Klip fra nytårsønsker på ledersiden i den svenske avis Världen idag 4.1.08:
Vi ønsker, at yttringsfrihed, religionsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed og politisk frihed må tage til i de palæstinensiske områder, i Syrien, Ægypten, Saudiarabien, Libyen, Iran med flere lande. For der kan aldrig blive rigtig fred og retfærdighed i Mellemøsten så længe islaminspirerede regimer undertrykker sine egne borgere samt truer og angriber regionens eneste demokrati, Israel.
januar 12, 2008
Voksende problem udforskes for millionbeløb
Det urgamle og let tilgængelige våben i mellemøsten er sten, hvad enten man angriber eller forsvarer sig i et opgør af mere eller mindre krigerisk natur, ligesom det indgår i shariaens straffelov f.ex. i tilfælde af kvinders utroskab mod den mere eller mindre påtvungne ægtemand. (Stening af kvinder er endog accepteret af den danskfødte imam, Abdul Wahid Petersen).
Gennem de seneste årtier har man set flere overfald på brandmænd og andre redningsfolk og politi med stenkast, særlig i de invandrertætte områder
Det svenske redningsvæsen vil nu smide 2,7 millioner ud på en ”forskning” i, hvorfor der er tiltagende stenkastning mod brandbiler, ambulancer, busser og lignende. Det vides ikke, om de utrolig mange påsatte skolebrande i Sverige også skal ”udforskes” for andre 2,7 millioner kr.? Og hvad med de enormt mange voldtægter?
Der er sikkert folk, der kan forske langt billigere og hviske de uvidende myndigheder resultatet i øret, for det må ikke siges højt
Forskningsresultatet kan offentliggøres under rubrikken ”jihad” og fremmedes had til vore samfund.
Gennem de seneste årtier har man set flere overfald på brandmænd og andre redningsfolk og politi med stenkast, særlig i de invandrertætte områder
Det svenske redningsvæsen vil nu smide 2,7 millioner ud på en ”forskning” i, hvorfor der er tiltagende stenkastning mod brandbiler, ambulancer, busser og lignende. Det vides ikke, om de utrolig mange påsatte skolebrande i Sverige også skal ”udforskes” for andre 2,7 millioner kr.? Og hvad med de enormt mange voldtægter?
Der er sikkert folk, der kan forske langt billigere og hviske de uvidende myndigheder resultatet i øret, for det må ikke siges højt
Forskningsresultatet kan offentliggøres under rubrikken ”jihad” og fremmedes had til vore samfund.
januar 11, 2008
Hu hej vilde dyr
Måske skyldes det den svenske folkekarakters tilbøjelighed til det autoritære, at Sveriges socialisme – i forhold til den danske - altid har ligget nærmere den sovjetiske. Kommunistpartiet var støtteparti for den socialdemokratiske regering i ”folkhemmet”. Da Berlinmuren revnede ændrede man godt nok den officielle benævnelse fra kommunistparti til ”Vänstern”.
Denne baggrund er åbenbart årsagen til, at kristne friskoler er ugleset af de politisk-korrekte og ofte sværtes, men det overfald, som anklagemyndighed og politi udvirkede den 7/1var dog et nummer for sig selv:
Politiet havde i byen Flen i Södermanland hørt, at et barn (børn ?), som gik på skolen, var blevet mishandlet hjemme. I stedet for at henvende sig på normal vis på skolen for at høre, om lærerne eventuelt havde iagttaget eller hørt om noget sådant eller på anden vis kendte til dette, indkaldte man forstærkning fra nærliggende byer og rykkede ud med 4-5 politibiler. En halv snes betjente stormede ind på skolen og pågreb fem forbløffede klasselærere, som blev bragt til politistationen til forhør!!!
Skolepersonalet og rektor var himmelfaldne og spørger om det er den normale fremgangsmåde ved afhøring af mulige vidner? Forhørene varede fra 20 minutter til to timer med spørgsmål som: kender du begrebet skammekrog? Hvormange børn har I selv? Hvad mener I om smæk?
Det viser sig, at sagen gjaldt en familie til en 13-års dreng på skolen. Forældrene skal have indrømmet, at de har slået drengen. Og han skal have sagt, at skolens lærere ”holdt med forældrene”, men man havde NB ikke nogen bekræftelse på begivenhederne i hjemmet og ingen mistanke til skolen og dens lærere.
Anklageren, som havde givet tilladelsen til politiaktionen, vaskede sine hænder så godt han kunde, men man kommer ikke uden om, at det var en højst mærkværdig aktion, ikke mindst i betragtning af den enorme kriminalitet vi ellers har i Sverige, hvor politiet i mange tilfælde må undlade at efterforske sagerne på grund af manglende personale og sparsomme økonomi.
Denne baggrund er åbenbart årsagen til, at kristne friskoler er ugleset af de politisk-korrekte og ofte sværtes, men det overfald, som anklagemyndighed og politi udvirkede den 7/1var dog et nummer for sig selv:
Politiet havde i byen Flen i Södermanland hørt, at et barn (børn ?), som gik på skolen, var blevet mishandlet hjemme. I stedet for at henvende sig på normal vis på skolen for at høre, om lærerne eventuelt havde iagttaget eller hørt om noget sådant eller på anden vis kendte til dette, indkaldte man forstærkning fra nærliggende byer og rykkede ud med 4-5 politibiler. En halv snes betjente stormede ind på skolen og pågreb fem forbløffede klasselærere, som blev bragt til politistationen til forhør!!!
Skolepersonalet og rektor var himmelfaldne og spørger om det er den normale fremgangsmåde ved afhøring af mulige vidner? Forhørene varede fra 20 minutter til to timer med spørgsmål som: kender du begrebet skammekrog? Hvormange børn har I selv? Hvad mener I om smæk?
Det viser sig, at sagen gjaldt en familie til en 13-års dreng på skolen. Forældrene skal have indrømmet, at de har slået drengen. Og han skal have sagt, at skolens lærere ”holdt med forældrene”, men man havde NB ikke nogen bekræftelse på begivenhederne i hjemmet og ingen mistanke til skolen og dens lærere.
Anklageren, som havde givet tilladelsen til politiaktionen, vaskede sine hænder så godt han kunde, men man kommer ikke uden om, at det var en højst mærkværdig aktion, ikke mindst i betragtning af den enorme kriminalitet vi ellers har i Sverige, hvor politiet i mange tilfælde må undlade at efterforske sagerne på grund af manglende personale og sparsomme økonomi.
januar 10, 2008
Udvisning vanskeligt
Den 44-årige imam Mohamed Kohaila i Torino har fået meddelelse om at Indenrigsministeriet i Italien har udstedt udvisningsordre på ham af hensyn til den offentlige sikkerhed. Sidste forår blev han anklaget 
for at sprede fundamentalistiske prædikener. Kohaila var blevet filmet af skjulte kameraer i en moské på Cottolengo-vejen, tæt ved Porta Palazzo i Torino, og videoen blev vist den 29 marts 2007 i Michele Santoros TV-program “Annozero” (“År Nul”): Fundamentalister var i gang med propaganda inde i moskéen, og imamen prædikede hadefuldt og forsvarede terrorismen med manifester, som hyldede Bin Laden, og han opfordrede muslimerne til ikke at integrere sig med kristne og jøder, som anses for vantro, og mindede dem om pligten til at holde styr på kvinderne. Desuden blev der i moskéen vist fotokopier fra en avis, som står Al Quaida nær. TV-visningen vakte en del polemik. Lederen af de forenede italienske muslimske menigheder, Hamza Piccardo, hævder, at imamen er blevet provokeret og en muslimsk hjemmeside påstår, at det hele er forkert, og at de frygter for imamens liv, hvis han udvises.
for at sprede fundamentalistiske prædikener. Kohaila var blevet filmet af skjulte kameraer i en moské på Cottolengo-vejen, tæt ved Porta Palazzo i Torino, og videoen blev vist den 29 marts 2007 i Michele Santoros TV-program “Annozero” (“År Nul”): Fundamentalister var i gang med propaganda inde i moskéen, og imamen prædikede hadefuldt og forsvarede terrorismen med manifester, som hyldede Bin Laden, og han opfordrede muslimerne til ikke at integrere sig med kristne og jøder, som anses for vantro, og mindede dem om pligten til at holde styr på kvinderne. Desuden blev der i moskéen vist fotokopier fra en avis, som står Al Quaida nær. TV-visningen vakte en del polemik. Lederen af de forenede italienske muslimske menigheder, Hamza Piccardo, hævder, at imamen er blevet provokeret og en muslimsk hjemmeside påstår, at det hele er forkert, og at de frygter for imamens liv, hvis han udvises. I en kronik i Milano-avisen “Corriere della sera” 10/1 fortæller Magdi Allam, hvor svært det er at få udvist dem, der forsvarer islamisk terrorisme, - dem, der sår terroren! Det har været et administrativt, politisk og retsligt slalomløb at få tilladelse til at smide Kohaila ud af Italien, skønt han ansås for en trussel mod den offentlige sikkerhed.
