Lissabontraktaten kan lovliggøre pedofili i EU

I går viderebragte bloggen her oplysning om, hvordan islams vanvittige sex-regler spredes i Europa, 
og dette bør man absolut ikke ignorere! EU, - som jo er det magtapparat, som afsluttede traktat med
de arabiske lande (den arabiske-europeiske dialog) og dermed åbnede for den kolossale indvandring 
fra islamiske lande til alle EUs stater (og lidt til), - formulerede sin Lissabontraktat på en sådan måde, 
at teksten faktisk åbner for en lovgivning pro pedofili, altså for sexuel misbrug af børn, hvilket er en almindelig accepteret foreteelse i islam.

Imam Abdul Wahid Pedersen, der åbenbart kan inviteres inden for i folkekirken af naive 
augburgsk-frafaldne præster, godtager hæslige straffemetoder som stening (se bl.a. kronikken i JyllandsPosten forleden af Bent Hvorslev). Da danskere har svært ved at forstå den horrible
tankegang har Abdul fået samme spørgsmål massevis af gange:

Hvad mener du om stening, Abdul Imam? Han svarer gerne, for han har fundet ”nogen” at gemme sig bagved:

”Stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men set i et islamisk lys er (den) 
blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor ikke bemyndigede til at ændre den”.

”Hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Allah selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den”.

”I islam forbliver hor og utugt forbudt”.

Abdul tror vel, at han med sit dobbeltspil har sikret sig! Han er ikke direkte for stening, men det er han alligevel og føler ikke samvittighedsnag over at sprede sådan grusom religion. Menneskene har ikke noget ansvar, for mennesket skal underkaste sig Allahs vilje. Allah er en skæbnegud. Han udtænker og bestemmer skæbner, og mennesker skal ikke tænke selvstændigt, men bare adlyde. Selv når islamiske forbrydere gribes på fersk gerning, erklærer de sig uskyldige, for det var ikke dem, der førte macheten. Det var Allah.

Sådan gemmer man sig bag Allahs ryg.

Men Abdul er fuld af løgn, hykleri og falsk vidnesbyrd. Han ændrer på begreber og manipulerer med

ordene. Han siger frækt væk, at ”I islam forbliver hor og utugt forbudt!” for dermed at narre og vinde de mennesker i Vesten, som med god grund er kede af Vestens moralske forfald og som tror, at det står bedre til i islam. Det er ikke bedre! Det er værre, for det er skjult! og tilladt af deres gud Allah! Der findes næppe nogen anden såkaldt ”religion”, som tænker og plabrer mere om sex end netop islam for når som helst at kunne tilfredsstille mænds sexuelle drifter med minutkorte ”snapægteskaber”, pedofili, sodomi etc.

Islamisk Prostitution voksende problem i Europa

Det er et paradox.

På stadig flere steder i Europa organiseres muslimsk “moralpoliti”, først og fremmest af unge saladister.

Shariabander patruljerer i boligområderne for at bekæmpe alt, hvad sharia ser som umoral. I Storbrittanien fører det stadig oftere til spektakler med lokalbefolkningen, som ikke accepterer sådan noget som at pubs (værthuse) lukker, væddespil forbydes, musik ikke må spilles på gaderne og at alle kvinder skal være insvøbt i hovedtørklæde.

Så er det jo sært, at politibetjente og journalister kan konstatere en kraftig øgning af prostitutionen mellem islamister....

Det har jo længe været velkendt, at koranens surah 4:24 tillader såkaldte tilfældige ægteskaber. Ayatollah Khomeini var kendt for ofte at tillempe Nikah al-Mutah og rekommandere det i sine skrifter. En af hans trosfæller fortalte om, hvordan han tillempede det som pedofili på sine rejser. Filmen med interviewet er nu fjernet fra You Tube (Ha, sikke en overraskelse!).

Mutah anvendes i høj grad i shiadominerede områder.


