Den tyske journalist Jutta Rabe ignorerede den ”gravfred”, som myndighederne i Sverige og andre Østersølande havde lyst over ulykkesstedet, og foretog dykninger ved vraget trods forbudet. De mange fortielser og mørkelægninger omkring haveriet pegede på, at myndighederne havde noget i klemme. Hvorfor skulle man ellers foreslå at begrave vraget under cement?
Der udstedtes arrestordre mod Jutta Rabe i de lande, som havde underskrevet ”gravfreden”, men den udløb 2006, og her i marts var Rabe så på besøg i Sverige. Hun har navnene på 6 højt ansatte militærfolk fra Estland, Finland og Tyskland, som har bekræftet over for hende, at russisk militærmateriel befandt sig i to lastbiler om bord på Estonia på ulykkesnatten. Det er tidligere kommet frem, at man havde lignende transporter den 14. september og den 20. september - altså kort før Estonias havari 1994. Man har hævdet, at der selve den skæbnesvangre nat ikke var tale om transport af militærmateriel, men Jutta Rabe mener, det er løgn.
En expertgruppe, der er nedsat af Estlands regering, skal udarbejde ny rapport til oktober 2007. Den arbejder under ledelse af rigsadvokaten Margus Kurm, som også har navnene på de 6 ovennævnte militærfolk. Nævner han dem ikke, vil Jutta Rabe offentliggøre dem, siger hun og forventer, at nogen vil blive anklaget i forbindelse med havariet.
Kilde: TT
marts 31, 2007
Som i børnenes sanglege
Bloggen Veritas Universalis omtaler det vanvittige projekt, som EU tidligere har luftet, nemlig at lave lister med ord, vi alle burde undgå for ikke at krænke de følsomme og let krænkelige individer, som har slået sig ned i vort naboskab uden at kunne tåle mosten.
Det viser sig, at EU virkelig har lavet sådanne ordlister…
Sverige, som blandt alle EU´s lydstater synes at være duksen, har allerede i 2004 kunnet fremvise en håndbog med råd om, hvad man må sige og ikke sige. Det var Tjänstemännens Central Organisation (TCO), som lavede en folder under titlen ”Ord, som taggar” (”Ord, der flænser”).
Det omtaltes i det svenske ”Metro” 28.2.2004. Blandt de grimme ord, der skal undgås nævnes: ”indvandrere, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende, sort, neger” m.m.
Et læserbrev gør tykt nar af al denne idioti: man må skrive alle leksika og ordbøger om, lovbøgerne m.m., og det bliver lidt vanskelig at føre almindelige samtaler…
I børnehaverne kender man jo godt sanglege, hvor man ved bestemte ord, tier stille og måske gør et tegn med hænderne i stedet for. Det bliver vel noget i den retning som bliver fremtidens politisk korrekte sprog…
Det viser sig, at EU virkelig har lavet sådanne ordlister…
Sverige, som blandt alle EU´s lydstater synes at være duksen, har allerede i 2004 kunnet fremvise en håndbog med råd om, hvad man må sige og ikke sige. Det var Tjänstemännens Central Organisation (TCO), som lavede en folder under titlen ”Ord, som taggar” (”Ord, der flænser”).
Det omtaltes i det svenske ”Metro” 28.2.2004. Blandt de grimme ord, der skal undgås nævnes: ”indvandrere, adoptivbarn, farvet, race, arabisk udseende, sort, neger” m.m.
Et læserbrev gør tykt nar af al denne idioti: man må skrive alle leksika og ordbøger om, lovbøgerne m.m., og det bliver lidt vanskelig at føre almindelige samtaler…
I børnehaverne kender man jo godt sanglege, hvor man ved bestemte ord, tier stille og måske gør et tegn med hænderne i stedet for. Det bliver vel noget i den retning som bliver fremtidens politisk korrekte sprog…
marts 30, 2007
"Jävla politiker"
Avisen ”Världen idag”, som ofte har vist, at den tør sige mere end andre, tager igen fat på ”Estonia”-havariet natten mellem 28. og 29. september 1994. Ulykken blev hurtigt mørkelagt af den svenske regering, hvilket gav anledning til mange gisninger og historier, men også et stigende pres på de svenske myndigheder om grundigere undersøgelser. Estlands regering har påtalt Sveriges fortielser og tågesløring.
Nu viser det sig, at en søofficér, Emil Svensson, som var med i regeringen Bildts sikkerhedspolitiske analysegruppe, allerede få timer efter ulykken kunne fortælle Bildt, at ulykken efter al sandsynlighed skyldtes, at der måtte være opstået et stort hul under vandlinjen, eftersom så meget vand kunne fosse ind så hurtigt og vælte færgen. Men hvad der havde forårsaget hullet vidste man ikke. Måske et sammenstød med en u-båd eller noget andet. Søfartsnævnet og dets mest kyndige søsikkerhedsexpert meddelte Carl Bildt straks efter haveriet, at ulykken ikke kunne skyldes, at bovvisiret skulle være faldet af, sådan som Bildt havde for sig. Bildt blev vred over denne oplysning og blev ved med historien om bovvisiret...
Få timer efter ulykken fulgte ovennævnte søofficer med Bildt til Åbo for at mødes med Finlands og Estlands statsministre angående haveriet. I Åbo fremførte Bild, at det var tydeligt, at bovvisiret havde revet sig løs, og han fortsatte med denne ”information”. Han ignorerede dermed både regeringens søfartsexpertise og Søfartsnævnets søsikkerhedsdirektør Bengt-Erik Stenmark.
Stenmark gik imidlertid i massemedierne imod Carl Bilds katastrofeteori, og det kom til at koste ham hans stilling. Han blev på ydmygende vis tvunget til at gå af.
Hvorfor blev Carl Bild vred over, at søofficer Emil Svensson forkastede hans teori og hvorfor blev søsikkerhedsdirektør Stenmark fyret?
Carl Bild må have vidst - (hvad der først langt senere er kommet frem ved pres mod den svenske regering) -, at færgen flere gange illegalt havde transporteret militærtekniske hemmeligheder…
Efter 12 års forlöb synes vi at nærme os sandheden noget, men når vi helt frem?
Nu viser det sig, at en søofficér, Emil Svensson, som var med i regeringen Bildts sikkerhedspolitiske analysegruppe, allerede få timer efter ulykken kunne fortælle Bildt, at ulykken efter al sandsynlighed skyldtes, at der måtte være opstået et stort hul under vandlinjen, eftersom så meget vand kunne fosse ind så hurtigt og vælte færgen. Men hvad der havde forårsaget hullet vidste man ikke. Måske et sammenstød med en u-båd eller noget andet. Søfartsnævnet og dets mest kyndige søsikkerhedsexpert meddelte Carl Bildt straks efter haveriet, at ulykken ikke kunne skyldes, at bovvisiret skulle være faldet af, sådan som Bildt havde for sig. Bildt blev vred over denne oplysning og blev ved med historien om bovvisiret...
Få timer efter ulykken fulgte ovennævnte søofficer med Bildt til Åbo for at mødes med Finlands og Estlands statsministre angående haveriet. I Åbo fremførte Bild, at det var tydeligt, at bovvisiret havde revet sig løs, og han fortsatte med denne ”information”. Han ignorerede dermed både regeringens søfartsexpertise og Søfartsnævnets søsikkerhedsdirektør Bengt-Erik Stenmark.
Stenmark gik imidlertid i massemedierne imod Carl Bilds katastrofeteori, og det kom til at koste ham hans stilling. Han blev på ydmygende vis tvunget til at gå af.
Hvorfor blev Carl Bild vred over, at søofficer Emil Svensson forkastede hans teori og hvorfor blev søsikkerhedsdirektør Stenmark fyret?
Carl Bild må have vidst - (hvad der først langt senere er kommet frem ved pres mod den svenske regering) -, at færgen flere gange illegalt havde transporteret militærtekniske hemmeligheder…
Efter 12 års forlöb synes vi at nærme os sandheden noget, men når vi helt frem?
Fri muslimsk indvandring
”Fri muslimsk Indvandring”. Et chockerende budskab for mange!
Men det er faktisk, hvad der allerede er aftalt mellem EU og alle de islamiske Middelhavslande fra Tyrkiet og avet om til Marokko. Kun aftalen med Syrien halter lidt bagefter. Associationsaftalerne er det håndgribelige resultat af den såkaldte Barcelonaproces, hvis forhandlinger - uden EU-befolkningernes vidende - tog fart for 12 år siden. Man har fra EU´s side gjort alt for at mørkelægge sine gerninger, da man jo givetvis ikke er blind for den tiltagende opposition imod forhandlingerne med Tyrkiet. Endog selve ”processen” har skiftet navn og kalder sig nu ”Anna Lindh Fonden”. Skal det borge for retsind og ærlighed? Organisationens tilholdssted ligger i det muslimske Ægypten, og dets propaganda taler sit tydelige sprog om, at de europæiske befolkninger skal ”genopdrages” i islamisk ånd, så de kan integreres i de muslimske lande.
Men det er faktisk, hvad der allerede er aftalt mellem EU og alle de islamiske Middelhavslande fra Tyrkiet og avet om til Marokko. Kun aftalen med Syrien halter lidt bagefter. Associationsaftalerne er det håndgribelige resultat af den såkaldte Barcelonaproces, hvis forhandlinger - uden EU-befolkningernes vidende - tog fart for 12 år siden. Man har fra EU´s side gjort alt for at mørkelægge sine gerninger, da man jo givetvis ikke er blind for den tiltagende opposition imod forhandlingerne med Tyrkiet. Endog selve ”processen” har skiftet navn og kalder sig nu ”Anna Lindh Fonden”. Skal det borge for retsind og ærlighed? Organisationens tilholdssted ligger i det muslimske Ægypten, og dets propaganda taler sit tydelige sprog om, at de europæiske befolkninger skal ”genopdrages” i islamisk ånd, så de kan integreres i de muslimske lande.
marts 29, 2007
EU er ingen garanti for fred!
Kasper Elbjørn skrev i går (28/3) på bloggen Cepos, at EU-kommissionens formand, Jose Barroso i anledning af EU´s 50-årsdag havde indstillet Helmut Kohl til Nobels fredspris for hans indsats for genforeningen af det gennemskårne Tyskland og en sammenslutning af Europas lande til en slags Europas forenede stater.
Elbjørn henviser til teksten i den nedstemte forfatningstraktat: at ”vi” med den Europæiske Union har besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier i ”en stadig tættere sammenslutning”.
Men sandheden er den, at ”vi” (befolkningerne i Europa) aldrig har besluttet noget som helst angående EU på demokratisk vis, d.v.s. efter grundig information og åben debat. Tvært imod har ”man” (magthaverne) fortiet og/eller fordrejet deres politiske spil og løgnagtigt benægtet de tiltag, man har tilladt sig.
Uden befolkningernes sanktion åbnede EU for folkevandringen fra de islamiske lande og lod Europa islamisere for tilsammen med de arabiske og osmanniske lande og de nordafrikanske stater at skabe storstaten Eurabia.
Det turde være yderst tvivlsomt om dette projekt på nogen måde skulle bidrage til en ”fredelig fremtid”. Alt tyder på det modsatte, når vi ser på den fremfærd, som ”fredens religion” har demonstreret i Mellemøsten og andre steder.
Det er naivt at tro, at Europas folkeslag vil finde sig i underkastelse under islam.
Elbjørn henviser til teksten i den nedstemte forfatningstraktat: at ”vi” med den Europæiske Union har besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier i ”en stadig tættere sammenslutning”.
Men sandheden er den, at ”vi” (befolkningerne i Europa) aldrig har besluttet noget som helst angående EU på demokratisk vis, d.v.s. efter grundig information og åben debat. Tvært imod har ”man” (magthaverne) fortiet og/eller fordrejet deres politiske spil og løgnagtigt benægtet de tiltag, man har tilladt sig.
Uden befolkningernes sanktion åbnede EU for folkevandringen fra de islamiske lande og lod Europa islamisere for tilsammen med de arabiske og osmanniske lande og de nordafrikanske stater at skabe storstaten Eurabia.
Det turde være yderst tvivlsomt om dette projekt på nogen måde skulle bidrage til en ”fredelig fremtid”. Alt tyder på det modsatte, når vi ser på den fremfærd, som ”fredens religion” har demonstreret i Mellemøsten og andre steder.
Det er naivt at tro, at Europas folkeslag vil finde sig i underkastelse under islam.
marts 28, 2007
Ytringsfrihed før og nu
Selvom det var en ganske almindelig hverdag, var Forfatterforeningens lokaler i Tordenskjolds Gård på Christianshavn stopfyldt med forventningsfulde gæster, da Danmarks første journalistpris for ytringsfrihed skulle uddeles. Helle Merete Brix fra Trykkefrihedsselskabet bød velkommen og fortalte kort om formålet med denne af selskabet oprettede Sappho-pris.
Helle Storhaug, som står bag den kendte hjemmeside ”HRS, Human Rights Service” i Norge - holdt tale for Flemming Rose, som havde holdt stand, da Mellemøsten gik amok og brændte flag og ambassader. De krævede Nordens grundlovssikrede ytringsfrihed sat på porten og journalistens og tegnernes hoveder på et fad, og bakkedes op af ”danske” islam-medløbere. Hun sluttede af med de ord, som Theo van Goghs mor skal have udtalt ved sønnens begravelse: Ytringsfrihed er ikke for bange mennesker.
Se Snaphanen http://dansk-svensk.blogspot.com/
Vi har været så forvænt med ytringsfrihed, at vi slet ikke rigtigt fattede, hvad der skete ved ”Muhammedkrisen”. Med vantro og forbløffelse så vi både privatpersoner, handelsfirmaer og myndigheder såvel på hjemmeplan som i EU blive svage i koderne. Og da vore skoler forlængst har ignoreret historieundervisningen, er der måske ikke så mange, der husker, at også det lille Danmark har haft enevælde. På Chr. Den Femtes tid kunne satire mod kongehuset føre til at man blev dømt fra ære, liv og gods!
Det var Struensee, der i 1770 indførte trykkefriheden, for derefter selv at blive udsat for en ren storm af tilsvining. Da man huggede hånd og hoved af ham, strøg man mange af hans love, og trykkefriheden blev indskrænket , idet regeringens politik ikke måtte diskuteres i pressen.
Flere andre tiltag ramte ytrings- og trykkefriheden. Således blev en oversættelse af Goethes ”Werther” forbudt og P.A.Heibergs ”Ordener hænger man på idioter” førte til nye angreb på friheden og censur af visse forfattere og fra 1814 af aviserne. Sidenhen af Dr. Dampe og Grundtvig. Redaktøren af det national liberale ugeblad ”Fædrelandet” mistede sin professorstilling ved Køben-havns Universitet.
Da der i 1835 afleveredes en omfattende trykkefrihedsadresse til Frederik den Sjette, var det, at kongen udtalte: ”Vi alene vide”, men kun en måneds tid efter oprettedes ”Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug”, som udgav skriftet ”Dansk Folkeblad” indtil 1848.
Så var grundloven på trapperne og blev til virkelighed 1849 den 5. juni (datoen for grevinde Danners søns fødselsdag!).
”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Tag vare på grundlovens bestemmelse! Den er grundlag for al demokrati og angribes voldsomt af den islamiske autoritære ideologi og dens sympatisører.
Helle Storhaug, som står bag den kendte hjemmeside ”HRS, Human Rights Service” i Norge - holdt tale for Flemming Rose, som havde holdt stand, da Mellemøsten gik amok og brændte flag og ambassader. De krævede Nordens grundlovssikrede ytringsfrihed sat på porten og journalistens og tegnernes hoveder på et fad, og bakkedes op af ”danske” islam-medløbere. Hun sluttede af med de ord, som Theo van Goghs mor skal have udtalt ved sønnens begravelse: Ytringsfrihed er ikke for bange mennesker.
Se Snaphanen http://dansk-svensk.blogspot.com/
Vi har været så forvænt med ytringsfrihed, at vi slet ikke rigtigt fattede, hvad der skete ved ”Muhammedkrisen”. Med vantro og forbløffelse så vi både privatpersoner, handelsfirmaer og myndigheder såvel på hjemmeplan som i EU blive svage i koderne. Og da vore skoler forlængst har ignoreret historieundervisningen, er der måske ikke så mange, der husker, at også det lille Danmark har haft enevælde. På Chr. Den Femtes tid kunne satire mod kongehuset føre til at man blev dømt fra ære, liv og gods!
Det var Struensee, der i 1770 indførte trykkefriheden, for derefter selv at blive udsat for en ren storm af tilsvining. Da man huggede hånd og hoved af ham, strøg man mange af hans love, og trykkefriheden blev indskrænket , idet regeringens politik ikke måtte diskuteres i pressen.
Flere andre tiltag ramte ytrings- og trykkefriheden. Således blev en oversættelse af Goethes ”Werther” forbudt og P.A.Heibergs ”Ordener hænger man på idioter” førte til nye angreb på friheden og censur af visse forfattere og fra 1814 af aviserne. Sidenhen af Dr. Dampe og Grundtvig. Redaktøren af det national liberale ugeblad ”Fædrelandet” mistede sin professorstilling ved Køben-havns Universitet.
Da der i 1835 afleveredes en omfattende trykkefrihedsadresse til Frederik den Sjette, var det, at kongen udtalte: ”Vi alene vide”, men kun en måneds tid efter oprettedes ”Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug”, som udgav skriftet ”Dansk Folkeblad” indtil 1848.
Så var grundloven på trapperne og blev til virkelighed 1849 den 5. juni (datoen for grevinde Danners søns fødselsdag!).
”Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Tag vare på grundlovens bestemmelse! Den er grundlag for al demokrati og angribes voldsomt af den islamiske autoritære ideologi og dens sympatisører.
marts 26, 2007
Hvad koster den importerede analfabetisme?
Dårlige læsekundskaber er dyrt for samfundet. Det viser en britisk rapport: Samfundets omkostninger for en ikke læsekyndig person beløber sig til ca. 750.000 svenske kroner inden for de 37 første leveår på grund af arbejdsløshed, dårligt helbred og kriminalitet.
Kilde: Svensk Biblioteksforenings blad ”bif” nr. 1, 2007.
Det skal nok blive til noget med EU´s import af fremmede analfabeter! Dhimmierne betaler!
Der er lige udkommet en kort redegørelse for de hemmeligholdte EU-aftaler med 10 asiatiske og nordafrikanske lande. De skal have fri muslimsk indvandring i Europa med garanteret respekt for islam. Mere om det senere.
Kilde: Svensk Biblioteksforenings blad ”bif” nr. 1, 2007.
Det skal nok blive til noget med EU´s import af fremmede analfabeter! Dhimmierne betaler!
Der er lige udkommet en kort redegørelse for de hemmeligholdte EU-aftaler med 10 asiatiske og nordafrikanske lande. De skal have fri muslimsk indvandring i Europa med garanteret respekt for islam. Mere om det senere.
marts 25, 2007
Fogh vinkler den!
Med jubel i Berlin fortsætter EU-politikerne vejen ind i den projekterede diktatoriske enhedsstat.
På TV-nyhederne 25/3 hørte man statsminister Fogh Rasmussen vinkle den tidligere afgørelse om det fallerede EU-grundlovsforslag. Der var to befolkninger, der havde stemt NEJ, hed det.
De EU-borgere, der ikke har fulgt med i sagens gang, kan ved sådan vinkling nemt få den opfattelse, at det KUN var to befolkninger! Fogh ”glemte” at sige, at flere staters regeringer overhovedet ikke spurgte befolkningerne, men - ganske udemokratisk - afgjorde sagen alene! I flere lande lød der ønske om at få lov at stemme, men det blev afvist af angst for et Nej fra befolkningernes side. I Danmark nåede man ikke til afstemning, idet konstititionsforslaget faldt inden vi nåede frem til den lovede afstemning efteråret 2005. Det følte den danske regering sig tilsyneladende lettet over!
Som vi allerede har set masser af exempler på i tidligere afgørelser, bliver EU ved med de samme krav, indtil de får et JA. Derfor skal det afviste konstitutionsforslag op af skuffen igen og nogle ord rettes…
Og det skal gå hurtigt, så oppositionen ikke når at samle sig og debatterne ikke begynder at gløde.
Helst endnu inden året 2007 er slut!
Den gamle Anti-EU organisation, Junibevægelsen, synes på sit årsmøde 25.3.07 at bakke lidt tilbage fra tidligere standpunkter, men påtalte dog tre punkter, og det var netop de tre punkter, som alle modstandere af EU har gjort opmærksom på om og om igen: manglende demokrati og åbenhed, endnu ingen afvikling af landbrugsstøtten og manglende oprydning i økonomisk uhæderlighed.
På TV-nyhederne 25/3 hørte man statsminister Fogh Rasmussen vinkle den tidligere afgørelse om det fallerede EU-grundlovsforslag. Der var to befolkninger, der havde stemt NEJ, hed det.
De EU-borgere, der ikke har fulgt med i sagens gang, kan ved sådan vinkling nemt få den opfattelse, at det KUN var to befolkninger! Fogh ”glemte” at sige, at flere staters regeringer overhovedet ikke spurgte befolkningerne, men - ganske udemokratisk - afgjorde sagen alene! I flere lande lød der ønske om at få lov at stemme, men det blev afvist af angst for et Nej fra befolkningernes side. I Danmark nåede man ikke til afstemning, idet konstititionsforslaget faldt inden vi nåede frem til den lovede afstemning efteråret 2005. Det følte den danske regering sig tilsyneladende lettet over!
Som vi allerede har set masser af exempler på i tidligere afgørelser, bliver EU ved med de samme krav, indtil de får et JA. Derfor skal det afviste konstitutionsforslag op af skuffen igen og nogle ord rettes…
Og det skal gå hurtigt, så oppositionen ikke når at samle sig og debatterne ikke begynder at gløde.
Helst endnu inden året 2007 er slut!