Mange forskellige hindringer lå i vejen.
TV-udsendelsen blev nøje gennemgået af journalisten Mazzola, og derpå fulgte de retslige undersøgelser og analyser i Torino og i Indenrigsministeriet for at komme retten i Strasburg i forkøbet, som tidligere har forhindret Italien i en lignende udvisning med henvisning til - menneskerettighederne! Journalister i Torinos lokale presse tog parti for imamen og gjorde, hvad de kunne for at miskreditere Mazzola.
Kilde: i første hånd fra Hodjas blog 10/1
derpå Corriere della sera 9/1 og 10/1
januar 09, 2008
Hvad er Fogh Rasmussen i gang med?
”Nu har jeg tabt al respekt for ham”, sagde min bekendt i den anden ende af telefonlinjen på tale om TV udsendelsen 6.1.08 om Arne Fogh Rasmussens besøg hos Frankrigs præsident.
Man har længe ymtet om, at Fogh stræber efter præsidentposten i EU-staten, og siden sommeren 2007 er det blevet mere og mere klart, at noget sådant lurede i baggrunden. Man kunne se på Arne Fogh Rasmussens øjne og kropssprog, at der var noget, som ikke var korrekt, når han talte sig varm for EU og det unødvendige i en folkeafstemning og at alt gik så fantastisk godt, som det var smurt.
Men ved besøget i Frankrig med kysseri og en ikke kamoufleret udstråling af lykke over at have nået et uudtalt mål, syntes drømmen om præsidentposten mere tydelig end nogensinde.
Men den har Fogh og hans parti aldrig nogensinde fået mandat til. De har end ikke fået mandat til at tilslutte Danmark til EU som en vasalstat under en feudalstat ved at underksrive en grundlov, som står over vor egen, eller sagt med andre ord, som afskaffer vor egen grundlov med alle de personlige frihedsrettigheder, som vi hidtil - i vor ligegyldighed og forkælelse - har taget som en selvfølge: trykkefrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed m.m.
Det mandat, politikere har i et demokratisk samfund, er de løfter, som de har givet i valgkampen og er valgt på.
Og de har ikke talt klart om at underskrive EU-grundloven eller overhovedet fortalt, hvad den gik ud på. Tvært imod har de talt udenom for at stikke os blår i øjnene og få os til at hoppe på limpinden.
EU er et diktatur og Fogh vil være dets præsident. Selvom Fogh i virkeligheden fik et dårligt valg i november, har han måske endnu en skare omkring sig, som vil føle sig stolte, hvis man i EU vælger en dansker og tilmed fra det gamle bondeparti Venstre, og nogle vil måske tilmed tro, at han som præsident kan ændre EU´s Eurabia kurs? Ha, ha, ha!
Nu hvor EU-politikerne har underskrevet EU-grundloven, går jagten for alvor ind på alle dem, der vover at tale imod diktaturet. Det er nemlig hidtil ikke lykkedes EU-overvågningskontor i Wien, EUMC-kontoret, at stoppe kritikken mod islamiseringen af Europa og mod Eurabiaprojektet. Men nu skal det være: fremover vil vi formodentlig se arrestationer og domfældelser af alle de formastelige, som refererer ubehagelige facts fra den islamiske verden, citerer ugudelige vers fra koranen o.l. og opfordrer europæerne i at holde fast i deres værdier og kultur.
Man har således i England udstedt arrestordre mod bloggeren ”Lionheart”, som er en meget troende kristen og absolut modstander af islam.
Anders Fogh Rasmussen, hvad er du i gang med?
Man har længe ymtet om, at Fogh stræber efter præsidentposten i EU-staten, og siden sommeren 2007 er det blevet mere og mere klart, at noget sådant lurede i baggrunden. Man kunne se på Arne Fogh Rasmussens øjne og kropssprog, at der var noget, som ikke var korrekt, når han talte sig varm for EU og det unødvendige i en folkeafstemning og at alt gik så fantastisk godt, som det var smurt.
Men ved besøget i Frankrig med kysseri og en ikke kamoufleret udstråling af lykke over at have nået et uudtalt mål, syntes drømmen om præsidentposten mere tydelig end nogensinde.
Men den har Fogh og hans parti aldrig nogensinde fået mandat til. De har end ikke fået mandat til at tilslutte Danmark til EU som en vasalstat under en feudalstat ved at underksrive en grundlov, som står over vor egen, eller sagt med andre ord, som afskaffer vor egen grundlov med alle de personlige frihedsrettigheder, som vi hidtil - i vor ligegyldighed og forkælelse - har taget som en selvfølge: trykkefrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed m.m.
Det mandat, politikere har i et demokratisk samfund, er de løfter, som de har givet i valgkampen og er valgt på.
Og de har ikke talt klart om at underskrive EU-grundloven eller overhovedet fortalt, hvad den gik ud på. Tvært imod har de talt udenom for at stikke os blår i øjnene og få os til at hoppe på limpinden.
EU er et diktatur og Fogh vil være dets præsident. Selvom Fogh i virkeligheden fik et dårligt valg i november, har han måske endnu en skare omkring sig, som vil føle sig stolte, hvis man i EU vælger en dansker og tilmed fra det gamle bondeparti Venstre, og nogle vil måske tilmed tro, at han som præsident kan ændre EU´s Eurabia kurs? Ha, ha, ha!
Nu hvor EU-politikerne har underskrevet EU-grundloven, går jagten for alvor ind på alle dem, der vover at tale imod diktaturet. Det er nemlig hidtil ikke lykkedes EU-overvågningskontor i Wien, EUMC-kontoret, at stoppe kritikken mod islamiseringen af Europa og mod Eurabiaprojektet. Men nu skal det være: fremover vil vi formodentlig se arrestationer og domfældelser af alle de formastelige, som refererer ubehagelige facts fra den islamiske verden, citerer ugudelige vers fra koranen o.l. og opfordrer europæerne i at holde fast i deres værdier og kultur.
Man har således i England udstedt arrestordre mod bloggeren ”Lionheart”, som er en meget troende kristen og absolut modstander af islam.
Anders Fogh Rasmussen, hvad er du i gang med?
januar 08, 2008
Narko - et tilbageblik
En del danskere er på stoffer, fortæller pressen, fra hash til heroin.
Det er vel ikke så sært i betragtning af, hvordan ansvarsløse samfundsdebattører, forfattere, kunstnere, psykiatere, psykologer, socialrådgivere, ”narkokonsulenter”, politikere etc. accepterede eller ligefrem propaganderede for hash fra 60´erne og fremefter uden at myndighederne gjorde noget effektivt.
Det var bare en forbigående ”mode”, hed det. Det gjorde ingenting, det var ikke værre end vand, prøv at ryge hash sammen med dine børn! –
Skolefolk f.ex. i København, der burde have sagt noget, lukkede øjnene og tav for ikke personligt at blive blandet ind i problemerne eller at få et dårligt rygte heftet på skolen (skønt alle skoler i kommunen var mere eller mindre i samme situation).
I 1972 udkom socialdemokratiets narkodebatoplæg. I et synspunkt i Frederiksborg Amtsavis kunne man læse: ”Officielt har socialdemokratiet lagt navn til. Mærkeligt nok, for man kan spørge sig selv, om denne eensidige indoktrinering, der tilsidesætter international narkotikaforskning og grundvidenskaberne, og som gang på gang skrider ud i hash-liberale baner, virkelig er de socialdemokratiske arbejderes og lønmodtageres tanke?”...”Det er givetvis ikke socialdemokratiets idé at legalisere hash, for partiet er vel ikke pludselig gået i kompagni med de tanker, VS luftede i det hash-glade undergrundsblad Hovedbladet den 18.9.71?...”...”Vi har nok i de fra fædrene nedarvede synder: tobak og alkohol, hvorfor acceptere en ny folkesygdom, der tilmed især rammer teenagere? Er vore børn ikke bedre værd?”
