august 07, 2015

Obamas atomaftale



Noget af det mest tankevækkende i Præsident Obamas foreslåede atomaftale med Iran, er den positive måde, den er blevet modtaget af den yderste venstrefløj. Her i Danmark har rød blok effektivt sat en stopper for udviklingen af alle former forkernekraft, både fredelige og ikke fredelige. Men mærkeligt nok er Irans krigeriske atomaspirationer helt okay. Hvorfor? Tankegangen i denne tilsyneladende tilhimmelskrigende selvmodsigelse må være åbenbar for alle - undtagen for de rødeselv.
Kort fortalt vil et stærkt atombevæbnet Iran  være en trussel mod Israel. Og det ændrer alt. Nu er det pludselig ikke længere smukke pacifistiske princippe  om en fredelig atomfri verden, der er i højsædet, men de rødes ældgamle pubertære had til den vestlige verden. En verden som Israel er vigtig del af. Og dette had trumfer alt.
”Det er kun Enhedslisten, der er glad for atomaftalen”, sagde Naser Khader i Deadline. Han spøgte. Men han ramte plet.


Geoffrey Cain



Spydpigens kommentar til ovenstående
Jeg er af samme opfattelse. Det er jo fuldkommen i tråd med den kolde krigs venstrevredne angreb på atomkraft i Vesten, men accept af den i de kommunistiske lande. Her er et tilbagekik til 1977:

.

OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

I tidsskriftet Aktion nr. 3.1977 citeredes deres spørgsmål til almenheden: Er du tryg ved Atomkraft? - men dèr lød "svaret": Er du tryg ved OOA ? og så opremsedes en bunke navne fra "Komitèen for OOA", som skulde overbevise om OOA's reelle hensigter, hvoraf en del var velkendt som røde eller med i den kommunistiske celledannelse "Mentalhugiejnen", som netop dengang var blevet afsløret, bla. gennem statsrevisoratet.

Fortsættelse:



I tidsskriftet AKTION nr. 7.1977  kom nedenstående artikel:

Røde Øje A/S

OOA* gik i efteråret 1976 varmt ind for dannelse af "Røde Øje A/S", der skulde være det økonomiske grundlag for et filmprojekt. Med filmen "Hvem myrder hvem?" vilde man tage "et vigtigt kulturpolitisk skridt, som kan åbne nye kanaler for samfundskritisk virksomhed".

Oplægget til oprettelsen af A/S Røde Øje gør rede for, hvordan en kriminalfilm i farver vil få fat i et bredt publikum i landets biografer og samtidigt være "et led i en ny socialistisk kilturpolitik".

Hverken i aktieselskabets navn eller i oplægget lægges der skjul på, at man ikke bygger på et "tværpolitisk standpunkt". Man "arbejder på et klart markeret politisk grundlag", hedder det.               Dette er for så vidt ærlig snak, som man bekender kulør. Men er videnskab, forskning og forsøg på løsning af (atom-)forureningsproblemer ikke for store og dybt alvorlige sager til at kastes på scenen som bytte for politiske gruppeteatres kankan eller filmstrimlers røde focus-øje?

Skulde der bag dette projekt være nogen hæderlig idealist, der ønsker at kæmpe med rene våben imod forurening, så bør han/hun se sig omkring i vennekredsen, thi det borger ikke for kvaliteten at have bl.a. nedenstående hygiejnikere med i gruppen:

Tine Btryld
Peter Ege
Frits Schjøtt
Nils Vest,
J. Vedel Petersen

Røde Øje A/S har hjemsted i Gentofte Kommune, hvor arkitektstuderende Li Vilstrup står for selskabet. Hun bor i kollektiv på Kragevej 4 i Hellerup. Her bor også Asger Boertmann fra FOLA (=støtteforeningen for røde BUPL), detr var folketingskandidat for Venstresocialisterne ved valget i 1975.

Hæderlig oplysning får man ikke ved at give den brede befolknings biografgængere og TV-kikkere røde brilleglas på, men ved at pudse de klare glas fri for manipulationsforureningens tåge.

Tidsskriftet AKTION nr. 7.1977.