydes

Berlingske Tidende kunde tirsdag morgen den 9. april  meddele, at Frihedsmuseet ikke længere markerer dagen for den tyske besættelse af Danmark 1940:

"Besættelsesdagen har mistet sin betydning. Derfor stopper Nationalmuseets afdeling for besættelsen og modstandskampen i Danmark med at markere dagen."

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder protesterede omgående imod dette tiltag på Radio24syv og kort efter meddelte man i nyheddsudsendelsen (på samme kanal), at nu vilde man alligevel markere dagen. Hvad bestod det i, når dagen forlængst var begyndt? Hejste de flaget?

Det er godt gjort at man sådan afvikler vor historie. Museet er alene oprettet til minde om besættelsestidens fem år! Men visse politikere kan naturligvis have deres grunde til, at den 9. april snarest skal gå i glemmebogen.

Denne ignorering af et stykke Danmarkshistorie er blot en del af den - ikke bare i vort land, men i flere EU-lande - pågående udslettelse af national historie og kultur, rimeligvis som en forløber for en europeisk dhimmi-status under islamisk herrevælde. Det skyldes givetvis den "politisk-korrekte" holdning, som fulgte efter "68-revolutionen" og den efterfølgende "arabisk-europeiske Dialog", og bl.a. spores i Nationalmuseets ledelse.

Også på Frilandsmuseet, som ligeledes hører under Nationalmuseet, rydder man op og ud. Man har tidligere kunde glæde sig over en lille spillemandsgruppe som - uden bidrag - filede løs på fiolinen hver søndag til publikums fornøjelse. De spillede gamle kendte melodier, som satte fart i bentøjet og fik folk til at prøve, om de kunde huske trinene, møllerne og svingene avet om og lære børnene dem enten ude i museumsparken eller i regnvejr inde i Ostenfeldt-gården. Folkeligt og festligt - ligesom man ser det i Sverige omkring majstangen. De traditionelle folkelege - som "Sveriges Måna", den ikke  overbegavede socialdemokrat Mona Sahlin, hånede. Hun foretrækker islam fremfor svenskere.

Er det samme tanker som har fået Frilandsmuseet til at sætte en stopper for spillemandslauget? Man skulde jo tro, at spillemænd netop hørte til dèr mellem  bindingsværksgårde, bjælkehuse og bulhuse. Svaret er: Ja, det er! Det fremgår med al tydelighed af udtalelser fra den til museet ansatte skuespiller, klovn etc. Peter Darger, som fortæller, at han "blev headhuntet til museet i år 2000 i forbindelse med nytænkning på formidlingsområdet ((han) bad om max. 25 timer om ugen for ikke at stivne i en montre ;-))

Peter står for nye aktiviteter på museet. Herunder teater med historie i.

Kampen mod støvede kulturinstitutioner. Museer og biblioteker har viden og støv som fællesnævnere. Peter fortæller med udgangspunkt i sit arbejde på Nationalmuseet og sin færden i museumskredse om succeshistorier og om nogle af de drabelige kampe, der tages på kulturinstitutioner, når emnet falder på tradition og mod til fornyelse. Hvordan skaber institutionerne kulturtilbud til moderne brugere med det personale, som de har og i samspil med de forandringer, der sker uden for kulturinstitutionens mure?"

Derude er der skåret kraftigt ned på almen viden om vor historie og kultur. Fordummelse og overfladiskhed råder. Tiderne skifter. Nye tider, ny smag, ny underholdning, ny kultur. Den vokser NB ikke frem af sig selv som noget naturligt. Det gamle skal fejes ud. Smides op på skraldevognen og ud på lossepladsen. Sådan! Hvorfor må man ikke mere høre spillemandsmusik på museet? I Sverige sætter man pris på at bevare og udvikle spillemandstraditionerne med store konkurrencer, hvor de bedste blandt de bedste bliver udnævnt til “Rigsspillemænd”. En af de mest kendte svenske spillemænd er Kalle Moreus, som har et fast TV-program fra Dalarne.

Nej, mantraet er: ud med alt det gamle. Det er det og intet andet det drejer sig om, for som nævnt kostede spillemandsmusikken på Frilandsmuseet ikke museet eller skatteborgerne en skilling, og museumsparken må vel være stor nok til, at både dette og hint kan få plads uden at træde hinanden over tæerne.