**

Derimod var sunniernes retslærde allerede på et tidligt tidspunkt skeptiske imod det såkaldte “mutahægteskab”. Allerede den anden kalif, Omar, hævdes at have fordømt sådan noget som rent horeri...

Men for at sunnierne ikke skulde miste alle fornøjelser som shiaerne fik tilbudt, udviklede lovskolerne i stedet for Nikah al-Misyar (kan omtrent oversættes med tilfældigt ægteskab på rejse). Som BBC formulerer det, nu kan man få en-times ægteskab.

Og bruger det åbenbart i stor skala.

(Måske den såkaldte “blotter-imam” fornylig i Pildamsparken i Malmø, Shahid Mahdi, bare blev misforstået, da han forsøgte at tilbyde en kvinde et snapægteskab).

**

En sunnijurist i Storbrittanien konstaterer:

I følge den islamiske lærer (læremester) Mushtag Lodi, “det islamiske samfund har udviklet smarte metoder til at snyde sig fra sine egne restriktioner, hvad angår sex før ægteskabet og promiskuitet og for at undgå at begå den alvorlige synd “zina” (uægteskabelig sex) kræver det en alvorlig.

Eneste formål med Misyar og Mutah ægteskab 
er sexuel tilfredsstillelse på en lovlig måde.

Ligesom de fleste metoder i det islamiske samfund, er også dette lagt til rette til fordel for mænd.

Kilde: Soeren Kern: Britain Islamic Temporary Marriages on the Rise

(Tidsbegrænsede islamiske ægteskaber tager til i Storbrittanien).

Hvad siger imam Abdul?

"Smid nationalsangen ud og -

 skriv en ny, som ikke handler om undertrykkelse!"

Det mener journalist Elisabet Höglund ved Aftonbladet: `Hun er led ved at høre den på Sveriges nationaldag i dag 6/6. Det er jo en hyldest til Sveriges imperialismen og kolonialisme på 16-1700-tallet, samme imperialisme som Sverige altid har kritiseret andre lande for.

Det er denne lidet ærerige tidsalder i svensk historie, som hyldes. Det er på tide, at vi viser lidt selvkritik. Sverige er i dag et andet Sverige end på 1600- og 1700-tallet. Lad os få en moderne  nationalsang eller lad i det mindste Benny Andersson skrive texten om, "så den afspejler det demokratiske og fredelige samfund, frit for kolonialt storheds-vanvid, som vi nu selv siger at vi efterstræber`.

Sådan sagde Elisabet Höglund


Spydpigens kommentar:

Det er ikke overraskende, at journalist Elisabet Höglund som barn af sin tid ikke kan fordrage den svenske nationalsangs hyldest til "minderne om fortidens store dage", ("minnen från fornstora dar"). Den tidsalder, vi lever i, er generelt set overfladisk, nydende og skrydende uden reelle værdier og vurderinger. Vi har for længst skrottet storhedstidens imperialisme og underkaster os nu i stedet - absurd nok - en fremmed magt, den mest imperialistiske imperialisme, som verden nogensinde har avlet. Ligeglade, uvidende og bagstræveriske laller svenskerne af sted med nedarvede, indlærte floskler om et "folkehjems"demokrati, som ikke findes, og kaster sig næsegrus på jorden i blind beundring for denne imperialismes vold og løgn.

CEPOS = Center for Politiske Studier

CEPOSs Grundlovskonference forleden (3/6) markerede også udgivelsen af CEPOSs nye bog ”Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013”, der med fokus på Grundlovens gennemgang af danske borgeres rettigheder analyserer, hvordan disse rettigheder er blevet relativeret, udhulet og i bekymrende omfang sat ud af kraft af en stadig mere magtfuld offentlig administration. Bogen stiller også en stribe konkrete forslag til, hvordan denne udvikling kan vendes.

