"Derfor blev de som de blev"

For nogle uger siden, hørte vi, at den store børnebogspris til minde om Astrid Lindgren i år gik til hollænderen Guus Kuijer, som den 28 maj vil få overrakt prisens 5 milioner svenske kr. i Stockholms Koncerthus den 28. maj. Forhåbentlig er hans bøger i trit med Astrid Lindgren og forældrenes ønsker.
I 70`erne forsøgte venstrefløjsfolk at rakke ned på Astrid Lindgren og andre ikke-kommunist-venlige børneforfattere og -tegnere og hævdede, at sådan litteratur kun kunde sælges med megen reklame. Deres børnebøger derimod. Det var sagen! I en halv snes år foregik der en ihærdig pædagogpropaganda og indoktrinering af de værgeløse børn, men trods alle anslag og uvidende forældre elsker børn og voksne stadig Astrid Lindgren og hendes verden. For mange er det det tabte paradis fra før krigen, da alt var anderledes. “Erindringen er det eneste Paradis, som vi ikke kan fordrives fra” (H. Schaper). Det til trods skal man ikke underkende de negative indput og følger, som indoktrineringen gav. Her følger en lille serie om mål, metoder og materialer.


"Derfor blev vi som vi blev" (forfatter Kalle Lind)

Alle mennesker ved, at opdragelse er vigtig ikke bare for børnenes egen skyld, men også for samfundets, men i og med sidste krig blev mødrene i vor industrialiserede verden engageret i andre opgaver. Den gamle tanke om, at det NU skulde værer slut med alle krige, havde for Guderne ved hvilken gang, vist sig umulig. Man kunde ikke nøjes med at skabe et nyt folkeforbund o.l.  Nej, man måtte gå endnu videre og skabe et nyt menneske med et nyt menneskesind.
En berusende tanke, som skyldtes psykiatere som Brock Chisholm og John Rawlings Rees M.D.
          
Deres nye opdragelse krævede “experter”. Det passede godt ind i samfundssystemet, hvor industri og erhverv lagde beslag på børnenes mødre, så børnene måtte slå tiden ihjel i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Børneexperterne var fortryllet af de nye tanker og deres egen vigtige position i samfundet.

I Sovjetunionen - som i andre diktatur stater - var man vant til kollektiv indoktrinering af børnene. Vort hjemlige studenteroprør i 1968 blev startsignal til den mest intensive politiserende propaganda, man kunde tænke sig, rettet mod børn fra vuggestue til gymnasiet af kommunistbegejstrede “experter”! Det var stort set ligedan i Sverige.

Forfatter, Kalle Lind, der som barn i en børnehave i Lund oplevede denne periodes værste malstrøm, har kikket tilbage på den indoktrinering, han var udsat for i datidens "proggiga barnböcker" (provokerende børnebøger). "Innehållet var sjukt och perverst, men uppfattades den gången som "normalt" af de kyndige experter og deres medløbere, skriver Lind og fratager dem således en (eventuel) dårlig samvittighed. Men selvfølgelig har disse "experter", der skulde bevidstgøre børnene om samfundet og dets indretning, selv været fuldt ud bevidste om, hvad de gjorde mod andres dem tillidsfuldt betroede børn og deres uvidende forældre. Var børn tidligere ligeså stillle og ubemærket blevet indoktrineret med “Gud, konge og fædreland”, så gjaldt det nu at få indarbejdet “de kommunistiske langtidsmål” i børnene.
I Sverige skrev Frances Vestin utilsløret en "Handbok i barnindoktrinering". Hun vilde være med til at skabe det nye menneske og i forlængelse heraf det nye samfund.


Fortsættes!

Armeniernes mindedag

I den sidste uge af april har kristne armeniere, spredt over kloden, søgt sammen til en mindestund om de frygtelige massakre, som tyrkerne udsatte dem for i ly af første verdenskrig. I Danmark havde den unge armenske ambassade, som blev oprettet i november, i samarbejde med den dansk-armenske Forening lagt sig i selen med et storartet arrangement. Med bus fra Hellerup kørte man over til Odder, til landsbyen Gylling, hvor Karen Jeppe kom til verden og har en mindesten samt sin egen bænk, hvor man kan sidde og tænke efter. Karen Jeppe havde for sig, at hun havde et særligt kald fra Gud, og det holdt hun fast ved, selvom den lokale præst var skeptisk. Hun havde hjertet på rette sted og blev armeniernes gode fe, som langs hungermarchens rute forsøgte at redde så mange, som reddes kunde. Hun lykkedes at samle en masse børn i børnehjem, bl.a. i «Fuglereden».

I den fuldsatte Gylling Kirke holdt den armenske ambassadør en tale i dagens anledning, og der afholdtes en meget stemningsfuld dansk-armensk gudstjeneste, man besøgte det fyldige lokalarkiv, der kunde vise billeder, bøger og erindringer om Karen Jeppe og hendes indsats.