Den gamle Anti-EU organisation, Junibevægelsen, synes på sit årsmøde 25.3.07 at bakke lidt tilbage fra tidligere standpunkter, men påtalte dog tre punkter, og det var netop de tre punkter, som alle modstandere af EU har gjort opmærksom på om og om igen: manglende demokrati og åbenhed, endnu ingen afvikling af landbrugsstøtten og manglende oprydning i økonomisk uhæderlighed.
marts 23, 2007
Why the EU needs to be destroyed, and soon!
Med henblik på Romtraktatens 50-årsdag gengives her "Gates of Vienna"s opfordring til at gøre det af med det diktatoriske EU. Det er lidt langt, men kan jo downloades til senere brug.
Why the EU Needs to be Destroyed, and Soon
by Baron Bodissey
The noted blogger Fjordman is filing this report via Gates of Vienna. He has published another essay today related to this one (at Brussels Journal): Is the Nation State Obsolete?
I know many Americans, and Europeans, too, have more or less written off Western Europe as lost to Islam already. I would be lying if I said that I didn’t think this too sometimes, but I do see encouraging signs of a real shift of public opinion beneath the surface. Judging from information such as the extremely high number of Germans hostile to Islam, I still believe, or at least hope, that Europe can be saved. But this hope hinges on the complete and utter destruction of the European Union.The EU must die, or Europe will die. It’s that simple.Bat Ye’or in her book Eurabia: The Euro-Arab Axis is right in pointing out that ordinary Europeans have never voted for this merger with the Islamic world through massive Muslim immigration and Multiculturalism. This is closely tied to the rise of the European Union, which has transferred power away from the people and the democratic process to behind-the-scenes deals made by corrupt, Eurabian officials and bureaucrats. Several observers have noted that there is a serious disconnect between the European elites and ordinary citizens. This has been made possible largely because of the EU.I have heard the term “neo-Feudalism” being used of the EU. There are definitely certain elite groups in Europe who have never really accepted the loss of power to “the mob,” and think that everything that’s wrong with Europe is because of “populism,” what others call democracy. These are also the people who created Eurabia and “forgot” to consult the public about these plans. The EU should be viewed that way, as a de facto, slow-motion abolition of European democracy, disguised as something else. The real force behind%
The real force behind the EU is to cede national sovereignty to a new ruling class of bureaucrats, a new aristocracy and a throwback to the pre-democratic age.I’m really worried about a complete collapse of the democratic system here. It has already been weakened by the EU, the UN etc. for a long time, and now we also have direct physical threats by Muslims to freedom of speech. Ordinary Europeans are no longer in control of our own fates. Sweden has for instance in reality ceased being a democratic country, in my view. We need to recapture this, or Europe is finished.In an interview with Paul Belien of the Brussels Journal in February 2006, former Soviet Dissident Vladimir Bukovksy warned that the European Union is on its way to becoming another Soviet Union, an EUSSR as some people call it. In a speech he delivered in Brussels, Belgium, Mr Bukovsky called the EU a “monster” that must be destroyed, the sooner the better, before it develops into a fully-fledged totalitarian state.“I am referring to structures, to certain ideologies being instilled, to the plans, the direction, the inevitable expansion, the obliteration of nations, which was the purpose of the Soviet Union. Most people do not understand this. They do not know it, but we do because we were raised in the Soviet Union where we had to study the Soviet ideology in school and at university. The ultimate purpose of the Soviet Union was to create a new historic entity, the Soviet people, all around the globe. The same is true in the EU today. They are trying to create a new people. They call this people “Europeans”, whatever that means. According to Communist doctrine as well as to many forms of Socialist thinking, the state, the national state, is supposed to wither away. In Russia, however, the opposite happened. Instead of withering away the Soviet state became a very powerful state, but the nationalities were obliterated. But when the time of the Soviet collapse came these suppressed feelings of national identity came bouncing back and they nearly destroyed the country. It was so frightening.”Bukovksy replied negatively to Belien’s question whether the member countries of the EU didn’t join the union voluntarily, and that the integration thus reflects the democratic will of Europeans. “No, they did not. Look at Denmark which voted against the Maastricht treaty twice. Look at Ireland [which voted against the Nice treaty]. Look at many other countries, they are under enormous pressure. It is almost blackmail. It is a trick for idiots. The people have to vote in referendums until the people vote the way that is wanted. Then they have to stop voting. Why stop? Let us continue voting. The European Union is what Americans would call a shotgun marriage.”In 1992, Bukovksy had unprecedented access to Politburo and other Soviet secret documents. According to him, some of these documents “show very clearly” that the idea of turning the European common market into a federal state was encouraged in agreements between the left-wing parties of Europe and Moscow as a joint project which Soviet leader Mikhail Gorbachev in 1988-89 called our “common European home” “Of course, it is a milder version of the Soviet Union. I am not saying that it has a Gulag.”“The idea was very simple. It first came up in 1985-86, when the Italian Communists visited Gorbachev, followed by the German Social-Democrats. They all complained that the changes in the world, particularly after [British Prime Minister Margaret] Thatcher introduced privatisation and economic liberalisation, were threatening to wipe out the achievement (as they called it) of generations of Socialists and Social-Democrats – threatening to reverse it completely. Therefore the only way to withstand this onslaught of wild capitalism (as they called it) was to try to introduce the same socialist goals in all countries at once. Prior to that, the left-wing parties and the Soviet Union had opposed European integration very much because they perceived it as a means to block their socialist goals.” From 1985 onwards, “the Soviets came to an agreement with the left-wing parties that if they worked together they could hijack the whole European project and turn it upside down. Instead of an open market they would turn it into a federal state.”In January 1989, during a meeting between Gorbachev, former Japanese Prime Minister Nakasone, former French President Valéry Giscard d’Estaing, American banker Rockefeller and former US Secretary of State Henry Kissinger, Giscard d’Estaing is supposed to have stated that: “Europe is going to be a federal state and you have to prepare yourself for that. You have to work out with us, and the European leaders, how you would react to that, how would you allow the other Eastern European countries to interact with it or how to become a part of it, you have to be prepared.” As Vladimir Bukovksy points out, this was 1989, at a time when the [1992] Maastricht treaty had not even been drafted. “How the hell did Giscard d’Estaing know what was going to happen in 15 years time? And surprise, surprise, how did he become the author of the European constitution [in 2002-03]? It does smell of conspiracy, doesn’t it?”Yes, it does smell of conspiracy. This was in the 1980s, when most of the media still dismissed talk of a political union to subdue the nation states as scaremongering. Valéry Giscard d’Estaing, former French President and chief drafter of the awful EU Constitution, an impenetrable brick of a book of hundreds of pages without any of the checks and balances of the American Constitution, has argued that the rejection of the Constitution in the French and Dutch referendums in 2005 “was a mistake which will have to be corrected.” “The Constitution will have to be given its second chance.” He said the French people voted No out of an “error of judgement” and “ignorance”, and insisted that “In the end, the text will be adopted.” “It was a mistake to use the referendum process, but when you make a mistake you can correct it.” Mr Giscard d’Estaing indicated that the treaty could be put to French voters in a second referendum, or be ratified by the French parliament. “People have the right to change their opinion. The people might consider they made a mistake,” he said on a possible new referendum. Anybody who still questions whether Eurabia, the deliberate merger between Europe and the Arab-Islamic world described by Bat Ye’or, is “just a conspiracy theory” should read these statements by Giscard d’Estaing. Why should we be surprised if leading EU officials make behind-the-scenes agreements that affect the future of the entire continent, yet say nothing about this in public or flat out lie about their agenda? This is how the EU has been working for decades, indeed from the very beginning.From its inception, European integration has been a French-led enterprise. The fact that the French political elite still want to maintain their leadership over Europe was amply demonstrated during the Iraq war. President Chirac famously said in 2003 after Poland, Hungary and the Czech Republic backed the US position “They missed a good opportunity to shut up,” adding “These countries have been not very well behaved and rather reckless of the danger of aligning themselves too rapidly with the American position.” Jean Monnet, French economist who was never elected to public office, is regarded by many as the architect of European integration. Monnet was a well-connected pragmatist who worked behind the scenes towards the gradual creation of European unity. Richard North, publisher of the blog EU Referendum and co-author of the book The Great Deception: Can the European Union Survive? together with Christopher Booker, describes how Jean Monnet for years, at least from the 1920s, had dreamed of building a “United States of Europe.” Although what Monnet really had in mind was the creation of a European entity with all the attributes of a state, an “anodyne phrasing was deliberately chosen with a view to making it difficult to dilute by converting it into just another intergovernmental body. It was also couched in this fashion so that it would not scare off national governments by emphasising that its purpose was to override their sovereignty.” In their analysis of the EU’s history, the authors claim that the EU was not born out of WW2, as many people seem to think. It had been planned at least a generation before that.The Schuman Declaration of 9 May 1950, widely presented as the beginning of the efforts towards a European Union and commemorated in “Europe Day,” contains phrases which state that it is “a first step in the federation of Europe”, and that “this proposal will lead to the realization of the first concrete foundation of a European federation”. As critics of the EU have noted, these political objectives are usually omitted when the Declaration is referred to, and most people do not even know of their existence. A federation is of course a State and “yet for decades now the champions of EC/EU integration have been swearing blind that they have no knowledge of any such plans. EEC/EC/EU has steadily acquired ever more features of a supranational Federation: flag, anthem, Parliament, Supreme Court, currency, laws.” The EU founders “were careful only to show their citizens the benign features of their project. It had been designed to be implemented incrementally, as an ongoing process, so that no single phase of the project would arouse sufficient opposition as to stop or derail it.” Booker and North calls the European Union “a slow-motion coup d’état: the most spectacular coup d’état in history,” designed to gradually and carefully sideline the democratic process and subdue the older nation states of Europe without saying so in public.In 2005, an unprecedented joint declaration by the leaders of all British political groups in Brussels called for PM Tony Blair to push for an end the “medieval” practice of European legislation being decided behind closed doors. Critics claim that the Council of Ministers, the EU’s supreme law-making body, which decides two thirds of all Britain’s laws (and the majority of laws in all Western European countries), “is the only legislature outside the Communist dictatorships of North Korea and Cuba to pass laws in secret.” As one of the signers put it: “We still have this medieval way of making decisions in the EU; people hide behind other member states, and blame them. It increases people’s sense of cynicism, but what we need is some straight talking.” According to British Conservative politician Daniel Hannan, this is how the EU was designed. “Its founding fathers understood from the first that their audacious plan to merge the ancient nations of Europe into a single polity would never succeed if each successive transfer of power had to be referred back to the voters for approval. So they cunningly devised a structure where supreme power was in the hands of appointed functionaries, immune to public opinion.” “Indeed, the EU’s structure is not so much undemocratic as anti-democratic.”Vladimir Bukovksy, too, warns that it looks like we are living in a period of rapid, systematic and very consistent dismantlement of democracy. “Look at this Legislative and Regulatory Reform Bill. It makes ministers into legislators who can introduce new laws without bothering to tell Parliament or anyone.” “Today’s situation is really grim. Major political parties have been completely taken in by the new EU project. None of them really opposes it. They have become very corrupt. Who is going to defend our freedoms?” He doesn’t have much faith in institutions such as the elected, but largely powerless European Parliament, to curtail these developments. “The European Parliament is elected on the basis of proportional representation, which is not true representation. And what does it vote on? The percentage of fat in yoghurt, that kind of thing. It is ridiculous.” “It is no accident that the European Parliament, for example, reminds me of the Supreme Soviet. It looks like the Supreme Soviet because it was designed like it. Similary, when you look at the European Commission it looks like the Politburo,” which was the real centre of power in the USSR, unaccountable to anyone, not directly elected by anyone at all.Another former citizen of the USSR, Vilius Brazenas, has noted some of these similarities between EU and Soviet institutions, too. “When former Soviet dictator Mikhail Gorbachev visited Britain in 2000, he accurately described the European Union as “the new European Soviet.” He said this with obvious approval, since he sees the evolving EU as fulfilling his vision of a “common European home” stretching “from the Atlantic to the Urals,” as he described it in his 1987 book Perestroika. Mr. Gorbachev is a lifelong Communist.” “It is highly significant that a top-level Marxist-Leninist such as Mikhail Gorbachev could find such affinity with Western leaders about a “common European home” and then, 13 years later, approvingly note that that common home was moving ever closer to the Soviet model.” “Booker and North write that Belgian Prime Minister Paul-Henri Spaak, known in Europe as “Mr. Socialist,” was responsible for convincing his fellow EU founding fathers that “the most effective way to disguise their project’s political purpose was to conceal it behind a pretense that it was concerned only with economic co-operation, based on dismantling trade barriers: a ‘common market.’”Meanwhile, the vast and inflated EU bureaucracy puts its tentacles into regulating every conceivable subject in Europe in great detail, not just the percentage of fat in yoghurt. Beer drinkers in Germany were frothing at the mouth during the summer of 2005 over EU plans to make Bavarian barmaids cover up. The aim of the proposed EU directive was to protect them from the sun’s harmful rays. But the so-called “tan ban” was condemned as absurd by breweries, politicians — and the barmaids. It was eventually withdrawn. In Sweden, most clothes sold in shops contain labels with washing instructions. But the labels were viewed at the EU level as a hindrance to free trade, as it was prejudicial to foreign clothes sold in Sweden that don’t have the labels. A poll commissioned by the Swedish Consumer Agency showed that eight out of ten Swedes read the washing instructions before they wash new clothes, and six out of ten read them before they buy clothes.These are examples of the more ridiculous or funny aspects of the EU machinery. But there is also a much more sinister side to it: The promotion of an official, “Eurabian” federal ideology promoting Multiculturalism, denouncing all those wanting to preserve their democracy at the nation state level as “xenophobes” and those wanting to limit Third World immigration as “racists.” A report from the EU’s racism watchdog said Europe must do more to combat racism and “Islamophobia.” New anti-discrimination laws to combat Islamophobia are to be enacted, as they already have been in Norway, where Norwegians need to mount proof of their own innocence if Muslim immigrants accuse them of discrimination in any form, including discriminatory speech. The EU also wants to promote an official lexicon shunning offensive and culturally insensitive terms such as “Islamic terrorism.”EU foreign policy chief Javier Solana, after the ripples caused in early 2006 by the Muhammad cartoons published in Danish newspaper Jyllands-Posten, travelled to the Middle East and made joint statements with Islamic leaders that “freedom of the press entails responsibility and discretion and should respect the beliefs and tenets of all religions.” Solana said that he had discussed means to ensure that “religious symbols can be protected”. Such steps could materialize through various mechanisms, “and maybe inside the new human rights commission created in the UN”, he said. He held talks with Sheikh Mohammed Sayed Tantawi of Al Azhar University, the highest seat of learning in Sunni Islam, and Arab League Secretary-General Amr Moussa. In a meeting with the leader of the Organisation of the Islamic Conference (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu, Solana said that “I expressed our sincere regret that religious feelings have been hurt”, vowing “to reach out… to make sure that people’s hearts and minds are not hurt again.” Dutch daily De Telegraaf quoted the Dutch state secretary for European Affairs Atzo Nicolai as characterising the appeasing tone used by Mr Solana as “shocking.” Only a few years earlier, Mr. Solana, then Secretary General of NATO, in a speech stated that “the root cause of conflicts in Europe and beyond can be traced directly to the absence of democracy and openness. The absence of the pressure valve of democratic discourse can lead these societies to explode into violence.” The irony that he himself later was trying to curtail the democratic discourse in Europe through the promotion of Islamic censorship and speech codes apparently did not strike him.Journalist Nidra Poller, commenting on the debate prior to the EU Constitution referendum in France, noted other incidents of this deliberate, submissive attitude among EU leaders towards Muslim demands. “The Euro-Mediterranean “Dialogue” is a masterpiece of abject surrender. The European Union functions therein as an intermediate stage of an ominous Eurabian project that calls for a meltdown of European culture and its recasting in a monumental paradise of cultural relativism… that closely resembles the Muslim oumma. Isn’t this a more accurate vision of what the Union is preparing for its docile citizens? When subversive appeasement hides behind the veil of “Dialogue,” what unspeakable ambitions might be dissembled by the noble word “Constitution”?”Intelligent people have been warning against this development for years. British philosopher Roger Scruton, in books such a The West and the Rest: Globalization and the Terrorist Threat and England and the Need for Nations, warns that: “We in Europe stand at a turning point in our history. Our parliaments and legal systems still have territorial sovereignty. They still correspond to historical patterns of settlement that have enabled the French, the Germans, the Spaniards, the British and the Italians to say ‘we’ and to know whom they mean by it. The opportunity remains to recuperate the legislative powers and the executive procedures that formed the nation states of Europe. At the same time, the process has been set in motion that would expropriate the remaining sovereignty of our parliaments and courts, that would annihilate the boundaries between our jurisdictions, that would dissolve the nationalities of Europe in a historically meaningless collectivity, united neither by language, nor by religion, nor by customs, nor by inherited sovereignty and law.” “The case against the nation state has not been properly made, and the case for the transnational alternative has not been made at all. I believe therefore that we are on the brink of decisions that could prove disastrous for Europe and for the world, and that we have only a few years in which to take stock of our inheritance and to reassume it.”Czech President Vaclav Klaus, an admirer of Ronald Reagan and Margaret Thatcher, has said that the EU enlargement with ten new member states, mostly former Communist countries in Central and Eastern Europe, “increased the EU’s democratic deficit.” He warned that “The EU has continued – at an accelerated speed – to expand the number of pages of its legislation which now deals with almost every aspect of human life and human activities.” Mr Klaus also stressed that the nation-state “is an unsubstitutable guarantor of democracy (opposite to all kinds of ‘Reichs,’ empires and conglomerates of states).”According to Vladimir Bukovksy, “the most likely outcome is that there will be an economic collapse in Europe, which in due time is bound to happen with this growth of expenses and taxes. The inability to create a competitive environment, the overregulation of the economy, the bureaucratisation, it is going to lead to economic collapse.” “I have no doubt about it. There will be a collapse of the European Union pretty much like the Soviet Union collapsed. But do not forget that when these things collapse they leave such devastation that it takes a generation to recover. Just think what will happen if it comes to an economic crisis. The recrimination between nations will be huge. It might come to blows. Look to the huge number of immigrants from Third World countries now living in Europe. This was promoted by the European Union. What will happen with them if there is an economic collapse? We will probably have, like in the Soviet Union at the end, so much ethnic strife that the mind boggles.” “I think that the European Union, like the Soviet Union, cannot be democratized. Gorbachev tried to democratize it and it blew up. This kind of structures cannot be democratized.”Richard North writes that “If, against all the odds, the Constitution does go ahead, it would be like locking down the lid on a pressure cooker and sealing off the safety valve. The break-up might take a little longer, but it will be explosive when it comes.” In the book he co-authored with Christopher Booker, the authors conclude: “Behind the lofty ideals of supranationalism in short, evoking an image of Commissoners sitting like Plato’s Guardians, guiding the affairs of Europe on some rarefied plane far above the petty egotisms and rivalries of mere nation states, the project Monnet had set on its way was a vast, ramshackle, self-deluding monster: partly suffocating in its own bureaucracy; partly a corrupt racket, providing endless opportunities for individuals and collectives to outwit and exploit their fellow men; partly a mighty engine for promoting the national interests of those countries who knew how to ‘work the system’, among whom the Irish and the Spanish had done better than most, but of whom France was the unrivalled master. The one thing above all the project could never be, because by definition it had never been intended to be, was in the remotest sense democratic.” They believe this is why the EU is doomed and why it will “leave a terrible devastation behind it, a wasteland from which it would take many years for the peoples of Europe to emerge.”I understand concerns that the destruction of the EU could cause “instability” in Europe. It will. But we will probably end up with some “instability” anyway, given the number of Muslims here that the EUrabians have helped in. Besides, if “stability” means a steady course towards Eurabia, I’ll take some instability any day. I can’t see that we have any choice. The truth is that Europe has got itself into a bad fix, again, and will have some turbulent and painful years and decades ahead regardless of what we do at this point. The choice is between some pain where Europe prevails and pain where Europe simply ceases to exist as a Western, cultural entity.Some would hope that we could “reform” the EU, keep the “positive” aspects of it and not “throw out the baby with the bath water.” I beg to differ. I was naïve, too, once, and thought there were positive aspects to the EU. There aren’t, or not nearly enough to keep any of it.The EU is all bath water, no baby.Which is why, as Bukovksy says, “the sooner we finish with the EU the better. The sooner it collapses the less damage it will have done to us and to other countries. But we have to be quick because the Eurocrats are moving very fast. It will be difficult to defeat them. Today it is still simple. If one million people march on Brussels today these guys will run away to the Bahamas.”The creation of Eurabia is the greatest act of treason in the history of Western civilization for two thousand years, since the age of Brutus and Judas. In Dante Alighieri’s The Divine Comedy, Brutus and Judas Iscariot were placed in the harshest section of Hell, even below Muhammad. If Dante were alive today, he’d probably make some room for Valéry Giscard d’Estaing and his Eurabian cronies in the Hot Place. The EU elites see themselves as Julius Caesar or Octavian, but end up being Brutus. They want to recreate the Roman Empire on both sides of the Mediterranean, bound together by some vague references to a “shared Greek heritage.” Instead, they are creating a civilizational breakdown across much of Western Europe as the barbarians are overrunning the continent. The EU wants to recreate the Roman Empire and ends up creating the second fall of Rome.Eurabia can only be derailed by destroying the organization that created it in the first place: The European Union.Baron Bodissey 6/05/2006 07:05:00 PM
Why the EU Needs to be Destroyed, and Soon
by Baron Bodissey
The noted blogger Fjordman is filing this report via Gates of Vienna. He has published another essay today related to this one (at Brussels Journal): Is the Nation State Obsolete?