Fra bogens sammenfatning:

I international sammenhæng er Danmark blandt de frieste demokratier i verden, med respekt for grundlæggende frihedsrettigheder. Men særligt de seneste årtiers politiske tiltag har sat danskernes grundlovssikrede frihedsrettigheder under pres, og sat spørgsmålstegn ved frihedsrettighedernes fortsatte relevans. Overordnet kan det konkluderes, at særligt grundlovens § 71 (om den personlige frihed og beskyttelse mod uretmæssige frihedsberøvelser), § 72 (om privatlivets fred) og § 73 (om den private ejendomsret) er blevet sat under pres.


http://www.grundlovsnyt.dk/cepos-grundlovskonference-2013/

Martin Kaslers blog fortalte den 14. maj 2013 om
fotograf Jacob Holdts og hans svoger Jørgen
Dragsdahls forbindelse med KGB.
http://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/page/2/

Spydpigen husker andre mindre oplysninger.....

Jacob Holdt gennemtrawlede som bekendt USA på jagt efter provokerende billeder, som kunde få alle til at forstå, at USA var et usselt land, hvad enten han fremviste de værste slumkvarterer eller degenererede velhavermiljøer fra det søde liv. Det blev til en enorm samling på flere tusinder lysbilleder, først forsynet med dansk og engelsk tekst. Holdt fik 450.000 af Det Danske Filminstitut i 1977 = 2 tredjedele af den samlede prisuddeling.
I 80`erne tog den kolde krigs sovjetpropaganda til som aldrig før med støtte fra alle meningsfæller, og i forbindelse med filmfestivalen i 1981 blev billedserien gjort seks-sproget. DR bidrog med 250.000 kr. og Filminstituttet med 360.000. Sidstnævnte blev dog ikke udbetalt, hed det sig siden. Men da projektet havde store tab trådte Filminstituttets jury til og gav Holdt og to andre 1,1 million til deling (JP 17.11.82). De indspillede penge gik til et fond pro Afrika.

Jacob Holdt fremviste diasserien i sin store ejerlejlighed på Købmagergade, som han og hans kone Anette delte med et andet par. Senere fik han oprettet et teaterlokale i San Francisko og vistnok også i New York.

Som bog blev fotopropagandaen imod Amerika båret frem med positive anmeldelser og omtaler og blev en forrygende bestseller fra Informations Forlag, genoptrykt flere gange, og da bog og film var godt i gang, udgav Holdt bog i en ny version beregnet til amerikanerne selv og trykt i 40.000 exemplarer. Bøgerne skulde bl.a. sælges af de personer, der var blevet fotograferet af Holdt og skulde efter sigende få 50% af indtægten. I Tyskland kom bogen i 24.000 exemplarer.


På hjemmeplan var Jacob Holdt som alle andre udflippede væsener begejstret for Christiania og med i Solvognens happenings

Solvognens optræden i Rebild den 4. juli 1976 var godt indstuderet. (Den kan bruges som et skoleexempel på psykologisk krigstaktik!). Som indledning til festen havde Lene Gram skrevet et digt i ”Information” dagen før. Man ville gøre opmærksom på den underkuelse, som indianerne og andre naturfolk døjede under. Solvognen havde sikret sig et større antal heste og ”rødhuder”, og havde udforsket Rebild Bakker. Vel vidende, at aktionen og forsøget på at bemægtige sig mikrofonen ville udløse slagsmål med politiet, bar flere af dem blodposer inde under tøjet, som de kunne rive hul på for at vise, hvor alvorligt politiet havde såret dem og dermed skabe almen ophidselse mod deres ”vold”.
Aktionen udløste et vældigt hurlumhej og spektakel under indianerhyl og politiknipler, blodpøle, skrig og panik blandt publikum. En blodpose blev slynget efter dronningen. Skulle en blodbestænket, ”alvorligt såret” Margrethe få tumulten til at stige til uanede højder?
Tilsyneladende blev både politi og det dansk-amerikanske publikum fuppet, idet alt umiddelbart og senere talte for, at Solvognen brugte samme taktik i Rebild som ved andre forestillinger og optrådte dobbeltsidigt, d.v.s. både som vilde, hujende indianere og som – først intetanende og så ophidset publikum. Politiet havde nok kunnet få fat i flere Solvognsfolk, hvis de havde forstået disse metoder og arresteret de tilskuere, som efter sigende slog løs på indianerne.


