oktober 21, 2013

Lidt Dansk Kultur

Husker I, hvordan kulturløse barbarer sprængte de årtusindgamle Buddhastatuer i klipperne i Afghanistan? Det kan sagtens blive samme skæbne for megen anden kultur, som bl.a. Europa er så fuld af. En første betingelse for at redde det, er at vi forstår dets værd, og netop det skorter det på i dag, da man for længe siden har kvittet hstorieundervisning i skolen,
En del unge synes at tro, at bevaringsværdig kultur alene er den musik, som med tilskrålet jubel præsenteres på alverdens festivaller.

Da det har været en del af min livsopgave som autoriseret, musemskyndig turistfører at fremvise kulturen i København for byens egne indbyggere, vil jeg her på min blog Spydpigen tage sagen op og udpege spændende ting, store og små fra Dansk Kultur.

Dog uden at forsømme hovedformålet med min blog: at orientere om de uendelig mange fortiede eller manipulerede oplysninger om vort samfund og islam.


Dansk Kultur:
At H.C.Andersen sidder på Rådhuspladsen og kikker over på Tivoli vèd både hjemmefødinge og turister. Han bliver fotograferet hver dag. Før man fik sat navneskilt op ved landets berømthed, hed Luckow-Nielsens statue bare "Rasmussen", og turister undrede, hvem Rasmussen var?
Det var såmænd navnet på broncestøberen!

Tæt ved ligger der et kloaklåg i brolægningen med H.C.Andersens profil med høj hat. Nedenfor ses vandrotten, som krævede told og pas af «den standhaftige tinsoldat», da han i sin båd gled ind under et rendestensbrædt. Båden, som gadedrengene havde foldet til ham af avispapir, svejede hid og did, men han stod lige stiv og strunk, som vi ser ham på kloaklåget.

Kristus spøger

Klip fra Kristeligt Dagblad om domprovsten på Uriasposten 20. okt. 2013

Domprovsten: “… Kristus kommer til os skjult under andre religiøse opfattelser”
Jeg ville gerne kommentere domprovstens ord i længder, men hvor skal man starte. Virkelighedsfjern Islam-apologi fra domprovst Anders Gadegaard, der mener Kristus kan komme til mennesker under kuplen i en stormoské, men samtidig understreger at han skam ikke vil pådutte gode muslimer at de er skjulte kristne.
Interview med tolerance-religionens ypperpræst i Kristeligt Dagblad – Domprovst føler sig forpligtet til at give muslimer så gode kår som muligt.
“Hvorfor er det så vigtigt for dig med en stormoské?
Jeg synes, det er meget vigtigt at få skabt grobund for, at mainstream islam får et synligt udtryk i dansk kultur. En dansk udgave af islam med danske prædikanter vil være en fordel for muslimernes liv og bidrag til dansk kultur og samfund. …’
‘… du har selvfølgelig ret i, at vi ikke kan stille krav til fællesskaber, som vi ikke engang som kristne kan leve op til. Vi bilder os ikke ind, at yderliggående muslimske grupper kan blive del af moskéen.
Hvilke krav vil I stille til en stormoské? Skal det være et krav, at man kan blive viet som homoseksuel?
‘Nej, det blander vi os ikke i…’
Der er en del erfaring med, at moskéer bliver tilholdssted for en konservativ og til tider ekstremistisk udgave af islam. Hvordan vil I imødegå det?
‘Det kan jeg slet ikke se skulle forekomme. Det er et skræmmebillede, som skabes enten med vilje eller på grund af uvidenhed. …’
Du har aflagt præsteløfte, hvor du lover at ‘bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse’. Gør man det, når man arbejder for opførelse af en stormoské? …
‘… På samme måde mener jeg, at Kristus kommer til os skjult under andre religiøse opfattelser. Det må ikke forstås sådan, at jeg vil pådutte gode muslimer, at de er skjulte kristne.Men jeg mener med min tro, at Kristus sagtens kan være skjult til stede i andre religiøse udtryk. En kulturåben, selvkritisk udgave af islam kan godt indeholde religiøs sandhed.’”
http://www.uriasposten.net/archives/52135   med diverse kommentarer

oktober 20, 2013

Værs`go` der er serveret!



I lørdags var jeg til Trykkefrihedsselskabets dokumentar-møde om venstrefløjens brutale korporlige vold mod anderledes tænkende, hvilket meget let ender med drab, inden man ved af det.

På hjemvejen i togvognen sad der en farmor med sit tiårige (?) barnebarn. De kom direkte fra Tivolis "halloween"-fest og mellem dem på togets lille serveringsbord lå der et afhugget, blodigt hoved.

Gud ske lov ikke rigtigt, men kun i plast.
"Ja, man skal anpasse sig, - vænne sig til nye tider!", sagde jeg.
Den vanvittige ideologi, man er ved at tage til sig, har jo allerede mange gange vist, hvordan henretning foregår som en herlig fest for vilde, glade mennesker, og hvordan man oplærer børn (netop i den unge togpassagers alder) til at hugge hoveder af, d.v.s. det orker de fysisk ikke endnu, men de kan øve sig med at skære det langsomt af med en hvas kødkniv, mens ofret fastholdes af stærke arme.

Min lille medpassager var glad over sit afhugne hoved. Han fortalte mig at han skulde købe andre trofæer for at skræmme sine kammerater.















                                                                Hun var kristen !


     
Virkelighed i Bosnien


Sexjihadist i Syrien

For en måneds tid siden skrev Hodjanernes blog om sexjihadismen i Syrien, mens Trykkefrihedsselskabets Sappho bragte en spydig tegning, åbenbart inspireret af "Moulin Rouge".

http://hodja.wordpress.com/2013/09/20/sex-jihad-tunesiske-piger-vender-gravide-hjem-efter-at-have-stottet-islamisterne/

Hodjanernes Blog 20 september 2013
Sex Jihad : tunesiske piger vender gravide hjem efter at have “støttet” islamisterne
Islamisterne kan ikke længere vente på de 72 jomfruer ved døden…
En video viste den tidligere Mufti i Tunisien Sheikh Othmln Battikh meget skuffede ansigt over denne prostitution og umoral i Syrien og fortalte, at 13 tunisiske piger er blevet “narret” til at rejse til Syrien for at agere feltmadrasser for oprørsstyrken for at gøre hæren stærk nok til at slå Assad.

