november 03, 2013

Lidt Dansk Kultur: danske navne

I går var det allehelgens dag. Den blev indført i den frankiske kirke i 835 af Ludvig den Fromme som fest for samtlige helgener og martyrer og fejredes enten på selve dagen eller på den følgende søndag. Omkring denne tid bliver vejret ofte lidt varmere og kunde betegnes som allehelgenssommer, ligesom man på italiensk taler om Skt. Mortens sommer.

Nogle af katolicismens mange helgener var så afholdte, at de overlevede reformationen, ja nogle var så populære, at deres navne i kortere og længere form blev så danske, at vi i dag næppe tænker på, at de har haft med religion at gøre: Niels, Peter, Lars, Hans, Jeppe, Anders m.m.  Så kom ikke her og sig, at helgerne ikke har noget med dansk kultur at gøre! Ved du, hvor dit eget navn kommer fra?

I biskop Absalon gamle Københavns lå der lige inden for den oprindelige nordlige byport et lille kapel for Skt. Gertrud, hvor nu Skt Gertruds Stræde Første del af navnet, "ger" var en slags kastespyd, som alle germanske stammer brugte. Det mindes også i Germund, Gerhard, Gert, og i stednavne som Gjerlev og Gjørlev. Gertrud skulde efter sigende betyde Spydmare. Der skal have været et dusin helgeninder med dette navn. Den ældste (død 659) var fra Nederlandene med helgendag den 17. marts. Hun var specielt værnehelgen for vandrende håndværkersvende, og i udkanten af byerne lå ofte et Skt. Gertrudshus, et herberg, hvor de kunde søge ind. Måske har der ligget et sådant ved siden af det lille Skt. Gertrud Kapel ved Nørreport, hvor man har takket Skt.Gertrud for, at man kom vel frem til København. Hun fremstilles gerne med et gudshus i hånden som her fra Knivsta i Sverige.

På Skt. Gertruds Kirkegård henrettedes Torben Oxe 1515! Vor historieløse skole snyder eleverne for spændende historier. Christian den Anden, som svenskerne kalder Kristian Tyran, var betaget af Mor Sigbrits datter, Dyveke, og holdt fast ved hende også efter sit bryllup med den purunge Elisabeth, søster til den (senere) habsburgske kejser Karl den Store. En delegation fra Tyskland krævede, at  Kristian sendte sin elskerinde bort og ragede sit store skæg af, men sådanne ordre gav man ikke Kristian. Han beholdt sin lille due - og sit skæg! I skolen lærte jeg i sin tid, at adelsmanden Torben Oxe havde givet pigen forgiftede kirsebær, hvilket man naturligvis ikke kunde bevise på 1500-tallet.

Vore tider har ændret sig betydeligt og ting, man ikke kunde sig før, er nu blevet åbenbaret: ud over de giftige kirsebær, skal Torben Oxe have kastet sine øjne på Dyveke og anklagedes derfor for at have "besudlet kongens seng" (ordvalget efter min hukommelse!). Herredagen, domstolen, der tog sig af retssager mod adelsmænd frikendte Torben Oxe, men da stiller kongen Torben for en
domstol af 12 bønder fra kongens Solbjerg Landsby. "Ikke vi, men hans gerninger dømmer ham" hed det og han henrettedes på Skt. Gertruds kirkegård. "Er hans hals end så tyk som en oxes. Han skal dog miste den!"

Dengang har der som både før og siden været afsagt politiske domme.