august 06, 2007

Selvom Danmark måtte bøje sig for de engelske krav ved fredsslutningen efter slaget på rheden og trække sig ud af det væbnede neutralitetsforbund med Rusland, fortsatte handelen.

Men også krigen ude i Europa!

Napoleon sluttede forbund med Rusland for at tvinge England i knæ. Det europæiske fastland skulle lukkes for al handel med England, og Danmark og Sverige skulle tvinges til at gå med i dette forbund.
Det blev skæbensvangert for Danmark. England ville naturligvis for alt i verden hindre Napoleon i at få fat i den dansk-norske flåde. England foreslog derfor kronprins Frederik at slutte forbund med England, men krævede samtidigt, at vor flåde skulle afleveres til England som en pant, sålænge krigen varede. Dette kunne Frederik ikke gå med til.

Kronprinsen, der opholdt sig ved den danske hær i Holsteen, aflagde København et hastigt besøg, hvor han udnævnte den 70-årige general Peymann til byens kommandant.


Dette kort over Kastellet "Frederikshavn" er fra ca. 1750. Kastellet blev bygget under Frederik 3., da han - ved stormen på Kö benhavn 1659 - havde set, hvor ilde det kunne gå, når man ikke havde forsvarsanläggene i orden. Kommandantboligen kom til i 1725. Der boede Peyman i begyndelsen som kommandant, men flyttede senere ind på Kongens Nytorv. Kastellet er en perle, vel værd et besøg, særlig efter at senere tilkomne bygninger er fjernet og bastionerne restaurerede.