Jacob Holdt var med og blev arresteret og tilbragte resten af Rebilddagen og aftenen under lås og slå i Aalborg og kunde således ikke vise sin fotoserie frem i Hjørring som aftalt. Ved påfølgende retssag mod Solvoignen i Hadsund mødte han ikke op, da han var i Tyskland, og hans Anette meldte sig "syg".

Utrolig mange fejl hos overborgmesteren

Der bliver begået helt utroligt mange fejl i sagsbehandlingen i Københavns Kommune. Stort set hvert år siden 2004 er der konstateret fejl i over halvdelen af de sager borgerne har klaget over.

De mange fejl betyder, at væsentlige retsregler og retssikkerhedsgarantier for borgerne bliver sat til side. Det sker blandt andet, når sagsbehandlingen trækker ud, og når borgerne ikke bliver hørt eller orienteret om udviklingen i deres sag.

Om dette store antal fejl i kommunens sagsbehandling siger overborgmester Frank Jensen (S), at det er ”for mange fejl”.

Men han har vidst det i de sidste tre år. Desværre har han totalt ignoreret borgernes klager.

Sidste år foreslog DF, V og K ved budgetforhandlingerne, at utilfredse borgeres berettigede klager skulle medføre en ny og intensiv indsats, som skulle sikre, at kvaliteten i sagsbehandlingen løftes inden for en kort tidshorisont.

Kommunens ombudsmand, borgerrådgiveren, skulle have en særopgave med at gennemgå og analysere, hvordan de mange fejl kan udredes.

DF, V og K foreslog en to-årig indsats som ville koste 2 millioner kroner pr. år. Borgerrådgiveren var klar til at gå i gang, men Frank Jensen og hans venner fra SF og EL afviste forslaget.

Ungdomshuset, legalisering af hash, gågade på Nørrebrogade blev prioriteret højere end ”almindelige” og svage borgeres problemer.


Men nu er der jo som bekendt kommunalvalg til november. Jeg tror at Frank Jensens genvalg som Overborgmester har første prioritet for ham.  Også derfor tror jeg, at han sammen med de røde på Københavns Rådhus, denne gang vil tage pænt imod DF, V og K´s forslag om endelig at få gjort noget seriøst for at hjælpe byens mange dårligt behandlede borgere.


Finn Rudaizky, Medlem af Borgerrepræsentationen(DF) ca. 22, maj 2013

Nu ødsler man land og rige bort

Før i tiden vilde man bevare, hvad man havde, og forsvare land og rige!

Her er et flag fra Borgervæbningen i København på
1600-tallet, da svenskerne forsøgte at erobre staden.

"Forwaar hvad du haar"








Og nedenunder ser vi Borgervæbningen på vej hjem fra øvelse på Amager på 1800-tallet, tegnet af P.C.Klæstrup.

Erdogans drømmerier om magt og så......

Som omtalt her på Spydpigen den 13. marts 2013 synes Tyrkiet at gå med dulgte fremtidsdrømme om en opblomstring af det Osmanniske Rige med genindlemmelse af tidligere landområder på Balkan, som de mistede på 1800-1900-tallet.