Nu skriver den italienske blog, Lisistrata.com/news, om en stolt "sexjihadist" den 16.oktober 2013:

Sexjihadist: ”I Syrien har jeg på èt år haft samleje med 152 mænd
"”Du kommer i Paradiset”. I tillid til dette løfte er en tunesisk kvinde på 21 år blevet overbevist af sin mand til at droppe historiestudierne ved universitetet i Manouba og begive sig til Syrien for at blive sexjihadist. Det Salafistiske parti i Tunis rekrutterer unge kvinder til prostitution på en ”lovlig” måde for at ”tilfredsstille sextrangen hos jihadisterne i Syrien og give dem kraften tilbage, så de kan overvinde fjenden.”.
Sex med 152 mænd
Det tunesiske ugeblad ”Al Mijar” skriver på arabisk om den unge kvinde, som ikke har villet afsløre sit navn. Pigen forlod sit land i juni 2012 og rejste ind i Syrien via Tyrkiet og har der haft samleje med 152 forskellige mænd. For at gøre sagen ”halal”, d.v.s. ”lovlig” efter islamisk opfattelse, har kvinden taget skilsmisse fra sin mand og har indledningsvist dyrket sex med lederen af afdelingen fra Al Qaeda, Jabhat Al Nusra.
Fem brudgomme om ugen. Hver uge havde kvinden ”ret til fem nye brudgomme”. Ægteskabet varede nogle få timer, netop nok til at slukke jihadistens sexuelle begær. Som forklaret af den unge kvinde kunde hun kun nægte samleje under menstruationsperioden. Udover hendes sexuelle opgaver ”beskæftigede hun sig med hjemmets husholdning”, fortæller hun. På grund af de mange forbindelser med mænd fra forskellige forebyggende hygiejniske forhold, tilstår hun at have pådraget sig forskellige hudsygdomme. Nogle af hendes kammerater har også fået Aids.

Da hendes første mand blev dræbt, vendte pigen tilbage til Tunesien i august i år som gravid i sjette måned. Ifølge det tunesiske ugeblad blev manden faktisk henrettet i Syrien af de selvsamme medlemmer i Al Nusra for opposition imod emirens autoritet.

(Oversat fra italiensk af Gertrud Galster).

oktober 19, 2013

Uforanderlig

Nedenstående åbne brev har ikke en pind med en dansk domprovst og hans længsel efter en ny stormoske at gøre, men han vil måske alligevel have glæde af at læse det, så dermed være det hermed vist frem!



Ærede hr. X.
Deres ukendskab til islam bekymrer mig.
Islam (- ordet betyder Underkastelse) blev stiftet af den arabiske købmand Muhammed ibn `Abd Allah (ca. 570-632 som en jødisk-kristen Sekt. I sin begyndelsesfase i Mekka (610-622) havde islam udelukkende religiøs karakter. Effter hans flugt til Medina (622) udviklede Muhammed islam til en totalitær politisk ideologi, som stræber efter verdensherredømme.
Muhammeds lære er ifølge de islamiske myndigheders opfattelse fastlagt som uforanderlig, uudforskelig og absolut sandfærdig i koranen, som udtaler den islamiske guddoms vilje. Af denne grund kan islam ikke udvikles og ikke anpasses til kristne værdiforetillinger i Vesten. Der findes varianter af islam, som dog - med hensyn til anerkendelsen af koranens absolutte autoritet - stemmer overens.
Som følge af en voldsom indvandring af islamtilhængere er der brudt en konflikt ud i Europa mellem den islamiske verden og den kristne-vesterlandske kultur. Islam er underkastelse under den efter islamisk opfattelse uforanderlige fastlagte vilje fra islams guddom.

Koranen er uforenelig med vor grundlov af følgende grunde:
Koranen forbyder islams tilhængere at integrere i andre kulturkredse.
Koranen forbyder adskillelse mellem stat og religion, altså grundlaget for den moderne demokratiske retsstat.
Koranen forbyder religionsfrihed og opfordrer ril kristenforfølgelse.
Koranen kræver også voldsanvendelse ved udbredelse af islam.
Koranen forbyder ligestilling mellem mand og kvinde.
Koranen kræver korporlige straffe, hvilket er forbudt i Tyskland.
Islam forhindrer den frie tanke og ytringsfrihed.
Sociale problemer er umulige at løse i de af islam beherskede lande.



(Kilde: oprindeligt et åbent brev fra kemiingeniør Dr. Hans Penner, til professor dr. Bernd Lucke, AfD (partiet Alternativt for Tyskland)

oktober 18, 2013

Gå ikke glip af Trykkefrihedsselskabets formiddagsmøde lørdag 19/10 kl. 10:00 i CEPOS om  

Venstrefløjens problematiske forhold til ytringsfrihed -

og deres brug af hård vold mod anderledes tænkende.


Måske var det ikke gået så galt, hvis borgerfløjen havde været mere vågen i 60'erne - 70'erne, da venstrefløjen kastede sig over børnene for at opdrage dem i kommunistisk ånd. Man indoktrinerede dem til vold.


Det er godt, at Katrine Winkel Holm er brudt igennem den af statsmagten tilsyneladende alment accepterede meningsterror med en kronik i JyllandsPosten den 17. oktober, men det er desværre næppe nok til at sætte en stopper for dette udemokratiske farlige spil, men det kunde vel være en begyndelse?