Siden samledes alle om et fælles måltid med spændende prøver på armenske retter, som afsluttedes med en overdådig fremvisning af, hvad man formåede i kage og bagværk.

Og så gik det hjemad igen med erindring om en fantastisk udflugt, fuld af indtryk af et meget åbent, varmhjertet og kultiveret folk, som - på baggrund af deres folks brutale pinsler - bar på en dybfølt tak til Vorherre og en inderlig glæde over at have overlevet.

PS Da jeg er på rejsende fod, kan jeg ikke sætte billeder ind i dette indlæg, men må vente til siden, hvor jeg nok også kan supplere med detailler.

Men der findes omtale og billeder fra den tyrkiske massakre på ældre indlæg her i Spydpigens blog, hvis man søger i arkivet.

Gertrud

Folkemordet på armenierne

Nu på lørdag den 28. april vil man i Gylling ved Odder mindes Karen Jeppe, som under tyrkiets frygtlige massakre på de kristne medborgere gjorde en fantastisk indsats for at redde børn og voksne. 

Derfor repeterer Spydpigen et gammelt indlæg fra 2007. Flere indlæg med billeder findes her på bloggen. Find dem i arkivet. Kristenforfølgelser har taget til gennem de senere år. Kirker ødelægges og kristne fordrives eller myrdes.

MARTS 19, 2007

Folkemordet på armenierne

Tyrkiet har aldrig villet anerkende folkemordet 1915.

For et halvt år siden, nøjere sagt den 19. oktober 2006 fandt man en massegrav ved landsbyen Xirabebaba (på tyrkisk kaldet Kuru), da man skulle begrave en afdød. Massegraven ligger ved siden af en grotte, som har været lukket siden 1915. Landsbyboerne kunne fortælle, at skeletresterne stammede fra assyrier, kaldæer, syrianere og armenier.

Den tyrkiske avis Özgür Politika tog billeder og skrev om fundet i en artikel samme dag under overskriften ”Massegrav i armenisk landsby” og offentliggjorde fotografierne. Dagen efter afspærrede tyrkisk militær området og forbød al fotografering og al anden informationssøgning på pladsen.

Professor i historie ved Södertörns Högskola i Sverige, David Gaunt, som blev interviewet af ovennævnte tyrkiske avis, har udtalt, at man efter en medicinsk undersøgelse af de jordiske rester, ville være i stand til at fastslå til hvilke af de følgende tre grupper af massemyrdede mennesker, de hørte.

Den ene gruppe omfatter 120 assyrisk-kaldæisk-syrianske og 150 armeniske mænd. De førtes ifølge arkiverne fra fængslet i Nusaybin til pladsen den 13. juni 1915 og henrettedes.
Den anden gruppe bestod af katolske armeniske kvinder som den 28 juni 1915 førtes fra landsbyen Mardin til pladsen den 28. juni 1915 og henrettedes
Den tredje gruppe bestod af børn, kvinder og mænd fra de assyrisk-kaldæisk-syrianske beboere i Nusaybin, som den 28. juni 1915 førtes til pladsen og henrettedes.

I den svenske rigsdag rejste partiet Vänstern sagen den 12. december 2006 og efter en debat med udenrigsminister Carl Bildt rejstes der krav om at nedsætte en kommission til undersøgelse af graven.

En stor del af verdens massemedier skrev om fundet af massegraven.

Den 13. december gik lederen af den tyrkiske historiske Institution, professor Yusuf Halacoglu ud med en pressemeddelelse, hvor han hævdede, at massegraven var fra romertiden. Siden meddelte han via massemedierne, at han gerne ville åbne massegraven for undersøgelse.

David Gaunt skrev midt i januar 2007 til Halacoglu, at han med en svensk delegation ville undersøge massegraven og foreslog, at det kunne gøres midt i marts.
Den 17. januar svarede Halacoglu, at han var velkommen med sin delegation, men at tidspunktet ikke passede ham.

Den 19. januar myrdedes den kendte armenske journalist, Hrant Dink, i Istanbul. Han havde kæmpet for demokrati og åben debat om det armenske folkemord.
David Gaunt lagde sagen på is indtil videre af hensyn til mordet.

Den 12. februar gik Halacoglu igen ud i pressen og indbød til undersøgelse af massegraven. Samme dag sendte David Gaunt et brev til Halacoglu og foreslog nu en undersøgelse 22.-25. april.

Da Halacoglu ikke svarede, sendte Gaunt den 26. februar et nyt brev og bad om svar, da han ellers måtte forstå det sådan at Halacoglu havde trukket sig fra sit tidligere tilbud.
Men der kom ikke noget svar.
Halacoglu har tidligere ofte gået ud i pressen og sagt til armenierne og den armenske stat, at han gerne vil indlede forskning om folkemordet, men nu er hans bluff blevet afsløret gennem korrespondancen med professor David Gaunt.