Andetsteds klagedes der over at spørgsmålene i nævnte narkodebatoplæg var stærkt ledende. Oplægget skyldtes bl.a. navne som Bernhard Tastesen, Eggert Petersen, Eva Hultengren, Mogens Jacobsen, Bjørn Christensen, Jørgen Jepsen med flere. To politifolk, som vel skulle borge for indholdets kvalitet, fralagde sig offentligt ethvert ansvar og medvirken.
Man droppede sagen. Tiden var ikke moden. Christiania og Mentalhygiejnens ”narkoklinik” blev udråbt som ”sociale experimenter”. Udviklingen skred fremad, hårdere stoffer, sprøjterum etc. Tastesen genoptog idéen med fri hash (1978?) med støtte i diverse hashforkæmpere i ”Folkebevægelsen mod hårde stoffer”, som fik taget bevillingspolitiet ved næsen. De gav tilladelse til en større kampagne i den tro, at ”folkebevægelsen” var imod al narko, og det lykkedes også organisationen at få tildelt tipsmidler og andre bidrag
Der var og er store penge, kriminalitet og politik i narkotika. Hash indsmugledes ikke mindst fra kommunistiske regimer, bl.a. gennem Øst-Vestberlin og med kurérpost fra Nord Korea.
Og nu er vi så nået til brug af hårde stoffer, når man skal ud og ”more sig”. Der blev advaret i tiden, men ingen tog ansvar.
Kilde: Tidsskriftet AKTION i 70´erne.
Det er vel ikke så sært i betragtning af, hvordan ansvarsløse samfundsdebattører, forfattere, kunstnere, psykiatere, psykologer, socialrådgivere, ”narkokonsulenter”, politikere etc. accepterede eller ligefrem propaganderede for hash fra 60´erne og fremefter uden at myndighederne gjorde noget effektivt.
Det var bare en forbigående ”mode”, hed det. Det gjorde ingenting, det var ikke værre end vand, prøv at ryge hash sammen med dine børn! –
Skolefolk f.ex. i København, der burde have sagt noget, lukkede øjnene og tav for ikke personligt at blive blandet ind i problemerne eller at få et dårligt rygte heftet på skolen (skønt alle skoler i kommunen var mere eller mindre i samme situation).
I 1972 udkom socialdemokratiets narkodebatoplæg. I et synspunkt i Frederiksborg Amtsavis kunne man læse: ”Officielt har socialdemokratiet lagt navn til. Mærkeligt nok, for man kan spørge sig selv, om denne eensidige indoktrinering, der tilsidesætter international narkotikaforskning og grundvidenskaberne, og som gang på gang skrider ud i hash-liberale baner, virkelig er de socialdemokratiske arbejderes og lønmodtageres tanke?”...”Det er givetvis ikke socialdemokratiets idé at legalisere hash, for partiet er vel ikke pludselig gået i kompagni med de tanker, VS luftede i det hash-glade undergrundsblad Hovedbladet den 18.9.71?...”...”Vi har nok i de fra fædrene nedarvede synder: tobak og alkohol, hvorfor acceptere en ny folkesygdom, der tilmed især rammer teenagere? Er vore børn ikke bedre værd?”
Andetsteds klagedes der over at spørgsmålene i nævnte narkodebatoplæg var stærkt ledende. Oplægget skyldtes bl.a. navne som Bernhard Tastesen, Eggert Petersen, Eva Hultengren, Mogens Jacobsen, Bjørn Christensen, Jørgen Jepsen med flere. To politifolk, som vel skulle borge for indholdets kvalitet, fralagde sig offentligt ethvert ansvar og medvirken.
Man droppede sagen. Tiden var ikke moden. Christiania og Mentalhygiejnens ”narkoklinik” blev udråbt som ”sociale experimenter”. Udviklingen skred fremad, hårdere stoffer, sprøjterum etc. Tastesen genoptog idéen med fri hash (1978?) med støtte i diverse hashforkæmpere i ”Folkebevægelsen mod hårde stoffer”, som fik taget bevillingspolitiet ved næsen. De gav tilladelse til en større kampagne i den tro, at ”folkebevægelsen” var imod al narko, og det lykkedes også organisationen at få tildelt tipsmidler og andre bidrag
Der var og er store penge, kriminalitet og politik i narkotika. Hash indsmugledes ikke mindst fra kommunistiske regimer, bl.a. gennem Øst-Vestberlin og med kurérpost fra Nord Korea.
Og nu er vi så nået til brug af hårde stoffer, når man skal ud og ”more sig”. Der blev advaret i tiden, men ingen tog ansvar.
Kilde: Tidsskriftet AKTION i 70´erne.
januar 07, 2008
Luk op for EU-kritik, siger svensk politiker
De svenske kristdemokrater (KD) har for mange stået som det vigtige parti i afgørende moral- og samvittighedsspørgsmål (abort for tilrejsende, ægteskabslove, børnefamilier m.m.). Denne svære rolle er undertiden blevet dem for vanskelig. Oplysninger i medierne om, at nogle partimedlemmer i rigsdagen med afvigende holdninger smides ud før afstemning, for at partiet skal kunne fremstå som enigt i visse kontroversielle spørgsmål, er ikke blevet dementeret. Det er bekymrende.
Boligskatten og benzinskatten var to vinderspørgsmål under valgdebatten 2006, som nu – delvis uforskyldt – er blevet forvandlet til negativer. Udsalg af statsejendom er heller ikke et positiv længere.
Man spørger sig, om partiet kristdemokraterne har nogen fremtid. ”Mit svar er et absolut JA”, skriver et tidligere rigsdagsmedlem fra KD, Björn von der Esch, i et læserindlæg.
Kristdemokraterne indtog en kritisk holdning til EU langt ind i 1990´erne, men ledelsen svingede 180 grader efter valget 2006 uden at have flertallet af sympatisører med sig. Kristdemokraterne var og er stadig det borgerlige parti, der har den laveste støtte til EU. I stedet for at diskutere EU-spørgsmål har disse vor tids vigtigste politiske spørgsmål blev fortiede de sidste år. En fortielse som hele etablissementet deltager i.
Hvor mange svenskere er klar over, at mere en 70 % af vore love i dag stiftes af EU i Bryssel og ikke af den svenske rigsdag i Stockholm? Og at det nu også gælder vor nye grundlov.
Nu pludselig ved domsafsigelse i EF-domstolen i Luxenburg i den såkaldte Vaxholmssagen (en fagforeningssag i byggebranchen ved løndumpning fra udenlandske firmaer), sker der en opvågnen. Principperne for vor fremgangsrige nordiske arbejdsmarkedspolitik er på vigtige punkter blevet underkendt. I stedet for påtvinges vi EU´s kontinentale system. Om det kan man mene, hvad man vil – godt eller dårligt, men det er en så gennemgribende forandring af vort samfundssystem, at enhver borger berøres deraf.
Derfor kræver demokratiet, at borgerne får lov at sige deres mening – for eller imod – om EU´s nye grundlov ved en folkeafstemning.
Denne opfattelse har stort flertal inden for græsrødderne både blandt kristdemokraterne og i hele befolkningen (71 %). Kun på den måde kan en alt omfattende debat komme i gang. En debat som magthaverne for enhver pris har forsøgt at undgå, men som de nu bør lukke op for.
Her har kristdemokraterne deres store (eneste?) chance at være først fremme og vise befolkningen, hvor man står i spørgsmålet om folkeafstemning. Det kræver mod og demokratisk sindelag. Men vil kunne sikre KD en forbliven i politik.
Vinde eller forsvinde! Skriver Björn von der Esch.
Kilde: Världen idag 21.12.07
(Apropos "luk op for kritik af EU": vi har tidligere omtalt, at KD´eren Sacrédeus forgæves forsøgte at få rettet op på den økonomiske uredelighed inden for EU)
januar 06, 2008
Forbrødring mellem islam og paven
Det fremgår af Kristeligt Dagblad, at det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning har inviteret paven til en såkaldt ”dialog” for at bidrage til en forbrødring. ”Vores initiativ beviser, at islam er en fredselskende religion”, siger de. Sludder. Ord i sig selv beviser ingenting. Kun reelle handlinger og opførsel. Og det islamiske dialog-begreb har ikke noget med dialog i vor betydning at göre. Den kloge narrer den mindre kloge.