Det her startede i det små i 1960'erne, hvor ingen tog notits af det:
Samfundet demoraliseredes med ordvalg og ordbegreber, ting mellem linjerne, og interne meddeler på venstrefløjen, som borgerskabet ikke . Børnene opdroges af «BUPL-experter», som propaganderede for venstrefløjen. Og Borgens Forlag stillede krav til børnebogsforfattere om bøgernes indhold:
de skulde fortælle om politiske aktioner, revolutioner, terror, hor og vold, mord, voldtægt, selvmord, "(Vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men ok: så er det et program. Har vi ikke tid at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!"
Her citeret fra det antimarxistiske tidsskrift AKTION 2/1978 side 10.

Bibliotescentralen var naturligvis med på noderne:

I biblioteks-børnepjecen ”Snak om Vold” hedder det ”Forældre mishandler næppe deres børn af lyst, alligevel er børnemishandling ret udbredt. Når vi bruger ordet børnemishandling, mener vi dermed ikke alene den fysiske, korporlige mishandling i form af tæv, men ligeså meget det, man kalder den ufrivillige, tankeløse vold mod barnets sind og udviklingsmuligheder: ligegyldighed, manglende varme og ømhed, afvisning og tilsidesættelse af barnet, begrænsninger i dets udfoldelsesmuligheder, manglende stimulering osv.”

Ud fra denne forklaring kan ingen sige sig fri fra for at have øvet vold. Hvor mange har ikke ind iellem været nødt til at "afvise" et barn? Hvor tit har man ikke i en given situation måttet " begrænse et barns udfoldelsesmulighed"?

Klip fra det kristelige tidsskrift VOR SKOLE maj 1977

I en anden bibliotekspubblikation står der: ”Vold er ikke altid vold. Vi må lære at skelne og bruge volden rigtigt. Vi må lære at lede den ind i rigtige baner, hvor den er retfærdig. Så er vold nemlig ikke vold, men blot et nødvendigt middel.”

Denne opfattelse tydeliggjordes i Fiolteatrets børneforestilling «OM VOLD». Teaterplakaten ses her nedenfor med spørgsmål til børnene
Og endelig en mening fra en «superexpert», Henrik Sidenius: en vægs farve kan også være vold !
























oktober 17, 2013

Anders Ulv i Fåreklæder

Jeg forstår ikke den provst holdning. /rb


Sådan lyder præsteløftet





 Lea Schøler Christensen | 23. januar 2013 
Læs præsteløftet, som alle præster underskriver inden ansættelse i folkekirken
Præsteløftet, som alle præster underskriver inden en ansættelse i folkekirken, stammer fra 1870, og det bygger på den latinske præsteed fra 1685.


Løftet underskrives i forbindelse med præstevielsen og aflægges også mundtligt over for biskoppen.

Præsteløftet lyder sådan: 

"Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger
udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det
sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give."


    Ulv i Fåreklæder

    En 400 år gammel og kynisk bog

    En 400 år forsinket boganmeldelse. Bogen Fyrsten fylder i år 400 år. Netop i år er det 400 år siden at Niccolò Machiavelli (3. maj 1469 – 21. juni 1527) skrev værket "Fyrsten". Værket blev dog først udgivet 5 år efter hans død. Værket er siden udgivet i rigtig mange lande, og selv på dansk er der i dag en udgave til salg. Bogen er ikke stor, ca 80 sider, men dens indflydelse har været stor gennem århundredene. Bogen er en praktisk lærebog i politik, og her forklarer han enkelt hvad magtpolitik går ud på: Landet skal befries og magten skal fastholdes. I bogen hævder han, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt. En dygtig fyrste må være skrupelløs. Jeg kan kun anbefale værket, det er grumt, det er absolut politisk ukorrekt og det rummer mange sandheder, også for vor tid. Selv om det angiveligt blev skrevet som en politisk håndbog for et medlem af Medici familien i Firenze. Det var dem med giftmord, bagholdsangreb og falske beviser for domstolene med efterfølgende halshugninger. Et par citater for lige at give ide om indholdet: "Da kærlighed og frygt næppe kan eksisterer sammen, så må vi vælge mellem dem. Det er langt mere sikkert, at være frygtet end elsket." "Krig kan ikke undgås; det kan kun udsættes til modpartens fordel." "Hvis du skader en anden, så skal det ske så alvorligt, at du ikke behøver at frygte hans hævn for fremtiden." Bogen er bestemt ikke pæn, men den er særdeles menneskelig.
    Indsendt af folketingskandidat 

    Spydpigens kommentar:
    Medicierne er også kendt for deres indsats for kunst og videnskab. Unge forskere her fra Norden søgte gerne til Mediciernes hof i Firenze, Et minde herom har vi på åben gade i Latinerkvarteret i København, nøjere sagt i St. Kannikestræde, hvor lægen Ole
    Borch opkaldte det af ham grundlagte kollegium for "Collegium Mediceum", Mediciernes Kollegium
    .

    Dansk Kultur: Sixten og Elvira

    Den korte avis gør sit til at huske og hævde dansk kultur. De
    har lige bragt historien om Elvira Madigan og grev Sparre.
    Mange har sikkert set filmen. Andre har sunget den gamle
    svenske skillingsvise fra 1889. Den tragiske kærlighedshistorie
    er med i Politikens serie ”Lystige Viser”.

    ”Sorgeliga saker hända, än i våra dar minsann.
    Sorgeligast är dock denne om Elvira Madigan

    Vacker var hon som en ängel, ögon blå och kinder röd`
    smärt om livert som en stängel; men hon fick en grymmer död.

    När hon dansade på lina likt en liten lärka glad
    hördas bifallsropen vina ifrån fyllda bänkars rad

    Så kom greve, löjtnant Sparre, vacker var han, utav börd,
    ögon lyste, hjärtat darra` och hans kärleksbön blev hörd.

    Greve Sparre, han var gifter, barn och maka hade han,
    och från dessa då han rymde med Elvira Madigan.