Fornylig hentydede ministerpræsident Erdogan til Byzantinernes herredømme over det landområde, som i dag er Tyrkiet, og kaldte det et ”dunkelt kapitel”. Det skete ved den festlige nedlæggelse af en grundsten til en ny motorvej over Bosporus, en bro mellem øst og vest. Man havde til denne højtid med omhu valgt datoen den 29. maj, som står indskrevet i alle vesterlændinges erindring som den dato, hvor det Byzantinske Rige, det gamle Østromerske Rige, med al dens højt udviklede kultur og kunst gik under år 1453. Ikke mindst på grund af de europeiske staters indbyrdes uenighed og kirkekonflikter. Den 29. maj – indebar den mest brutale blodige massakre, man kan forestille sig (- og det kan vi i dag langt bedre sætte os ind i end da vi gik i skole, og islam var langt borte, uvirkeligt og ukendt!). De overlevende solgtes som slaver. Byzans - eller om man vil: Konstantinopel - skulde aldrig mere genopstå!

Ved brobyggeprojektet mellem vest og øst fortalte Erdogan nu, at med osmannernes erobring af Konstantinopel og sejren over det Byzantinske Rige indledte de muslimske osmanner en - - "oplysningstid"! 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Men Erdogan er ikke så populær. 
I Istandbul samledes titusindvis af mennesker nu lørdag morgen i demonstration mod "Sultan" Erdogans diktatoriske regime og hans krav på re-islamisering af landet.
I følge lægemeldinger er det gået hårdt til i sammenstød med politiet.  Vandkanoner, knippelsuppe og tåregas gav ialt 939 arresterede og masser af sårede, selvom myndighederne kun kunde tælle til 79.  Efter sigende skal tåregas også være blevet sprøjtet fra helikoptere (?), og der lå en grålig røg over byen.

Der skal være valg i Tyrkiet næste år, og oppositionspartierne var naturligvis oppe på mærkerne under ledelse af Kemal Kilcdaroglu.  Erdogans krav om re-islamisering og hans (islamiske) ønske om forbud mod alkohol er ikke faldet i god jord, Også ude i provinsen 
kaldte man folk sammen til demonstration, f.ex. i Ankara og Smyrna, og der var ialt 90 manifestationer.
Det fortsatte om natten, hvor bunkevis af biler invaderede Ankara med flag og billeder af Mustafa Kemal Atatyk og lavede et syndigt spektakel med tuderi.
Da Erdogan ikke vilde give efter for folket,  måtte Tyrkiets præsident, Abdaullah Gul, gribe ind og få Erdogan til at trække politiet tilbage.  


Kilde: den italienske blog "Lisistrata" 2.6.2013  http://www.lisistrata.com/news/

BUPL indoktrinerede kommunisme i vore børn bag om ryggen på forældrene

Som omtalt i går er pædagogernes Øv-dage i god overensstemmelse med den ideologi, som pædagogernes fagforening, BUPL, hviler på. I går nævnte vi Allan Knoblauch, som en af BUPL’s vigtigste ledere. Her er en til: Steen Achton!

Steen Achton, f. ca. 1946, lærer ansat i Københavns Kommune, medlem i DKP.

Som kommunist gjorde han en enorm indsats for – via lærerne – at gøre folkeskolen til et led i kampen for at nå frem til et kommunistisk samfund. Han kom ind i styrelsen af Unge Pædagoger og gav dem en ordentlig opsang i deres tidsskrift i april 1972:

«Det må efterhånden være gået op for de fleste, at alt er politik. Verden er en landsby. Alt hænger sammen, og intet er tilfældigt. At gå i skole er at blive udsat for en politisk skoling. Brøkregning er ikke mindre politisk end vor verdenshistorie, lige så lidt som skolen er mindre politisk end folketinget. Unge pædagoger beskæftiger sig med pædagogik og dermed også med politk. Vi hører til et eller andet sted på venstrefløjen sammen med organistioner som Agit-Pop, Kinok, Militærnægterforeningen, Den rejsende Højskole, De danske Vietnamkomitèer og mange andre. Vi arbejder med de samme mål og grundholdninger, men ud fra forskellige angrebsvinkler.

Det har hidtil ikke været god tone i Unge Pædagoger åbent at erkende sit slægtskab med de andre organisationer på venstrefløjen. Man kan sige, at den politiske stillingtagen indtil nu altid er blevet fedtet ind i skolesnak.» (etc....)