Hvad der derimod ikke er stort nok er tankegangen hos de mennesker, der ligesom Nationalmuseets politisk-korrekte direktør lefler for tidens nedbrydning og forfladigelse i en slags forarbejde til en imødekommende modtagelse af en os ganske fremmed "kultur".

Hovedet lå i indkørslen

Fra den svenske blog “Jihad i Malmø” 9.4.2013

“Tolkens hovede lå i indkørslen”

Helena Edlund, som har været feltpræst i Afghanistan, skriver i anledningen af den svenske regerings uvilje mod at bevillige asyl til deres tidligere militærtolke:

Men det vil vi jo ikke gerne høre. Sverige er det bedste land i verden, og svenskerne er de rareste af de rare, og ingen i hele verden vil os derfor noget ondt. Eftersom tolkene har arbejdet for det rare Sverige, som vil alle det godt, vil ingen skade netop vore tolke.

Eller?

For et antal år siden kom nogen i det svenske forsvar på en lignende genial idè som at ville befæste Kullen - i Ali-Zayi. Sverige skulde sende et såkaldt MOT-team (Military Observation Team) af sted som bare skulde bestå af kvinder.  Så helt igennem politisk-korrekt og en top-pointere i gender-spørgsmålet. . Nogen gjorde sikkert karriere på dette og teamet, som kaldtes MOT-Juliet beæredes tilmed med en egen TV-dokumentar.

Men hvad blev resultatet i området?

Et måleligt og højst føleligt resultat af MOT-Juliets virke var, at deres kvindelige tolk fandtes død kort tid efter, at pigerne havde forladt spændingen og eventyret i Afghanistan og var rejst hjem  til tryghedene og statusen i Sverige.

Versionen som gengives af soldaterne er, at tolkens hoved blev fundet i indkørslen til den svenske lejr. I følge andre blev hun fundet hængt. Død er hun i hvert fald, og denne bekymrende hændelse har der været så mærkeligt tyst omkring.

Er der nogen, som i fulde alvor forventer sig, at skæbnen som venter vore andre tolke vil være meget anderledes? Tro mig - er der noget vi ikke behøver, så er det flere lemlæstede kroppe.

Har der været en kirke i Mekka?

Arkæologiens beviser

Begravet kristent imperium kaster nyt lys over tidlig islam

Matthias Schulz

Fra bloggen synopsis den 9. april 2013

Arkæologer studerer ruinerne af et begravet kristent rige i Yemens bjergområder. Stederne har givet anledning til en række spørgsmål om Islams tidlige historie. Har der været en kirke i Mecca? 
       

Relieffet “Manden med Kronen” fandtes i Zafar, Yemen og betragtes som bevis på at der var en kristen kejser i regionen før Islam bed sig fast. 

Budet “Du må ikke gøre dig noget udskåret billede” har i lang tid været fulgt meget strengt i den arabiske verden. Der er meget få statuer af kaliffer og gamle konger fra regionen. De hedenske guder i ørkenen blev sædvanligvis tilbedt “anikonisk” det vil sige som væsener uden form.    


Kendetegn

Muhammad havde skæg, men der er ingen portrætter af ham. Nu er der imidlertid dukket et værk af et menneskeligt selvportræt op i Yemen. Det er en person hugget ud i stenen, der tilsyneladende stammer fra tiden med Profeten.

Paul Yule, en arkæolog fra den sydvesttyske by Heidelberg, har studeret relieffet, der er 1,70 meter høj, i Zafar, cirka 930 kilometer syd for Mecca. Det skildrer en mand med kæder af juveler, krøller og sfæriske øjne. Yule daterer billedet til tiden omkring 530 AD.

Den tyske arkæolog udgravede steder i det klipperige højland i Yemen, en beskæftigelse der viste sig ret så farlig her for nylig på grund af de politiske forhold i landet. På sin sidste opgave tabte Yule 8 kilo og hans udstyr blev konfiskeret.

Ikke desto mindre er han tilfreds, fordi han var i stand til af bringe noter, stykker af ruiner og knogler tilbage til Heidelberg. Yule har konkluderet at Zafar var centeret for en arabisk stammekonføderation, et rige der strakte sig over to millioner kvaddratkilometer, og havde indflydelse helt til Mecca.