Kilde: Världen idag 19.3.07

DF: Dannebrog skal beskyttes

Det radikale mf Zenia Stampe vil skrotte flagreglerne, så man i de danske kolonihaver og andre steder kan flage somalisk, pakistansk, tyrkisk mm.  Dansk Folkeparti fremsætter derfor nu et forslag i Folketinget om at beskytte Dannebrog.

”Det kan ikke være rigtigt, at vi i dansk lov beskytter udenlandske flag, mens det er gratis at brænde danske flag....." 

Nu må dette angreb på danskheden stoppe, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti vil straks efter Påskeferien genfremsætte sit tidligere forslag fra 2006 om at forbyde afbrænding af Dannebrog. Hvad er vel mere rimeligt end at komme med det ønske op til en af årets flagdage (Langfredag den 6. april)..?” spørger Peter Skaarup.


Spydpigens kommentar: 

Selvfølgelig skal Dannebrog beskyttes mod den almene flaginvasion. der som en del af multikultiroderiet skal nedgøre den danske nation og enhver fædrelandsfølelse. Dannebrog er i verdens mylder af flag noget helt for sig selv og bruges af befolkningen både nationalt og privat som næppe i noget andet land. Det har et eget navn og er ældgammelt, faktisk det ældste kendte endnu brugte nationalflag. Legenden fortæller, hvordan det faldt ned fra himlen under slaget ved Lydanisse i Estland 1219 og gav danskerne sejren. Flaget er selvsagt en torn i øjet på islam, der - ligesom fanden - ikke tåler at se et kors.

På Frederiksborgmuseet hænger der en kopi af vort ældst kendte korsflag, som var fra Erik af Pommerns tid. Det erobreres af lybækkerne i et søslag i Øresund 1427. De hængte det op i deres Mariakirke, hvor det blev ødelagt ved bombaredmentet under sidste krig. Her er en afbildning, der viser jomfru Maria og Skt. Jacob med muslingeskallen (pilgrimstegnet fra Compostela) og videre de kongelige leoparder og Erik af Pommerns pommerske grif.

Griffen har overlevet i Malmø byvåben (nu Skånes våben), som netop skyldes kong Erik af Pommern, der - som ingen anden - så Øresunds handelsmuligheder og oprettede den givtig Øresundtold.

Våbenhandel

Saudiarabisk våbenfabrik fælder minister skrev JP

ved Thomas Heine

http://jppro.jp.dk/artikelsoegning/Displayarticle.aspx?articleID=2738085

JyllandsPosten viderebragte fornylig (30.3.2012) den rystende svenske skandalehistorie om våbenleverancer og projekt om  våbenfabrik i Saudiarabien, som førte til dern svenske forsvarsministers hurtige afgang. 

Men det er ikke første gang, at man hører om mystiske  og skandalehistorier i Sverige. Sverige og Saudiararabien har haft stort og vigtigt samarbejde i henved fire fem årtier. Der har været mange svenske arbejdere dernede, som har anlagt flyvepladser, havne og byområder. Arbejderne boede noget afsondret fra den bofaste befolkning og    

havde egne butikker o.l., altså noget lignende som vi kender det fra staterne i Østeuroppa, hvor turister og folk, der søgte helbredelse for skavanker ved de lokale kursteder ikke måtte have for stor kontakt med den lokale befolkning.

En af de virkelige kæmpemæssige projekter var bygning af grotter i bjergene. De skulde efter sigende bruges til oplagring. 

Af olie..

Projektet var så enormt og kostbart (aftalt med hjælp af Oluf Palme og den saudiske kong Fadh), at Svenskerne blev nervøse for eventuelt at blivet luret og stå tilbage som Sorteper uden afregning. Hellere afbryde og miste nogle penge end at miste dem alle. 

Firmaet kom ud af kniben og kontrakten ved hjælp af en mand på det svensk-arabiske firmakontor, som - Guderne må vide hvordan -  fik skaffet de fornødne enorme summer og ordnet sagen. Han hed Al Amoudi. 

Han vilde muligvis have kunnet leve aldeles ukendt af den brede befolkning i Sverige, hvis ikke han havde værert så uhyggelig uheldig at en mand med samme efternavn i 1994 havde villet købe et kg "rødt kviksølv" i Stockholm til en pris af 38 millioner dollars. Uheldigvis altså på et tidspunkt, hvor man havde hørt (men først senere fik bekræftet !), at våbensmugleri fra efterladte sovjetiske (militærhemmelige (?)) våbenlagre i Baltikum fandt sted med skibet Estonia. Og at den samme mand og navnebror i Stockhom blev udsat for en grov forbrydelse: nemlig en kidnapning udført af tre mænd af fremmed herkomst. En meget, meget særpræget kriminalhistorie, som stort set fortiedes af massemedierne, men som blev belyst ved retssag i Stokholms "tingsrätt" (byret) og dom over kidnapperne. 

Bloggen "Spydpigen" - www.spydet.blogspot.com - har netop fornylig omtalt denne usædvanlige kriminalsag og retssagen som fulgte efter i 5 på hinanden efterfølgende nummererede indlæg om Al Amoudi.