«...Men der er en grund mere til UP's mangel på direkte politisk stillingtagen. Og den er knapt så tiltalende. UP er en forretning. Og forretningssynspunktet spiler tilsyneladende en vældig rollefor mange af de folk, der p.t. Tegne UP. Deres argumentation lyder: Vi skal holde på vore medlemmer. Det kan ikke nytte at skræmme dem væk ved at skrive for direkte om svinene i Pentagon og Christiansborg. Nej, de må overbevises langsomt, forsigtigt og snigende.» (etc...)

«...Jeg mener, at det nu må være slut med denne vatpikholdning. Der foregår overalt en radikalisering og samling på fløjene. Unge Pædagoger mååbent solidarisere sig med kammeraterne på den øvrige venstrefløj. Vi skal økonomisk og i ord og handing deltage i enhver form for revolutionært arbejde,» (etc...)

«...De pædagogiske hovedangrebsmål må være seminarierne og folkeskolen.» (etc...)

«...UP må afsløre læreruddannelsens egentlige formål: at uddanne en stab af undertrykkere, der så effektivt som muligt kan varetage de besiddendes interesser.» (etc...)

«...»Og endelig må UP informere om alternativerne og støtte dem af al magt: Den rejsende Højskole, Det nødvendige Seminarium og Proletariatets Friskole.»

«Op i Røven med forretningen UP. Op i røven med de progressive medlemmer, der ikke kan stå for mosten.

                                                                                         Steen Achton,

                                                                                   Styrelsesmedlem i UP.»

To måneder efter gik tidsskriftet «Unge Pædagoger» videre med sagen og tog forskud på generalforsamlingen ved at offentliggøre Steen Achtons marxistiske arbejdsprogram.

Steen Achtons medvær i redaktionen af «Unge Pædagoger» i 1974 0g 1975 gav anledning til uddybning af hans synspunkter i en række artikler, men desuden skrev han naturligvis, hvor han kunde, f.ex. i Politisk Revy, Information og i Ekstrabladets rubrik «Vinduet». Gennem 1970'erne skrider ødelæggelsen og ændringen af Folkeskolen frem og i marts 1980 indleder Steen Achton en kommentar i Information med ordene: «Skolen er landets dårligste arbejdsplads, og eleverne de mest undertrykte arbejdere. Men nu er de ved at gøre sig til en magtfaktor.»  Magtfaktoren er den marxistisk-arbejdende LOE, Landsorganisation af Elever.

Steen Achton skrev sammen med psykolog Jesper Jensen «Om pædagogik», Hans Reitzels Forlag 1977 og sammen med Steen Krog Clausen heftet «Kreativitet», der indgik i serien «Arbejdstekster til psykologi og pædagogik», Munksgaards Forlag under redaktion af den marxistiske psykolog Jens Bjerg.

I «Kommunistiske Pædagoger» har Steen Achton holdt foredrag om pædagogik, f.ex. I samarbejde med Henrik Sidenius (Værebro Skolen) om folkeskolen og Lilleskolen. Steen Achton blev tidligt knyttet til «Lilleskolen 69» i Rødovre.

Inden Steen Achton rullede sig ud i Unge Pædagoger, var han som 23-årig medarbejder ved det narkomancenter, som Menntalhygiejnen oprettede i 1969 under ledelse af psykolog Karen Berntsen, og som afsløredes som alle tiders narkocenter, støttet af staten og venstrefløjens kendte navne.

Endvidere gjorde Achton sig gældende i Københavns Forældreorganisation (KFO) og var deres repræsentant i FOLA's bestyrelse sammen med Annie Israel. (FOLA = Forældrenes Landsorganisation var nær knyttet til BUPL = Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation. Han var også med i BIS = Børn, Institution, Samfund, der talte over halvdelen af forældrerådene ved de københavnske daginstitutioner. I Unge Pædagoger nr. 8/1976 fortalte Achton om de aktioner, der har været arrangeret imod Københavns Kommune og borgmester Pelle «Jammer» (som man kaldte ham) af organisationerne BUPL, BIS, PMF (PMF = Pædagogisk Medhjælper Forbund og LFS (=Landsforeningen for socialpædagoger.