    Så till Danmark styrdes färden, men det tog ett sorgligt slut
    ty långt ut i vita världen längta` de att slå sig ut.

    Det tog slut på deras pengar – ingenting att leva av!
    För at undgå ödet stränga taga de sin ro i grav.

    Så pistolen greven lade i sin hand och sikte tog.
    Skottet träffa` Elviras hjärta, knappt hon andas, förr`n hon dog.

    Ack, hör nu, ni ungdomsglada, som så sällan ser er för,
    att ni ej i blod få bada ock en gång, förrän ni dör.”


    Tekst og musik af Johan Lindström Saxon.

    Skillingsviserne - der gerne kostede 2 skilling stykket - solgtes af visekællinger på gaden.
    Klæstrrup har vist hvordan.


    oktober 16, 2013

    VÆK MED DE DANSKE !


    Nu er den gal igen!
    I Egedalsvænget!
    Væk med juletræet!
    Væk med billarden!
    Væk med øllerne!

    ...................
    ................................
    ..........................................

    Det var så det! 
    Det begyndte i fjor!
    Nu går vi et skridt videre:
    Væk med uanstændige kvinder! (= dem uden hijab)
    Væk med småpiger uden tørklæde!
    Væk med ikke-muslimer!
    Væk med danskere!


    Kan I huske dem? Alle de søde og rare elskelige mennesker, som ikke troede, at noget ondt.... som afværgede alle velmenende advarsler mod islam. Kan I huske dem.....?

    Som nævnt, som omtalt, som beskrevet tusindvis af gange: vi er i en krig!!! Muhammedanerne har selv sagt det! ”I krigens Hus”! En krig uden egentlige krigsvåben. En krig med en årtusindgammel taktik: den såkaldte Anden Form for Krig eller om man vil Psykologisk Krig, hvor man bruger Trojanske Heste og snigende overtagelse af revirene.

    oktober 15, 2013

    De værste sataner




    Inden for de sidste fem år har der været en enorm krybskyttejagt på elefanter, som truer med at udrydde en af jordens mest intelligente og ikoniske arter.

    Al-Shabaab finansierer så meget som 40% af sin virksomhed på denne måde. Udbudet af elfenben fra Al-Shabaab og andre militære grupper er, naturligvis, døde elefanter. Eftersom efterspørgslen på elfenben fortsætter at stige i Kina og andre asiatiske lande, hvor slagtningen udgør en voksende industri hvad angår omfang og effektivitet, og bidrager til en handel på 7-10 milliarder US-dollars per år.


    al-Shabaab mördar elefanter för att finansiera terrorn

    Nairobi, Kenya Mall Massacre: massmorden på kristna och icke-muslimer genom islamiska terrorister har finansierats av dödandet av elefanter.
     Som rapporterats i The Washington Post förra sommaren, har mer än 30.000 elefanter dödades av tjuvskyttar förra året, det största antalet i årtionden. Under de senaste fem åren har det skett en enorm tjuvjakt som hotar att utrota av en av jordens mest intelligenta och ikoniska arter.
    al-Shabaab finanser så mycket som 40% av sin verksamhet på detta sätt.Utbudet av elfenben för al-Shabaab och andra militanta grupper är, naturligtvis, döda elefanter. Eftersom efterfrågan på elfenben fortsätter att svälla i Kina och andra asiatiska länder, där slakten är en växande industriområde i omfattning och effektivitet, och underblåser en handel värt 7-10 miljarder US-dollar per år.
    al-Shabaab finansierar en betydande del av sina militära operationer genom tjuvjakt på elefanter. År 2011 rapporterade Elephant Action League, vars uppdrag är att bekämpa elefantexploatering och djurliv, brottsligheten, som dödar elefanter enbart för sina elfenben ”det vita guldet från jihad.”
    Sudans muslimska milismän och somaliska al-Shabaab-terrorister finansierar deras jihad från tjuvjakts räder mot utrotningshotade djur i sina mestadels kristna grannars områden. Janjaweed tjuvskyttar använder vinsten från de massakrerade afrikanska elefanterna,  att fortsätta sina massakrer mot svarta afrikanska kristna i Darfur. Den gemensamma länken är deras fullkomliga förakt för livet och för rättsstaten.
    Kameruns Special Forces har lagt ut en video på Youtube med sudanesiska tjuvskyttar som tidigare i år slaktade hälften av elefanterna för deras elfenben, på en av landets naturreservat.
    elefanter slaktade 2013 10 11 09 25 04 al Shabaab mördar elefanter för att finansiera terrorn


    Read more: http://www.exponerat.info/al-shabab-mordar-elefanter-for-att-finansiera-terrorn/#ixzz2hluIPV36



    Hvem er disse koranlæsende sataner? Hvem går ind for dem? Samarbejder med dem?

    oktober 14, 2013

    Salamitaktik i flere år


    Nedenstående tekst stammer fra borgmester Anna Mee Allerslev og formand for Danske Kirkers Råd, domprovst Anders Gadegaard, men er ind imellem kommenteret i blåt af Spydpigen eller med henvisning til note nedenunder.


    Afsenderne af dette indlæg er forenet i et fælles ønske om, at Danmark får en rummelig stormoske (= omfattende, både materielt og religiøst set)


    Anna Mee Allerslev og Anders Borre Gadegaard m.fl.