I know many Americans, and Europeans, too, have more or less written off Western Europe as lost to Islam already. I would be lying if I said that I didn’t think this too sometimes, but I do see encouraging signs of a real shift of public opinion beneath the surface. Judging from information such as the extremely high number of Germans hostile to Islam, I still believe, or at least hope, that Europe can be saved. But this hope hinges on the complete and utter destruction of the European Union.The EU must die, or Europe will die. It’s that simple.Bat Ye’or in her book Eurabia: The Euro-Arab Axis is right in pointing out that ordinary Europeans have never voted for this merger with the Islamic world through massive Muslim immigration and Multiculturalism. This is closely tied to the rise of the European Union, which has transferred power away from the people and the democratic process to behind-the-scenes deals made by corrupt, Eurabian officials and bureaucrats. Several observers have noted that there is a serious disconnect between the European elites and ordinary citizens. This has been made possible largely because of the EU.I have heard the term “neo-Feudalism” being used of the EU. There are definitely certain elite groups in Europe who have never really accepted the loss of power to “the mob,” and think that everything that’s wrong with Europe is because of “populism,” what others call democracy. These are also the people who created Eurabia and “forgot” to consult the public about these plans. The EU should be viewed that way, as a de facto, slow-motion abolition of European democracy, disguised as something else. The real force behind%
The real force behind the EU is to cede national sovereignty to a new ruling class of bureaucrats, a new aristocracy and a throwback to the pre-democratic age.I’m really worried about a complete collapse of the democratic system here. It has already been weakened by the EU, the UN etc. for a long time, and now we also have direct physical threats by Muslims to freedom of speech. Ordinary Europeans are no longer in control of our own fates. Sweden has for instance in reality ceased being a democratic country, in my view. We need to recapture this, or Europe is finished.In an interview with Paul Belien of the Brussels Journal in February 2006, former Soviet Dissident Vladimir Bukovksy warned that the European Union is on its way to becoming another Soviet Union, an EUSSR as some people call it. In a speech he delivered in Brussels, Belgium, Mr Bukovsky called the EU a “monster” that must be destroyed, the sooner the better, before it develops into a fully-fledged totalitarian state.“I am referring to structures, to certain ideologies being instilled, to the plans, the direction, the inevitable expansion, the obliteration of nations, which was the purpose of the Soviet Union. Most people do not understand this. They do not know it, but we do because we were raised in the Soviet Union where we had to study the Soviet ideology in school and at university. The ultimate purpose of the Soviet Union was to create a new historic entity, the Soviet people, all around the globe. The same is true in the EU today. They are trying to create a new people. They call this people “Europeans”, whatever that means. According to Communist doctrine as well as to many forms of Socialist thinking, the state, the national state, is supposed to wither away. In Russia, however, the opposite happened. Instead of withering away the Soviet state became a very powerful state, but the nationalities were obliterated. But when the time of the Soviet collapse came these suppressed feelings of national identity came bouncing back and they nearly destroyed the country. It was so frightening.”Bukovksy replied negatively to Belien’s question whether the member countries of the EU didn’t join the union voluntarily, and that the integration thus reflects the democratic will of Europeans. “No, they did not. Look at Denmark which voted against the Maastricht treaty twice. Look at Ireland [which voted against the Nice treaty]. Look at many other countries, they are under enormous pressure. It is almost blackmail. It is a trick for idiots. The people have to vote in referendums until the people vote the way that is wanted. Then they have to stop voting. Why stop? Let us continue voting. The European Union is what Americans would call a shotgun marriage.”In 1992, Bukovksy had unprecedented access to Politburo and other Soviet secret documents. According to him, some of these documents “show very clearly” that the idea of turning the European common market into a federal state was encouraged in agreements between the left-wing parties of Europe and Moscow as a joint project which Soviet leader Mikhail Gorbachev in 1988-89 called our “common European home” “Of course, it is a milder version of the Soviet Union. I am not saying that it has a Gulag.”“The idea was very simple. It first came up in 1985-86, when the Italian Communists visited Gorbachev, followed by the German Social-Democrats. They all complained that the changes in the world, particularly after [British Prime Minister Margaret] Thatcher introduced privatisation and economic liberalisation, were threatening to wipe out the achievement (as they called it) of generations of Socialists and Social-Democrats – threatening to reverse it completely. Therefore the only way to withstand this onslaught of wild capitalism (as they called it) was to try to introduce the same socialist goals in all countries at once. Prior to that, the left-wing parties and the Soviet Union had opposed European integration very much because they perceived it as a means to block their socialist goals.” From 1985 onwards, “the Soviets came to an agreement with the left-wing parties that if they worked together they could hijack the whole European project and turn it upside down. Instead of an open market they would turn it into a federal state.”In January 1989, during a meeting between Gorbachev, former Japanese Prime Minister Nakasone, former French President Valéry Giscard d’Estaing, American banker Rockefeller and former US Secretary of State Henry Kissinger, Giscard d’Estaing is supposed to have stated that: “Europe is going to be a federal state and you have to prepare yourself for that. You have to work out with us, and the European leaders, how you would react to that, how would you allow the other Eastern European countries to interact with it or how to become a part of it, you have to be prepared.” As Vladimir Bukovksy points out, this was 1989, at a time when the [1992] Maastricht treaty had not even been drafted. “How the hell did Giscard d’Estaing know what was going to happen in 15 years time? And surprise, surprise, how did he become the author of the European constitution [in 2002-03]? It does smell of conspiracy, doesn’t it?”Yes, it does smell of conspiracy. This was in the 1980s, when most of the media still dismissed talk of a political union to subdue the nation states as scaremongering. Valéry Giscard d’Estaing, former French President and chief drafter of the awful EU Constitution, an impenetrable brick of a book of hundreds of pages without any of the checks and balances of the American Constitution, has argued that the rejection of the Constitution in the French and Dutch referendums in 2005 “was a mistake which will have to be corrected.” “The Constitution will have to be given its second chance.” He said the French people voted No out of an “error of judgement” and “ignorance”, and insisted that “In the end, the text will be adopted.” “It was a mistake to use the referendum process, but when you make a mistake you can correct it.” Mr Giscard d’Estaing indicated that the treaty could be put to French voters in a second referendum, or be ratified by the French parliament. “People have the right to change their opinion. The people might consider they made a mistake,” he said on a possible new referendum. Anybody who still questions whether Eurabia, the deliberate merger between Europe and the Arab-Islamic world described by Bat Ye’or, is “just a conspiracy theory” should read these statements by Giscard d’Estaing. Why should we be surprised if leading EU officials make behind-the-scenes agreements that affect the future of the entire continent, yet say nothing about this in public or flat out lie about their agenda? This is how the EU has been working for decades, indeed from the very beginning.From its inception, European integration has been a French-led enterprise. The fact that the French political elite still want to maintain their leadership over Europe was amply demonstrated during the Iraq war. President Chirac famously said in 2003 after Poland, Hungary and the Czech Republic backed the US position “They missed a good opportunity to shut up,” adding “These countries have been not very well behaved and rather reckless of the danger of aligning themselves too rapidly with the American position.” Jean Monnet, French economist who was never elected to public office, is regarded by many as the architect of European integration. Monnet was a well-connected pragmatist who worked behind the scenes towards the gradual creation of European unity. Richard North, publisher of the blog EU Referendum and co-author of the book The Great Deception: Can the European Union Survive? together with Christopher Booker, describes how Jean Monnet for years, at least from the 1920s, had dreamed of building a “United States of Europe.” Although what Monnet really had in mind was the creation of a European entity with all the attributes of a state, an “anodyne phrasing was deliberately chosen with a view to making it difficult to dilute by converting it into just another intergovernmental body. It was also couched in this fashion so that it would not scare off national governments by emphasising that its purpose was to override their sovereignty.” In their analysis of the EU’s history, the authors claim that the EU was not born out of WW2, as many people seem to think. It had been planned at least a generation before that.The Schuman Declaration of 9 May 1950, widely presented as the beginning of the efforts towards a European Union and commemorated in “Europe Day,” contains phrases which state that it is “a first step in the federation of Europe”, and that “this proposal will lead to the realization of the first concrete foundation of a European federation”. As critics of the EU have noted, these political objectives are usually omitted when the Declaration is referred to, and most people do not even know of their existence. A federation is of course a State and “yet for decades now the champions of EC/EU integration have been swearing blind that they have no knowledge of any such plans. EEC/EC/EU has steadily acquired ever more features of a supranational Federation: flag, anthem, Parliament, Supreme Court, currency, laws.” The EU founders “were careful only to show their citizens the benign features of their project. It had been designed to be implemented incrementally, as an ongoing process, so that no single phase of the project would arouse sufficient opposition as to stop or derail it.” Booker and North calls the European Union “a slow-motion coup d’état: the most spectacular coup d’état in history,” designed to gradually and carefully sideline the democratic process and subdue the older nation states of Europe without saying so in public.In 2005, an unprecedented joint declaration by the leaders of all British political groups in Brussels called for PM Tony Blair to push for an end the “medieval” practice of European legislation being decided behind closed doors. Critics claim that the Council of Ministers, the EU’s supreme law-making body, which decides two thirds of all Britain’s laws (and the majority of laws in all Western European countries), “is the only legislature outside the Communist dictatorships of North Korea and Cuba to pass laws in secret.” As one of the signers put it: “We still have this medieval way of making decisions in the EU; people hide behind other member states, and blame them. It increases people’s sense of cynicism, but what we need is some straight talking.” According to British Conservative politician Daniel Hannan, this is how the EU was designed. “Its founding fathers understood from the first that their audacious plan to merge the ancient nations of Europe into a single polity would never succeed if each successive transfer of power had to be referred back to the voters for approval. So they cunningly devised a structure where supreme power was in the hands of appointed functionaries, immune to public opinion.” “Indeed, the EU’s structure is not so much undemocratic as anti-democratic.”Vladimir Bukovksy, too, warns that it looks like we are living in a period of rapid, systematic and very consistent dismantlement of democracy. “Look at this Legislative and Regulatory Reform Bill. It makes ministers into legislators who can introduce new laws without bothering to tell Parliament or anyone.” “Today’s situation is really grim. Major political parties have been completely taken in by the new EU project. None of them really opposes it. They have become very corrupt. Who is going to defend our freedoms?” He doesn’t have much faith in institutions such as the elected, but largely powerless European Parliament, to curtail these developments. “The European Parliament is elected on the basis of proportional representation, which is not true representation. And what does it vote on? The percentage of fat in yoghurt, that kind of thing. It is ridiculous.” “It is no accident that the European Parliament, for example, reminds me of the Supreme Soviet. It looks like the Supreme Soviet because it was designed like it. Similary, when you look at the European Commission it looks like the Politburo,” which was the real centre of power in the USSR, unaccountable to anyone, not directly elected by anyone at all.Another former citizen of the USSR, Vilius Brazenas, has noted some of these similarities between EU and Soviet institutions, too. “When former Soviet dictator Mikhail Gorbachev visited Britain in 2000, he accurately described the European Union as “the new European Soviet.” He said this with obvious approval, since he sees the evolving EU as fulfilling his vision of a “common European home” stretching “from the Atlantic to the Urals,” as he described it in his 1987 book Perestroika. Mr. Gorbachev is a lifelong Communist.” “It is highly significant that a top-level Marxist-Leninist such as Mikhail Gorbachev could find such affinity with Western leaders about a “common European home” and then, 13 years later, approvingly note that that common home was moving ever closer to the Soviet model.” “Booker and North write that Belgian Prime Minister Paul-Henri Spaak, known in Europe as “Mr. Socialist,” was responsible for convincing his fellow EU founding fathers that “the most effective way to disguise their project’s political purpose was to conceal it behind a pretense that it was concerned only with economic co-operation, based on dismantling trade barriers: a ‘common market.’”Meanwhile, the vast and inflated EU bureaucracy puts its tentacles into regulating every conceivable subject in Europe in great detail, not just the percentage of fat in yoghurt. Beer drinkers in Germany were frothing at the mouth during the summer of 2005 over EU plans to make Bavarian barmaids cover up. The aim of the proposed EU directive was to protect them from the sun’s harmful rays. But the so-called “tan ban” was condemned as absurd by breweries, politicians — and the barmaids. It was eventually withdrawn. In Sweden, most clothes sold in shops contain labels with washing instructions. But the labels were viewed at the EU level as a hindrance to free trade, as it was prejudicial to foreign clothes sold in Sweden that don’t have the labels. A poll commissioned by the Swedish Consumer Agency showed that eight out of ten Swedes read the washing instructions before they wash new clothes, and six out of ten read them before they buy clothes.These are examples of the more ridiculous or funny aspects of the EU machinery. But there is also a much more sinister side to it: The promotion of an official, “Eurabian” federal ideology promoting Multiculturalism, denouncing all those wanting to preserve their democracy at the nation state level as “xenophobes” and those wanting to limit Third World immigration as “racists.” A report from the EU’s racism watchdog said Europe must do more to combat racism and “Islamophobia.” New anti-discrimination laws to combat Islamophobia are to be enacted, as they already have been in Norway, where Norwegians need to mount proof of their own innocence if Muslim immigrants accuse them of discrimination in any form, including discriminatory speech. The EU also wants to promote an official lexicon shunning offensive and culturally insensitive terms such as “Islamic terrorism.”EU foreign policy chief Javier Solana, after the ripples caused in early 2006 by the Muhammad cartoons published in Danish newspaper Jyllands-Posten, travelled to the Middle East and made joint statements with Islamic leaders that “freedom of the press entails responsibility and discretion and should respect the beliefs and tenets of all religions.” Solana said that he had discussed means to ensure that “religious symbols can be protected”. Such steps could materialize through various mechanisms, “and maybe inside the new human rights commission created in the UN”, he said. He held talks with Sheikh Mohammed Sayed Tantawi of Al Azhar University, the highest seat of learning in Sunni Islam, and Arab League Secretary-General Amr Moussa. In a meeting with the leader of the Organisation of the Islamic Conference (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu, Solana said that “I expressed our sincere regret that religious feelings have been hurt”, vowing “to reach out… to make sure that people’s hearts and minds are not hurt again.” Dutch daily De Telegraaf quoted the Dutch state secretary for European Affairs Atzo Nicolai as characterising the appeasing tone used by Mr Solana as “shocking.” Only a few years earlier, Mr. Solana, then Secretary General of NATO, in a speech stated that “the root cause of conflicts in Europe and beyond can be traced directly to the absence of democracy and openness. The absence of the pressure valve of democratic discourse can lead these societies to explode into violence.” The irony that he himself later was trying to curtail the democratic discourse in Europe through the promotion of Islamic censorship and speech codes apparently did not strike him.Journalist Nidra Poller, commenting on the debate prior to the EU Constitution referendum in France, noted other incidents of this deliberate, submissive attitude among EU leaders towards Muslim demands. “The Euro-Mediterranean “Dialogue” is a masterpiece of abject surrender. The European Union functions therein as an intermediate stage of an ominous Eurabian project that calls for a meltdown of European culture and its recasting in a monumental paradise of cultural relativism… that closely resembles the Muslim oumma. Isn’t this a more accurate vision of what the Union is preparing for its docile citizens? When subversive appeasement hides behind the veil of “Dialogue,” what unspeakable ambitions might be dissembled by the noble word “Constitution”?”Intelligent people have been warning against this development for years. British philosopher Roger Scruton, in books such a The West and the Rest: Globalization and the Terrorist Threat and England and the Need for Nations, warns that: “We in Europe stand at a turning point in our history. Our parliaments and legal systems still have territorial sovereignty. They still correspond to historical patterns of settlement that have enabled the French, the Germans, the Spaniards, the British and the Italians to say ‘we’ and to know whom they mean by it. The opportunity remains to recuperate the legislative powers and the executive procedures that formed the nation states of Europe. At the same time, the process has been set in motion that would expropriate the remaining sovereignty of our parliaments and courts, that would annihilate the boundaries between our jurisdictions, that would dissolve the nationalities of Europe in a historically meaningless collectivity, united neither by language, nor by religion, nor by customs, nor by inherited sovereignty and law.” “The case against the nation state has not been properly made, and the case for the transnational alternative has not been made at all. I believe therefore that we are on the brink of decisions that could prove disastrous for Europe and for the world, and that we have only a few years in which to take stock of our inheritance and to reassume it.”Czech President Vaclav Klaus, an admirer of Ronald Reagan and Margaret Thatcher, has said that the EU enlargement with ten new member states, mostly former Communist countries in Central and Eastern Europe, “increased the EU’s democratic deficit.” He warned that “The EU has continued – at an accelerated speed – to expand the number of pages of its legislation which now deals with almost every aspect of human life and human activities.” Mr Klaus also stressed that the nation-state “is an unsubstitutable guarantor of democracy (opposite to all kinds of ‘Reichs,’ empires and conglomerates of states).”According to Vladimir Bukovksy, “the most likely outcome is that there will be an economic collapse in Europe, which in due time is bound to happen with this growth of expenses and taxes. The inability to create a competitive environment, the overregulation of the economy, the bureaucratisation, it is going to lead to economic collapse.” “I have no doubt about it. There will be a collapse of the European Union pretty much like the Soviet Union collapsed. But do not forget that when these things collapse they leave such devastation that it takes a generation to recover. Just think what will happen if it comes to an economic crisis. The recrimination between nations will be huge. It might come to blows. Look to the huge number of immigrants from Third World countries now living in Europe. This was promoted by the European Union. What will happen with them if there is an economic collapse? We will probably have, like in the Soviet Union at the end, so much ethnic strife that the mind boggles.” “I think that the European Union, like the Soviet Union, cannot be democratized. Gorbachev tried to democratize it and it blew up. This kind of structures cannot be democratized.”Richard North writes that “If, against all the odds, the Constitution does go ahead, it would be like locking down the lid on a pressure cooker and sealing off the safety valve. The break-up might take a little longer, but it will be explosive when it comes.” In the book he co-authored with Christopher Booker, the authors conclude: “Behind the lofty ideals of supranationalism in short, evoking an image of Commissoners sitting like Plato’s Guardians, guiding the affairs of Europe on some rarefied plane far above the petty egotisms and rivalries of mere nation states, the project Monnet had set on its way was a vast, ramshackle, self-deluding monster: partly suffocating in its own bureaucracy; partly a corrupt racket, providing endless opportunities for individuals and collectives to outwit and exploit their fellow men; partly a mighty engine for promoting the national interests of those countries who knew how to ‘work the system’, among whom the Irish and the Spanish had done better than most, but of whom France was the unrivalled master. The one thing above all the project could never be, because by definition it had never been intended to be, was in the remotest sense democratic.” They believe this is why the EU is doomed and why it will “leave a terrible devastation behind it, a wasteland from which it would take many years for the peoples of Europe to emerge.”I understand concerns that the destruction of the EU could cause “instability” in Europe. It will. But we will probably end up with some “instability” anyway, given the number of Muslims here that the EUrabians have helped in. Besides, if “stability” means a steady course towards Eurabia, I’ll take some instability any day. I can’t see that we have any choice. The truth is that Europe has got itself into a bad fix, again, and will have some turbulent and painful years and decades ahead regardless of what we do at this point. The choice is between some pain where Europe prevails and pain where Europe simply ceases to exist as a Western, cultural entity.Some would hope that we could “reform” the EU, keep the “positive” aspects of it and not “throw out the baby with the bath water.” I beg to differ. I was naïve, too, once, and thought there were positive aspects to the EU. There aren’t, or not nearly enough to keep any of it.The EU is all bath water, no baby.Which is why, as Bukovksy says, “the sooner we finish with the EU the better. The sooner it collapses the less damage it will have done to us and to other countries. But we have to be quick because the Eurocrats are moving very fast. It will be difficult to defeat them. Today it is still simple. If one million people march on Brussels today these guys will run away to the Bahamas.”The creation of Eurabia is the greatest act of treason in the history of Western civilization for two thousand years, since the age of Brutus and Judas. In Dante Alighieri’s The Divine Comedy, Brutus and Judas Iscariot were placed in the harshest section of Hell, even below Muhammad. If Dante were alive today, he’d probably make some room for Valéry Giscard d’Estaing and his Eurabian cronies in the Hot Place. The EU elites see themselves as Julius Caesar or Octavian, but end up being Brutus. They want to recreate the Roman Empire on both sides of the Mediterranean, bound together by some vague references to a “shared Greek heritage.” Instead, they are creating a civilizational breakdown across much of Western Europe as the barbarians are overrunning the continent. The EU wants to recreate the Roman Empire and ends up creating the second fall of Rome.Eurabia can only be derailed by destroying the organization that created it in the first place: The European Union.Baron Bodissey 6/05/2006 07:05:00 PM
marts 22, 2007
Om få dage vil EU fejre 50-årsdagen for Romtraktaten
I syden har man fra Romerrigets tid haft en anden form for jura og et andet syn - ikke bare på kvinders rettigheder, men overhovedet på befolkningerne. De skulle styres og makke ret. EU føler sig nu så stærk i sit absolutte styre, at de stadig oftere lader os forstå, at deres styre står over alt andet, skønt det ikke er valgt af folket! De folkevalgte er kun rådgivende - det vil sige marionetdukker. De politiske retsforfølgelser af EU-modstandere og islammodstandere har hjemmel i EUMC´s overvågningskontor, som står for en sand meningsterror.
Selvom præsten Margrethe Auken brugte sin pinsesøndagsprædiken kort før folkeafstemningen om EF-medlemsskabet i 1972 til at tordne mod romerne, stemte danskerne sig med åben pande ind i diktaturet uden i tide at se konsekvenserne.
Romtraktaten blev udtænkt af katolikker og er underskrevet på jomfru Marias bebudelsesdag den 25. marts 1957.
”Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive buraukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt kontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen ”acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”
”I det ny Europa er magt og ansvar tydeligt adskilt. Selv der, hvor der findes formelt offentligt ansvar, er det ikke lovfæstet.”
(fra Connollys bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”), 1995).
Selvom præsten Margrethe Auken brugte sin pinsesøndagsprædiken kort før folkeafstemningen om EF-medlemsskabet i 1972 til at tordne mod romerne, stemte danskerne sig med åben pande ind i diktaturet uden i tide at se konsekvenserne.
Romtraktaten blev udtænkt af katolikker og er underskrevet på jomfru Marias bebudelsesdag den 25. marts 1957.
”Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive buraukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt kontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen ”acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”
”I det ny Europa er magt og ansvar tydeligt adskilt. Selv der, hvor der findes formelt offentligt ansvar, er det ikke lovfæstet.”