Endnu mere forbløffende er hans konklusion om at konger der havde indflydelse på Bibelen levede i det bjergrige område. “Manden med Kronen” på relieffet var også kristen. 


Erobrere fra oldtidens Etiopien

Yule har set nærmere på den mystiske kjortelklædte figur i en rapport til det akademiske tidsskrift Antiquity. Han er barfodet, hvilket er typisk for koptiske helgener. Han holder et bundt kviste, et symbol på fred i venstre hånd. Der er en bjælke på tværs over hans hoved der antyder et kors. I tilgift har han en krone, som de der blev båret af kristne herskere i oldtidens Etiopien.

Alt dette antyder, at manden med det runde ansigt er en efterkommer af erobrere fra Afrika som det lykkedes at gennemføre en af de dristige landgangsoperationer i oldtiden. I 525 AD sendte Negus, eller kongen, af Aksum en flåde over Det Røde Hav. Soldater og kampelefanter blev færget over vandet mod øst på tømmerskibslignende fartøjer for at sprede evangeliet. I de efterfølgende årtier, erobrede hans hær store dele af Arabien.

Den første spydspids som mål var ved hovedstaden Zafar. Som en himmelsk fæstning, var byen anbragt på en udslukt vulkan og i en højde af 2,8 kilometer over havets overflade. Dens mure med tårne og alarmklokker var 4,5 kilometer lang. Der boede cirka 25000 i Zafar.

Ifølge Yule lykkedes det konføderationen mellem det 3 og det 5. århundrede at få fuldført en “meteoragtig fremgang” og blive en supermagt. Deres købmænd handlede med sandaltræ fra Ceylon og valerian fra Persien. Staten kontrollerede havnebyen Aden, hvor skibe med krydderier fra Indien lagde til. Røgelse, fremstillet i Arabien blev der også handlet med. Det var et sted med luksus. Yule fandt vinamforer, efterladenskaber fra kostbare fiskeekstrakter og paladser dekoreret med sfinxser og løver.


Et fredeligt multikulturelt samfund

Samfundsstrukturen i Zafar syntes også at være enestående. Byen havde et stort jødisk samfund, beviset er et segl med Torategnet. Hebraiske inskriptioner er afdækket. Zafars indbyggere bestod også af kristne, der byggede en kirke der i 354 AD. Arabere der tilbad gamle guddomme boede i sidegaderne.

Snart var det dog slut med dette fredelige, multikulturelle samfund, da spændingerne begyndte at vokse i det 5. århundrede og Arabien blev forvandlet til en kampzone.

Det Byzantinske Imperium med en overflod af våben herskede i Vest, og dets vassaler foretog indhug ind i ørkenen. De havde følgeskab af kristne missionærer der medbragte doktrinen om Den Hellige Treenighed til hyrderne på randen af Rub’ al Khali, sandørkenen der udgør det meste af den sydlige tredjedel af den arabiske halvø.

Disse Imperialister Med Hellige Hjerter blev mødt af sassaniderne fra det persiske rige, med deres bueskytter og hære af mænd med skæg og jernrustninger. Jøderne der boede i titusindvis i oaserne, blev i en vis udstrækning knyttet til denne styrke.

Det var en konfrontation mellem øst og vest, enhver blev tvunget til at vælge side. Dette gjaldt også Zafar. For at hindre Kristendommens fremmarch konverterede individuelle arabiske konger først til jødedommen. Hele den herskende klasse i riget fulgte derpå med. Fra da af, blev navne som Yehuda og Yussuf almindelige.

Så greb de til våben. Cirka 520 AD angreb de den kristne koloni i Najran, hvor der var kirker og klostre. Utallige kristne blev slagtet. De chokerende nyheder nåede hele vejen til Europa. 


Najran
En ‘Marionet Konge'

Nu begyndte voldsspiralen hurtigt at komme i omdrejninger. De rasende byzantinere og deres allierede fra Afrika drog på hævntogt. Kaleb, den aksumitiske konge af Etiopien (der havde guldjuveler i håret, og blev ført rundt på en vogn på en elefant) gik til modangreb.