Tidsskriftet AKTION bragte i nr.1/1980 side 6 et brev fra Steen Achton til andre kommunistiske lærere med opfordring til aktivt arbejde. Dengang boede han på Nørrebro i Kbh.  Senere delte han hus med en politisk meningsfælle og kollega, Henrik Johannesen og hans kone, socialrådgiver Merete Friedinger.

Kilde: det antikommunistiske tidsskrift AKTION nr. 5/1980

BUPL' s tiltag

Desværre er vi danskere temmelig uvidende om, hvad vore kommunistiske medborgere foretager sig i hverdagen. Et kommunistisk parti kan ikke sammenlignes med andre partier i vort samfund, hvor partimedlemmerne ikke foretager sig noget særligt. Kommunister brænder for sagen, Uden det, kommer de ikke ind i partiet. Der findes ikke den lille sportsforening eller fritidsklub, hvor et kommunistmedlem ikke søger at komme ind i bestyrelsen. Det er alfa og omega at skaffe sig magt og indflydelse. Eftersom kommunismens ideologi er diktatorisk er den altid rettet imod demokratiet. Og der sigtes først og fremmest mod børnene, da de jo udgør fremtidens samfund.

I de kommunistiske langtidsmål står der i punkt 41: "Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse."

Pædagogernes Øv-dages pjæk passer ind i ideologien som fod i hose, selvom de måske ikke har den ringeste anelse om langtidsmålene, men rimeligvis først og fremmest tænker på deres eget ego.

Lad os kikke tilbage til dengang, man satte de gammledags børnehavelærerinderne på porten og hyldede pædagogerne som den nye tids opdragere, der vidste alt og kunde alt og overgik enhver forældrer.
Pædagogerne var "bevidstgjorte" og deres virke under fagforeningsbogstaverne, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisatio, tolkedes også som en forkortelse af "Børn Under Politisk Ledelse". (altså noget i retning af Sovjets pionerer eller Maos små røde).
BUPL's fremste ledere var medlemmer i DKP, og fagforeningen lagde ikke skjul på deres politiske holdninger, som lyste ud af hvert nummer af bladet "Børn og Unge".

Lad os kikke på nogle af de pædagoger, der skabte BUPL:


"Allan Knoblauch

journalist, f. 1.7.1950, ansat på Aktuelt 1968, stifter og redaktør af Rød Front 69 - organ for Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister (KUML), der gik ind i 1971. Medstifter af Ungsocialdemokraternes blad SOC i 1970.

Udover de her nævnte blade har Allan Knoblauch skrevet artikler og kronikker til bl.a. Information, Politisk Revy, en lang række fagforeningsblade og pjecer.
Ansvarshavende redaktør på den kommunistisk-styrede fagforening, BUPL’s blad, “Børn og Unge” fra 1971.Han knyttede straks en bunke kommunistiske skribenter til sidstnævnte blad, således, at det fik stærkpolitisk slagside. (Her skal nævnes Hanne Reintoft, Ole Lindboe, Per Schultz, Stig Brostrøm, Agnete Diderichsen m.fl.). Knoblauch udgav bog om den marxistiske børnehave Hudegrunden.

Allan Knoblauch var manden bag udviklingen af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation) fra en respektabel forening til et kommunistisk fagforbund under det såkaldte “formandsinitiativ”. Ved at gøre bladet “Børn og Unge” til et ensidigt socialistblad fik Allan Knoblauch et stort ansvar for indoktrineringen af landets pædagoger, som så opdrog vore børn til at undergrave alt det bestående. - Det begyndte med Hudegrundens børnehave, som “Børn og Unge” åbenlyst støttede og benyttede til at propagandere for marxistisk pædagogik à la Sovjet.