(fra Connollys bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”), 1995).
marts 21, 2007
Fra "Gates of Vienna"
Med henblik på Romtraktatens 50-årsdag gengives her "Gates of Vienna"s opfordring til at gøre det af med det diktatoriske EU. Det er lidt langt, men kan jo downloades til senere brug.
Why the EU Needs to be Destroyed, and Soon
by Baron Bodissey
The noted blogger Fjordman is filing this report via Gates of Vienna. He has published another essay today related to this one (at Brussels Journal): Is the Nation State Obsolete?
I know many Americans, and Europeans, too, have more or less written off Western Europe as lost to Islam already. I would be lying if I said that I didn’t think this too sometimes, but I do see encouraging signs of a real shift of public opinion beneath the surface. Judging from information such as the extremely high number of Germans hostile to Islam, I still believe, or at least hope, that Europe can be saved. But this hope hinges on the complete and utter destruction of the European Union.The EU must die, or Europe will die. It’s that simple.Bat Ye’or in her book Eurabia: The Euro-Arab Axis is right in pointing out that ordinary Europeans have never voted for this merger with the Islamic world through massive Muslim immigration and Multiculturalism. This is closely tied to the rise of the European Union, which has transferred power away from the people and the democratic process to behind-the-scenes deals made by corrupt, Eurabian officials and bureaucrats. Several observers have noted that there is a serious disconnect between the European elites and ordinary citizens. This has been made possible largely because of the EU.I have heard the term “neo-Feudalism” being used of the EU. There are definitely certain elite groups in Europe who have never really accepted the loss of power to “the mob,” and think that everything that’s wrong with Europe is because of “populism,” what others call democracy. These are also the people who created Eurabia and “forgot” to consult the public about these plans. The EU should be viewed that way, as a de facto, slow-motion abolition of European democracy, disguised as something else. The real force behind%
Why the EU Needs to be Destroyed, and Soon
by Baron Bodissey
The noted blogger Fjordman is filing this report via Gates of Vienna. He has published another essay today related to this one (at Brussels Journal): Is the Nation State Obsolete?
I know many Americans, and Europeans, too, have more or less written off Western Europe as lost to Islam already. I would be lying if I said that I didn’t think this too sometimes, but I do see encouraging signs of a real shift of public opinion beneath the surface. Judging from information such as the extremely high number of Germans hostile to Islam, I still believe, or at least hope, that Europe can be saved. But this hope hinges on the complete and utter destruction of the European Union.The EU must die, or Europe will die. It’s that simple.Bat Ye’or in her book Eurabia: The Euro-Arab Axis is right in pointing out that ordinary Europeans have never voted for this merger with the Islamic world through massive Muslim immigration and Multiculturalism. This is closely tied to the rise of the European Union, which has transferred power away from the people and the democratic process to behind-the-scenes deals made by corrupt, Eurabian officials and bureaucrats. Several observers have noted that there is a serious disconnect between the European elites and ordinary citizens. This has been made possible largely because of the EU.I have heard the term “neo-Feudalism” being used of the EU. There are definitely certain elite groups in Europe who have never really accepted the loss of power to “the mob,” and think that everything that’s wrong with Europe is because of “populism,” what others call democracy. These are also the people who created Eurabia and “forgot” to consult the public about these plans. The EU should be viewed that way, as a de facto, slow-motion abolition of European democracy, disguised as something else. The real force behind%
EU-lotteriet
Rigtig mange føler sig utrygge ved den diktatoriske magt i Bryssel, som jo har bestemt, at EU-love i stort og småt, fra krumme agurker til ytringsfrihed, skal stå over de nationale vasalstaters egne love. Nu sidst ser vi, at EU efter flere alvorlige advarsler - eller om man vil trusler - mod de nordiske lande kræver, at vore love om lotteri og spil ændres, så andre EU lande kan komme ind på det givtige marked og tilbyde deres spil og gevinster i Norden. Vore nordiske love skulle ellers beskytte befolkningerne mod det tiltagende spilleri og dermed beslægtet ludomani med risiko for fallitter og familieulykker og unødige udgifter for staten.
Hvordan har EU egentlig fået narret befolkningerne til at opgive deres selvbestemmelsesret og selvværd i alle henseender?
Tror befolkningerne i deres naivitet, at de har en effektiv repræsentant og talsmand i EU, når de har stemt en kandidat ind i parlamentet?
Det har de ikke, for det er ikke tilladt nogen parlamentariker i EU´s Babelstårn at tænke på sit eget land, men udelukkende på organisationen EU (sic!).
Til trods for, at befolkningerne i Frankrig og Holland højt og tydeligt stemte NEJ til en fælles grundlov for EU-landene, d.v.s. for en EU-enhedsstat, ignorerer EU-politikkerne det og fortsætter ad den samme blindgyde. Den tyske kansler Angela Merkel, der i øjeblikket sidder inde med EU-formandsskabet synes at have arvet noget af tanken om ”Das dritte Reich” og nærer stadig samme naive tro på et storrige under en af alle godtagen konstitution.
Hun vil hale den fejlslagne og nedstemte konstitution frem igen og hun vil tale sig varm for den, når hun om få dage den 25. marts vil fejre Romtraktatens 50-årsdag!
Og om muligt vil hun få den gennemtrumfet.
Hvordan har EU egentlig fået narret befolkningerne til at opgive deres selvbestemmelsesret og selvværd i alle henseender?
Tror befolkningerne i deres naivitet, at de har en effektiv repræsentant og talsmand i EU, når de har stemt en kandidat ind i parlamentet?
Det har de ikke, for det er ikke tilladt nogen parlamentariker i EU´s Babelstårn at tænke på sit eget land, men udelukkende på organisationen EU (sic!).
Til trods for, at befolkningerne i Frankrig og Holland højt og tydeligt stemte NEJ til en fælles grundlov for EU-landene, d.v.s. for en EU-enhedsstat, ignorerer EU-politikkerne det og fortsætter ad den samme blindgyde. Den tyske kansler Angela Merkel, der i øjeblikket sidder inde med EU-formandsskabet synes at have arvet noget af tanken om ”Das dritte Reich” og nærer stadig samme naive tro på et storrige under en af alle godtagen konstitution.
Hun vil hale den fejlslagne og nedstemte konstitution frem igen og hun vil tale sig varm for den, når hun om få dage den 25. marts vil fejre Romtraktatens 50-årsdag!
Og om muligt vil hun få den gennemtrumfet.
marts 20, 2007
Bandeoverfald på elever i skole
Mandag den 19. marts ved 1-tiden brød en ungdomsbande på omkring 20 mand ind i Nikolaj gymnasieskole, tæt ved Kärnan i Helsingborg, og overfaldt eleverne midt i undervisningen med slag og spark. Nogle af dem måtte bagefter på hospitalet. Også elever fra den nærliggende Tycho Braheskole, som havde lektioner på Nikolajskolen, blev involveret i spektaklerne, som fortsatte på skolens kantine. Selvom politistationen ligger ret nær ved, og 3 politipatruljer - efter sigende - kom hurtigt til stede var banden allerede over alle bjerge.
Den kom rimeligvis fra Landskrona. Og overfaldet hang formodentlig sammen med en festival, man havde holdt om søndagen på det store forlystelsessted ”Sundspärlan”. Også dér opstod der slagsmål og tilkaldtes politi.
Landskrona og Helsingborg har tidligere haft mange bekymringer og har i en periode måtte lukke flere skoler.
Den kom rimeligvis fra Landskrona. Og overfaldet hang formodentlig sammen med en festival, man havde holdt om søndagen på det store forlystelsessted ”Sundspärlan”. Også dér opstod der slagsmål og tilkaldtes politi.
Landskrona og Helsingborg har tidligere haft mange bekymringer og har i en periode måtte lukke flere skoler.
Ufatteligt
at kendte mennesker inden for underholdningsbranchen lever i den grad i deres egen feterede og forkælede verden, at de er ganske uvidende om, hvad der foregår i samfundet. Det kommer tilsyneladende bag på dem, at de selv eller deres afkom kan blive overfaldet af fremmede bander. Fornylig var det Peter Mygind, der ikke passede på sin søn Julius og nu skuespiller Paw Henriksen.
Rimeligvis er de begge læsere af Politiken, hvor man skal se over med galskaben, søge dialog og bygge broer...
Rimeligvis er de begge læsere af Politiken, hvor man skal se over med galskaben, søge dialog og bygge broer...
Herrefolk og nidstang
Jeg ser på Anna Lyttigers blog, at herrefolket kræver en moské på Island, og at nogen - i hvert fald i tankerne - har rejst nidstangen. Måtte den bare gavne!
Middelhavets muhamedanske pirater holdt sig ikke til Middelhavsområdet. De nåede vidt omkring på deres togter, og således hændte det, at 3 sørøverskibe fra Algeriet i 1627 kom helt op til Vestmannaøerne eller Vespenø som det kaldtes dengang. De gjorde Strandhugst på Heimaø. De huggede folk ned, plyndrede husene, brændte kirken af og bortførte 240 fanger. Yderligere andre fik de med fra Islands Kyst. Man kan kun gisne om, hvad der er overgået mændene og de lyshårede kvinder i hænderne på disse rå barbarer, som - deres tro tro - ikke havde nogen medfølelse, men kun foragt for disse vantro ”skøger”.
De danske myndigheder på Island reagerede ikke, og hvad skulle de også have stillet op mod en horde vilde arabere? Nede i det fjerne Danmark regerede Chr. 4, og han havde sandelig meget alvorligere ting at tænke på, for landet standede i våde. Chr. 4 kunne ikke klare den 30-årskrig, han så ubetænksomt havde kastet sig ud i trods rigsrådets modstand. Feltherrerne Wallensteins og Tillys lejetropper trængte hærgende og plyndrende op gennem Jylland.
37 af de ialt 380 bortslæbte Islændinge var så heldige at blive løskøbt og kom til København 1636 efter 8 års slaveri. Islændingen Hallgrimur Pjetursson, der var discipel på Vor Frue Skole, fik den opgave at undervise de hjemvendte i kristendom. Det kan vel hænde, at de ikke længere kunne remse Luthers Katekismus op, men trosmæssigt set kan de vel næppe frivilligt være faldne for en religion, der havde behandlet dem så umenneskeligt.
En af dem hed Gudridur Simonsdottir. Hun var gift, da hun blev bortført og havde ikke ringeste anelse om sin mands skæbne. Hallgrimur forelskede sig i hende, og hun i ham, og han fulgte hende næste sommer til Island, hvor hun kort efter ankomsten fødte ham et barn. Da det nu viste sig, at hendes mand var død under hendes fravær, giftede hun sig med Hallgrimur, og takket været biskop Brynjolf Sveinsson på Skalholt fik han et lille præstekald. Han blev snart kendt som Islands psalmedigter. Særlig yndede blev hans passionspsalmer, som - måske gennem hans egne lidelser - fik en særlig dybde. Hans datter, Steinunn, døde i en ung alder, og selv blev han ramt af spedalskhed. Til minde om ham har man i moderne tid bygget en himmelstræbende kirke i Reykjavik. Hallgrimskirkens tre store klokker er opkaldt efter ham, hans kone Gudridur og hans datter, Steinunn. De runger i ørerne på de turister, der har besteget tårnet for at spejde ud over havet. Der er ingen sørøvere at se. Erik den Rødes søn, Leif Eriksson, står vagt foran kirken, en staut høvding forrest i skibsstævnen. Islændingene er stolte af deres land og deres historie. Og det er nok det mest gedigne værn mod fremmede anmassende kulturer. Måtte Islændingene gå fri for barbarerne.
Middelhavets muhamedanske pirater holdt sig ikke til Middelhavsområdet. De nåede vidt omkring på deres togter, og således hændte det, at 3 sørøverskibe fra Algeriet i 1627 kom helt op til Vestmannaøerne eller Vespenø som det kaldtes dengang. De gjorde Strandhugst på Heimaø. De huggede folk ned, plyndrede husene, brændte kirken af og bortførte 240 fanger. Yderligere andre fik de med fra Islands Kyst. Man kan kun gisne om, hvad der er overgået mændene og de lyshårede kvinder i hænderne på disse rå barbarer, som - deres tro tro - ikke havde nogen medfølelse, men kun foragt for disse vantro ”skøger”.
De danske myndigheder på Island reagerede ikke, og hvad skulle de også have stillet op mod en horde vilde arabere? Nede i det fjerne Danmark regerede Chr. 4, og han havde sandelig meget alvorligere ting at tænke på, for landet standede i våde. Chr. 4 kunne ikke klare den 30-årskrig, han så ubetænksomt havde kastet sig ud i trods rigsrådets modstand. Feltherrerne Wallensteins og Tillys lejetropper trængte hærgende og plyndrende op gennem Jylland.
37 af de ialt 380 bortslæbte Islændinge var så heldige at blive løskøbt og kom til København 1636 efter 8 års slaveri. Islændingen Hallgrimur Pjetursson, der var discipel på Vor Frue Skole, fik den opgave at undervise de hjemvendte i kristendom. Det kan vel hænde, at de ikke længere kunne remse Luthers Katekismus op, men trosmæssigt set kan de vel næppe frivilligt være faldne for en religion, der havde behandlet dem så umenneskeligt.
En af dem hed Gudridur Simonsdottir. Hun var gift, da hun blev bortført og havde ikke ringeste anelse om sin mands skæbne. Hallgrimur forelskede sig i hende, og hun i ham, og han fulgte hende næste sommer til Island, hvor hun kort efter ankomsten fødte ham et barn. Da det nu viste sig, at hendes mand var død under hendes fravær, giftede hun sig med Hallgrimur, og takket været biskop Brynjolf Sveinsson på Skalholt fik han et lille præstekald. Han blev snart kendt som Islands psalmedigter. Særlig yndede blev hans passionspsalmer, som - måske gennem hans egne lidelser - fik en særlig dybde. Hans datter, Steinunn, døde i en ung alder, og selv blev han ramt af spedalskhed. Til minde om ham har man i moderne tid bygget en himmelstræbende kirke i Reykjavik. Hallgrimskirkens tre store klokker er opkaldt efter ham, hans kone Gudridur og hans datter, Steinunn. De runger i ørerne på de turister, der har besteget tårnet for at spejde ud over havet. Der er ingen sørøvere at se. Erik den Rødes søn, Leif Eriksson, står vagt foran kirken, en staut høvding forrest i skibsstævnen. Islændingene er stolte af deres land og deres historie. Og det er nok det mest gedigne værn mod fremmede anmassende kulturer. Måtte Islændingene gå fri for barbarerne.
marts 19, 2007
Folkemordet på armenierne
Tyrkiet har aldrig villet anerkende folkemordet 1915.
For et halvt år siden, nøjere sagt den 19. oktober 2006 fandt man en massegrav ved landsbyen Xirabebaba (på tyrkisk kaldet Kuru), da man skulle begrave en afdød. Massegraven ligger ved siden af en grotte, som har været lukket siden 1915. Landsbyboerne kunne fortælle, at skeletresterne stammede fra assyrier, kaldæer, syrianere og armenier.
Den tyrkiske avis Özgür Politika tog billeder og skrev om fundet i en artikel samme dag under overskriften ”Massegrav i armenisk landsby” og offentliggjorde fotografierne. Dagen efter afspærrede tyrkisk militær området og forbød al fotografering og al anden informationssøgning på pladsen.
Professor i historie ved Södertörns Högskola i Sverige, David Gaunt, som blev interviewet af ovennævnte tyrkiske avis, har udtalt, at man efter en medicinsk undersøgelse af de jordiske rester, ville være i stand til at fastslå til hvilke af de følgende tre grupper af massemyrdede mennesker, de hørte.
Den ene gruppe omfatter 120 assyrisk-kaldæisk-syrianske og 150 armeniske mænd. De førtes ifølge arkiverne fra fængslet i Nusaybin til pladsen den 13. juni 1915 og henrettedes.
Den anden gruppe bestod af katolske armeniske kvinder som den 28 juni 1915 førtes fra landsbyen Mardin til pladsen den 28. juni 1915 og henrettedes
Den tredje gruppe bestod af børn, kvinder og mænd fra de assyrisk-kaldæisk-syrianske beboere i Nusaybin, som den 28. juni 1915 førtes til pladsen og henrettedes.
I den svenske rigsdag rejste partiet Vänstern sagen den 12. december 2006 og efter en debat med udenrigsminister Carl Bildt rejstes der krav om at nedsætte en kommission til undersøgelse af graven.
En stor del af verdens massemedier skrev om fundet af massegraven.
Den 13. december gik lederen af den tyrkiske historiske Institution, professor Yusuf Halacoglu ud med en pressemeddelelse, hvor han hævdede, at massegraven var fra romertiden. Siden meddelte han via massemedierne, at han gerne ville åbne massegraven for undersøgelse.
David Gaunt skrev midt i januar 2007 til Halacoglu, at han med en svensk delegation ville undersøge massegraven og foreslog, at det kunne gøres midt i marts.
Den 17. januar svarede Halacoglu, at han var velkommen med sin delegation, men at tidspunktet ikke passede ham.
Den 19. januar myrdedes den kendte armenske journalist, Hrant Dink, i Istanbul. Han havde kæmpet for demokrati og åben debat om det armenske folkemord.
David Gaunt lagde sagen på is indtil videre af hensyn til mordet.
Den 12. februar gik Halacoglu igen ud i pressen og indbød til undersøgelse af massegraven. Samme dag sendte David Gaunt et brev til Halacoglu og foreslog nu en undersøgelse 22.-25. april.
Da Halacoglu ikke svarede, sendte Gaunt den 26. februar et nyt brev og bad om svar, da han ellers måtte forstå det sådan at Halacoglu havde trukket sig fra sit tidligere tilbud.
Men der kom ikke noget svar.
Halacoglu har tidligere ofte gået ud i pressen og sagt til armenierne og den armenske stat, at han gerne vil indlede forskning om folkemordet, men nu er hans bluff blevet afsløret gennem korrespondancen med professor David Gaunt.
Kilde: Världen idag 19.3.07
For et halvt år siden, nøjere sagt den 19. oktober 2006 fandt man en massegrav ved landsbyen Xirabebaba (på tyrkisk kaldet Kuru), da man skulle begrave en afdød. Massegraven ligger ved siden af en grotte, som har været lukket siden 1915. Landsbyboerne kunne fortælle, at skeletresterne stammede fra assyrier, kaldæer, syrianere og armenier.
Den tyrkiske avis Özgür Politika tog billeder og skrev om fundet i en artikel samme dag under overskriften ”Massegrav i armenisk landsby” og offentliggjorde fotografierne. Dagen efter afspærrede tyrkisk militær området og forbød al fotografering og al anden informationssøgning på pladsen.
Professor i historie ved Södertörns Högskola i Sverige, David Gaunt, som blev interviewet af ovennævnte tyrkiske avis, har udtalt, at man efter en medicinsk undersøgelse af de jordiske rester, ville være i stand til at fastslå til hvilke af de følgende tre grupper af massemyrdede mennesker, de hørte.
Den ene gruppe omfatter 120 assyrisk-kaldæisk-syrianske og 150 armeniske mænd. De førtes ifølge arkiverne fra fængslet i Nusaybin til pladsen den 13. juni 1915 og henrettedes.
Den anden gruppe bestod af katolske armeniske kvinder som den 28 juni 1915 førtes fra landsbyen Mardin til pladsen den 28. juni 1915 og henrettedes
Den tredje gruppe bestod af børn, kvinder og mænd fra de assyrisk-kaldæisk-syrianske beboere i Nusaybin, som den 28. juni 1915 førtes til pladsen og henrettedes.
I den svenske rigsdag rejste partiet Vänstern sagen den 12. december 2006 og efter en debat med udenrigsminister Carl Bildt rejstes der krav om at nedsætte en kommission til undersøgelse af graven.
En stor del af verdens massemedier skrev om fundet af massegraven.
Den 13. december gik lederen af den tyrkiske historiske Institution, professor Yusuf Halacoglu ud med en pressemeddelelse, hvor han hævdede, at massegraven var fra romertiden. Siden meddelte han via massemedierne, at han gerne ville åbne massegraven for undersøgelse.
David Gaunt skrev midt i januar 2007 til Halacoglu, at han med en svensk delegation ville undersøge massegraven og foreslog, at det kunne gøres midt i marts.
Den 17. januar svarede Halacoglu, at han var velkommen med sin delegation, men at tidspunktet ikke passede ham.
Den 19. januar myrdedes den kendte armenske journalist, Hrant Dink, i Istanbul. Han havde kæmpet for demokrati og åben debat om det armenske folkemord.
David Gaunt lagde sagen på is indtil videre af hensyn til mordet.
Den 12. februar gik Halacoglu igen ud i pressen og indbød til undersøgelse af massegraven. Samme dag sendte David Gaunt et brev til Halacoglu og foreslog nu en undersøgelse 22.-25. april.
Da Halacoglu ikke svarede, sendte Gaunt den 26. februar et nyt brev og bad om svar, da han ellers måtte forstå det sådan at Halacoglu havde trukket sig fra sit tidligere tilbud.
Men der kom ikke noget svar.
Halacoglu har tidligere ofte gået ud i pressen og sagt til armenierne og den armenske stat, at han gerne vil indlede forskning om folkemordet, men nu er hans bluff blevet afsløret gennem korrespondancen med professor David Gaunt.
Kilde: Världen idag 19.3.07
marts 18, 2007
Paschaen af Jerusalem
Apropos teksten her på bloggen den 15. marts om Arabernes sørøveri i Middelhavet:
I september 1669 ankom pashaen Johan Michael Cigala til Danmark. Han var en fætter til den tyrkiske kejser, men havde omvendt sig fra islam og havde egenhændigt løskøbt over 300 kristne slaver. Han førte titel af ”Den hellige grav vogter”.