Hvis kilderne er korrekte så var hans første flådemanøvre en eklatant fiasko. I 525 AD, med hjælp af ekstra krigsskibe leveret af Byzans fik han med succes fuldført transporten til den anden side af Det Røde Hav.

Relieffet af “Manden med Kronen” fra Zafar blev åbenbart skabt under denne invasionsperiode. Yule fortolker den som en gengivelse af etiopernes kristne “Marionet Konge.

De invaderende fortsatte deres angreb. Sydarabiens hellige kriger Abrha, havde længe haft kontrol over områder. Han forsøgte endog at befri biskopper der blev holdt som fanger af den persiske fjende i Nisibis (nutidens Tyrkiet) cirka 2500 kilometer borte.

Manden indledte samtidig et religiøst korstog. Han genopbyggede kirker der var blevet ødelagt i Najaran, og han fik bygget nye i Marib og Aden.  

Hans smukkeste kirke var i Sanaa. Det havde udsmykkede døre og en trone af elfenben og perlemor. Om morgenen kom solstrålerne ind gennem et alabasterpanel i kuplen. Byzantinerne støttede projektet, og sendte håndværkere, marmor og mosaik.

Resultatet blev et arkitektonisk mirakel, noget som Arabien aldrig før havde set.


Elefantens År

Efter Islams triumf i det 7. århundrede blev kirken revet ned og dens skatte plyndret og en moske blev bygget på stedet. Som Barbara Finster, en arkæolog fra Bamber i Bayern fandt ud af opdagede stammer nogle af søjlerne i moskeen fra den ødelagte kirke, mens nogle af kirkens storslåede mosaikarbejder blev sendt til Mecca, som krigsbytte.

Fjendskabet mellem Sanaa og Mekka var der lige fra begyndelsen. Korans lærde i Middelalderen rapporterer at Abraha byggede sin fantastiske kirke for at lokke pilgrimme bort fra Kaaba, Islams mest hellige sted.

Endnu en islamisk kilde beskriver, hvordan uoverensstemmelsen eskalerede: En vred indbygger fra Mecca forrettede sin nødtørft i kirken i Sanaa, hvilket foranledigede at den rasende Abraha sendte sine krigere, på elefanter, ud for at ødelægge Kaaba’en. I fortolkningen i Sura 105 i Koranen var den eneste grund til det ikke lykkedes ham, at Allah havde bevæbnet en flok fugle med bolde af ler der regnede ned over den kristne hær som var det granater.

Er dette intet andet end religiøse myter? Der er historisk bevis i form af en inskription på en klippe om at Abrah udførte storstilede udfald mod modvillige arabiske stammer nær Mekka i 552 AD. Nogle få historikere fra vesten betragter det som værende det rigtige år for Muhammads fødsel. Den lærde Ibn Ishak, der skrev den første biografi om profeten fastslår at Koranens budbringer blev født “i elefantens år.”

Besynderligt nok så kunne den forvitrede klippeinskription fortolkes til at betyde, at stammen Kuraish, som profeten tilhørte, undertiden kæmpede for de kristne. Var de allierede? Blev Muhammad født i en by der var under korsets banner?



Vanskelige tider

Der er antydninger af dette kan være sandt. For eksempel er i der i Mekkas ældste historie nævnt en kristen begravelsesplads, beskrevet af den arabiske historiker Asraki.

Sikke noget rod. I Oldtidens Arabien er de tre abrahamitiske religioner vævet ind i et forvirrende mønster. Men Koranen ‘sejrede’ til sidst.

Meget er dog stadig uklart. Vor målsætning bliver kompliceret af den kendsgerning at Islams fødsel fandt sted i en meget vanskelig periode. Data om klimaet udledt af limstenshuler i Oman viser at der var en frygtelig tørke på den sydlige del af Den Arabiske Halvø i midten af det 6. århundrede. Der var også en pestepedemi der begyndte i 541 og berørte hele Orienten. Andre mindre epidemier fulgte, med tusinder og atter tusinder der døde.

Det var disse rædsler der muligvis igangsatte nedturen for Zafar. Yule formoder at tørken ødelagde “den skrøbelige økologi i bjergområderne.” Kvæget døde af tørst og laderne stod tomme.    