    København har en vision om at blive den mest inkluderende storby i Europa i 2015*(1). En storby, hvor borgerne har tillid til hinanden, indgår i fællesskaber og har indflydelse på byens udvikling. Vi er enige om, at en rummelig stormoske i København konstruktivt vil bidrage til at indfri denne vigtige vision.
    En rummelig stormoske vil sende et klart signal om, at København anerkender danske muslimers plads og rolle i det danske samfund og vil give islam sin naturlige (dominerende!) plads blandt byens øvrige religioner. En rummelig stormoske vil symbolisere, at klassiske grundrettigheder for borgerne er et vigtigt element i et demokratisk samfund som det danske.
    Visionen om den mest inkluderende storby i Europa (se nedenståene note 1) har desværre for størstedelen af danske muslimer stadig lange udsigter. Det er et ærgerligt og uværdigt limbo, flertallet af danske muslimer står i, og der er kun ringe udsigt til, at situationen ændrer sig.
    Afsenderne af dette indlæg har derfor dannet en støttekomite, hvor vi er forenet i et fælles ønske om, at Danmark får en rummelig stormoske, som skal skabe åbenhed om religionen og bygge bro mellem forskellige islamiske trossamfund og Danmarks andre religioner. Det er afgørende, at vi nu får en rummelig stormoske. Og med rummelig mener vi, at stormoskeen skal skabe rammen om islam i Danmark på tværs af muslimske foreninger og trosretninger* (2)

    Det er ikke kun Danmarks største religiøse mindretal, der vil få glæde af en rummelig stormoske. Danske virksomheder er afhængige af at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I kampen om de dygtige hoveder er det afgørende, at Danmark omfavner globaliseringen og sender et klart signal til udenlandske investorer og medarbejdere om, at København og Danmark tager godt imod nye danskere – uanset etnisk og religiøs herkomst.
    En ny stormoske vil være et fyrtårn i inklusionen af både herboende danske muslimer og nytilkomne. Ikke alene muslimer, men alle (???) nye danskere vil se og opleve, at vi respekterer og anerkender den mangfoldighed, som vi har brug for i fremtiden. I sidste ende bidrager et inkluderende samfund med et åbent og inddragende syn på andre kulturer og religioner til bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering. Det bedste værn mod ekstremisme er nemlig anerkendelse og oplevelsen af at høre til (jf. slagord fra tidligere Københavnskampagne!)
    Er en ny stormoske nødvendig? De fleste har formentligt hørt om forskellige moskeer i Danmark. Senest har moskeen i Rovsinggade på Nørrebro skabt en del debat. Men de nævnte moskeer er ikke egentlige stormoskeer - selvom medierne benævner dem således *(3). Moskeerne henvender sig til afgrænsede målgrupper blandt muslimer. Danmark har endnu ikke en egentlig rummelig og brobyggende stormoske, som orienterer sig bredt og i udgangspunktet er helt dansk.
    Derfor støtter vi i komiteen tilblivelsen af en stormoske, som evner at blive et religiøst og kulturelt omdrejningspunkt i Danmark med dansktalende imamer og aktier i dansk foreningsdemokrati. Vi ønsker en demokratisk stormoske i København, som er i stand til at rumme Danmarks flere forskellige muslimer, sunni- såvel som shia-; som vil fungere som en integrerende del af det mangfoldige, religiøse og kulturelle liv og bidrage til åbenhed og oplysning om islam.
    En stormoske vil bygge en stærk bro på tværs. Inklusionen og sammenhængskraften vil blive styrket og målet om et samfund, hvor vores forskellighed er en styrke menneskeligt, kulturelt og økonomisk, rykke tættere på. Muslimernes Fællesråd har brug for anerkendelse og opbakning til projektet, hvis visionen skal blive til virkelighed.

    Alt i alt en sørgelig bunke letkøbt ordskvalder!
    Indlægget er skrevet sammen med Adam Price, Annette K. Olesen, Benny Andersen, Bent Melchior, Bolette Christensen, Chris Minh Doky, Eva Smith, Gitte Seeberg, Henrik Hartmann, Ingolf Gabold, Peter Mogensen, Stine Bosse, Susanne K. Larsen og Uffe Ellemann-Jensen
    Hvad er deres fællesnævner? Naivitet til det grænseløse og Manglende kendskab til islam.

    ANNA MEE ALLERSLEV OG ANDERS BORRE GADEGAARD M.FL.

    xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
    *1):  Denne vision har Anna Mee Allerslev arbejdet ihærdigt på gennem årelang åbenlys propaganda i København, idet hun støttede sig til rigmanden George Soros, som hører til den gruppe verdensfinansmænd, som har planer om en ”Een Verdens regering” efter deres hoved, hvor de kan regere uden menigmands indblanding. Soros har - ligesom andre storfinansmænd - haft mange sociale hjælpeprogrammer f.ex. til oprettelse af univertsiteter, kollegier o.l., hvorved deres navne har opnået god klang hos folk, således at også deres rævestreger kan blive accepteret af de manipulerede befolkninger.


    Soros's  billion-fonds-program "Open Society Foundation" (OSF) ivrer for, at alle muslimer – samt zigøjnere – skal integreres i alle Europas hovedbyer, exempelvis Marseille og Hamborg, på basis af FN`s menneskerettigheder (som muslimerne ikke ellers accepterer). Der er lavet store plakater til propaganda for dette formål. I Hamborg har Soros haft succes, eftersom bystyret dèr allerede har sluttet traktat med byens muslimske borgere og har skænket dem skæbnesvangre fordele.

    Københavns Kommune begyndte sin muslim-propaganda efter den såkaldte Muhammedkrise i 2006 med udstilligen ”Images of The Middle East”. I 2008 indledte Kommunen under borgmester Jacob Hougaard en tre-årig aktion, kaldet ”Københavns Kampagnen” eller ”VI KBH'R' ”, hvor en halvmåne knejsede over hovederne dels på Frd. 7 og dels på Den lille Havfrue, og hvor en af hovedmændene bag – dengang som nu – var... domprovst Anders Gadegaard!
    Anna Mee Allerslev har som antydet ovenfor sørget for Soros-propagandaen i København ”At home in Europe”  ”Muslimer i København: Jeg hører til”. ”Social inklusion af minoriteter og marginaliserede grupper i Vesteuropa” og holdt møde herom 3.3.2011 med yderst sparsomme oplysninger og manglende tid til spørgsmål.