Frederik den 3. tog behørigt imod den fornemme gæst. Han blev modtaget uden for København og i kongelig ekvipage med 6 heste for blev han kørt ind til staden og indkvarteret på kongens regning på byens fornemmeste gæstehus ”Store Lækkerbisken” på Amagertorv og der blev sat skildvagter udenfor til hans ære. Nogle dage efter blev han modtaget i audiens hos Frederik den 3. på Rosenborg Slot, hvor garden paraderede ved indgangen til Kongens Have, mens livregimentet dannede spalier ved broen og slottet.
Paschaen holdt en smuk tale på italiensk om sin omvendelse og frelse. Han havde været pasha over hele Jerusalem-området, og den allerhøjeste Gud i himlen havde åbnet hans øjne. Kansler Peder Reetz lykønskede ham på kongens vegne. Frederik blev så betaget af sin fornemme gæst, at han skænkede ham den meget flotte sølvfontæne, han havde arvet fra sin mor, Chr. 4´s dronning Anna Kathrine.
Men generalmajor Ahlefeldt fik mistanke om, at det hele ikke hang rigtigt sammen. Og han havde ret. Paschaen Cigala var en fræk bedrager, der levede højt på ”Store Lækkerbisken” hvor han holdt flotte selskaber for kongens regning.
Frederik lod nåde gå for ret og lod fyren løbe, rimeligvis for ikke selv at fremstå som en godtroende
Nar.
I september 1669 ankom pashaen Johan Michael Cigala til Danmark. Han var en fætter til den tyrkiske kejser, men havde omvendt sig fra islam og havde egenhændigt løskøbt over 300 kristne slaver. Han førte titel af ”Den hellige grav vogter”.
Frederik den 3. tog behørigt imod den fornemme gæst. Han blev modtaget uden for København og i kongelig ekvipage med 6 heste for blev han kørt ind til staden og indkvarteret på kongens regning på byens fornemmeste gæstehus ”Store Lækkerbisken” på Amagertorv og der blev sat skildvagter udenfor til hans ære. Nogle dage efter blev han modtaget i audiens hos Frederik den 3. på Rosenborg Slot, hvor garden paraderede ved indgangen til Kongens Have, mens livregimentet dannede spalier ved broen og slottet.
Paschaen holdt en smuk tale på italiensk om sin omvendelse og frelse. Han havde været pasha over hele Jerusalem-området, og den allerhøjeste Gud i himlen havde åbnet hans øjne. Kansler Peder Reetz lykønskede ham på kongens vegne. Frederik blev så betaget af sin fornemme gæst, at han skænkede ham den meget flotte sølvfontæne, han havde arvet fra sin mor, Chr. 4´s dronning Anna Kathrine.
Men generalmajor Ahlefeldt fik mistanke om, at det hele ikke hang rigtigt sammen. Og han havde ret. Paschaen Cigala var en fræk bedrager, der levede højt på ”Store Lækkerbisken” hvor han holdt flotte selskaber for kongens regning.
Frederik lod nåde gå for ret og lod fyren løbe, rimeligvis for ikke selv at fremstå som en godtroende
Nar.
marts 15, 2007
Middelhavets pirater fra oldtid til de islamiske stater
På Sonnes frise på bagsiden af Thorvaldsens Museum mod Slotskirken ses det skib, som skulle hente Thorvaldsen, hans værker og samlinger hjem fra Rom. Det var et krigsskib og skulle netop til Middelhave for at rense søvejen for sørøvere
Da menneskene lærte at færdes på havet, voksede pirateriet frem. I det østlige Middelhav var beboerne i Anatolien allerede i det andet årtusinde før K. kendt som dristige pirater. Deres plyndringer mindes på ægyptiske monumenter, og Fønikerne kappedes med dem. Assyriske dokumenter fra det ottende og syvende århundrede fortæller, at græske pirater trængte langt ind i Syrien.
Den græske historiker Thykodid skriver, at grækere og barbarere på fastlandet og øerne drev pirateri enten for egen vinding eller på vegne af stormænd eller til støtte for de svage. Men både dengang og senere er det så godt som umuligt at adskille krigshandlinger, erobring af nyt land og represalier fra pirateri og korsarvirksomhed. Korsarer er ”autoriserede” sørøvere, som arbejder med en statstilladelse til kaperi. Vi kender det fra Danmarkshistorien under Napoleonskrigen, hvor der udstedtes kaperbreve til eventyrlystne sømænd, som med deres enkle både (med eller uden en fastnaglet kanon ombord), kunde angribe de store engelske handelsskibe.
Pirater røvede og plyndrede blandt spredte bosættelser og forsvarsløse befolkninger. Det ansås ikke for nogen skændig gerning, hverken af udøverne eller offrene, tvært imod, vandt de ære og berømmelse. De var stolte over det, og digtere sang om det. Vi nordboere bryster os jo også over vikingernes røvertogter .
Af angst for overfald lå de ældste byer gerne et stykke fra havet.
Minossos på Kreta var den første, der byggede en flåde, der kunne beherske Ægæerhavet og sikre det mod piraterne, så grækernes tributter kunne nå sikkert frem til kongeborgen Knossos på Kreta.
Homér fortæller, hvordan græske fyrster drev pirateri, og provianteringen til den græske hær ved belejringen af Troja kom fra sådan virksomhed.
Men efterhånden byggede de græske byer krigsflåder - først og fremmest Korinth - for at beskytte deres søfart og handel, men uden at få has på sørøverne. I øvrigt er det svært at skelne mellem pirateri og kaperi, represalier, søkrig og forsvar af egen søhandel.
Romerne gjorde ikke meget ved sørøveriet, da de ikke havde nogen fast flåde. I øvrigt bidrog piraterne til Roms økonomi, med store leverancer af slaver. Cæsar oplevede selv som ung, da han var på rejse til Rhodos, at blive taget til fange. Kort efter at han var blevet løskøbt, fik han fanget sørøverne og lod dem korsfæste.
Pirateriet nåede et højdepunkt under den 3. mitridatiske krig (i 70¨erne før K)
De organiserede sig i stærke grupper, som ikke bare nøjedes små fartøjer, men til og med havde gallejer med 3 rækker årer og luxuøst udsmykkede førerskibe ledet af ”strateger”. De lykkedes at ødelægge en romersk flåde uden for Ostia, spærre Via Appia og tage nogle fremstående personer til fange. Og forsyningerne til Rom var alvorligt truet.
Marcus Antonius fik opgaven at bekæmpe pirateriet, men uden noget resultat. Pompeus klarede det bedre og i to århundrede var Middelhavet så godt som fri for pirateri, som blev fortrængt til det Røde Hav og Ponto Eusino. Men i det 3. århundrede tog pirateriet fart igen som en følge af imperiets begyndende forfald. Goterne og Sarmaterne begyndte at hærge fra Sortehavet, og snart blomstrede sørøveriet i hele det østlige Middelhav. Rene piratlandsbyer på Adriaterhavets østkyst blev de første alvorlige hindringer for Venedigs udvikling.
Som altid var det svært at skelne mellem røvertogter og erobring af nyt land under folkevandringerne og middelalderen, hvor bl.a. Vikingerne og Nordmannerne trængte frem.
Efter Muhammeds blodige religiøse fremfærd i Arabien kom arabiske sørøvere på banen i det 8. århundrede. Saracenerne var oprindelig udelukkende benævnelse på arabere i det nordlige Arabien, men blev siden en almen betegnelse for de islamiske arabiske, berberiske og tyrkiske sørøvere i Middelhavet.
På Sonnes frise på bagsiden af Thorvaldsens Museum mod Slotskirken ses det skib, som skulle hente Thorvaldsen, hans værker og samlinger hjem fra Rom. Det var et krigsskib og skulle netop til Middelhave for at rense søvejen for sørøvere
Da menneskene lærte at færdes på havet, voksede pirateriet frem. I det østlige Middelhav var beboerne i Anatolien allerede i det andet årtusinde før K. kendt som dristige pirater. Deres plyndringer mindes på ægyptiske monumenter, og Fønikerne kappedes med dem. Assyriske dokumenter fra det ottende og syvende århundrede fortæller, at græske pirater trængte langt ind i Syrien.
Den græske historiker Thykodid skriver, at grækere og barbarere på fastlandet og øerne drev pirateri enten for egen vinding eller på vegne af stormænd eller til støtte for de svage. Men både dengang og senere er det så godt som umuligt at adskille krigshandlinger, erobring af nyt land og represalier fra pirateri og korsarvirksomhed. Korsarer er ”autoriserede” sørøvere, som arbejder med en statstilladelse til kaperi. Vi kender det fra Danmarkshistorien under Napoleonskrigen, hvor der udstedtes kaperbreve til eventyrlystne sømænd, som med deres enkle både (med eller uden en fastnaglet kanon ombord), kunde angribe de store engelske handelsskibe.
Pirater røvede og plyndrede blandt spredte bosættelser og forsvarsløse befolkninger. Det ansås ikke for nogen skændig gerning, hverken af udøverne eller offrene, tvært imod, vandt de ære og berømmelse. De var stolte over det, og digtere sang om det. Vi nordboere bryster os jo også over vikingernes røvertogter .
Af angst for overfald lå de ældste byer gerne et stykke fra havet.
Minossos på Kreta var den første, der byggede en flåde, der kunne beherske Ægæerhavet og sikre det mod piraterne, så grækernes tributter kunne nå sikkert frem til kongeborgen Knossos på Kreta.
Homér fortæller, hvordan græske fyrster drev pirateri, og provianteringen til den græske hær ved belejringen af Troja kom fra sådan virksomhed.
Men efterhånden byggede de græske byer krigsflåder - først og fremmest Korinth - for at beskytte deres søfart og handel, men uden at få has på sørøverne. I øvrigt er det svært at skelne mellem pirateri og kaperi, represalier, søkrig og forsvar af egen søhandel.
Romerne gjorde ikke meget ved sørøveriet, da de ikke havde nogen fast flåde. I øvrigt bidrog piraterne til Roms økonomi, med store leverancer af slaver. Cæsar oplevede selv som ung, da han var på rejse til Rhodos, at blive taget til fange. Kort efter at han var blevet løskøbt, fik han fanget sørøverne og lod dem korsfæste.
Pirateriet nåede et højdepunkt under den 3. mitridatiske krig (i 70¨erne før K)
De organiserede sig i stærke grupper, som ikke bare nøjedes små fartøjer, men til og med havde gallejer med 3 rækker årer og luxuøst udsmykkede førerskibe ledet af ”strateger”. De lykkedes at ødelægge en romersk flåde uden for Ostia, spærre Via Appia og tage nogle fremstående personer til fange. Og forsyningerne til Rom var alvorligt truet.
Marcus Antonius fik opgaven at bekæmpe pirateriet, men uden noget resultat. Pompeus klarede det bedre og i to århundrede var Middelhavet så godt som fri for pirateri, som blev fortrængt til det Røde Hav og Ponto Eusino. Men i det 3. århundrede tog pirateriet fart igen som en følge af imperiets begyndende forfald. Goterne og Sarmaterne begyndte at hærge fra Sortehavet, og snart blomstrede sørøveriet i hele det østlige Middelhav. Rene piratlandsbyer på Adriaterhavets østkyst blev de første alvorlige hindringer for Venedigs udvikling.
Som altid var det svært at skelne mellem røvertogter og erobring af nyt land under folkevandringerne og middelalderen, hvor bl.a. Vikingerne og Nordmannerne trængte frem.
Efter Muhammeds blodige religiøse fremfærd i Arabien kom arabiske sørøvere på banen i det 8. århundrede. Saracenerne var oprindelig udelukkende benævnelse på arabere i det nordlige Arabien, men blev siden en almen betegnelse for de islamiske arabiske, berberiske og tyrkiske sørøvere i Middelhavet.
De var mere frygtede end noget andet, for her var ingen nåde at vente. Lykkedes det dem at entre og bemægtige sig fartøjet, blev søfolkene - disse vantro hunde - hugget ned med krumsablerne eller slæbt bort til slavemarkedet. Var de heldige kunne de måske efter lange drøje år blive løskøbt for høje summer, men de fleste kom aldrig tilbage.
De dannede piratreder, bl.a. ved Fréjus i Frankrig og ved floden Garigliano lidt nord for Napoli, hvor der senere oprettedes et emirat. Herfra foretog de togter mod nabostaterne.
Da osmannerne satte sig fast i Tyrkiet og det østlige Middelhav, blev sørøveriet mere eller mindre en fast foreteelse i de islamiske stater fra det østligste Middelhav til Atlanterhavet. Særlig omkring Gibraltarstrædet var det slemt. Den vigtigste periode var naturligvis kolonitiden fra 1500-tallet til et stykke ind på 1800-tallet. Piraterne fra de nordafrikanske stater foretog ikke bare overfald på de store handelsskibe, der fra Sydeuropas havne skulle rundt om Afrika til den fjerne Orient. De gjorde også strandhugst langs de sydeuropæiske kyster, hvor de tog masser af slaver. Det gav godt udbytte både ved salg og ved løsesum, eller som arbejdskraft. Således lod sultan Mulay Ismail i den ny hovedstad Meknes i Marokko bygge et helt fæstningspalads udelukkende med kristne slaver, der var taget til fange ved sørøveri.
De europæiske stater forsøgte med krigsskibe at bekæmpe sørøveriet. Men først da de europæiske søfartsnationer gik med på at betale skyhøje årlige tributter under navn af ”gaver” til de pågældende staters herskere, bedredes forholdene lidt. Handelsskibene fik da udstedt et særligt søpas for at undgå overfald.
På vort Tøjhusmuseum stær der en prægtigt udsmykket kanon (eller er der to?). Om den siges der, at Chr. den Fjerde havde sendt den til en tyrkisk sultan som gave. Og for at give sultanen det indtryk, at dette pragtstykke var gjort specielt til ham, havde Christian ladet sit ”C” i mærket ”Chr. lV” blive siddende, mens firtallet blev slettet. Efter kongens mening kunne ”C´et” gøre det ud for den tyrkiske halvmåne!
Men sultanen blev rasende og sendte kanonen tilbage. Tyrkiets måne er en tiltagende og ikke en aftagende måne. En grov diplomatisk fejl!
Den mest kendte af de nordafrikanske pirater var nok Khair ad Din, kaldet Barbarossa. Han blev oprindelig tilkaldt af spanierne for at hjælpe dem med at forsvare byen Algir, men myrdede så fyrsten og tog selv magten i 1510, idet han gjorde Algir til en af de vigtigste baser for den indbringende korsarkrig, han førte på vegne af den ottomanske sultan.
Mange pirater var overløbere eller maurere. Således var der f.eks. to hollændere, Süleiman Reis ”De Vennboer”, som blev admiral for korsarflåden i Algir 1617 og Murad Reios, - oprindelig Jan Janszoon fra Haarlem. Begge gjorde tjeneste på vegne af en kendt korsar ved navn Simone ”Danseren”. Man brugte fortrinsvis galejskibe roet af slaver eller krigsfanger.
Krigskibene blev mere effektive i begyndelsen af 1800-tallet, USA ophørte med at betale tribut efter to vellykkede krige mod piraterne. Pirateriet fortsatte mod de europæiske stater, men i 1816 ødelagde engelske og hollandske skibe barbarpiraterne flåde i Algirs havn og i 1830 angreb Frankrig Algir og begyndte en kolonisering. Dermed var pirateriet i Middelhavet stort set forbi.
Men altså ikke mere end at det danske krigsskib, der hentede Thorvaldsen og han samlinger hjem fra Rom, i virkeligheden havde til opgave at rense søvejen for pirater. Skibet er som nævnt afbildet i cement-intarsia på Sonnes frise på bagsiden af Thorvaldsens Museum.
De var mere frygtede end noget andet, for her var ingen nåde at vente. Lykkedes det dem at entre og bemægtige sig fartøjet, blev søfolkene - disse vantro hunde - hugget ned med krumsablerne eller slæbt bort til slavemarkedet. Var de heldige kunne de måske efter lange drøje år blive løskøbt for høje summer, men de fleste kom aldrig tilbage.
De dannede piratreder, bl.a. ved Fréjus i Frankrig og ved floden Garigliano lidt nord for Napoli, hvor muhammedanerne senere oprettede et emirat. Herfra foretog de togter mod nabostaterne.
Da osmannerne satte sig fast i Tyrkiet og det østlige Middelhav, blev sørøveriet mere eller mindre en fast foreteelse i de islamiske stater fra det østligste Middelhav til Atlanterhavet. Særlig omkring Gibraltarstrædet var det slemt. Den vigtigste periode var naturligvis kolonitiden fra 1500-tallet til et stykke ind på 1800-tallet. Piraterne fra de nordafrikanske stater foretog ikke bare overfald på de store handelsskibe, der fra Sydeuropas havne skulle rundt om Afrika til den fjerne Orient. De gjorde også strandhugst langs de sydeuropæiske kyster, hvor de tog masser af slaver. Det gav godt udbytte både ved salg og ved løsesum, eller som arbejdskraft. Således lod sultan Mulay Ismail i den ny hovedstad Meknes i Marokko bygge et helt fæstningspalads udelukkende med kristne slaver, der var taget til fange ved sørøveri.
De europæiske stater forsøgte med krigsskibe at bekæmpe sørøveriet. Men først da de europæiske søfartsnationer gik med på at betale skyhøje årlige tributter under navn af ”gaver” til de pågældende staters herskere, bedredes forholdene lidt. Handelsskibene fik da udstedt et særligt søpas for at undgå overfald.
På vort Tøjhusmuseum stær der en prægtigt udsmykket kanon (eller er der to?). Om den siges der, at Chr. den Fjerde havde sendt den til en tyrkisk sultan som gave. Og for at give sultanen det indtryk, at dette pragtstykke var gjort specielt til ham, havde Christian ladet sit ”C” i mærket ”Chr. lV” blive siddende, mens firtallet blev slettet. Efter kongens mening kunne ”C´et” gøre det ud for den tyrkiske halvmåne!
Men sultanen blev rasende og sendte kanonen tilbage. Tyrkiets måne er en tiltagende og ikke en aftagende måne. En grov diplomatisk fejl!
Den mest kendte af de nordafrikanske pirater var nok Khair ad Din, kaldet Barbarossa. Han blev oprindelig tilkaldt af spanierne for at hjælpe dem med at forsvare byen Algir, men myrdede så fyrsten og tog selv magten i 1510, idet han gjorde Algir til en af de vigtigste baser for den indbringende korsarkrig, han førte på vegne af den ottomanske sultan.
Mange pirater var overløbere eller maurere. Således var der f.eks. to hollændere, Süleiman Reis ”De Vennboer”, som blev admiral for korsarflåden i Algir 1617 og Murad Reios, - oprindelig Jan Janszoon fra Haarlem. Begge gjorde tjeneste på vegne af en kendt korsar ved navn Simone ”Danseren”. Man brugte fortrinsvis galejskibe roet af slaver eller krigsfanger.
Krigskibene blev mere effektive i begyndelsen af 1800-tallet, USA ophørte med at betale tribut efter to vellykkede krige mod piraterne. Pirateriet fortsatte mod de europæiske stater, men i 1816 ødelagde engelske og hollandske skibe piraternes flåde i Algirs havn og i 1830 angreb Frankrig Algir og begyndte en kolonisering. Dermed var pirateriet i Middelhavet stort set forbi.
Men altså ikke mere end at det danske krigsskib, der hentede Thorvaldsen og hans samlinger hjem fra Rom, i virkeligheden havde til opgave at rense søvejen for pirater. Skibet er som nævnt afbildet på bagsiden af Thorvaldsens Museum.
Da menneskene lærte at færdes på havet, voksede pirateriet frem. I det østlige Middelhav var beboerne i Anatolien allerede i det andet årtusinde før K. kendt som dristige pirater. Deres plyndringer mindes på ægyptiske monumenter, og Fønikerne kappedes med dem. Assyriske dokumenter fra det ottende og syvende århundrede fortæller, at græske pirater trængte langt ind i Syrien.
Den græske historiker Thykodid skriver, at grækere og barbarere på fastlandet og øerne drev pirateri enten for egen vinding eller på vegne af stormænd eller til støtte for de svage. Men både dengang og senere er det så godt som umuligt at adskille krigshandlinger, erobring af nyt land og represalier fra pirateri og korsarvirksomhed. Korsarer er ”autoriserede” sørøvere, som arbejder med en statstilladelse til kaperi. Vi kender det fra Danmarkshistorien under Napoleonskrigen, hvor der udstedtes kaperbreve til eventyrlystne sømænd, som med deres enkle både (med eller uden en fastnaglet kanon ombord), kunde angribe de store engelske handelsskibe.
Pirater røvede og plyndrede blandt spredte bosættelser og forsvarsløse befolkninger. Det ansås ikke for nogen skændig gerning, hverken af udøverne eller offrene, tvært imod, vandt de ære og berømmelse. De var stolte over det, og digtere sang om det. Vi nordboere bryster os jo også over vikingernes røvertogter .
Af angst for overfald lå de ældste byer gerne et stykke fra havet.
Minossos på Kreta var den første, der byggede en flåde, der kunne beherske Ægæerhavet og sikre det mod piraterne, så grækernes tributter kunne nå sikkert frem til kongeborgen Knossos på Kreta.
Homér fortæller, hvordan græske fyrster drev pirateri, og provianteringen til den græske hær ved belejringen af Troja kom fra sådan virksomhed.
Men efterhånden byggede de græske byer krigsflåder - først og fremmest Korinth - for at beskytte deres søfart og handel, men uden at få has på sørøverne. I øvrigt er det svært at skelne mellem pirateri og kaperi, represalier, søkrig og forsvar af egen søhandel.
Romerne gjorde ikke meget ved sørøveriet, da de ikke havde nogen fast flåde. I øvrigt bidrog piraterne til Roms økonomi, med store leverancer af slaver. Cæsar oplevede selv som ung, da han var på rejse til Rhodos, at blive taget til fange. Kort efter at han var blevet løskøbt, fik han fanget sørøverne og lod dem korsfæste.
Pirateriet nåede et højdepunkt under den 3. mitridatiske krig (i 70¨erne før K)
De organiserede sig i stærke grupper, som ikke bare nøjedes små fartøjer, men til og med havde gallejer med 3 rækker årer og luxuøst udsmykkede førerskibe ledet af ”strateger”. De lykkedes at ødelægge en romersk flåde uden for Ostia, spærre Via Appia og tage nogle fremstående personer til fange. Og forsyningerne til Rom var alvorligt truet.