Er arkæologens mistanker korrekte? Selv Muhammad var som barn truet af sygdom og sult. Ifølge Ibn Ishak var hans plejer da han var spæd alvorligt bekymret da hun blev bedt om at bringe den lille dreng tilbage til hans fødeby.

Grunden, skriver han var “pesten i Mekka.



http://www.spiegel.de/international/world/buried-christian-empire-in-yemen-casts-new-light-on-early-islam-a-874048.html

  Sverige er fuld af kaglende "hens"






http://www.svd.se/nyheter/inrikes/ordet-hen-har-fatt-genomslag-hos-politikerna_8061148.svd
   

Hele dagen!

Det er med undren, jeg læser Katrine Winkel Holms citat af statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 om, at han gik ind for en heldagsskole, men måske var det ikke gennemtænkt? Som sundhedsminister i 2004 hamrede han fødderne i bremserne angående socialisternes idè om en meget avanceret CD-rom om sexoplysning i alle udkantsdetailler uden hensyn til de skolebørn, der måtte føle afsky for sådanne perverse grovheder, - og selvom han vidste, at han vilde få på hattepullen.

http://www.katrinewinkelholm.com/2013/04/venstre-skolesvigt.html

Heldagsskolen er blot en fortsættelse af de planer, som kommunisterne fremførte under den kolde krig

De gik relativt stille og forsigtigt til værks i begyndelsen, men dog ikke uden at forklare sig, og det er umådeligt flovt, at vore borgerlige politikere i høj grad gav efter. De ”progressive” pædagoger var alle mere eller mindre påvirket af marxismen, og pædagoger og psykologer prædikede vigtigheden af at man opdrog børnene uden forældrenes kendskab til målsætningen og begyndte så tidligt som muligt. Fra vuggestue til børnehave, til forskole, til grundskole, til højere skole og universitet. Fra nogle timer, til halve dage, til hele dage.

Her er lidt af forhistorien:

Børnehaven vigtig for kommunismen skrev tidsskriftet AKTION 4/1978 side 33:

Cand.psyk. Arne Sjølund, der (mindst) to gange har været på studierejse i Sovjet (selvfølgelig betalt af statskassen), skriver i Dansk pædagogisk Tidsskrift (1978?):

"Kun det klasseløse samfund giver mulighed for dannelsen af det alsidigt og harmonisk udviklede menneske til forskel fra det af den kapitalistiske egeninteresse fremmedgjorte og splittede menneske. Forandringer af samfundets økonomiske system er forudsætningen for denne frigørelsew af mennesket, men ikke nok. Samtidig skal mennesket opdrages til at kunne skabe dette samfund. Dette er marxismens vigtigste teser. I dannelsen af det alsidige og harmoniske menneske, der skal skabe det fremtidige kommunistiske samfund, har børnehaven den vigtigste opdragelsesfunktion."

Ovenstående citat kan jeg kun opfatte som planer om - gennem pædagogopdragede børn i børnehaven - at skabe Danmark om til et diktatur. Hvis det ikke er det, der tilsigtes, vær så rar at fortælle, hvad det så kan tænkes at dreje sig om.

Lis Jensen, Randers, i tidsskriftet AKTION 4/1978.

_________________________________________________________________________

- Og en anden pædagog:

Harald Rasmussen gjorde sig politisk synlig som ”jernbanesabotør, aktiv i DKU, med i fredsarbejdet, faglig aktiv, medlem af DKP fra 1945 og af KPiD fra stiftelsen”, skriver dagbladet ”Arbejderen” i 2006. Han var ”Maskinarbejder, socialrådgiver, psykolog, forfatter, rektor og underviser ” og ”fagligt aktiv i både Socialrådgiverforeningen og Dansk Psykologforening” og aktiv i den kommunistiske fredsbevægelse i 1980'erne
Kort og godt en nøglefigur i kommunismeseringen af Danmark gennem børneopdragelse og -indlæring. Yderligere var han med i Berufsverbot-komitèen