    Og dermed er vi næsten fremme ved hendes og Gadegaards nuværende vision om en meget, meget større STORmoskè, hvorved de røber en håbløs naivitet parret med himmelråbende uvidenhed om islam..
    Deres tekstformulering, ordvalg og håb om givtig handel peger på, at de har nær tilknytning til de her ovenfor nævnte tidligere aktioner og storfinansmanden Soros.


    *(2): ”skabe rammen om islam i Danmark på tværs af muslimske foreninger og trosretninger. De forskellige tolkninger af islam fører let til, at de farer i flæsket på hinanden og uden hæmninger myrder løs, som vi har set det  på TV. 
    *(3): hvem bestemmer, hvad ordet ”Stormoskè” står for? Hidtil har det betydet bygningsmæssig stor. Nu tillægger man det så en ny betydning: stor med hensyn til forskellige sekter og tolkninger, ”rummelig og brobyggende”, noget man aldrig har kunnet blive enige om igennem 1400-år! 


    Men Anna Mee og Anders, de kan!
    Og stormoskeen bliver ”helt dansk”, for det er de! Helt danske! Mee!
    Og ”dansk foreningsdemokrati”!!
    Vi ønsker os en ”demokratisk stormoskè”!!! Jamen vèd de mennesker ikke noget om moskèer?

    ”Muslimernes Fællesråd har brug for anerkendelse og opbakning”    Ja, det tror jeg!


    Islamisering pågår!

    Nu er der igen et internt angreb (denne gang fra domprovst Gadegaard) på Folkekirken eller om man vil på kristendommen i Danmark, så jeg må nok hale nogle henglemte artikler frem om emnet.
    Selv om jeg ikke er troende, men helt enkelt ser kristendommen som en god og værdig kultur, som har givet menneskeheden livsbekræftende tanker, - selvom mennesker i perioder har vildført den til grusomheder af mere eller mindre politisk art. Kommunismen, som har påvirket os langt mere end vi tror under Den kolde Krig, er vistnok på papiret uforandret modstander af enhver religion, ikke mindst kristendommen, selvom den betyder utrolig meget for en væsentlig del af menneskeheden og for det demokrati, vi har hyldet i århundreder.

    Jeg ser, at jeg har flere artikler liggende på Spydpigens blog, som berører Folkekirken.   www.spydet.blogspot.com   Der kan dog være flere.
    Jeg nævner dem her i rækkefølgen fra søgerubrikken, hvis nogen skulde være interesseret.

    Vor marxistiske Kirke  4.1.2007
    Meta Ditzels medarbejdere 10.8.2009
    Røde præster  13.8.2006
    Psalmedigter i vor tid (om præsten Hans Anker Jørgensen) 21.5.2011
    Den kamuflerede Kirke 10.7.2012
    Nyttige Idioter  (om de såkaldte "Kirekedag") 8.7.2010
    Kristendommens Bløddyr og nyttige Idioter (inspireret af Ayann Hirsi Ali og vestjysk brev) 16.4.20.10
    Jesukommunismen (Om Aagaard og hans aktion i Rønde) 30.6.2012
    Der prædikes Solidaritet  13.6.2011
    Gensyn med Rønde (om J.Aagaard)  27.6.2007
    Psykoterapeut Lennart Bergstrøm (om rodløs ungdom)  11.12.2009
    "Fyrtiotalisterne" (Aukenfamilien) 8.6.2009
    Både Gud og Fanden  2.8.2007



    Der kommer mere om samme emne!

    oktober 13, 2013

    Er domprovsten kristen?

    Domprovsten føler sig forpligtet til at give muslimer så gode kår som muligt. 


    Mener Du, at det er Danske Kirkers Råds opgave at arbejde aktivt for en stormoské i København?


    Debatindlæg af præst i Den Ortodokse Kirke i Danmark, Poul Sebbelov i Kr. Dagblad, 12.10.2013:
      
    Danske Kirkers Råd bør genoverveje sine prioriteringer, 

    DET FORLYDER i medierne, at ikke blot borgmester Anna Mee Allerslev (R), men også en række såkaldt kendte personer støtter opførelsen af en stormoské i København. Det står blandt andet at læse i Kristeligt Dagblad den 10. oktober.

    I Støttekomitéen til opførelse af en stormoské i København figurerer også Anders Gadegaard, domprovst ved Vor Frue Kirke i hovedstaden. Ikke som privatperson, heller ikke som repræsentant for sin lokale menighed, men i sin egenskab af formand for Danske Kirkers Råd.

    Danske Kirkers Råd kommer således ved sin formand til at fremstå, som om samtlige kristne medlemskirker officielt bakker op om endnu et markant islamisk bygningsværk i København. Det finder jeg betænkeligt.

    DENNE OPBAKNING er den foreløbige kulmination på en langvarig udvikling i Danske Kirkers Råd. For efterhånden mange år siden blev Kristen-Muslimsk Kontaktgruppe dannet. Det fandt sted i lyset af den såkaldte karikaturkrise, og allerede dengang var Danske Kirkers Råds ledelses hele attitude noget énsidig, for ikke at sige følgagtig.

    LÆS OGSÅ: Borgmester og kendte vil have stormoské i København

    Siden er der – af Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd – dannet en Dansk-Arabisk Dialogkonference, som for midler fra Udenrigsministeriet har afholdt to konferencer i 2012, én i Beirut i maj måned og én i København i september sidste år.

    Sluterklæringerne fra disse møder er præget af gensidig høflighed og diplomatiske almindeligheder. De forholder sig derimod ikke konkret til de mange overgreb på kristne, som finder sted ikke mindst i Mellemøsten.

    Der er én markant undtagelse fra almindelighederne: Fra mødet i København hedder det i sluterklæringens punkt 6: ”I København støtter vi specifikt det danske Muslimernes Råds bestræbelser hen imod bygningen af en stormoské.”!