Lad det være sagt igen: Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning er en selvbestaltet organisation. De i Europa - legalt eller illegalt - bosiddende muslimer afgiver ikke nogen stemme til dette råd, der således ikke har noget demokratisk mandat. Rådets medlemmer er radikale imamer fra bl.a. Sudan, Saudiarabien og Europa. Det blev oprettet 1997 af den meget extreme islamistorganisation ”Det muslimske Broderskab”, som stiftedes 1929 i Ægypten som en islamisk vækkelse. Den skulle stramme religionen op og føre til en islamisk revolution og verdensmagt. I flere islamiske lande har man sit hyre med bevægelsen. I Europa har de oprettet brohoveder til spredning af Broderskabets budskab: ”Allah er vort mål, budbringerne vore ledere, koranen vor lov, jihad vor vej og døden for Allahs sag vort højeste håb.” Broderskabet optræder sine steder som ”moralpoliti”, der med eller uden vold tvinger andre til at underordne sig deres diktat, ligesom de søger at overtage magten i Europas moskéer.
Islam og katoliscismen har een ting til fælles: de er begge lovreligioner, der kræver sit af sine troende. Den tankefrihed, so
m vi er vant til i Norden, er nok til stor del et resultat af protestanternes protester mod den katolske kirke. Men det er vel ikke usandsynligt, at paven kan have liggende i baghovedet, at han gennem det stærkt katolsk-prægede EU skulle kunne vinde mere magt.
Lad det være sagt igen: Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning er en selvbestaltet organisation. De i Europa - legalt eller illegalt - bosiddende muslimer afgiver ikke nogen stemme til dette råd, der således ikke har noget demokratisk mandat. Rådets medlemmer er radikale imamer fra bl.a. Sudan, Saudiarabien og Europa. Det blev oprettet 1997 af den meget extreme islamistorganisation ”Det muslimske Broderskab”, som stiftedes 1929 i Ægypten som en islamisk vækkelse. Den skulle stramme religionen op og føre til en islamisk revolution og verdensmagt. I flere islamiske lande har man sit hyre med bevægelsen. I Europa har de oprettet brohoveder til spredning af Broderskabets budskab: ”Allah er vort mål, budbringerne vore ledere, koranen vor lov, jihad vor vej og døden for Allahs sag vort højeste håb.” Broderskabet optræder sine steder som ”moralpoliti”, der med eller uden vold tvinger andre til at underordne sig deres diktat, ligesom de søger at overtage magten i Europas moskéer.
Islam og katoliscismen har een ting til fælles: de er begge lovreligioner, der kræver sit af sine troende. Den tankefrihed, so
m vi er vant til i Norden, er nok til stor del et resultat af protestanternes protester mod den katolske kirke. Men det er vel ikke usandsynligt, at paven kan have liggende i baghovedet, at han gennem det stærkt katolsk-prægede EU skulle kunne vinde mere magt.Billede: næste pave ?
januar 05, 2008
Hvad siger Bornholmerne?
Den projekterede russiske gasledning ned gennem Østersøen til indførsel i Tyskland eller Polen – er blevet en varm kartoffel for Sverige. Af to anledninger: 1) sikkerhedsmæssige og 2) miljømæssige. Ledningen skal naturligvis overvåges af russisk militær, og da den skal gå tæt forbi Gotland, vil det også give russerne extra indsigt i Sveriges forsvar. Øen og den lille Fåreø nord for har altid spillet en vigtig rolle forsvarsmæssigt.
Syv af 10 svenske rigsdagsmedlemmer vil derfor gerne stoppe projektet ifølge en undersøgelse, som Sveriges radios Eko-program har foretaget. Ordføreren i rigsdagens udenrigsnævn, Ann-Marie Pålsson fra Moderaterne (nærmest = konservative), advarer om, at ledningen kan blive et pressionsmiddel over for EU og dermed også mod Sverige. Hun er derfor bekymret for, hvad de økonomiske aftaler mellem to så store magtområder som Rusland og EU kan føre til, når EU gør sig afhængige af russiske energileveringer.
Selvom det kun er 11 % af rigsdagen, der går ind for ledningens placering i Østersøen, behøver regeringen ikke rette sig efter det massive flertal af modstandere (72 %). Regeringen kan gøre, hvad den vil, med mindre den skulle få et mistillidsvotum, men det er vel næppe sandsynligt.
Af rigsdagens 349 medlemmer svarede 62 % på undersøgelsen. 17 % havde ingen mening om sagen. Ser man alene på regeringspartiernes ”Alliance” svarede 107 rigsdagsmedlemmer på undersøgelsen, og heraf var tæt på 60 % imod gasledningen.
Sverige har længe holdt en meget lav profil med henyn til projektet, som har været diskuteret i 5-6 år. Den tidligere socialistiske regering ytrede sig ikke. Først da professor Krister Wahlbæck sommeren 2006 påpegede miljørisikoen, mente daværende statsminister Gøran Persson, at Sverige burde overveje at få stoppet ledningens placering.
Projektet blev næsten kun omtalt i anledning af Konstutitionsnævnets forhør med nuværende udenrigsminister Carl Bildt, som havde investeret store aktiesummer i projektet. Han blev nødt til at sælge sine aktier for at stå som ”uvildig” i de eventuelle kommende politiske forhandlinger. Aktierne indbragte ham 5 millioner svenske kroner.
Også den nuværende borgerlige regering kvier sig ved at tage stilling og undskylder sig med, at man vil vente til der kommer en officiel henvendelse fra Rusland om Gazproms placering i Østersøen. Dette har ikke forhindret, at det russiske firma har lovet sine kunder leveringer fra den planerede ledning forbi Gotland, og at Gotlands kommune ved kommunalråd, Eva Nypelius fra partiet Centern, h
ar sagt JA til det
Syv af 10 svenske rigsdagsmedlemmer vil derfor gerne stoppe projektet ifølge en undersøgelse, som Sveriges radios Eko-program har foretaget. Ordføreren i rigsdagens udenrigsnævn, Ann-Marie Pålsson fra Moderaterne (nærmest = konservative), advarer om, at ledningen kan blive et pressionsmiddel over for EU og dermed også mod Sverige. Hun er derfor bekymret for, hvad de økonomiske aftaler mellem to så store magtområder som Rusland og EU kan føre til, når EU gør sig afhængige af russiske energileveringer.
Selvom det kun er 11 % af rigsdagen, der går ind for ledningens placering i Østersøen, behøver regeringen ikke rette sig efter det massive flertal af modstandere (72 %). Regeringen kan gøre, hvad den vil, med mindre den skulle få et mistillidsvotum, men det er vel næppe sandsynligt.
Af rigsdagens 349 medlemmer svarede 62 % på undersøgelsen. 17 % havde ingen mening om sagen. Ser man alene på regeringspartiernes ”Alliance” svarede 107 rigsdagsmedlemmer på undersøgelsen, og heraf var tæt på 60 % imod gasledningen.
Sverige har længe holdt en meget lav profil med henyn til projektet, som har været diskuteret i 5-6 år. Den tidligere socialistiske regering ytrede sig ikke. Først da professor Krister Wahlbæck sommeren 2006 påpegede miljørisikoen, mente daværende statsminister Gøran Persson, at Sverige burde overveje at få stoppet ledningens placering.
Projektet blev næsten kun omtalt i anledning af Konstutitionsnævnets forhør med nuværende udenrigsminister Carl Bildt, som havde investeret store aktiesummer i projektet. Han blev nødt til at sælge sine aktier for at stå som ”uvildig” i de eventuelle kommende politiske forhandlinger. Aktierne indbragte ham 5 millioner svenske kroner.
Også den nuværende borgerlige regering kvier sig ved at tage stilling og undskylder sig med, at man vil vente til der kommer en officiel henvendelse fra Rusland om Gazproms placering i Østersøen. Dette har ikke forhindret, at det russiske firma har lovet sine kunder leveringer fra den planerede ledning forbi Gotland, og at Gotlands kommune ved kommunalråd, Eva Nypelius fra partiet Centern, h
ar sagt JA til det Russiske bomber over Bornholm 1945 >
russiske tilbud om udbygning af havnen i Slite og andre investeringer på øen til ialt 100 millioner sv. kr., som åbenbart skal bane vej for videre samarbejde. (Er det ikke bestikkelse?)
Hvad siger Bornholmerne til projektet?
Hvad siger Bornholmerne til projektet?
Kilde: Världen idag 19.12.07
januar 04, 2008
Svenske tanker ved årsskiftet
2007 – håb og fortvivlelse
For Sverige var 2007 et år med både håb og fortvivlelse, skriver lederen i Världen idag. En borgerlig regering kunne for første gang i lange tider forme politiken helt. Landets og husholdningernes økonomi udvikledes uventet positivt, stadig flere mennesker kom igang på arbejdsmarkedet, troen på fremtiden tog til.