Harald Rasmussen kunde i 1971 prale med en doktortitel i pædagogik. Ganske vist en tysk doktorgrad, som jo hørte til en lavere kategori, men det kunde man jo ikke umiddelbart se. Den havde han opnået i emnet ”Marxistisk pædagogik” i DDR, i Berlin. Per Schultz, ansat ved "Land og Folk",  skrev om begivenheden i det marxistiske tidsskrift ”Unge Pædagoger” 6/1972.
Emnet gav Rasmussen levebrød som skolepsykolog i Esbjerg og desuden gennem massevis af artikler, kurser under MOF (Marxistisk Oplysningsforbund) og foredrag, bl.a. i ”Selskabet til kulturelle forbindelser mellem Danmark og DDR”.
Han kom ind i bestyrelsen for Psykologforeningen og fik gennem livet mange ben: Konstitueret rektor for behandlingshjemmet Bøgholt, lektor på Børnehaveseminariet -1973-, forstander for Personalehøjskolen. I følge en DKP-kongres skulde han være forstander for en kommunistisk højskole, ”Nexø-højskolen”, 1983, men det blev vist ved tanken.
Harald Rasmussen var en lang række år ansat som skolepsykolog i Esbjerg Kommune. I 1983 nævner JyllandsPosten ham den 12. marts i forbindelse med nogle forsvundne psykolograpporter i Esbjerg.
Sine sidste ti år var han rektor for Statens Socialpædagogiske Seminarium. 



Spydpigen har tidligere skrevet adskilligt om de kommunistpåvirkede pædagoger og psykologer, som man kan se, hvis man søger tilbage i arkivet.

Fra et Vindu i Vartou

Jeg fik ikke sat noget på Spydpigen i går, for jeg havde travlt med at besøge Trykkefrihedsselskabet i København for at lytte til den kendte tyske bankmand Thilo Sarrazin, den uforfærdede forfatter til den kontroversielle bog "Deutschland schafft sich selbst ab", som gav genlyd langt ud over landets grænser og bevirkede, at han mistede sin stilling. Han modtog Trykkefrihedsselskabets pris for kundskab, mod og mandshjerte. Her er han på talerstolen i Vartov lørdag den 6. marts 2013. Læs videre om begivenheden på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside.

https://www.google.com/searchq=Sappho+Thilo+Sarrazin&aq=f&oq=Sappho+Thilo+Sarrazin&aqs=chrome.0.


I kaffepausen kikkede jeg lidt på Rådhuspladsen:

På hjørnet af selve Rådhuset er der en lille bænk, hvor man kan spille mølle på det dèr aftegnede møllebrædt og i øvrigt more sig over markedssælgersken, hvor en skrubtudse hopper ud af munden. Hun er et minde om fortidens marked her på Halmtorvet lige inden for Vesterport.

                                                                                                                                                   


                                                     



















Vesterport stod midt på nuværende Rådhusplads, og herfra regnes i dag afstandene vestpå
fra byen.

Dragespringvandets drager klatrer op af brønden og deres hoveder ligner gammeldags messingvandhaner.












På Rådhuspladsen demonstrerede kinesere imod deres lands forbud mod Falun Gong og viste billeder
om forfølgelse og købmandshandel med de dødsdømtes brugbare organer.

Det kæmpemæssige termometer på hjørnet af Vesterbrogade er begrænset i sin temperaturangivelse
både i opadgående og nedadgående retning. På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå...
Pigen med paraplyen var fremme og spåede om nedbør....

1800-tallets krige med Tyskland mindes i et hjørne på Rådhuspladsen med Frederik den 7's og Christian den 9's kontrafejer på soklen under Den lille Hornblæser.











Mens Carlsbergbryggeriernes Lurblæsere har tabt pusten for længe siden.

Det hed sig jo, at de skulde tude i lurene hver gang en jomfru gik
forbi.

Nu går der efter politisk korrekte muslimers tro mange jomfruer forbi hver dag i tildækkende burkaer. Men de tuder stadig ikke i lurene deroppe på søjlen.