    LÆS OGSÅ: Stormoskéer er ikke bare bedehuse

    Er det de kristne kirkers opgave at arbejde aktivt for en moské? Jeg mener nej! Videre tror jeg, at mange medlemskirker i Danske Kirkers Råd vil være betænkelige ved at blive taget til indtægt for en sådan bestræbelse via deres deltagelse i kristent rådsarbejde.

    Derfor har jeg, på vegne af min menighed, Den Ortodokse Kirke i Danmark – Gudsmoders Beskyttelses Menighed, som er medlem af Danske Kirkers Råd, anmodet om, at dette spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse blandt Danske Kirkers Råds medlemmer.

    Deni  anmodning fremsendte jeg til Danske Kirkers Råds generalsekretær den 10. september. Generalsekretæren sendte min anmodning videre til Danske Kirkers Råds formand den 12. september med henblik på at få svar fra formanden.

    Jeg har endnu ikke modtaget noget svar, endsige noget tilsagn om en åben drøftelse i Danske Kirkers Råd. Måske kan svaret udledes af de seneste dages medieomtale af planerne om stormoskéen, hvor Danske Kirkers Råds formand, på vegne af samtlige medlemskirker, får det til at se ud, som om et sådant byggeri skulle være en indlysende opgave for kristne i Danmark. Det er det efter min opfattelse ikke.


    Spydpigens kommentar:
    Mere om vor hjælpeløse og vaklende Folkekirke i morgen og den holdningsløse og uansvarlige domprovst.

    oktober 12, 2013

    Dødssejleren

    Peter Neerup Buhl skrev fornylig i en artikel, "Den flygtningepolitiske dødssejler", at "Flygtningeskibs-tragediernes ideologiske bagmænd er vestlige politikere, som indgyder økonomiske ”flygtninge” falske håb om modtagelse her".

    Ja, hvorfor ikke sige, at hele det gamle projekt fra 70'erne, den såkaldte "arabisk-europeiske dialog", var en dødssejler fra starten, der tog mere sigte på mammon end på de europeiske befolkningers ve og vel.

    Araberne har gennem århundreder fået ord for at være dygtige til handel, men også skupelløse. Så man kan ikke undre sig over, at de udnyttede situationen og sine resurser. De store stålindustrier i Europa vilde sikre sig vedvarende energi-leveringer i form af olie fra de arabiske lande, og da Europa blev "ramt" af den såkaldte olie-krise, og alle måtte indskrænke bilkørsel og spare på opvarmningen indledte EF forhandlinger med araberne 1973, "den såkaldte arabisk-europeiske dialog", som afsluttedes med en overenskomst i Damaskus 1978. De europeiske befolkninger blev kun sparsomt underrettede om traktatens indhold og betingelser. Europa sikredes olie til rimelige priser, og EF (nu EU) skulde til gengæld åbne for indrejse af alle, der ikke havde fast arbejde og fremme arabisk kultur (= islam) i Europa m.m.

    Hvad enten araberne tvang EU til dette (med trussel om at lukke for oliehanerne (?)), eller de havde verdens  største finansmænd på deres side (?) eller de narrede EU's godtroende politikere (?) får stå hen....
    Men nu føler vi konsekvenserne. Nu ser vi det rigtigt. Vor kultur og vor velfærd bukker under. Europa forarmes og forringes dag for dag, selvom man forsøger at tilsløre det. Vi kan ikke tage imod de store horder, der strømmer ind over EU's åbne grænser, og Europas møjsommeligt gennem århundreder veludviklede kultur bliver ødelagt og truet væk af barbariske og brutale mennesker og love. Allahs vilje!

    Lidt efter lidt- og uden ordentlig forklaring til de implicerede befolkninger, udvidedes det arabisk-europeiske samarbejde!. Gennem den såkaldte "Barcelonaproces" i 1995 tog man fat på en større opgave: nu skulde alle de nordafrikanske stater langs Middelhavets kyst knyttes nærmere til Europa gennem gunstige aftaler og økonomisk støtte fra EU (det såkaldte EURABIA-projekt), således at Middelhavet blev et indre hav (som i Romertidens "mare nostrum").

    Her drukner de så, "flygtningene", når de overfyldte, dårlige - og dyrt betalte - plimsollere kæntrer. Det kristent-prægede Europa, som var den ene part af den skæbnesvangre traktat i Damaskus i 1978, fyldte den tredje verdens fattige med falske forhåbninger og tågede løfter - ikke mindst Sverige!!! og nu Paven!!  Europeerne gyser og græmmes og søger at redde ofre.

    De arabiske stater i Mellemøsten, som var den anden del af overenskomsten, ser på!

    oktober 11, 2013

    EU giver Italien bøde for at bruge bidet'er

    (Fra AnsIa Press 27.8.2013) Strasburg – Her kommer den 117'ende bøde til Italien for ikke at have rettet sig efter et EU- direktiv. Denne gang tager EU det ilde op, at italienere bruger bidet'er, en hygiejnisk indretning, som af de fleste medlemsstater anses for absolut unødvendig og skyld i overdrevent vandforbrug og plads.
    Italien må tilpasse sig og fjerne bidet'erne fra de offentlige toiletter og de private boliger – erklærer præsidenten for den europeiske kommission, hr. Barroso, urokkeligt.
    Italien skal betale over 50.000 euro i bøde for ikke at have tilpasset sig direktivet.
    Det skorter ikke på politiske reaktioner i sagen.
    Matteo Renzi siger: ”Afskaffelse af bidet'er vilde kunne vise sig at være det første skridt mod et Europa, som ikke bare føler sig forenet med penge.”

    Partiet Lega Nord derimod ser ikke noget problem: ”Det har aldrig været noget problem for det franske folk at undvære et bidet, og vi fra Posletten vasker os i vor Poflods klare vande.” siger Calderoli

    oktober 10, 2013

    Kopterne

    Ægyptens kristne koptere trues – måske stærkere end nogensinde. Fra de voldsommeste scener i Ægyptens yngre historie skriver Det ægyptiske Center for Offentlige studier (ECPPS) i en netop udkommen studie over voldsbølgen, som begyndte efter Mursis fald og tog til efter den brutale fjernelse af begge protestlejrene i Kairo midt i august.