Marcus Antonius fik opgaven at bekæmpe pirateriet, men uden noget resultat. Pompeus klarede det bedre og i to århundrede var Middelhavet så godt som fri for pirateri, som blev fortrængt til det Røde Hav og Ponto Eusino. Men i det 3. århundrede tog pirateriet fart igen som en følge af imperiets begyndende forfald. Goterne og Sarmaterne begyndte at hærge fra Sortehavet, og snart blomstrede sørøveriet i hele det østlige Middelhav. Rene piratlandsbyer på Adriaterhavets østkyst blev de første alvorlige hindringer for Venedigs udvikling.
Som altid var det svært at skelne mellem røvertogter og erobring af nyt land under folkevandringerne og middelalderen, hvor bl.a. Vikingerne og Nordmannerne trængte frem.
Efter Muhammeds blodige religiøse fremfærd i Arabien kom arabiske sørøvere på banen i det 8. århundrede. Saracenerne var oprindelig udelukkende benævnelse på arabere i det nordlige Arabien, men blev siden en almen betegnelse for de islamiske arabiske, berberiske og tyrkiske sørøvere i Middelhavet.
På Sonnes frise på bagsiden af Thorvaldsens Museum mod Slotskirken ses det skib, som skulle hente Thorvaldsen, hans værker og samlinger hjem fra Rom. Det var et krigsskib og skulle netop til Middelhave for at rense søvejen for sørøvere
Da menneskene lærte at færdes på havet, voksede pirateriet frem. I det østlige Middelhav var beboerne i Anatolien allerede i det andet årtusinde før K. kendt som dristige pirater. Deres plyndringer mindes på ægyptiske monumenter, og Fønikerne kappedes med dem. Assyriske dokumenter fra det ottende og syvende århundrede fortæller, at græske pirater trængte langt ind i Syrien.
Den græske historiker Thykodid skriver, at grækere og barbarere på fastlandet og øerne drev pirateri enten for egen vinding eller på vegne af stormænd eller til støtte for de svage. Men både dengang og senere er det så godt som umuligt at adskille krigshandlinger, erobring af nyt land og represalier fra pirateri og korsarvirksomhed. Korsarer er ”autoriserede” sørøvere, som arbejder med en statstilladelse til kaperi. Vi kender det fra Danmarkshistorien under Napoleonskrigen, hvor der udstedtes kaperbreve til eventyrlystne sømænd, som med deres enkle både (med eller uden en fastnaglet kanon ombord), kunde angribe de store engelske handelsskibe.
Pirater røvede og plyndrede blandt spredte bosættelser og forsvarsløse befolkninger. Det ansås ikke for nogen skændig gerning, hverken af udøverne eller offrene, tvært imod, vandt de ære og berømmelse. De var stolte over det, og digtere sang om det. Vi nordboere bryster os jo også over vikingernes røvertogter .
Af angst for overfald lå de ældste byer gerne et stykke fra havet.
Minossos på Kreta var den første, der byggede en flåde, der kunne beherske Ægæerhavet og sikre det mod piraterne, så grækernes tributter kunne nå sikkert frem til kongeborgen Knossos på Kreta.
Homér fortæller, hvordan græske fyrster drev pirateri, og provianteringen til den græske hær ved belejringen af Troja kom fra sådan virksomhed.
Men efterhånden byggede de græske byer krigsflåder - først og fremmest Korinth - for at beskytte deres søfart og handel, men uden at få has på sørøverne. I øvrigt er det svært at skelne mellem pirateri og kaperi, represalier, søkrig og forsvar af egen søhandel.
Romerne gjorde ikke meget ved sørøveriet, da de ikke havde nogen fast flåde. I øvrigt bidrog piraterne til Roms økonomi, med store leverancer af slaver. Cæsar oplevede selv som ung, da han var på rejse til Rhodos, at blive taget til fange. Kort efter at han var blevet løskøbt, fik han fanget sørøverne og lod dem korsfæste.
Pirateriet nåede et højdepunkt under den 3. mitridatiske krig (i 70¨erne før K)
De organiserede sig i stærke grupper, som ikke bare nøjedes små fartøjer, men til og med havde gallejer med 3 rækker årer og luxuøst udsmykkede førerskibe ledet af ”strateger”. De lykkedes at ødelægge en romersk flåde uden for Ostia, spærre Via Appia og tage nogle fremstående personer til fange. Og forsyningerne til Rom var alvorligt truet.
Marcus Antonius fik opgaven at bekæmpe pirateriet, men uden noget resultat. Pompeus klarede det bedre og i to århundrede var Middelhavet så godt som fri for pirateri, som blev fortrængt til det Røde Hav og Ponto Eusino. Men i det 3. århundrede tog pirateriet fart igen som en følge af imperiets begyndende forfald. Goterne og Sarmaterne begyndte at hærge fra Sortehavet, og snart blomstrede sørøveriet i hele det østlige Middelhav. Rene piratlandsbyer på Adriaterhavets østkyst blev de første alvorlige hindringer for Venedigs udvikling.
Som altid var det svært at skelne mellem røvertogter og erobring af nyt land under folkevandringerne og middelalderen, hvor bl.a. Vikingerne og Nordmannerne trængte frem.
Efter Muhammeds blodige religiøse fremfærd i Arabien kom arabiske sørøvere på banen i det 8. århundrede. Saracenerne var oprindelig udelukkende benævnelse på arabere i det nordlige Arabien, men blev siden en almen betegnelse for de islamiske arabiske, berberiske og tyrkiske sørøvere i Middelhavet.
De var mere frygtede end noget andet, for her var ingen nåde at vente. Lykkedes det dem at entre og bemægtige sig fartøjet, blev søfolkene - disse vantro hunde - hugget ned med krumsablerne eller slæbt bort til slavemarkedet. Var de heldige kunne de måske efter lange drøje år blive løskøbt for høje summer, men de fleste kom aldrig tilbage.
De dannede piratreder, bl.a. ved Fréjus i Frankrig og ved floden Garigliano lidt nord for Napoli, hvor der senere oprettedes et emirat. Herfra foretog de togter mod nabostaterne.
Da osmannerne satte sig fast i Tyrkiet og det østlige Middelhav, blev sørøveriet mere eller mindre en fast foreteelse i de islamiske stater fra det østligste Middelhav til Atlanterhavet. Særlig omkring Gibraltarstrædet var det slemt. Den vigtigste periode var naturligvis kolonitiden fra 1500-tallet til et stykke ind på 1800-tallet. Piraterne fra de nordafrikanske stater foretog ikke bare overfald på de store handelsskibe, der fra Sydeuropas havne skulle rundt om Afrika til den fjerne Orient. De gjorde også strandhugst langs de sydeuropæiske kyster, hvor de tog masser af slaver. Det gav godt udbytte både ved salg og ved løsesum, eller som arbejdskraft. Således lod sultan Mulay Ismail i den ny hovedstad Meknes i Marokko bygge et helt fæstningspalads udelukkende med kristne slaver, der var taget til fange ved sørøveri.
De europæiske stater forsøgte med krigsskibe at bekæmpe sørøveriet. Men først da de europæiske søfartsnationer gik med på at betale skyhøje årlige tributter under navn af ”gaver” til de pågældende staters herskere, bedredes forholdene lidt. Handelsskibene fik da udstedt et særligt søpas for at undgå overfald.
På vort Tøjhusmuseum stær der en prægtigt udsmykket kanon (eller er der to?). Om den siges der, at Chr. den Fjerde havde sendt den til en tyrkisk sultan som gave. Og for at give sultanen det indtryk, at dette pragtstykke var gjort specielt til ham, havde Christian ladet sit ”C” i mærket ”Chr. lV” blive siddende, mens firtallet blev slettet. Efter kongens mening kunne ”C´et” gøre det ud for den tyrkiske halvmåne!
Men sultanen blev rasende og sendte kanonen tilbage. Tyrkiets måne er en tiltagende og ikke en aftagende måne. En grov diplomatisk fejl!
Den mest kendte af de nordafrikanske pirater var nok Khair ad Din, kaldet Barbarossa. Han blev oprindelig tilkaldt af spanierne for at hjælpe dem med at forsvare byen Algir, men myrdede så fyrsten og tog selv magten i 1510, idet han gjorde Algir til en af de vigtigste baser for den indbringende korsarkrig, han førte på vegne af den ottomanske sultan.
Mange pirater var overløbere eller maurere. Således var der f.eks. to hollændere, Süleiman Reis ”De Vennboer”, som blev admiral for korsarflåden i Algir 1617 og Murad Reios, - oprindelig Jan Janszoon fra Haarlem. Begge gjorde tjeneste på vegne af en kendt korsar ved navn Simone ”Danseren”. Man brugte fortrinsvis galejskibe roet af slaver eller krigsfanger.
Krigskibene blev mere effektive i begyndelsen af 1800-tallet, USA ophørte med at betale tribut efter to vellykkede krige mod piraterne. Pirateriet fortsatte mod de europæiske stater, men i 1816 ødelagde engelske og hollandske skibe barbarpiraterne flåde i Algirs havn og i 1830 angreb Frankrig Algir og begyndte en kolonisering. Dermed var pirateriet i Middelhavet stort set forbi.
Men altså ikke mere end at det danske krigsskib, der hentede Thorvaldsen og han samlinger hjem fra Rom, i virkeligheden havde til opgave at rense søvejen for pirater. Skibet er som nævnt afbildet i cement-intarsia på Sonnes frise på bagsiden af Thorvaldsens Museum.
De var mere frygtede end noget andet, for her var ingen nåde at vente. Lykkedes det dem at entre og bemægtige sig fartøjet, blev søfolkene - disse vantro hunde - hugget ned med krumsablerne eller slæbt bort til slavemarkedet. Var de heldige kunne de måske efter lange drøje år blive løskøbt for høje summer, men de fleste kom aldrig tilbage.
De dannede piratreder, bl.a. ved Fréjus i Frankrig og ved floden Garigliano lidt nord for Napoli, hvor muhammedanerne senere oprettede et emirat. Herfra foretog de togter mod nabostaterne.
Da osmannerne satte sig fast i Tyrkiet og det østlige Middelhav, blev sørøveriet mere eller mindre en fast foreteelse i de islamiske stater fra det østligste Middelhav til Atlanterhavet. Særlig omkring Gibraltarstrædet var det slemt. Den vigtigste periode var naturligvis kolonitiden fra 1500-tallet til et stykke ind på 1800-tallet. Piraterne fra de nordafrikanske stater foretog ikke bare overfald på de store handelsskibe, der fra Sydeuropas havne skulle rundt om Afrika til den fjerne Orient. De gjorde også strandhugst langs de sydeuropæiske kyster, hvor de tog masser af slaver. Det gav godt udbytte både ved salg og ved løsesum, eller som arbejdskraft. Således lod sultan Mulay Ismail i den ny hovedstad Meknes i Marokko bygge et helt fæstningspalads udelukkende med kristne slaver, der var taget til fange ved sørøveri.
De europæiske stater forsøgte med krigsskibe at bekæmpe sørøveriet. Men først da de europæiske søfartsnationer gik med på at betale skyhøje årlige tributter under navn af ”gaver” til de pågældende staters herskere, bedredes forholdene lidt. Handelsskibene fik da udstedt et særligt søpas for at undgå overfald.
På vort Tøjhusmuseum stær der en prægtigt udsmykket kanon (eller er der to?). Om den siges der, at Chr. den Fjerde havde sendt den til en tyrkisk sultan som gave. Og for at give sultanen det indtryk, at dette pragtstykke var gjort specielt til ham, havde Christian ladet sit ”C” i mærket ”Chr. lV” blive siddende, mens firtallet blev slettet. Efter kongens mening kunne ”C´et” gøre det ud for den tyrkiske halvmåne!
Men sultanen blev rasende og sendte kanonen tilbage. Tyrkiets måne er en tiltagende og ikke en aftagende måne. En grov diplomatisk fejl!
Den mest kendte af de nordafrikanske pirater var nok Khair ad Din, kaldet Barbarossa. Han blev oprindelig tilkaldt af spanierne for at hjælpe dem med at forsvare byen Algir, men myrdede så fyrsten og tog selv magten i 1510, idet han gjorde Algir til en af de vigtigste baser for den indbringende korsarkrig, han førte på vegne af den ottomanske sultan.
Mange pirater var overløbere eller maurere. Således var der f.eks. to hollændere, Süleiman Reis ”De Vennboer”, som blev admiral for korsarflåden i Algir 1617 og Murad Reios, - oprindelig Jan Janszoon fra Haarlem. Begge gjorde tjeneste på vegne af en kendt korsar ved navn Simone ”Danseren”. Man brugte fortrinsvis galejskibe roet af slaver eller krigsfanger.
Krigskibene blev mere effektive i begyndelsen af 1800-tallet, USA ophørte med at betale tribut efter to vellykkede krige mod piraterne. Pirateriet fortsatte mod de europæiske stater, men i 1816 ødelagde engelske og hollandske skibe piraternes flåde i Algirs havn og i 1830 angreb Frankrig Algir og begyndte en kolonisering. Dermed var pirateriet i Middelhavet stort set forbi.
Men altså ikke mere end at det danske krigsskib, der hentede Thorvaldsen og hans samlinger hjem fra Rom, i virkeligheden havde til opgave at rense søvejen for pirater. Skibet er som nævnt afbildet på bagsiden af Thorvaldsens Museum.
marts 14, 2007
Bog om "Bilderberg" udgivet i Tyskland.
Jeg ser på bloggen "Every kinda people", at "Barcelonaprocessen" sigter på aftaler om frihandelsområder mellem EU og de nordafrikanske islamiske stater
Ak, drejede det sig bare om ”frihandelsområder” o.l., sådan som statsminister Fogh Rasmussen gerne vil indbilde os, så var der næppe så mange køer på isen. Men projektet er langt, langt mere omfattende.
Det er ingen hemmelighed nu længere, at verdens storkapital arrangerede EU´s oprettelse 1954 og står bag idéen om en sammensmeltning mellem Europa og de islamiske lande i Mellemøsten og Nordafrika - i stræben efter et én-verdens-system. - Det kendte svenske tidsskrift ”DSM” (udgiver og redaktør Jan Gillberg) fortæller netop i sidste nummer om bagmændene i den såkaldte ”Bilderberggruppe”. De fleste mennesker affærdigede i begyndelsen talen om ”Bilderberg” som noget opspind, men har med dyb frustration måttet erkende deres fejltagelse. Og i 2006 udkom bogen "Bilderberger. Das geheime Zentrum der Macht" (Jochen Kopp Verlag 2006)
De senere års angreb på velfærdssystemet, firmaflytninger til lavlønslande og løndumpninger - alt med EU´s velsignelse - viser, at kapitalinteresserne overtager mer og mer af magten fra de folkevalgte forsamlinger i medlemslandene. Et mellemstatsligt samarbejde burde som øverste målsætning værne om landenes selvbestemmelse i forhold til den globale kapital. EU´s fortiede målsætning skal nås med de lovpriste fire frihedsrettigheder:
fri bevægelighed for personer, varer, tjenster og etablering - alt sammen fordele først og fremmest for storkapitalen. Med nedlagte grænsekontroller slipper vi at vise pas, men - skal dog alligevel kunne bevise vort EU-medborgerskab!
Den frie bevægelighed er en velsignelse for alle kriminelle netværk og i virkeligheden et angreb på medlemslandenes selvstændighed.
I 1995 udvidede EU samarbejdet med de islamiske lande, nu med samtlige nordafrikanske stater. Det er ikke bare ”handelsaftaler”. Nej, de”fire frihedsrettigheder” skal også gælde mellem dem og EU, og målet er et EURABIA, hvor Middelhavet bliver et indhav til fordel for handelen og den globale kapital. Aftalerne kaldtes Barcelonaprocessen, men skiftede navn til Anna Lindh-Fonden i 2005. ”Den fri bevægelighed” skal føre til EU-befolkningernes integration i de islamiske lande, sådan som EU stillede araberne i udsigt allerede i 1978. Det haster, fordi EU begynder at vakle. Frankrig og Holland stemte jo NEJ til at afskaffe deres egen grundlov til fordel for en EU-konstitution. (EU-lovene står over alle vasalstaternes love).
Ak, drejede det sig bare om ”frihandelsområder” o.l., sådan som statsminister Fogh Rasmussen gerne vil indbilde os, så var der næppe så mange køer på isen. Men projektet er langt, langt mere omfattende.
Det er ingen hemmelighed nu længere, at verdens storkapital arrangerede EU´s oprettelse 1954 og står bag idéen om en sammensmeltning mellem Europa og de islamiske lande i Mellemøsten og Nordafrika - i stræben efter et én-verdens-system. - Det kendte svenske tidsskrift ”DSM” (udgiver og redaktør Jan Gillberg) fortæller netop i sidste nummer om bagmændene i den såkaldte ”Bilderberggruppe”. De fleste mennesker affærdigede i begyndelsen talen om ”Bilderberg” som noget opspind, men har med dyb frustration måttet erkende deres fejltagelse. Og i 2006 udkom bogen "Bilderberger. Das geheime Zentrum der Macht" (Jochen Kopp Verlag 2006)
De senere års angreb på velfærdssystemet, firmaflytninger til lavlønslande og løndumpninger - alt med EU´s velsignelse - viser, at kapitalinteresserne overtager mer og mer af magten fra de folkevalgte forsamlinger i medlemslandene. Et mellemstatsligt samarbejde burde som øverste målsætning værne om landenes selvbestemmelse i forhold til den globale kapital. EU´s fortiede målsætning skal nås med de lovpriste fire frihedsrettigheder:
fri bevægelighed for personer, varer, tjenster og etablering - alt sammen fordele først og fremmest for storkapitalen. Med nedlagte grænsekontroller slipper vi at vise pas, men - skal dog alligevel kunne bevise vort EU-medborgerskab!
Den frie bevægelighed er en velsignelse for alle kriminelle netværk og i virkeligheden et angreb på medlemslandenes selvstændighed.
I 1995 udvidede EU samarbejdet med de islamiske lande, nu med samtlige nordafrikanske stater. Det er ikke bare ”handelsaftaler”. Nej, de”fire frihedsrettigheder” skal også gælde mellem dem og EU, og målet er et EURABIA, hvor Middelhavet bliver et indhav til fordel for handelen og den globale kapital. Aftalerne kaldtes Barcelonaprocessen, men skiftede navn til Anna Lindh-Fonden i 2005. ”Den fri bevægelighed” skal føre til EU-befolkningernes integration i de islamiske lande, sådan som EU stillede araberne i udsigt allerede i 1978. Det haster, fordi EU begynder at vakle. Frankrig og Holland stemte jo NEJ til at afskaffe deres egen grundlov til fordel for en EU-konstitution. (EU-lovene står over alle vasalstaternes love).
marts 13, 2007
Ude på glat is
Under den forrige besættelse af Danmark, var kongen et vigtigt samlingspunkt. Men nu synes nogle af kongehusets medlemmer nærmest at blive ”brugt” til at gennemtrumfe politisk-korrekte synspunkter.
Det er kun et halvt år siden, at prins Joakim gik islams ærinde ved at optræde som protektor for den store islamiske propagandaindsats ”Images of the Middle East”. Den fremstillede Mellemøsten som ren islamisk, idet den havde skubbet den jødiske stat Israel ud af programmet. Billedet af Mellemøsten var rendyrket ”halal”, men gemte sig som sædvanligt under ordet ”dialog”, skønt der - som alle efterhånden har forstået - ikke er tale om dia-, men snarere om monologer.
Arrangementet belærte danskerne om, at vore skolebøger skulle censureres, og opfordrede og indbød til udvekslinger af journliststuderende mellem Danmark og de arabiske lande m.m.
Som protektor udtalte prins Joakim bl.a.:
"At bringe kunstnere og kulturpersonligheder fra Mellemøsten i dialog med Danmark og danskerne, og på den måde inspirere til nye former for dialog og samarbejde er et vigtigt skridt på vejen til en bredere forståelse af den rige kulturelle mangfoldighed Mellemøsten repræsenterer. Det er samtidig min overbevisning at Images of the Middleeast i et bredere perspektiv vil have stor betydning for det stadigt tættere samarbejde mellem Mellemøsten og Danmark.”
Og nu læser jeg, at kronprinsparret har besøgt ghettokvarteret Gellerupparken, hvor kronprinsesse Mary forklarede sin interesse for området med ordene: ”- jeg synes, at vi hører - for det meste - kun de negative historier, og der sker så meget positivt i begge områder (dvs. både i Voldsmose og i Gellerup).
At man mest hører de negative historier er jo ikke så sært. Dem er der flest af. Eftersætningen må prinsessen gerne forklare nærmere?
Begejstringen for kongehuset vil så småt begynde at slå revner, hvis kongehusets medlemmer ikke lever op til den helt specielle opgave, de har: at være et samlingspunkt for danskerne, hævede over politisk kævl og magtkamp.
Det er kun et halvt år siden, at prins Joakim gik islams ærinde ved at optræde som protektor for den store islamiske propagandaindsats ”Images of the Middle East”. Den fremstillede Mellemøsten som ren islamisk, idet den havde skubbet den jødiske stat Israel ud af programmet. Billedet af Mellemøsten var rendyrket ”halal”, men gemte sig som sædvanligt under ordet ”dialog”, skønt der - som alle efterhånden har forstået - ikke er tale om dia-, men snarere om monologer.
Arrangementet belærte danskerne om, at vore skolebøger skulle censureres, og opfordrede og indbød til udvekslinger af journliststuderende mellem Danmark og de arabiske lande m.m.
Som protektor udtalte prins Joakim bl.a.:
"At bringe kunstnere og kulturpersonligheder fra Mellemøsten i dialog med Danmark og danskerne, og på den måde inspirere til nye former for dialog og samarbejde er et vigtigt skridt på vejen til en bredere forståelse af den rige kulturelle mangfoldighed Mellemøsten repræsenterer. Det er samtidig min overbevisning at Images of the Middleeast i et bredere perspektiv vil have stor betydning for det stadigt tættere samarbejde mellem Mellemøsten og Danmark.”