Men i løbet af året slog regeringen ind på nye veje, som giver anledning til dyb uro for fremtiden. Det svenske forsvar udsattes for en enorm nedskæring, som vil føre til, at landet i den krigssituation, som før eller senere kommer, har forskærtset mulighederne for at forsvare sit territorium på rimelig måde. Også menneskeliv i skabelse udsattes endnu engang for en nedvurdering, da regeringen – til og med utvunget - gennemdrev en stærk liberalisering af abortloven. Begge beslutninger vil give bagslag.
Mediernes nyhedsrapportering har været præget af stadig dystrere rubrikker, hvor optrappet vold og kriminel virksomhed sætter stadig nye rekorder. At udviklingen kræver en radikal ændret tankegang med hensyn til familie, skole, normdannelser og samfundsvurderinger synes at ligge langt fra magthavernes og meningsdannernes tankegang. Men en sådan nytænkning vil blive nødvendig.
Världen idaag 28.12.07
For Sverige var 2007 et år med både håb og fortvivlelse, skriver lederen i Världen idag. En borgerlig regering kunne for første gang i lange tider forme politiken helt. Landets og husholdningernes økonomi udvikledes uventet positivt, stadig flere mennesker kom igang på arbejdsmarkedet, troen på fremtiden tog til.
Men i løbet af året slog regeringen ind på nye veje, som giver anledning til dyb uro for fremtiden. Det svenske forsvar udsattes for en enorm nedskæring, som vil føre til, at landet i den krigssituation, som før eller senere kommer, har forskærtset mulighederne for at forsvare sit territorium på rimelig måde. Også menneskeliv i skabelse udsattes endnu engang for en nedvurdering, da regeringen – til og med utvunget - gennemdrev en stærk liberalisering af abortloven. Begge beslutninger vil give bagslag.
Mediernes nyhedsrapportering har været præget af stadig dystrere rubrikker, hvor optrappet vold og kriminel virksomhed sætter stadig nye rekorder. At udviklingen kræver en radikal ændret tankegang med hensyn til familie, skole, normdannelser og samfundsvurderinger synes at ligge langt fra magthavernes og meningsdannernes tankegang. Men en sådan nytænkning vil blive nødvendig.
Världen idaag 28.12.07
januar 02, 2008
Lusk - Åbent brev til statsministeren
Åbent brev NB 12.12.2007 til
Rasmussen, Anders Fogh, statsminister, cand.oecon., Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Kære Anders Fogh Rasmussen,
Nedenstående sender jeg dig kopi af et indlæg, som jeg i dag har
sendt
til nogle aviser. Indlægget behøver vist ingen kommentarer - især hvis du
sammenholder det med mit brev af 28. November d.a.
Angående folkeafstemningen vil jeg dog opfordre dig til at rotere
180° og udskrive folkeafstemning. Derved har du mulighed for selv på nuværende tidspunkt at vise dig statsministerposten værdig, og med en vis ære i behold at redde dig ud af den mudrede og underfundige sag om traktat, EU og Islam.
Venlig hilsen -
Sign. Jørgen D. Grønbæk
Lusk
Så sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (AFR) endelig det, som
han hele tiden har kunnet sige, men som han af "taktiske grunde" har snakket udenom i valgkampen:
Ingen afstemning om EU-traktaten.
Dermed bekræfter han atter, at hans pludselige krav om valg "for at
få renset luften" var bluff for at undgå debat om traktaten.
Vi er dog ikke dummere, end at vi kan se, at det har hele tiden været
AFRs plan og mål med fortielsen at tvinge EU's traktat og dermed
EU-diktatur igennem. Med meddelelsen i går bærer han det selv frem på et sølvfad.
Kammeradvokatens konklusion, at der ikke er tale om afgivelse af
suverænitet smager modbydeligt af "bestilt arbejde" med et på forhånd givet resultat.
Diktatet, om ikke at afholde folkeafstemning, afslutter mere end 150
års demokrati i Danmark. Ved en afstemning kunne vi have stemt os fri for EU's diktatur og dens fremme af Islam. Nu har AFR vist sig som diktator, der ikke undser sig for med alle midler at føre sin vilje igennem.
Vi alene vide!
AFR er valgt på demokratisk vis, men han misbruger den magt, der er
ham givet, og han fører Danmark og måske hele Europa ud i den dybeste elendighed. Vi har allerede set elendigheden i Bosnien, Herzegovina og
Kosovo - og resten af Europa følger efter skridt for skridt.
AFR har hele tiden haft skjult dagsorden. Hans øjne og kropssprog har
afsløret det, hver gang han var på TV. Han har åbenbart studeret Koranens og Muhammeds lære: taqya = forstillelse med princippet "den kloge narrer den mindre kloge". Er det en ny måde at være stueren på?
Det er lusk!
Tilliden er brudt, og almindelig anstændighed byder AFR at gå!
Den 12.12.2007
Jørgen D. Grønbæk
(sendt til 25 lokalaviser + Kr.D. + Politiken + Ekstra Bladet)
Rasmussen, Anders Fogh, statsminister, cand.oecon., Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Kære Anders Fogh Rasmussen,
Nedenstående sender jeg dig kopi af et indlæg, som jeg i dag har
sendt
til nogle aviser. Indlægget behøver vist ingen kommentarer - især hvis du
sammenholder det med mit brev af 28. November d.a.
Angående folkeafstemningen vil jeg dog opfordre dig til at rotere
180° og udskrive folkeafstemning. Derved har du mulighed for selv på nuværende tidspunkt at vise dig statsministerposten værdig, og med en vis ære i behold at redde dig ud af den mudrede og underfundige sag om traktat, EU og Islam.
Venlig hilsen -
Sign. Jørgen D. Grønbæk
Lusk
Så sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (AFR) endelig det, som
han hele tiden har kunnet sige, men som han af "taktiske grunde" har snakket udenom i valgkampen:
Ingen afstemning om EU-traktaten.
Dermed bekræfter han atter, at hans pludselige krav om valg "for at
få renset luften" var bluff for at undgå debat om traktaten.
Vi er dog ikke dummere, end at vi kan se, at det har hele tiden været
AFRs plan og mål med fortielsen at tvinge EU's traktat og dermed
EU-diktatur igennem. Med meddelelsen i går bærer han det selv frem på et sølvfad.
Kammeradvokatens konklusion, at der ikke er tale om afgivelse af
suverænitet smager modbydeligt af "bestilt arbejde" med et på forhånd givet resultat.
Diktatet, om ikke at afholde folkeafstemning, afslutter mere end 150
års demokrati i Danmark. Ved en afstemning kunne vi have stemt os fri for EU's diktatur og dens fremme af Islam. Nu har AFR vist sig som diktator, der ikke undser sig for med alle midler at føre sin vilje igennem.
Vi alene vide!
AFR er valgt på demokratisk vis, men han misbruger den magt, der er
ham givet, og han fører Danmark og måske hele Europa ud i den dybeste elendighed. Vi har allerede set elendigheden i Bosnien, Herzegovina og
Kosovo - og resten af Europa følger efter skridt for skridt.
AFR har hele tiden haft skjult dagsorden. Hans øjne og kropssprog har
afsløret det, hver gang han var på TV. Han har åbenbart studeret Koranens og Muhammeds lære: taqya = forstillelse med princippet "den kloge narrer den mindre kloge". Er det en ny måde at være stueren på?
Det er lusk!
Tilliden er brudt, og almindelig anstændighed byder AFR at gå!
Den 12.12.2007
Jørgen D. Grønbæk
(sendt til 25 lokalaviser + Kr.D. + Politiken + Ekstra Bladet)
Interne anliggender?
Nomosblog skriver om de tre skandinaviske majestæters jule-nytårstaler og slutter med et suk ”Stakkels nordmænd og stakkels svenskere.” (...)
”Jeg ved godt, det ikke tilkommer en dansker at blande sig i andre landes interne anliggender. Jeg vil indskrænke mig til at sige, at var det mit statsoverhoved, der sagde noget lignende, så blev jeg republikaner den dag i dag.”
Jamen, spørgsmålet er, om det alene er ”interne anliggender”? Ifølge nordiske konvention kan vi nordboere bosætte os og arbejde i hvilket som helst af de fem nordiske riger. Indvandrere styrter ind i Sverige i stor mængde og opnår hurtigt statsborgerskab, hvorefter de kan udnytte den nordiske konvention, så vist har det betydning også for os, hvad statsmagten foretager sig i Norge og Sverige.
Nomosblog: http://nomosdk.blogspot.com/2008/01/hvad-nytrstaler-kan-fortlle.html
”Jeg ved godt, det ikke tilkommer en dansker at blande sig i andre landes interne anliggender. Jeg vil indskrænke mig til at sige, at var det mit statsoverhoved, der sagde noget lignende, så blev jeg republikaner den dag i dag.”