    Mere end 40 kirker, 122 butikker, fem skoler og 50 huse er blevet angrebet. Alene i byen Delga blev 62 koptiske familier fordrevet fra deres huse. Først sidst i september lykkedes det sikkerhedsstyrkerne at gøre slut på det udråbte minikalifat. Men de fleste kristne har dog ikke vovet sig tilbage endnu. De tre koptisk-ortodoxe kirker blev ødelagt ved spektaklerne,og ligeledes et katolsk og et protestantisk gudshus. Jomfru Maria Kirken, der blev bygget for halvandet tusinde år siden, blev sprøjtet over med ordene ”Martyrer-moskè” Omkring 20.000 af de i byen Delga boende 120.000 indbyggere er kristne. Et samliv synes knapt mulig efter disse angreb. (Fra FAZ. Men at forfølgelsen af kopterne først skulde være begyndt efter Mursis fald er en latterlig påstand).  

    Fremtiden er skræmmende

    Det er nu et år siden. Men situationen har ikke ændret sig . Politik er ofte selvmodsigende. På den ene side så man, at Nobels Kommisionen tildeler EU årets fredspris for 2012, som en hyldest til sammenslutningens evne i dag til at sikre freden. På den anden side kan man opleve, at man i Schweiz netop i de samme dage afholdt den største militærøvelse gennem de sidste 10 år. Med genindkaldelse af alle reserver. Scenariet i Schweiz for øvelsen er deres frygt for EUs snarlige kollaps. Berns største frygt er opløsning af nabolandenes hære, som en følge af almindelig ustabilitet. Eurozonens krise og de følgende hårde nedskæringer overfor alle områder, vil også give store militærnedskæringer. Hvis protesterne i Sydeuropa spreder sig over andre dele af Europa, vil politi og de bevæbnede styrker opleve, at de er særdeles dårligt udrustet. Ikke mindst hvis arnestederne for urolighederne er de mange NoGo zoner med muslimsk befolkning, hvor politiet end ikke i dag kan komme ind uden store problemer. Så lige nu klapper EUs ledere hinanden på ryggen for Nobelprisen, alt imens man i Schweiz afprøver hvordan man bedst sætter militæret ind for at forsvare sig mod et Europa i borgerkrig.


    Indsendt af Folketingskandidat (DF)  6.10.2013

    oktober 09, 2013

    En velsignet skare besættere

    Vi har nylig hørt om et skibbrud i Middelhavet, hvor en bunke flygtninge fra det overbefolkede og fattige og tilbagestående Afrika er druknede.
    Man kan nok forstå de triste tanker, nogle kan have omkring ulykken. Men man må også se lidt nøgternt på verden, livet og døden og ikke svømme hen i følelser. Det gør vi nok for ofte, og det kan være ganske skæbensvangert for os selv, vore børn og børnebørn.

    Nu er den ejegode pave taget til Lampedusa for at - - velsigne de indvandrere, der ulovligt strømmer ind på den i forvejen hårdt plagede ø. Han synes totalt at mangle omdømme og kunne lodde sine ord og handlinger, for nu synes nok mange italienere, at han går for vidt!

    Vi vèd jo alle i dag, at muhammedanerne vil gennemføre de planer, de har  drømt om i århundreder, men hidtil ikke er lykkedes med. De vil erobre Europa, men denne gang ikke med krigsvåben, men listeligt på strømpesokker og med honning i munden som tyve om natten eller 
    5. kolonner

    Den ejegode pave er taget til Lampedusa for at - - velsigne de indvandrere, der ulovligt strømmer ind på øen. Han synes totalt at mangle forståelse for almindeligt folk og de kristne, som forfølges i dag over hele verden, pines, brændes og dræbes....
    Der lyder her og der vrede ord mod paven. Fejghed og fjæskeri for fjenden. Føj da! 
    Italien er blevet EU's skraldespand

    Den amerikanske strateg og historiker Edward Luttwak,
    en af de få tænkende hoveder i det globale panorama, var gæst i programmet "La Zanzara” (Myggen) på Radio 24 den 8. oktober og sagde:
                                                                                                                        
    "Jeg blev fuldkommen chockeret da paven tog til Lampedusa for at velsigne den illegale invasion af indvandrere. Paven er taget dertil for at indgyde mod hos de personer, der kommer illegalt til Italien og er illegale borgere”,
    "Når Paven gør sådan, er det fordi det i Italien er  blevet normalt at dræbe og begrave retsstaten. Hvem bryder sig om lov og orden?"

    "Det er blevet normalt at smile ved enhver form for ulovlighed."  Luttwak giver os nogle exempler: "I Venedig skal alle turister se "vu cumprà" (man køber) skønt det er ulovligt at sælge ting, der er kopierede uden tilladelse. Og politibetjentene, som er vel fedede i Venedig, sludrer med hinanden på Skt. Markustorvet og lader som om de ikke ser noget."

    Den italienske regering må beordre marinen til at finde bådenes landingspladser og forbyde afrejse. Den kan leje eller købe handelsfartøjer eller motorfiskebåde af en vis tonnage. Og så køber man radar for 20.000 Euro", fortsætter han, "og anbringer det på fiskerbåde med marinens personale, Det gør man 50 gange og så har man en flåde, der kan kontrollere disse udskibningssteder"

    Og han fortsætter:

    "Hvis Italien vil behandle dette som et humanitært problem, så kan regeringens kontorer gå i land og oprette lejre for at brødføde disse stakler eller hjælpe dem med det, de ønsker. Men man kan ikke lade dem stikke af til havs. Når man ser, at nogen gør en båd klar og der ikke er nogen om bord, så tilintetgør man den f.ex. med en granat. Dette er en humanitær forbyggende aktion."