Se også: http://snaphanen.dk/2013/04/06/thilo-sarrrazin-in-copenhagen/

Samarbejde mellem STASI og Svenska Kyrkan

Det er sjældent, at de svenske TV-nyheder bringer noget særligt om politik i ind- eller udland. Man skøjter let hen over det, for det kommer åbenbart ikke befolkningen ved, og man skal jo ikke forskrække den med billeder fra virkeligheden. I stedet for fylder man tiden ud med sport, hvilket der jo altid er nok af i det lange land, og ellers kan man snakke om sundhed og sygdom, hvad der også er rigelig stof til. Ja, man skraber tilmed bunden!: Forleden (2. Påskedag så vidt jeg husker) oplyste TV befolkningen om, at madvarer ikke kan tåle at stå i dagevis i almindelig boligtemperatur! Jammen...!  Opfatter SVT befolkningen som idioter? Selv analfabeter kender givetvis til mug og råddenskab!

Men i går kom der så endelig en godbid om snigende undergravende politik i det mørke Småland under den kolde krig! Bare temmelig kort, ikke nogen større udredning
Hverken nyt eller særlig overraskende for dem, der har været lidt vågne og kunde tænke. Da hændelserne fandt sted havde man nok ikke de direkte beviser i hænderne, men indicier pegede ganske sikkert den rette vej, og indicier skal man ikke foragte.

Nu en menneskealder senere kunde TV-nyhederne så ”afsløre” eller bedre ”bekræfte” det tidligere gode samarbejde mellem Sverige og Østtyskland, mere eksakt imellem det omfangsrige STASI og Svenska Kyrkan. Det er ikke sket med politiske magthaveres gode vilje. Man havde helst ikke afsløret noget, for det gælder jo at være politisk-korrekt og ikke forskrække nogen.
Afsløringerne skyldes ikke journalistgranskning eller kyrkans dårlige samvittighed eller politikernes angren.

De skyldes først og sidst den dygtige, udholdende og modige professor Birgitta Almgren på Södertörns Högskola, som talte Roma midt imod og naturligvis blev anklaget for ”racisme”.

Se:  http://www.dn.se/debatt/sa-jobbade-stasi-med-hjalp-av-svenska-agenter


Men ude i befolkningen er der almindelige mennesker, som har undret sig over, at præster og biskopper inden for få årtier blev svage i koderne og tågede i mælet.

Det var det samme i den danske Folkekirke. Den havde også travlt med at forbrødre sig med de kommunistinficerede og -kontrollerede kirker i de røde lande. Og ligesom i Sverige er det svært at få sandheden frem.


Se mere på internet om professor Birgitta Almgrens
forskning og bøger.

Her på Spydpigens blog er hun tidligere blevet omtalt  den 27/4 - 12/7 - 1/10 2010 og videre den 10/2 og 13/2 2011.

Ved skarpretteren, hvordan man gør?

Fra Saudi-Barbariet: Lamhugning* som straf!
Fra Islams Moderland Anno Domini 2013 til påsken: Den 24-årige Saudier Ali Al-Khawahir tilføjede som 14-årig en ven et knivstikssår, hvorved denne fik en lammelse, og Ali har nu siddet fængslet i ti år. Nu skal han i følge sharialoven straffes med lamhugning (eller lamskæring (?)). Han kan ganske vist blive frigivet, hvis han betaler de såkaldte blodpenge på en million Rial (208.000 Euro) til ofret, men da hans familie åbenbart ikke ejer nogen oliekilde eller har inkasseret nogen løsensum for nogen bortført vantro og heller ikke har gennemført noget koranlegaliseret røvertogt - men kommer fra "enkle forhold" søger man nu ivrigt nogen, som kan lamme (lamhugge*, lamgøre) Ali.

Da vi endnu ikke har fået indført islams brutale barbari har jeg måttet konsultere Den store Danske Ordbog for at finde et passende ord til oversættelse fra den tyske tekst om denne Øje-for-Øje straf.


*) "Lamhugge" (sjældent brugt) - gøre lam ved et hug, exemplet i ordbogen nævner at lamhugge en hund på det ene ben, så det bliver lamt.

Kilde: den tyske blog Politically Incorrect 1. april 2013.

Døde barnet?

Det lille nydelige byzantinske ”Dagmarkors”, som piger undertiden ønsker sig til konfirmation (omend i mere spartansk kopi), kom til Frederik 3's Kunstkammer 1695 og beskrives i tillægget til Kunstkammerkataloget i 1699: Det ”skal være båret af dronning Margareta Dagmar, Valdemar 2 hans gemal”. Hun var datter af kong Primislav (Premysl Otakar 1) af Bøhmen

og på grund af sin vænhed fik hun tilnavnet Dagmar (Dragomir). I følge Kunstkammeret døde hun i Ribe den 24.maj 1213, men andre steder angives dødsåret som 1212.