Jamen, spørgsmålet er, om det alene er ”interne anliggender”? Ifølge nordiske konvention kan vi nordboere bosætte os og arbejde i hvilket som helst af de fem nordiske riger. Indvandrere styrter ind i Sverige i stor mængde og opnår hurtigt statsborgerskab, hvorefter de kan udnytte den nordiske konvention, så vist har det betydning også for os, hvad statsmagten foretager sig i Norge og Sverige.
Nomosblog: http://nomosdk.blogspot.com/2008/01/hvad-nytrstaler-kan-fortlle.html
januar 01, 2008
Svenska kungens jultal
Mange svenskere undrer sig med god grund over den svenske konges juletale. Her er den. Jeg har ikke oversat den, da det burde være unødvendigt:
Kung Carl XVI Gustafs jultal 2007
Kära svens
kar hemma och utomlands. Jag vill tillönska er alla en god fortsättning på julen.
Några av er som lyssnar har kanske deltagit i julottan eller julmässan och påmints om julens budskap, om Jesus som föddes för att rädda världen. Därmed tändes ett hopp om en bättre värld där alla människor skulle leva i fred och frihet.
Gemensamt för världens stora religioner är just detta hopp om en bättre tillvaro för livet på jorden. Min önskan denna juldag är att vi alla, oavsett vilken kulturkrets och religion vi tillhör skulle kunna ta fasta på förhoppningen om en bättre värld och en tryggare framtid för kommande generationer.
Alla människor har behov av att få tro på en ny morgondag. Ständigt uppstår konflikter mellan människor och mellan länder. Vi verkar ha svårt att leva tillsammans på denna vår enda jord.
Det måste finnas ett sätt att leva sida vid sida i ömsesidig respekt för varandras olikheter. Denna vision bör vi försöka hålla levande.
Under året som gått har Drottningen och jag på våra resor och besök träffat många människor som förmedlat ett sådant hopp. Låt mig berätta om några av de här resorna.
Nyligen hälsade vi på i en ungdomsgård i Hammarkullen. Det är en av de stadsdelar i Göteborg som, ja, ibland betecknas som ett problemområde. För oss blev det ett inspirerande besök. De ungdomar vi träffade där fick oss att känna tillit till en bättre morgondag. De tände just ett sådant hopp som jag talar om.
”Vi ungdomar kan förändra samhället”, sa en av dem. ”Men man måste börja med sig själv. Sedan kan man förändra världen”.
Han berättade om hur ledarna på ungdomsgården hade fått honom att hålla sig borta från droger och kriminalitet. ”Ledarna har varit som extra föräldrar för mig. Kompisarna har varit syskon. Ungdomsgården har varit mitt andra hem. Jag tror jag lärt mig förstå andra – att bli mer tolerant och ödmjuk”, sa pojken.
Vi mötte många unga människor i Hammarkullen som ville något, som ville göra något av sina liv, som ville hjälpa andra att få rätsida på sina. De eller deras föräldrar var alla födda i något annat land. Nu är Sverige deras hemland.
Invånarna där och på många andra håll runt om i Sverige kommer från alla världens hörn. Många olika språk surrar i luften. Kulturer och sedvänjor blandas i skolor och på arbetsplatser.
Så ser det ut i Sverige idag och på många håll i vår globaliserade värld. Det är ett nytt Sverige. Unga människor med rötter i andra kulturer sätter Sverige på kartan i musikstilar, sportgrenar, affärsidéer som inte fanns när jag var yngre.
I alla århundraden har Sverige utvecklats genom invandring. Vallonerna, som på 1600-talet byggde upp många av våra bruk och därmed präglade vår tidiga industri är ett exempel. Ett annat är inflödet av konstnärliga talanger från framförallt Frankrike på 1700-talet.
Ibland blir vi ängsliga av förändringar men jag ser förändringar som en spegling av den värld vi lever i. Att välkomna förändringen och låta blandningen av kulturer och erfarenheter berika våra liv och vår samhällsgemenskap är vår enda väg framåt.
Ungdomarna i Hammarkullen, Rosengård, Tensta och många, många andra samhällen, hjälper oss att hålla hoppet om en bättre morgondag levande.
Jag hade länge haft en dröm om att skapa en fond för att uppmuntra och stötta ungdomar med ledarskap. På min 60-årsdag fick jag den gåva som Sveriges scouter och många av er som lyssnar bidrog till. Det gläder mig oerhört att kunna stödja unga människor som är beredda att ta ansvar i föreningar, förvaltningar och näringsliv. Vi måste uppmärksamma och lyfta dem som vill arbeta för ökad förståelse mellan människor och för samarbete över alla gränser.
Under det senaste året har klimatfrågan hamnat högst på dagordningen när världens ledare möts. Och här har Sverige haft en pådrivande roll. Många har i årtionden sökt skapa opinion för större aktsamhet om luft och vatten och för en bättre ekologisk balans. Nu, när naturkatastrofer och extrema väderomslag verkar öka, kan vi inte blunda längre. Nu när fler och fler forskare lagt fram klara belägg för att polarisen smälter och floderna torkar ut, måste vi förstå att något håller på att ske med vår jord.
Dessbättre diskuteras nu kraftfulla motåtgärder. Överenskommelsen som träffades på Bali för bara några dagar sedan måste ses som ett framsteg. Den har lagt en grund för gemensamma beslut om konkreta åtgärder när världens ledare möts igen i Köpenhamn år 2009. Sverige spelar en aktiv roll för att i samarbete med länder få fram sådana beslut som motverkar den globala uppvärmningen.
Vi kan alla hjälpa till genom att bland våra egna arbetskamrater, vänner och bekanta skapa förståelse för det arbetet. Det är, vad ska jag säga, vår moraliska skyldighet att hjälpa till. Och det är en förutsättning för att vi skall kunna undvika nya katastrofer som påverkar vårt eget liv och vår egen vardag. Vi, i den rika delen av världen, måste känna ett särskilt stort ansvar om de globala hoten mot våra gemensamma livsvillkor ska kunna undanröjas.
Det finns ett uttryck som säger att ingen kan göra allt men alla kan göra något. I den insikten ligger räddningen för vår värld. Det gäller inom så gott som alla områden. Ett exempel jag gärna vill lyfta fram i detta sammanhang är den unge Anton Abele, pojken som startade en stor kampanj mot våld i skolan och på offentliga platser. Han fick nog när en 16-åring misshandlades svårt under dramatiska former i Stockholm tidigare i höstas. Uppslutningen kring Antons upprop visar att vi alla har fått nog. Vi måste sätta stopp för de utbredda gängbråken och grymma våldet i skolorna. Om någon gång, så ska begreppet noll-tolerans krävas.
Impulserna och lärdomarna har blivit många under året som gått. Inte minst har detta gällt under Drottningens och mina Statsbesök utomlands: i Japan, Danmark och Österrike. I Sverige har Drottningen och jag mottagit statscheferna från Kina, Brasilien och Bulgarien. Men vi har, som sagt, också rest mycket i Sverige.
Eftersom jag är djupt engagerad i energifrågor, inte minst gällande vilken slags bränsle vi bör använda för våra bilar, reste Drottningen och jag till Örnsköldsvik för att titta på ett projekt som går ut på att använda cellulosa för produktion av etanol. Satsningen på 2:a generationens bränsle sker i samarbete mellan forskare, skogs- och bilindustrin. Den slutliga lösningen lär låta vänta på sig, men det är spännande och inger förtroende att se hur arbetet med att hitta miljövänligare bränsle för bilar tar stora steg framåt.
Det är naturligtvis summan av de många små stegen och de otaliga besluten i vardagen, som sammanlagt avgör hur framtiden blir. Det är nu, de närmaste åren, vi avgör om vi kan överlämna en bättre värld till våra barn och barnbarn. Längre fram kan det kanske vara för sent. Det är vi som har framtiden i våra händer. Var och en kan påverka utvecklingen.
Jag känner att tillsammans och med ny kunskap ligger en spännande värld framför oss. Låt oss hjälpas åt att skapa en bättre morgondag. Det är min högsta önskan inför det nya året.
Nu hoppas jag att Ni får ytterligare några väl förtjänta vilodagar innan vi tar det första steget in i framtiden.
Min familj och jag önskar Er alla ett Gott Nytt År 2008!
