Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
Sådan står der i FN´s menneskerettigheder fra 1948. Samme år oprettedes Landsforening for Mentalhygiejne. Den var af en ganske anden mening, skønt det ikke kom til udtryk med det samme.
Først da psykolog Eggert Petersen som formand fik oprettet et mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, hvor han kunde tumle med spørgeskemaer, skulde der komme gang i sagerne. Eggert Petersen var officielt socialdemokrat. Tilsyneladende af samme årsag som Ritt Bjerregaard: gennem DKP kunde man næppe få gehør for sine meninger. Dertil føltes kommunismen for extrem. Bedre at holde sig til landets største parti, socialdemokratiet.
Hen mod slutningen af 1960´erne udarbejdede Eggert Petersen et ti-punkts program for Socialdemokratiet, som ordnede borgernes liv fra vugge til grav, udgivet i 1969 og populært kaldet ”Trivselsprogrammet”.
Heri hed det om familiemiljøet:
”b) Der gøres en anstrengelse for at etablere en reel lighed mellem
familiemedlemmerne, d.v.s. mellem kønnene og mellem generationerne
gennem
1) afskaffelse af forsørgerbegrebet og …..
2) …(om kvinders beskæftigelse)
3) forældremyndighdenes begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne (f.eks. med hensyn til voldsanvendelse), sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af deres personlige myndighedalder til 15 år, samt etablering af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen – for så vidt de synes, at de dér trives dårligt.
c) Der gøres en anstrengelse for at skabe trivselsorienterede familier, dels gennem
iværksættelse af foregående punkter, dels gennem en organiseret uddannelse til
opdragere – og til at være ægtefæller.
Etc. etc.
Trivselsprogrammet var baseret på psykiater Brock Chisholms ideologi. Det var ham, der havde stiftet World Federation of Mental Health for at skabe en ny, lykkelig verden ved at give menneskeheden et nyt menneskesind.
”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang”, sagde han, ”Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”
Børnene skulde opdrages på en ny måde med uddannede experter. Man skulle nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.
Eller som formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, gamle professor Bonnevie,
udtrykte det lidt hånligt på en generalforsamling: før troede man, at disse gode kyllingemødre kunde opdrage børnene, men i dag véd vi bedre. I dag har vi experter…!
Mens Landsforeningen for Mentalhygiejne stod for filosofien og theorien, gik deres ”underafdeling”, BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet) direkte løs på emnet. De henvendte sig selv til børnene, ikke mindst til dem i puberteten, der ofte havde noget at udsætte på far og mor. De opfordrede dem til at løbe hjemmefra og i første omgang gemme sig for politiet.
De kunde så få hjælp af staten…
Organisationen fik øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”
Sådan står der i FN´s menneskerettigheder fra 1948. Samme år oprettedes Landsforening for Mentalhygiejne. Den var af en ganske anden mening, skønt det ikke kom til udtryk med det samme.
Først da psykolog Eggert Petersen som formand fik oprettet et mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, hvor han kunde tumle med spørgeskemaer, skulde der komme gang i sagerne. Eggert Petersen var officielt socialdemokrat. Tilsyneladende af samme årsag som Ritt Bjerregaard: gennem DKP kunde man næppe få gehør for sine meninger. Dertil føltes kommunismen for extrem. Bedre at holde sig til landets største parti, socialdemokratiet.
Hen mod slutningen af 1960´erne udarbejdede Eggert Petersen et ti-punkts program for Socialdemokratiet, som ordnede borgernes liv fra vugge til grav, udgivet i 1969 og populært kaldet ”Trivselsprogrammet”.
Heri hed det om familiemiljøet:
”b) Der gøres en anstrengelse for at etablere en reel lighed mellem
familiemedlemmerne, d.v.s. mellem kønnene og mellem generationerne
gennem
1) afskaffelse af forsørgerbegrebet og …..
2) …(om kvinders beskæftigelse)
3) forældremyndighdenes begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne (f.eks. med hensyn til voldsanvendelse), sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af deres personlige myndighedalder til 15 år, samt etablering af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen – for så vidt de synes, at de dér trives dårligt.
c) Der gøres en anstrengelse for at skabe trivselsorienterede familier, dels gennem
iværksættelse af foregående punkter, dels gennem en organiseret uddannelse til
opdragere – og til at være ægtefæller.
Etc. etc.
Trivselsprogrammet var baseret på psykiater Brock Chisholms ideologi. Det var ham, der havde stiftet World Federation of Mental Health for at skabe en ny, lykkelig verden ved at give menneskeheden et nyt menneskesind.
”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang”, sagde han, ”Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”
Børnene skulde opdrages på en ny måde med uddannede experter. Man skulle nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.
Eller som formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, gamle professor Bonnevie,
udtrykte det lidt hånligt på en generalforsamling: før troede man, at disse gode kyllingemødre kunde opdrage børnene, men i dag véd vi bedre. I dag har vi experter…!
Mens Landsforeningen for Mentalhygiejne stod for filosofien og theorien, gik deres ”underafdeling”, BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet) direkte løs på emnet. De henvendte sig selv til børnene, ikke mindst til dem i puberteten, der ofte havde noget at udsætte på far og mor. De opfordrede dem til at løbe hjemmefra og i første omgang gemme sig for politiet.
De kunde så få hjælp af staten…
Organisationen fik øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”