Og nu læser jeg, at kronprinsparret har besøgt ghettokvarteret Gellerupparken, hvor kronprinsesse Mary forklarede sin interesse for området med ordene: ”- jeg synes, at vi hører - for det meste - kun de negative historier, og der sker så meget positivt i begge områder (dvs. både i Voldsmose og i Gellerup).
At man mest hører de negative historier er jo ikke så sært. Dem er der flest af. Eftersætningen må prinsessen gerne forklare nærmere?
Begejstringen for kongehuset vil så småt begynde at slå revner, hvis kongehusets medlemmer ikke lever op til den helt specielle opgave, de har: at være et samlingspunkt for danskerne, hævede over politisk kævl og magtkamp.
marts 11, 2007
Besættelsen - før og nu
Matador er et herligt værk, der langt overgår ”krøniken”. Nu i lørdags (10/3) førtes vi tilbage til 1943, da jagten på jøder gik ind, og den flittige og omhyggelige bogholder Stein måtte flygte til Sverige. Direktør Skjerns kone, den lidt forkælede Maud, der tidligere ikke har vist nogen større forståelse for, hvad der foregik omkring hende, blev pludselig nødt til at tage affære og fik derved endelig øjnene op for situationen.
Besættelsen dengang og nu.
Der er lighedspunkter, men også modsætninger.
Peter Mygind vågnede op (ligesom Maud), da hans søn Julius blev overfaldet, berøvet sine ting og sparket…
Men jøderne? Igen er det besættelsestropperne, som jagter jøderne, og vi danskere er blevet så påvirket af invasionens årelange propaganda i DR og andre massemedier, at vi ikke reagerer.
Vi skulle skamme os.
Besættelsen dengang og nu.
Der er lighedspunkter, men også modsætninger.
Peter Mygind vågnede op (ligesom Maud), da hans søn Julius blev overfaldet, berøvet sine ting og sparket…
Men jøderne? Igen er det besættelsestropperne, som jagter jøderne, og vi danskere er blevet så påvirket af invasionens årelange propaganda i DR og andre massemedier, at vi ikke reagerer.
Vi skulle skamme os.
Den ægte vare
Forleden (8/3 eller 9/3) i DR 1 TV fortalte nyhederne om Ægypten. Det har et autoritært styre, hed det, som forsøger at holde oppositionen nede, og en del er blevet arresteret.
Hvad andet indtryk kan seerne få af sådanne oplysninger end at oppositionen imod det autoritære må være noget demokratisk? Det turde være en DR-vinkling, så det batter. Oppositionen er det islamiske broderskab, som er mere autoritært end noget andet, men det sagde man ikke noget om. Rene ægte fundamentalister.
Broderskabet stiftedes i Ægypten 1929 som en religiøs vækkelse der søgte tilbage til koranens ord. Programerklæringen lød: »Allah er vort formål. Budbringerne er vor leder, Koranen er vor lov, Jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb«.
Ikke bare Europa har besvær med Broderskabet, men også islamiske stater i Mellemøsten og Nordafrika
Hvad andet indtryk kan seerne få af sådanne oplysninger end at oppositionen imod det autoritære må være noget demokratisk? Det turde være en DR-vinkling, så det batter. Oppositionen er det islamiske broderskab, som er mere autoritært end noget andet, men det sagde man ikke noget om. Rene ægte fundamentalister.
Broderskabet stiftedes i Ægypten 1929 som en religiøs vækkelse der søgte tilbage til koranens ord. Programerklæringen lød: »Allah er vort formål. Budbringerne er vor leder, Koranen er vor lov, Jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb«.
Ikke bare Europa har besvær med Broderskabet, men også islamiske stater i Mellemøsten og Nordafrika
Fra landsbyen "Holdningsløse"
Nu er der åbenbart så en velmenende gruppe borgere, denne gang en del konservative, der gerne vil betale af egen lomme for 600 fremmedes tilværelse i al fremtid, familiesammenføringer etc. plus eventuelt påkommende uforudseelige udgifter…
For de vil vel ikke forlange, at deres medborgere skal forsørge hele den store del af verdens befolkninger, som trænger til hjælp… Selvom præsten kalder det ”sund fornuft”.
Både Folkekirken og Konservativt Folkeparti er dog en tynd kop the! Eftergivende og holdningsløse og slesker for islam. Således stod udenrigsminister Per Stig Møller bag den store islam-propagandafestival - for skatteborgernes penge! - som skulle medvirke til, at vi opgav vor kultur og traditioner og indoktrinerede vore børn til at indgå i den islamiske verden, sådan som EU-politikerne kræver det, fordi de - tankeløst og uvidende - har solgt sig til araberne med deres løftefulde traktater.
For de vil vel ikke forlange, at deres medborgere skal forsørge hele den store del af verdens befolkninger, som trænger til hjælp… Selvom præsten kalder det ”sund fornuft”.
Både Folkekirken og Konservativt Folkeparti er dog en tynd kop the! Eftergivende og holdningsløse og slesker for islam. Således stod udenrigsminister Per Stig Møller bag den store islam-propagandafestival - for skatteborgernes penge! - som skulle medvirke til, at vi opgav vor kultur og traditioner og indoktrinerede vore børn til at indgå i den islamiske verden, sådan som EU-politikerne kræver det, fordi de - tankeløst og uvidende - har solgt sig til araberne med deres løftefulde traktater.
marts 10, 2007
Hadet vokser
Kære blogbesøgere.
Måske husker I ikke denne sag fra Malmø, men her er lidt repitition:
Svensk TV viste hvor elendigt en 98-årig olding blev behandlet. Seerne blev rystede, og en politimand Lindström blev så oprørt, at han skrev et vredt brev (19.4.2005) til den socialdemokratiske borgmester Reepalu og påpegede det uanstændige forhold, at ”perkere” i ghettoen Rosengård blev passet og plejet, mens gamlingen kunne sejle sin egen sø.
Politimanden blev ved byretten frikendt for anklagen om hets mod folkegruppe, men blev alligevel fyret. Nu har arbejdsretten frikendt ham, og nu har borgmesteren Reepalu fået en masse e-mail af samme slags som politimandens. Her nedenfor er et eksempel, som har været offentliggjort bl.a. i Helsingborg Dagblad.
Hvorlænge kan man behandle landets egne borgere skidt? Hadet - som muhamedanerne tog med sig hjemmefra og introducerede os i - har bidt sig fast
Til borgmester Reepalu
Malmø 8.3.07
”Hvorfor er du overrasket over, at Lindstrøm blev frikendt i Arbejdsretten? Han skrev jo bare det, som de fleste synes her i Malmø, og man kan ikke fyre folk bare fordi de tør skrive sandheden.
Jeg skal sige dig en ting, at jeg også hader alle Muhamedanere og deres afkom efter det som min dreng og hans kammerater har været udsat for. Jeg hader f.eks. den indvandreryngel, som rykkede tasken fra min gamle. Jeg hader disse forbandede kurdere, som ikke engang viger for at skyde op åben gade samt sætte ild på husblokke samt at udkæmpe knivslagsmål i villakvartererne. Men frem for alt hader jeg sådanne politikere som stadig mod bedre vidende kaster sig i støvet for alle snyltere som søger sig her til landet.
Men fortsæt du bare med at omdanne dette land til en islamisk filial. Du og dine folkeforræderkolleger - uanset partimedlemskab - har jo haft vældigt held med at gøre Malmø til den multikulturelle losseplads som den er i dag. Et tips i al velmenthed: hvorfor ikke gøre Bagdad til en af Malmøs venskabsbyer og omdøbe byen til Lille Bagdad for at tilfredsstille islamisterne?
Hvorfor ikke også indføre servicetjenester som kommunale selvmordsbombere? Det ville da være et pittoresk multikulturelt indslag i gadebilledet samtidigt med at det måske kunne have givet vore mest overbeviste islamister en meningsfuld beskæftigelse?
Hvorfor ikke også indføre servicetjenester som kommunale selvmordsbombere. Det ville da være et pittoresk multikulturelt indslag i gadebilledet samtidigt med at det måske kunne havde givet vore mest overbeviste islamister en meningsfuld beskæftigelse.
Og her til slut: du må gerne kontakte pressen for at publicere denne e-mail i sin helhed, og du må også gerne kontakte min arbejdsgiver, hvis du synes, du vil have mig fyret. Efter 37 års arbejde ville det være dejligt bare at gå hjemme og ligesom vore kulturberigere bare se bidragene og forsorgspengene dumpe ind ad brevsprækken.”
Måske husker I ikke denne sag fra Malmø, men her er lidt repitition:
Svensk TV viste hvor elendigt en 98-årig olding blev behandlet. Seerne blev rystede, og en politimand Lindström blev så oprørt, at han skrev et vredt brev (19.4.2005) til den socialdemokratiske borgmester Reepalu og påpegede det uanstændige forhold, at ”perkere” i ghettoen Rosengård blev passet og plejet, mens gamlingen kunne sejle sin egen sø.
Politimanden blev ved byretten frikendt for anklagen om hets mod folkegruppe, men blev alligevel fyret. Nu har arbejdsretten frikendt ham, og nu har borgmesteren Reepalu fået en masse e-mail af samme slags som politimandens. Her nedenfor er et eksempel, som har været offentliggjort bl.a. i Helsingborg Dagblad.
Hvorlænge kan man behandle landets egne borgere skidt? Hadet - som muhamedanerne tog med sig hjemmefra og introducerede os i - har bidt sig fast
Til borgmester Reepalu
Malmø 8.3.07
”Hvorfor er du overrasket over, at Lindstrøm blev frikendt i Arbejdsretten? Han skrev jo bare det, som de fleste synes her i Malmø, og man kan ikke fyre folk bare fordi de tør skrive sandheden.
Jeg skal sige dig en ting, at jeg også hader alle Muhamedanere og deres afkom efter det som min dreng og hans kammerater har været udsat for. Jeg hader f.eks. den indvandreryngel, som rykkede tasken fra min gamle. Jeg hader disse forbandede kurdere, som ikke engang viger for at skyde op åben gade samt sætte ild på husblokke samt at udkæmpe knivslagsmål i villakvartererne. Men frem for alt hader jeg sådanne politikere som stadig mod bedre vidende kaster sig i støvet for alle snyltere som søger sig her til landet.
Men fortsæt du bare med at omdanne dette land til en islamisk filial. Du og dine folkeforræderkolleger - uanset partimedlemskab - har jo haft vældigt held med at gøre Malmø til den multikulturelle losseplads som den er i dag. Et tips i al velmenthed: hvorfor ikke gøre Bagdad til en af Malmøs venskabsbyer og omdøbe byen til Lille Bagdad for at tilfredsstille islamisterne?
Hvorfor ikke også indføre servicetjenester som kommunale selvmordsbombere? Det ville da være et pittoresk multikulturelt indslag i gadebilledet samtidigt med at det måske kunne have givet vore mest overbeviste islamister en meningsfuld beskæftigelse?
Hvorfor ikke også indføre servicetjenester som kommunale selvmordsbombere. Det ville da være et pittoresk multikulturelt indslag i gadebilledet samtidigt med at det måske kunne havde givet vore mest overbeviste islamister en meningsfuld beskæftigelse.
Og her til slut: du må gerne kontakte pressen for at publicere denne e-mail i sin helhed, og du må også gerne kontakte min arbejdsgiver, hvis du synes, du vil have mig fyret. Efter 37 års arbejde ville det være dejligt bare at gå hjemme og ligesom vore kulturberigere bare se bidragene og forsorgspengene dumpe ind ad brevsprækken.”
marts 09, 2007
Idiotsikret!
Det tyske ugeblad, ”Der Spigel”, fortæller om præsidenten i den lille vestafrikanske stat Gambia.
Den 41-årige Yahya Jammeh kaldte for nogle uger siden statens spidser, diplomater og fjernsynet sammen og meddelte, at han havde gjort nogle fantastiske opdagelser: han kunne helbrede aids og astma, - aids dog kun om torsdagen og astma kun fredag eller lørdag.
20.000 gambier i den 1,6 million store befolkning er hiv-positive. Nogle af dem har han allerede helbredt, og han agter at tage fat på andre sygdomme også, sådan som Allah har pålagt ham. Til forfærdelse for internationale hjælpeorganisationer og læger håber nu tusindvis af gambiere på at blive helbredt gennem præsidentens terapi. De, der allerede får medicin mod aids skal skynde sig at smide den væk.
Hvidklædt fra top til tå stiller landets ”høvding” sig ved sygelejet, mumler bønner og svinger med koranen. Så smører han den syge ind i en grøn grød, stænker ham med en grå sovs fra en gammel flaske og giver ham en gul væske at drikke. Proceduren gentages siden og al sygelighed forsvinder. Metoden bygger på syv medicinske urter og koransprog, og er efter hvad Jammen forsikrer ”idiotsikre”. De fleste behandlinger udfører han offentligt foran TV-camera, men giver også privataudiens til fremtrædende personer.
Han afviser enhver tale om videnskabelig kontrol. Han kan helbrede aids! Basta.
Ikke bare i Gambien, men mange andre steder i Afrika har folk mere tillid til de traditionelle medicinmänd end til dem, der har studeret medicin.
Præsidentens sidste opdagelse er, at han nu også er blevet synsk og har overmenneskelig evne til at forudse hvilken dag og time et menneske vil dø.
Artiklen i ”Der Spiegel” viser et par fotos af præsidenten, dels som ”helbreder” dels som statsoverhoved ved FN´s generalforsamling i 2005 i New York.
Styres verden med sådanne kundskaber?
”Idiotsikret” sagde han.
Den 41-årige Yahya Jammeh kaldte for nogle uger siden statens spidser, diplomater og fjernsynet sammen og meddelte, at han havde gjort nogle fantastiske opdagelser: han kunne helbrede aids og astma, - aids dog kun om torsdagen og astma kun fredag eller lørdag.
20.000 gambier i den 1,6 million store befolkning er hiv-positive. Nogle af dem har han allerede helbredt, og han agter at tage fat på andre sygdomme også, sådan som Allah har pålagt ham. Til forfærdelse for internationale hjælpeorganisationer og læger håber nu tusindvis af gambiere på at blive helbredt gennem præsidentens terapi. De, der allerede får medicin mod aids skal skynde sig at smide den væk.
Hvidklædt fra top til tå stiller landets ”høvding” sig ved sygelejet, mumler bønner og svinger med koranen. Så smører han den syge ind i en grøn grød, stænker ham med en grå sovs fra en gammel flaske og giver ham en gul væske at drikke. Proceduren gentages siden og al sygelighed forsvinder. Metoden bygger på syv medicinske urter og koransprog, og er efter hvad Jammen forsikrer ”idiotsikre”. De fleste behandlinger udfører han offentligt foran TV-camera, men giver også privataudiens til fremtrædende personer.
Han afviser enhver tale om videnskabelig kontrol. Han kan helbrede aids! Basta.
Ikke bare i Gambien, men mange andre steder i Afrika har folk mere tillid til de traditionelle medicinmänd end til dem, der har studeret medicin.
Præsidentens sidste opdagelse er, at han nu også er blevet synsk og har overmenneskelig evne til at forudse hvilken dag og time et menneske vil dø.
Artiklen i ”Der Spiegel” viser et par fotos af præsidenten, dels som ”helbreder” dels som statsoverhoved ved FN´s generalforsamling i 2005 i New York.
Styres verden med sådanne kundskaber?
”Idiotsikret” sagde han.
marts 08, 2007
Ingen underbukser, tak!
To muhammedanske kvinder gik i en svømmehal i Gøteborg i 2004, men overholdt ikke reglerne med hensyn til påklædning inde i hallen. Personalet mente, at det kunne blive et problem, hvis de med alt tøjet på faldt i vandet eller måtte hoppe i for at hjælpe deres børn og bad dem derfor overholde reglementet. Kvinderne følte sig naturligvis dybt krænkede og anmeldte sagen til diskriminationsombudsmanden (DO) Katrin Linna, som da også tog affære og anlagde sag ved byretten i Gøteborg.
Men den tabte hun. DO kunne ikke bevise nogen diskrimination, eftersom de to kvinder ikke var blevet behandlet anderledes end andre i svømmehallen. DO skal betale retsomkostningerne med 30.000 kr. (dvs. det er skatteborgerne, der betaler), men hun fremturer og agter at anke sagen! For sagen viser, hvilket problem det er for en troende person at komme frem i samfundet, siger hun.
De ”krænkede” kvinder i Gøteborg er oprørt over dommen.
Og Malmø muhammedanske kvinder er også oprørte, hedder det. På kvindernes internationale kampdag gjorde Sydsvenskan en indsats for alle de ”krænkede” ved et interview med en kvindelig muhammedansk kørelærer med islams religiøse og politiske tørklæde om hovedet.
”– I ett fritt land ska man få ta på sig vilka klæder man vill,” synes kørelæreren
Hun er selv blevet ramt af lignende problem i et badehus
”Dengang bar jeg ikke tørklæde. Men badevagten syntes ikke jeg havde passende klæder på mig.”
Gik hun også fuldt påklædt ind i svømmehallen? Eller…?
De mest almindelige brud mod reglementerne i svømmehallerne er faktisk, at de ikke vasker sig med sæbe over hele kroppen af angst for, at andre kvinder skal se dem eller hvad nu grunden er. Reglementet betones derfor extra i nogle svømmehaller, f.eks. ved skilte, der fortæller, at man ikke må have underbukser på under badedragten.
Men den tabte hun. DO kunne ikke bevise nogen diskrimination, eftersom de to kvinder ikke var blevet behandlet anderledes end andre i svømmehallen. DO skal betale retsomkostningerne med 30.000 kr. (dvs. det er skatteborgerne, der betaler), men hun fremturer og agter at anke sagen! For sagen viser, hvilket problem det er for en troende person at komme frem i samfundet, siger hun.
De ”krænkede” kvinder i Gøteborg er oprørt over dommen.
Og Malmø muhammedanske kvinder er også oprørte, hedder det. På kvindernes internationale kampdag gjorde Sydsvenskan en indsats for alle de ”krænkede” ved et interview med en kvindelig muhammedansk kørelærer med islams religiøse og politiske tørklæde om hovedet.
”– I ett fritt land ska man få ta på sig vilka klæder man vill,” synes kørelæreren
Hun er selv blevet ramt af lignende problem i et badehus
”Dengang bar jeg ikke tørklæde. Men badevagten syntes ikke jeg havde passende klæder på mig.”
Gik hun også fuldt påklædt ind i svømmehallen? Eller…?
De mest almindelige brud mod reglementerne i svømmehallerne er faktisk, at de ikke vasker sig med sæbe over hele kroppen af angst for, at andre kvinder skal se dem eller hvad nu grunden er. Reglementet betones derfor extra i nogle svømmehaller, f.eks. ved skilte, der fortæller, at man ikke må have underbukser på under badedragten.
Brev til en EU-parlamentariker
Kopi
Dear Mr. Kaminski.
In Denmark we are many, who are opposed to the supranational development
of the EU. As you know, the Danes voted no to the Maastricht treaty as well
as to the Euro.
Some of us have learned, that the 7 non-subscribers to the EU-Treaty, which
was rejected by the French and the Dutch, is to be enforced in Berlin at a meeting
on March 25th. Do you have any possibility to prevent that? You seem to hav
declared that treaty dead. Is it or its substitute really dead ?
We are several Danes, who fear, that this treaty will be used not only to expand
the EU towards the East of Europe - which does not scare us. But in particular
we fear that this treaty will be abused to expand the EU towards the South so
as to include the 10 Euromediterranean partner countries. It seems to us that
globalistic forces in the EU-Commission and the EU Council of Ministers are
totally obsessed to realize the Barcelona-declaration of 1995 and the promise
given by the EU to the 10 partner countries at the -Euromediterranean foreign
minister conference in Naples on the 02.-03.12.2003 about giving them the 4
fundamental rights of the EU - including free mobility for people, that is muslims
by an infinite number.
http://ec.europa.eu/comm
/external_relations/
euromed/conf/naples/index.htm
All this has been confirmed to me in a correspondance with our prime minister,
Fog Rasmussen. And it means, that islam will inundate us and the rest of Europe
within one or 2 decades, will make the majority and will be able to introduce the
sharia over our children and grandchildren by means of our democratic rules.
The Barcelona Declaration intends to create a common cultural and religious
area without "them" and "us" - as stated by Traugott Schoefthaler, who sees
identity as the root of all evil. ( http://www.euromedalex.org/en/files/DialoguetoHospitality.pdf - page 1
below and 2 above). Schoefthaler is the director of the Euromediterranean
propaganda machine , Anna Lindh Foundation for the Dialogue between the
Cultures", which was created by the Arab League, the Council of Europe and
the UNESCO on behalf of the EU. Schoefthaler commits himself to the idea
of Adorno and Horkheimer of the Frankfurter School, which was behind the
68-Marxist-revolution. These ideas of creating a world without them and us -
even talking abot "the other" was supported by de Quellar and Jacques Delors-
the former chairman of the EU-Commission and initiator of the Euromedi-
terranean Barcelona Declaration.
In Denmark our foreign ministery has established the " Danish Center for
Cultural Development" (DCCD), the head of which gave a program speech
in Rabat, Morocco, on June 13th 2005
http://www.dccd.dk/DCCD/cku.nsf/
doc/olafg.hansensspeechjune2005rabat?
OpenDocument. In this speech he calls our religion and culture stereotypes
and prejudices - to be removed of course. Journalism is to be changed from
news reports to sympathy-fostering cultural journalism: You take a
sympathetic muslim, interview him - and immediately the public is supposed
to believe, that all muslims are peaceable and sympathetic - without any wish
to dominate the world. Art is to be controlled in "art laboratories" and the
school-books of our children are to be revised (They are not to learn that
their ancestors were Christians and Danes. Nor about the cruelties following
the conquest by the muslims of more than half of the original Christian territory).