Kommentar fra Kenneth Sandberg
Kungsord
En spontan reflexion efter att ha hört kungens jultal - först år 2006 och sedan år 2007 - blir ju: i vilken utsträckning rör det sig om hans egna ord, som individ?
I en konstitutionell monarki är det ju inte meningen att kungen skall driva någon egen politisk linje, men här tycks det ha slagit över åt andra hållet: han föreläggs att läsa upp tal som blir dubbelt kränkande: dels mot hans egen person, dels mot svenska folket.
Etc.…..
Kung Carl XVI Gustafs jultal 2007
Kära svens
kar hemma och utomlands. Jag vill tillönska er alla en god fortsättning på julen.Några av er som lyssnar har kanske deltagit i julottan eller julmässan och påmints om julens budskap, om Jesus som föddes för att rädda världen. Därmed tändes ett hopp om en bättre värld där alla människor skulle leva i fred och frihet.
Gemensamt för världens stora religioner är just detta hopp om en bättre tillvaro för livet på jorden. Min önskan denna juldag är att vi alla, oavsett vilken kulturkrets och religion vi tillhör skulle kunna ta fasta på förhoppningen om en bättre värld och en tryggare framtid för kommande generationer.
Alla människor har behov av att få tro på en ny morgondag. Ständigt uppstår konflikter mellan människor och mellan länder. Vi verkar ha svårt att leva tillsammans på denna vår enda jord.
Det måste finnas ett sätt att leva sida vid sida i ömsesidig respekt för varandras olikheter. Denna vision bör vi försöka hålla levande.
Under året som gått har Drottningen och jag på våra resor och besök träffat många människor som förmedlat ett sådant hopp. Låt mig berätta om några av de här resorna.
Nyligen hälsade vi på i en ungdomsgård i Hammarkullen. Det är en av de stadsdelar i Göteborg som, ja, ibland betecknas som ett problemområde. För oss blev det ett inspirerande besök. De ungdomar vi träffade där fick oss att känna tillit till en bättre morgondag. De tände just ett sådant hopp som jag talar om.
”Vi ungdomar kan förändra samhället”, sa en av dem. ”Men man måste börja med sig själv. Sedan kan man förändra världen”.
Han berättade om hur ledarna på ungdomsgården hade fått honom att hålla sig borta från droger och kriminalitet. ”Ledarna har varit som extra föräldrar för mig. Kompisarna har varit syskon. Ungdomsgården har varit mitt andra hem. Jag tror jag lärt mig förstå andra – att bli mer tolerant och ödmjuk”, sa pojken.
Vi mötte många unga människor i Hammarkullen som ville något, som ville göra något av sina liv, som ville hjälpa andra att få rätsida på sina. De eller deras föräldrar var alla födda i något annat land. Nu är Sverige deras hemland.
Invånarna där och på många andra håll runt om i Sverige kommer från alla världens hörn. Många olika språk surrar i luften. Kulturer och sedvänjor blandas i skolor och på arbetsplatser.
Så ser det ut i Sverige idag och på många håll i vår globaliserade värld. Det är ett nytt Sverige. Unga människor med rötter i andra kulturer sätter Sverige på kartan i musikstilar, sportgrenar, affärsidéer som inte fanns när jag var yngre.
I alla århundraden har Sverige utvecklats genom invandring. Vallonerna, som på 1600-talet byggde upp många av våra bruk och därmed präglade vår tidiga industri är ett exempel. Ett annat är inflödet av konstnärliga talanger från framförallt Frankrike på 1700-talet.
Ibland blir vi ängsliga av förändringar men jag ser förändringar som en spegling av den värld vi lever i. Att välkomna förändringen och låta blandningen av kulturer och erfarenheter berika våra liv och vår samhällsgemenskap är vår enda väg framåt.
Ungdomarna i Hammarkullen, Rosengård, Tensta och många, många andra samhällen, hjälper oss att hålla hoppet om en bättre morgondag levande.
Jag hade länge haft en dröm om att skapa en fond för att uppmuntra och stötta ungdomar med ledarskap. På min 60-årsdag fick jag den gåva som Sveriges scouter och många av er som lyssnar bidrog till. Det gläder mig oerhört att kunna stödja unga människor som är beredda att ta ansvar i föreningar, förvaltningar och näringsliv. Vi måste uppmärksamma och lyfta dem som vill arbeta för ökad förståelse mellan människor och för samarbete över alla gränser.
Under det senaste året har klimatfrågan hamnat högst på dagordningen när världens ledare möts. Och här har Sverige haft en pådrivande roll. Många har i årtionden sökt skapa opinion för större aktsamhet om luft och vatten och för en bättre ekologisk balans. Nu, när naturkatastrofer och extrema väderomslag verkar öka, kan vi inte blunda längre. Nu när fler och fler forskare lagt fram klara belägg för att polarisen smälter och floderna torkar ut, måste vi förstå att något håller på att ske med vår jord.
Dessbättre diskuteras nu kraftfulla motåtgärder. Överenskommelsen som träffades på Bali för bara några dagar sedan måste ses som ett framsteg. Den har lagt en grund för gemensamma beslut om konkreta åtgärder när världens ledare möts igen i Köpenhamn år 2009. Sverige spelar en aktiv roll för att i samarbete med länder få fram sådana beslut som motverkar den globala uppvärmningen.
Vi kan alla hjälpa till genom att bland våra egna arbetskamrater, vänner och bekanta skapa förståelse för det arbetet. Det är, vad ska jag säga, vår moraliska skyldighet att hjälpa till. Och det är en förutsättning för att vi skall kunna undvika nya katastrofer som påverkar vårt eget liv och vår egen vardag. Vi, i den rika delen av världen, måste känna ett särskilt stort ansvar om de globala hoten mot våra gemensamma livsvillkor ska kunna undanröjas.
Det finns ett uttryck som säger att ingen kan göra allt men alla kan göra något. I den insikten ligger räddningen för vår värld. Det gäller inom så gott som alla områden. Ett exempel jag gärna vill lyfta fram i detta sammanhang är den unge Anton Abele, pojken som startade en stor kampanj mot våld i skolan och på offentliga platser. Han fick nog när en 16-åring misshandlades svårt under dramatiska former i Stockholm tidigare i höstas. Uppslutningen kring Antons upprop visar att vi alla har fått nog. Vi måste sätta stopp för de utbredda gängbråken och grymma våldet i skolorna. Om någon gång, så ska begreppet noll-tolerans krävas.
Impulserna och lärdomarna har blivit många under året som gått. Inte minst har detta gällt under Drottningens och mina Statsbesök utomlands: i Japan, Danmark och Österrike. I Sverige har Drottningen och jag mottagit statscheferna från Kina, Brasilien och Bulgarien. Men vi har, som sagt, också rest mycket i Sverige.
Eftersom jag är djupt engagerad i energifrågor, inte minst gällande vilken slags bränsle vi bör använda för våra bilar, reste Drottningen och jag till Örnsköldsvik för att titta på ett projekt som går ut på att använda cellulosa för produktion av etanol. Satsningen på 2:a generationens bränsle sker i samarbete mellan forskare, skogs- och bilindustrin. Den slutliga lösningen lär låta vänta på sig, men det är spännande och inger förtroende att se hur arbetet med att hitta miljövänligare bränsle för bilar tar stora steg framåt.
Det är naturligtvis summan av de många små stegen och de otaliga besluten i vardagen, som sammanlagt avgör hur framtiden blir. Det är nu, de närmaste åren, vi avgör om vi kan överlämna en bättre värld till våra barn och barnbarn. Längre fram kan det kanske vara för sent. Det är vi som har framtiden i våra händer. Var och en kan påverka utvecklingen.
Jag känner att tillsammans och med ny kunskap ligger en spännande värld framför oss. Låt oss hjälpas åt att skapa en bättre morgondag. Det är min högsta önskan inför det nya året.
Nu hoppas jag att Ni får ytterligare några väl förtjänta vilodagar innan vi tar det första steget in i framtiden.
Min familj och jag önskar Er alla ett Gott Nytt År 2008!
Kommentar fra Kenneth Sandberg
Kungsord
En spontan reflexion efter att ha hört kungens jultal - först år 2006 och sedan år 2007 - blir ju: i vilken utsträckning rör det sig om hans egna ord, som individ?
I en konstitutionell monarki är det ju inte meningen att kungen skall driva någon egen politisk linje, men här tycks det ha slagit över åt andra hållet: han föreläggs att läsa upp tal som blir dubbelt kränkande: dels mot hans egen person, dels mot svenska folket.
Etc.…..
Abdul finder det i orden!