Fra vor skoletid husker vi den smertelige tragedie fra den gamle folkevise, uden at vi til bunds forstod hvad døden i barnsseng indebar. Kong Valdemar Sejr på Skanderborg fik budskab, svang sig i sadlen, sporede hesten og fòr af sted til Riberhus. Hun var død, da han udaset nåede frem, men vækkedes kort til live for at tage afsked i hans favn.


Men barnet? Kom det til verden? Døde det i mors liv? Folkevisen taler om at en søn er født "skåret af Dagmars side". Er det digt? Eller forsøgte man med kejsersnit?

De meget detaillerede "Genealogisk-historiske tabeller over de nordiske rigers kongeslægter", udgivet 1856, nævner ikke noget barn født i 1212 (eller 1213). Dagmar blev gift i 1205. I hendes levetid får hendes gemal tre arvinger, hvoraf den første, Niels, og den sidste, Knud, nævnes som uægte. Valdemar 3, f.1209, blev tilsyneladende Dagmars eneste barn.

400 år senere blev Dagmars grav i Ringsteds Skt. Bent desværre noget ødelagt, da provsten Chr. Blichfeldt 1683 lod opføre et gravkammer til sig og sin familie. Og Dagmars svigerinde, kong Valdemars søster Richizas gravkammer fra 1220 blev helt sløjfet. Hun var enke efter den svenske Erik Knutsson (Erik den Tiende). Og faktisk ved man ikke med sikkerhed, om ”Dagmarkorset” var fra Dagmars eller Richizas grav, men tolv år efter Blichfeldts roderi under kirkegulvet kom korset altså til Kunstkammeret på Slotsholmen i København.

Dagmarkorset er et sirligt byzantinsk emaillearbejde opdelt
i små celler med spindelvævsfine guldvægge. På den ene side ses den korsfæstede Kristus, på den anden 5 medailloner: Kristus som verdenshersker, Maria, Johannes døberen, og de to græske kirkefædre: Skt. Basilius den Store og Skt. Chrysostomos (det betyder”Gyldenmund”).

Korset er dateret til perioden 867-1056, sandsynligvis ca. år 1000, Før år 867 var billeddyrkelse forbudt i den Byzantinske Kirke.

Klenodiet var et relikvigemme, rimeligvis med en splint af Jesu kors. År 32o fandt man nemlig
angiveligt Jesu Kors på Golgata, og kejser Konstantins mor, Helene, lod det genrejse. Herfra bredte kulten sig til Syrien og Byzans og videre overalt, og man fejrede en stor korsfest hvert år i Konstantinopel den 14. september. Der opstod en enorm splint-industri, for splinten af det hellige kors beskyttede mod alt ondt og gav evig salighed, troede man. Le bare. Hvormange mennesker løber ikke rundt med en amulet ilommen, en kastanje eller hvad som helst....

Hvornår og hvordan kom dette lille fine kors til Danmark? Havde den bøhmiske prinsesse Dragomir fået det som barn ?

Eller var det en af de svenske vikinger, som havde taget hvervning i den byzantinske kejsers garde, væringerne i Miklegård (= Byzans/Konstantinobel), som bragte det til Norden?

Eller havde det kanske været en kejserlig gave til kong Erik Ejegod på hans pilgrimsfærd til Jerusalem. Han nåede ikke frem, men døde på Cypern 1103. Hans dronning fortsatte rejsen og døde samme år på Oliebjeget. Eller var det korstogskrigere, der fik fingre i korset? De levede ikke alle rigtigt op til senere tiders opfattelse af deres ”ædelhed” og ”fromhed”. Den rige handelsstad Byzans lokkede folk fra vest og nord, og den blev plyndret af disse kristne, som om byzantinerne var fjenden, de vantro barbarer! Resterne af herligheden tog de osmanniske tyrkere sig af i 1453. Så var det endelig slut. Byzans var væk. Povert erstattet af Istanbul.

Valdemar den Store, Dagmars svigerfar, foran Skt. Bents Kirke i Ringsted >