Last Year the DCCD arranged a giant youth festival with participants from all
North African and Middle Eastern Countries. Saudi Arabia demanded, that
Israel be excluded. And so it happened! In the schhools of Copenhagen only
halal-meat is served (i.e. blessed in the name of Allah). All of our poultry is
halal. 10-15 % of the "Danish" population are muslims. We have enough.
This is even more dangerous, since on the 27.05.2005 the DCCD http://www.dccd.dk/dccd/cku.nsf/doc/isescoaftale?OpenDocumentmade
made a cooperation agreement with the ISESCO, the purpose of which is -
according to articles 4 and 5a of the charter of that organization - to prevent
the integration of muslims in non-muslim countries - as well as to expand
iIlam to the whole world
http://www.isesco.org.ma/English/presentation/ISESCO/Charter.asp
But our media and our politicians refuse to occupy themselves with this
Euromediterranean development. Very few have even heard about the
Euromediterranean Project. And I guess this is understandable: On the
22.-23.th of May 2006 Benita Ferrero Waldner, the Austrian Chairmanship
of the EU and the EUMC headed by the former communist, Beate Winkler,
had summoned leaders of the media from all 35 Euromediterranean countries
to a seminar on Racism, Xenophobia and the Media in Vienna - due to the
"Cartoon Crisis". Ferrero Waldner demanded "self-regulation" , i.e. self-
censorship, to be enforced in the media - or they would have to face legislation
against the freedom of expression.
http://europa.eu/rapid/pressReleases
Action.do?%20reference=SPEECH/06/321&format
=HTML&aged=0&language=
EN&guiLanguage=en Purpose: "The EU-dialogue with Muslims" must be
favoured by all means..
Following this threat the organizers of the seminar revealed a terrifying
vivid imagination: Nearly innumerable demands about legislation about
media-regulation and surveillance of the media and the internet were
presented
http://eumc.europa.eu/eumc/material/
pub/general/euromed_conference
_report_220506_en.pdf - especially pp. 20-25.
On the 16th of October 2000 The Council of Europe (ECRI) had issued a
demand for promotion of islam and severe punishment of persons, who
might try to stop it (criticism = racism).
http://www.coe.int/t/e/human_rights/ecri/2-european_conference/1-documents_adopted/02-general_conclusions.asp#P87_7188.
Indeed, in July of 2005 the Council of Europe even arranged and sent an
audio-visual clique to Moscow to learn from Russian media-censorship http://www.obs.coe.int/online_publication
/expert/moscow_workshop.
pdf.en .
In Wolverhampton/ England Mr Kevin Hughes serves a 2 year-sentence
in prison for racism: An Iraqi asylant (who had been rejected twice)
postulated that Mr Hughes had insulted him and knocked him to the
ground. There were no witnesses - and the Iraqi did not even have a
scratch. Therefore the police dismissed the case - did not even send
the complaining Iraqi to a doctor.
http://www.bnp.org.uk/news_detail.php?newsId=1024
Nevertheless, the case did later on come before the Crown Court -
although it had been dismissed from a lower instance.
In the verdict it was said, that this was a word-against-word case. But
Mr. Hughes could not proove, that he had not insulted or hit the Iraqi.
I wrote to Mr Hughes - and his letter was impressively cultivated,
educated and even objective. He confirmed the above. Well, at least
the English prison authorities allowed him to communicate with me.
Leftist English bloggers have also expressed dismay over this verdict -
although Hughes is politically active in the BNP
This is an extension of the article 11 ECRI plea for inverse burden of
proof in non-penal cases of racism to now penal-cases as well.
Mr. Kaminski: This development is a disgrace - as you know from
Poland´s Sovjet aera. I think that only you newcomers in the EU
can stop this terrible development. You stil have moral and democratic
values and ideals. The West no longer has. These values were drowned
in Mammon. Can Mr. Hughes be helped?
Dear Mr. Kaminski.
Help us. You have experienced Sovjet dictatorship. As some of us see it,
a new dictatorship is beeing sneakingly introduced on the path towards
the undemocratis one-world state . Islam is beeing used as a ram to
batter our ancient national states, religion and identity.
Dialogue is good, if it means concessions on both sides. Islam is firmly
locked in one position by the Koran and cannot/is not allowed to move
an inch. Dialogue has come to mean, that we make incessant
concessions to islam - until there is no more to concede: The sharia
is victorious.
Therefore, please, block this treaty, which is a prerequisite to see the
Euromediterranean infernal utopia through.
Yours sincerely
Anders Bruun Laursen
former Consultant Ophthalmologist
Toftevej 3
DK-4140 Borup
Denmark
Dear Mr. Kaminski.
In Denmark we are many, who are opposed to the supranational development
of the EU. As you know, the Danes voted no to the Maastricht treaty as well
as to the Euro.
Some of us have learned, that the 7 non-subscribers to the EU-Treaty, which
was rejected by the French and the Dutch, is to be enforced in Berlin at a meeting
on March 25th. Do you have any possibility to prevent that? You seem to hav
declared that treaty dead. Is it or its substitute really dead ?
We are several Danes, who fear, that this treaty will be used not only to expand
the EU towards the East of Europe - which does not scare us. But in particular
we fear that this treaty will be abused to expand the EU towards the South so
as to include the 10 Euromediterranean partner countries. It seems to us that
globalistic forces in the EU-Commission and the EU Council of Ministers are
totally obsessed to realize the Barcelona-declaration of 1995 and the promise
given by the EU to the 10 partner countries at the -Euromediterranean foreign
minister conference in Naples on the 02.-03.12.2003 about giving them the 4
fundamental rights of the EU - including free mobility for people, that is muslims
by an infinite number.
http://ec.europa.eu/comm
/external_relations/
euromed/conf/naples/index.htm
All this has been confirmed to me in a correspondance with our prime minister,
Fog Rasmussen. And it means, that islam will inundate us and the rest of Europe
within one or 2 decades, will make the majority and will be able to introduce the
sharia over our children and grandchildren by means of our democratic rules.
The Barcelona Declaration intends to create a common cultural and religious
area without "them" and "us" - as stated by Traugott Schoefthaler, who sees
identity as the root of all evil. ( http://www.euromedalex.org/en/files/DialoguetoHospitality.pdf - page 1
below and 2 above). Schoefthaler is the director of the Euromediterranean
propaganda machine , Anna Lindh Foundation for the Dialogue between the
Cultures", which was created by the Arab League, the Council of Europe and
the UNESCO on behalf of the EU. Schoefthaler commits himself to the idea
of Adorno and Horkheimer of the Frankfurter School, which was behind the
68-Marxist-revolution. These ideas of creating a world without them and us -
even talking abot "the other" was supported by de Quellar and Jacques Delors-
the former chairman of the EU-Commission and initiator of the Euromedi-
terranean Barcelona Declaration.
In Denmark our foreign ministery has established the " Danish Center for
Cultural Development" (DCCD), the head of which gave a program speech
in Rabat, Morocco, on June 13th 2005
http://www.dccd.dk/DCCD/cku.nsf/
doc/olafg.hansensspeechjune2005rabat?
OpenDocument. In this speech he calls our religion and culture stereotypes
and prejudices - to be removed of course. Journalism is to be changed from
news reports to sympathy-fostering cultural journalism: You take a
sympathetic muslim, interview him - and immediately the public is supposed
to believe, that all muslims are peaceable and sympathetic - without any wish
to dominate the world. Art is to be controlled in "art laboratories" and the
school-books of our children are to be revised (They are not to learn that
their ancestors were Christians and Danes. Nor about the cruelties following
the conquest by the muslims of more than half of the original Christian territory).
Last Year the DCCD arranged a giant youth festival with participants from all
North African and Middle Eastern Countries. Saudi Arabia demanded, that
Israel be excluded. And so it happened! In the schhools of Copenhagen only
halal-meat is served (i.e. blessed in the name of Allah). All of our poultry is
halal. 10-15 % of the "Danish" population are muslims. We have enough.
This is even more dangerous, since on the 27.05.2005 the DCCD http://www.dccd.dk/dccd/cku.nsf/doc/isescoaftale?OpenDocumentmade
made a cooperation agreement with the ISESCO, the purpose of which is -
according to articles 4 and 5a of the charter of that organization - to prevent
the integration of muslims in non-muslim countries - as well as to expand
iIlam to the whole world
http://www.isesco.org.ma/English/presentation/ISESCO/Charter.asp
But our media and our politicians refuse to occupy themselves with this
Euromediterranean development. Very few have even heard about the
Euromediterranean Project. And I guess this is understandable: On the
22.-23.th of May 2006 Benita Ferrero Waldner, the Austrian Chairmanship
of the EU and the EUMC headed by the former communist, Beate Winkler,
had summoned leaders of the media from all 35 Euromediterranean countries
to a seminar on Racism, Xenophobia and the Media in Vienna - due to the
"Cartoon Crisis". Ferrero Waldner demanded "self-regulation" , i.e. self-
censorship, to be enforced in the media - or they would have to face legislation
against the freedom of expression.
http://europa.eu/rapid/pressReleases
Action.do?%20reference=SPEECH/06/321&format
=HTML&aged=0&language=
EN&guiLanguage=en Purpose: "The EU-dialogue with Muslims" must be
favoured by all means..
Following this threat the organizers of the seminar revealed a terrifying
vivid imagination: Nearly innumerable demands about legislation about
media-regulation and surveillance of the media and the internet were
presented
http://eumc.europa.eu/eumc/material/
pub/general/euromed_conference
_report_220506_en.pdf - especially pp. 20-25.
On the 16th of October 2000 The Council of Europe (ECRI) had issued a
demand for promotion of islam and severe punishment of persons, who
might try to stop it (criticism = racism).
http://www.coe.int/t/e/human_rights/ecri/2-european_conference/1-documents_adopted/02-general_conclusions.asp#P87_7188.
Indeed, in July of 2005 the Council of Europe even arranged and sent an
audio-visual clique to Moscow to learn from Russian media-censorship http://www.obs.coe.int/online_publication
/expert/moscow_workshop.
pdf.en .
In Wolverhampton/ England Mr Kevin Hughes serves a 2 year-sentence
in prison for racism: An Iraqi asylant (who had been rejected twice)
postulated that Mr Hughes had insulted him and knocked him to the
ground. There were no witnesses - and the Iraqi did not even have a
scratch. Therefore the police dismissed the case - did not even send
the complaining Iraqi to a doctor.
http://www.bnp.org.uk/news_detail.php?newsId=1024
Nevertheless, the case did later on come before the Crown Court -
although it had been dismissed from a lower instance.
In the verdict it was said, that this was a word-against-word case. But
Mr. Hughes could not proove, that he had not insulted or hit the Iraqi.
I wrote to Mr Hughes - and his letter was impressively cultivated,
educated and even objective. He confirmed the above. Well, at least
the English prison authorities allowed him to communicate with me.
Leftist English bloggers have also expressed dismay over this verdict -
although Hughes is politically active in the BNP
This is an extension of the article 11 ECRI plea for inverse burden of
proof in non-penal cases of racism to now penal-cases as well.
Mr. Kaminski: This development is a disgrace - as you know from
Poland´s Sovjet aera. I think that only you newcomers in the EU
can stop this terrible development. You stil have moral and democratic
values and ideals. The West no longer has. These values were drowned
in Mammon. Can Mr. Hughes be helped?
Dear Mr. Kaminski.
Help us. You have experienced Sovjet dictatorship. As some of us see it,
a new dictatorship is beeing sneakingly introduced on the path towards
the undemocratis one-world state . Islam is beeing used as a ram to
batter our ancient national states, religion and identity.
Dialogue is good, if it means concessions on both sides. Islam is firmly
locked in one position by the Koran and cannot/is not allowed to move
an inch. Dialogue has come to mean, that we make incessant
concessions to islam - until there is no more to concede: The sharia
is victorious.
Therefore, please, block this treaty, which is a prerequisite to see the
Euromediterranean infernal utopia through.
Yours sincerely
Anders Bruun Laursen
former Consultant Ophthalmologist
Toftevej 3
DK-4140 Borup
Denmark
marts 07, 2007
- med livet som indsats
Så er det igen kvindekampdag ifølge kalenderen. Hvad kæmper de for i Niels Hemmingsensgade? Frihed for deres søstre i de store sorte telte? Deres kampråb kan ikke høres. Der skal nok andre boller på suppen, hvis det skal blive til noget. Man kunne have forventet, at venstrefløjen gjorde noget effektivt ved sagen, men se om de gør.
I Sverige forsøgte den islamglade Mona Sahlin at ”gøre noget” for de kvindelige muslimske teenagers. Hun ønskede, at der skulle bygges kvindehuse, hvor piger og unge kvinder kunne være i fred og sysle med, hvad de havde lyst til. Hun prædikede ”ligestilling” for dem: ”Piger - I har rettigheder og I har loven på jeres side!” - ”uanset de undertrykkende strukturer”. Hun opremsede forskellige rettigheder, fra retten til at bestemme over sit eget liv til abortretten etc. og opfordrede pigerne til at sige fra - også hjemme i familien! ”- et hvert overgreb på en kvinde er et overgreb mod samfundet”, missionerede hun.
Hvor dum kan en minister være? Troede hun, at urgamle traditioner og Muhammeds ordrer forkastes bare fordi Sverige peger på sine love? Set med islams øjne er disse love umoralske og ugyldige. Det er så herligt uforpligtende og ansvarsløst for en minister at opfordre unge piger til at gå imod slægtstraditioner og religion.
Forstod Mona Sahlin ikke, hvad disse piger risikerede?
Forstod Mona det senere, da Fadimes kæreste på mystisk vis omkom ved en trafikulykke, og Fadime Sahindal selv blev skudt af sin far?
Der skal virkelig kæmpes, hvis de muslimske kvinder skal komme ud af mændenes og islams undertryggelse. Det er ikke bare snak, men med livet som indsats, at disse kvinder her nedenfor kæmper for bedre forhold for de muhammedanske kvinder.
Ayaan Hirsi Ali, Ates Seyran, Irshad Manji, Wafa Sultan, Daniela Santanché, Serap Cileli, Necla Kelek, EkinDeligöz, TaslimaNasreen, CarolineFourest, Brigitte Gabriel,Noonie Darwish, Nuamko Sabuni.
I Sverige forsøgte den islamglade Mona Sahlin at ”gøre noget” for de kvindelige muslimske teenagers. Hun ønskede, at der skulle bygges kvindehuse, hvor piger og unge kvinder kunne være i fred og sysle med, hvad de havde lyst til. Hun prædikede ”ligestilling” for dem: ”Piger - I har rettigheder og I har loven på jeres side!” - ”uanset de undertrykkende strukturer”. Hun opremsede forskellige rettigheder, fra retten til at bestemme over sit eget liv til abortretten etc. og opfordrede pigerne til at sige fra - også hjemme i familien! ”- et hvert overgreb på en kvinde er et overgreb mod samfundet”, missionerede hun.
Hvor dum kan en minister være? Troede hun, at urgamle traditioner og Muhammeds ordrer forkastes bare fordi Sverige peger på sine love? Set med islams øjne er disse love umoralske og ugyldige. Det er så herligt uforpligtende og ansvarsløst for en minister at opfordre unge piger til at gå imod slægtstraditioner og religion.
Forstod Mona Sahlin ikke, hvad disse piger risikerede?
Forstod Mona det senere, da Fadimes kæreste på mystisk vis omkom ved en trafikulykke, og Fadime Sahindal selv blev skudt af sin far?
Der skal virkelig kæmpes, hvis de muslimske kvinder skal komme ud af mændenes og islams undertryggelse. Det er ikke bare snak, men med livet som indsats, at disse kvinder her nedenfor kæmper for bedre forhold for de muhammedanske kvinder.
Ayaan Hirsi Ali, Ates Seyran, Irshad Manji, Wafa Sultan, Daniela Santanché, Serap Cileli, Necla Kelek, EkinDeligöz, TaslimaNasreen, CarolineFourest, Brigitte Gabriel,Noonie Darwish, Nuamko Sabuni.
marts 06, 2007
Indgreb i Polens indre anliggender
Kristdemokraterne i Sverige er i et vældigt dilemma. Deres leder, Jörgen Hägglund, blev socialminister ved regeringsskiftet i september, og han har klart og tydeligt erklæret, at han i år vil fremsætte et lovforslag om såkaldt ”abortturisme”. Dvs. at kvinder fra udlandet kan rejse til Sverige for at få foretaget fri abort på et hospital mod egen betaling for indgrebet. Sveriges abortlov er særdeles fri, idet den tillader abort helt op til 18. uge, ja under visse omstændigheder helt op til 22. uge.
Abort er én ting, men FRI abort noget andet. Abort på grund af f.eks. fostrets abnormiteter, moderens helbred eller voldtægt finder de fleste givetvis fuldt ud acceptabelt, men FRI abort som lapperi på kvinders ofte skødesløse ligegyldighed og manglende ansvar eller som prævention er noget ganske andet. Og aldeles unødvendigt, da der i dag findes så mange præventiver at vælge imellem.
At FRI abort strider imod ikke bare kristnes, men givetvis mange andre menneskers etik, turde være en kendsgerning. Tanken, at et vordende barn, hvis hele krop allerede kan ses, bare smides i skraldeposen, er anstødelig og ubehagelig for mange. Tanken bliver ikke bedre af, at fostrene i afbrændingscentralerne bliver til energi, eller at de måske (?) laves til skønhedscreme, sådan som det tidligere bevisligt har fundet sted. Det bidrager givetvis til de traumer, som kvinder ofte lider af efter aborter.
Det svenske Riksförbundet før sexuell Upplysning, RFSU, presser på i Sverige med at få gennemført en svensk lov om fri abort for alle kvinder i verden (abortturisme) imod, at disse selv betaler for indgrebet. ”Det er uacceptabelt, at udenlandske kvinders ret til abort i Sverige” ikke snart vedtages ved lov, mener RFSU og bakkes op af de venstrevredne partier og massemedier. Sådan lov var på tale under Sveriges forrige socialdemokratiske regering.
Sverige har Europas mest generøse abortlov. Vil man åbne den for alverdens kvinder, så er det et indgreb i andre staters interne anliggender. Det vil muligvis indebære enorme pengeindtægter for Sverige i hospitalsbranchen.
Hvad er det for en ”ret” de udenlandske kvinder har til at få udført abort i Sverige ifølge RFSU ? Hvis der virkelig kommer en sådan ”ret”, så betyder den jo, at de kvinder, der har det mest behov, nemlig de fattige kvinder i U-landene ikke vil have ringeste muligheder for selv at betale! Kvinder i mange overbefolkene U-lande, f.eks. de islamiske har end ikke ret til at afslå samleje med deres mænd. Et afslag betyder alvorlig straf for ulydighed, jf. koranens ord.
Sveriges naboland mod syd, Polen, er som bekendt et katolsk land og måske tilmed mere katolsk end Italien (?). Polen er oprørt over Sveriges tanke om FRI abort for udenlandske kvinder. De finder, at det er et indgreb i Polens indre anliggender, hvad det jo også er, ligegyldigt om man er for eller imod FRI abort. Det er jo et indgreb imod det polske folks livssyn!
Kristdemokraternes vælgere er oprørte over deres socialminister, og der har været utallige læserbreve, som imødegår partilederen og taler om at udmelde sig af partiet.
Abort er én ting, men FRI abort noget andet. Abort på grund af f.eks. fostrets abnormiteter, moderens helbred eller voldtægt finder de fleste givetvis fuldt ud acceptabelt, men FRI abort som lapperi på kvinders ofte skødesløse ligegyldighed og manglende ansvar eller som prævention er noget ganske andet. Og aldeles unødvendigt, da der i dag findes så mange præventiver at vælge imellem.
At FRI abort strider imod ikke bare kristnes, men givetvis mange andre menneskers etik, turde være en kendsgerning. Tanken, at et vordende barn, hvis hele krop allerede kan ses, bare smides i skraldeposen, er anstødelig og ubehagelig for mange. Tanken bliver ikke bedre af, at fostrene i afbrændingscentralerne bliver til energi, eller at de måske (?) laves til skønhedscreme, sådan som det tidligere bevisligt har fundet sted. Det bidrager givetvis til de traumer, som kvinder ofte lider af efter aborter.
Det svenske Riksförbundet før sexuell Upplysning, RFSU, presser på i Sverige med at få gennemført en svensk lov om fri abort for alle kvinder i verden (abortturisme) imod, at disse selv betaler for indgrebet. ”Det er uacceptabelt, at udenlandske kvinders ret til abort i Sverige” ikke snart vedtages ved lov, mener RFSU og bakkes op af de venstrevredne partier og massemedier. Sådan lov var på tale under Sveriges forrige socialdemokratiske regering.
Sverige har Europas mest generøse abortlov. Vil man åbne den for alverdens kvinder, så er det et indgreb i andre staters interne anliggender. Det vil muligvis indebære enorme pengeindtægter for Sverige i hospitalsbranchen.
Hvad er det for en ”ret” de udenlandske kvinder har til at få udført abort i Sverige ifølge RFSU ? Hvis der virkelig kommer en sådan ”ret”, så betyder den jo, at de kvinder, der har det mest behov, nemlig de fattige kvinder i U-landene ikke vil have ringeste muligheder for selv at betale! Kvinder i mange overbefolkene U-lande, f.eks. de islamiske har end ikke ret til at afslå samleje med deres mænd. Et afslag betyder alvorlig straf for ulydighed, jf. koranens ord.
Sveriges naboland mod syd, Polen, er som bekendt et katolsk land og måske tilmed mere katolsk end Italien (?). Polen er oprørt over Sveriges tanke om FRI abort for udenlandske kvinder. De finder, at det er et indgreb i Polens indre anliggender, hvad det jo også er, ligegyldigt om man er for eller imod FRI abort. Det er jo et indgreb imod det polske folks livssyn!
Kristdemokraternes vælgere er oprørte over deres socialminister, og der har været utallige læserbreve, som imødegår partilederen og taler om at udmelde sig af partiet.
Abonner på:
Opslag (Atom)