I brygger Carl Jacobsens Jesuskirke i Valby er der en frise i koret, der forestiller martyrere. Kristne naturligvis, d.v.s. mennesker,
der på grund af deres tro, har lidt døden, hvilket er noget ganske andet end de muhammedanere, som har valgt at dræbe sig selv for at tage så og så mange med sig i døden!
Den første kristne martyr var sankt Stefan. Han var en græsk jøde, som i Jerusalem gik apostlene til hånde med at uddele mad til de fattige og lignende. Men derved pådrog han sig andre jøders vrede, og de smed ham ud af byen og stenede ham.
Vi har i moderne tid måttet høre meget om stening – hovedsagelig af kvinder, som med r
ette eller urette bliver beskyldt for utroskab og dermed i henhold til den brutale islamiske sharialov er hjemfalden til denne barbariske tortur. Det er et underholdende skuespil for folket, hvor alle kan deltage. Stenene må ikke være for små, men heller ikke for store for ikke at dræbe med det samme. Steningen skal være langsom og pinefuld. Bødlen har derfor gerne lagt en portion sten ud i den rette størrelse. Kvinderne er gravet halvt ned og bagbundne, så de ikke kan røre sig. Undertiden er de hyldet i hvide lagner, som så bliver rødere og rødere, som blodet flyder. 
Denne form for underholdning sætter den danskfødte imam Abdul Wahid Petersen mærkelig nok pris på, for han finder stening i orden. Han går dermed ikke bare ind for dødsstraf, men også for tortur.
der på grund af deres tro, har lidt døden, hvilket er noget ganske andet end de muhammedanere, som har valgt at dræbe sig selv for at tage så og så mange med sig i døden!Den første kristne martyr var sankt Stefan. Han var en græsk jøde, som i Jerusalem gik apostlene til hånde med at uddele mad til de fattige og lignende. Men derved pådrog han sig andre jøders vrede, og de smed ham ud af byen og stenede ham.
Vi har i moderne tid måttet høre meget om stening – hovedsagelig af kvinder, som med r
ette eller urette bliver beskyldt for utroskab og dermed i henhold til den brutale islamiske sharialov er hjemfalden til denne barbariske tortur. Det er et underholdende skuespil for folket, hvor alle kan deltage. Stenene må ikke være for små, men heller ikke for store for ikke at dræbe med det samme. Steningen skal være langsom og pinefuld. Bødlen har derfor gerne lagt en portion sten ud i den rette størrelse. Kvinderne er gravet halvt ned og bagbundne, så de ikke kan røre sig. Undertiden er de hyldet i hvide lagner, som så bliver rødere og rødere, som blodet flyder. 
Denne form for underholdning sætter den danskfødte imam Abdul Wahid Petersen mærkelig nok pris på, for han finder stening i orden. Han går dermed ikke bare ind for dødsstraf, men også for tortur.
Ett ögonblick i själva invandrerverket
En modig person afslørede for mange år siden forholdene inden for
indvandrersektoren i Sverige i bogen "Ögonblick i själva Verket" og hvordan man ødslede skatteborgernes penge væk. Her er en tegning fra bogen.
december 15, 2007
- De har en god del af skylden
En meget afholdt universitetslektor i Örebro, Fuat Deniz, blev tirsdag 11/12 i mørkningen myrdet uden for universitetets gymnastiksal. Han fik på muhammedansk vis halsens blodåre skåret over. Selvom et par studenter på hans råb om hjælp kom styrtende til, lykkedes det dem ikke at få standset blodstrømmen. Morderen forsvandt.
Lærerens brøde var, at han var assyrier af fødsel og kristen, forskede i assyriers og syrianernes historie og var meget engageret i, hvordan minoriteter havde det i de islamiske lande. Han har skrevet flere artikler om disse problemer, bl.a. i den af mig så ofte nævnte avis, Værlden idag (den eneste i Sverige som tør, hvor andre tier). Han havde bl.a. krævet, at Tyrkiets massakre på armenierne (herunder også en del assyrier) blev erkendt som folkemord.
Hans gode ven, journalist Nuri Kino, er rystet. Han fortæller, hvordan Fuat Deniz var et forbillede for asyrier både i Sverige og i Mellemøsten. Deniz opmuntrede ungdommen til at søge mere uddannelse og han kæmpede for kristnes og andre ikke-muslimske gruppers rettigheder.
Fuat Deniz er med sin død værdig til den urgamle kristne betegnelse: martyr.
Kilde: Världen idag och Nerikes Allehanda
Nu er de der allesammen: Sveriges massemedier, radio, TV, DN, Svenska Dagbladet, Dagen, Kyrkans Tidning etc., etc. etc. og politikerne...
Gud ved, om de nogensinde indser, at de har en god del af skylden for den ulykkelige udvikling med den politik, de fører!
december 12, 2007
Selvom jeg ikke kan se julekalenderen forstår jeg fra blogger-side, at programlederen Peter Gren Larsen lægger an på sådanne liderlige ord, som man tidligere fandt på snuskede vægge på tarvelige lokummer.
Der er nogle drenge, der aldrig kommer over deres pubertet.
Kritikken mod julekalenderens ordvalg kommer sikkert fra gamle snerper, der ikke har fulgt med i landets kulturelle udvikling:
68´erne sørgede for enorme fremskridt i børnekulturen.
En programmeret udvikling ledet af 68´er-idoler og bevidst styret uden om forældregenerationen gennem pædagoger, lærere og forfattere. Borgens Forlag krævede f.ex. børnebøger fyldt med liderligt sprog og handling
BUPL-pædagoger indrettede ”bollerum” i børnehaver, og man lavede nye spændende texter til de gamle, elskede børnesange. Børneteatre underholdt med samlejescener eller rimerier som f.ex. ”Bim, Bam, Busse, min mor har en Kusse, min far har en aflang på længde med en flagstand”. Versets forfatter Hans Hansen blev formand for forfatterforeningen! Andre idoler ansattes i massemedier eller ministerier.
Jo, vi har nået et højt kulturelt stade: det, der nu skrives og tegnes på tarvelige lokummer er lige så fint i kanten som de bedste børnebøger fra Borgen eller TV´s julekalender.
Her nedenfor findes illustrationer fra 68´ernes kulturelle indsats:
Der er nogle drenge, der aldrig kommer over deres pubertet.
Kritikken mod julekalenderens ordvalg kommer sikkert fra gamle snerper, der ikke har fulgt med i landets kulturelle udvikling:
68´erne sørgede for enorme fremskridt i børnekulturen.
En programmeret udvikling ledet af 68´er-idoler og bevidst styret uden om forældregenerationen gennem pædagoger, lærere og forfattere. Borgens Forlag krævede f.ex. børnebøger fyldt med liderligt sprog og handling
BUPL-pædagoger indrettede ”bollerum” i børnehaver, og man lavede nye spændende texter til de gamle, elskede børnesange. Børneteatre underholdt med samlejescener eller rimerier som f.ex. ”Bim, Bam, Busse, min mor har en Kusse, min far har en aflang på længde med en flagstand”. Versets forfatter Hans Hansen blev formand for forfatterforeningen! Andre idoler ansattes i massemedier eller ministerier.
Jo, vi har nået et højt kulturelt stade: det, der nu skrives og tegnes på tarvelige lokummer er lige så fint i kanten som de bedste børnebøger fra Borgen eller TV´s julekalender.
Her nedenfor findes illustrationer fra 68´ernes kulturelle indsats:
Plakat fra børnebiblioteket,
tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne.
Et mærkeligt hus!
Der er ikke een, der ser fjernsyn.
Børneteater
Baggårdsteatrets plakat fra stykket
"Ska´ vi komme sammen?"
december 11, 2007
Tvangstanker
TV havde sidste uge en udsendelse om tvangstanker, åbenbart et ganske alvorligt psykisk problem, som ikke kan sammenlignes med de idéer, man kunne have som barn: at man skulle træde på fortovets mellemrum mellem fliserne eller at man havde et vist ritual, når man så en mand med stråhat. Når man havde set 100 stråhatte kunne et og andet ønske gå i opfyldelse.
Mon ikke disse ritualer med at kaste sig ned på alle fire 5 gange i døgnet og gøre de samme besværgende bevægelser under mumlen hænger sammen med tvangstanker?
Hvilke ulykker sker der en, hvis man ikke gør det?
Mon ikke disse ritualer med at kaste sig ned på alle fire 5 gange i døgnet og gøre de samme besværgende bevægelser under mumlen hænger sammen med tvangstanker?
Hvilke ulykker sker der en, hvis man ikke gør det?
Abonner på:
Opslag (Atom)