Allan Knoblauch trådte sjældent offentligt frem og var ikke noget kendt ansigt. I den snævre og ensrettede kreds omkring BUPL og andre fagforeninger, hvis ledelse var overtaget af kommunister, regnedes han dog for særdeles indflydelsesrig. Det siges, at uden Knoblauch som chefredaktør af “Børn og Unge” ville DKP ikke have fået magten over pædagogerne."

Kilde: det antimarxistiske tidsskrift AKTION 2/1977

Københavns bybusser skal hylde homosex

fra Hammersmedens blog

Under bøssernes årlige manifestation – også kaldet Copenhagen Pride – skal bybusserne i år tvinges til at hylde de homoseksuelle. Når begivenheden løber af stabelen den 21.-24. august skal bybusserne i København således tvinges til at flage med de homoseksuelles regnbueflag. Initiativet er blevet tilvejebragt på foranledning af politikerne i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Beslutningen er kommet i stand på vilje af de »røde« medlemmer af dette udvalg, idet det blev fremsat af Peter Thiele, Neil Stenbæk Bloem, Marialise Rømer og Bjane P. Nielsen – alle fra SF. Sidstnævnte udtalte efter vedtagelsen at »Copenhagen Pride er en stor og vigtig begivenhed i København – ikke bare for homo-, bi- og transseksuelle, men for hele byen. Med regnbueflag på busserne under Copenhagen Pride skabes endnu mere opmærksomhed i de dage, hvor festivalen indtager de københavnske gader,«

Ja; sikkert skabes der opmærksomhed, Bjarne, men hvilken opmærksomhed? Opmærksomhed om at man bør hylde de homoseksuelle? Og at de bør hyldes mere end de heteroseksuelle? For hvornår har nogen politiker måske nogensinde hyldet de heteroseksuelle? I stedet bliver der taget en beslutning som den ovennævnte om at lave reklame for en livsstil, der (hvis den spredte sig til en for stor del af befolkningen) ville medføre denne befolknings undergang og udryddelse. At Bjarne P. Nielsen vil bruge som argument, at de gør noget tilsvarende i Stockholm, fortæller alt om logikken bag. Eller mangel på samme.

Der var engang, hvor politikerne var forbilleder for en bæredygtig og vedvarende livsstil, som (hvis den blev fulgt) ville sørge for en udvikling hen i mod det bedre i et kontinuert løft af samfundets almene tilstand som et ideal. Og ikke tilskyndede til reklame for en livsstil, som ville føre samfundet til udslettelse, hvis propagandaen for den blev fulgt. Hvad er der sket siden politikerne er gået fra at ønske de bedste rammer for det samfund, hvis’ interesser de på papiret er sat til at varetage, til at hylde en livsstil, der fører samfundet og landet ud over afgrundens rand, som rottefængeren fra Hameln?

Oven i købet uden de har fået lov til det; jeg har f.eks. aldrig nogensinde givet politikerne bemyndigelse til at lave reklame for en dekadent livsstil. Og i særdeleshed ikke for mine egne penge, for udvalget har tænkt sig at finansiere de 70.000 kr., som homo-flagene koster, via skattebilletten. Ergo er det mig selv, der betaler for det, uden at jeg i min vildeste fantasi kunne finde på at give penge til sådan noget (hvis jeg altså havde haft et valg).

Jeg er ikke ude på at skade de homoseksuelle på nogen måde; det er da fint med mig, hvis de gerne vil føre denne livsstil, så længe de gør det for lukkede døre indenfor hjemmets 4 vægge, på samme måde som de heteroseksuelle heller ikke har et indtrængende behov for at skulle skilte med deres seksualitet i tide og utide i en udstilling af sig selv for provokationens egne skyld. Hvis nogen insisterer på at lave reklame for noget sådant, kan de selv betale, som nogle af de nedstemte politikere i udvalget også påpegede efter afstemningen.

http://hammersmeden.wordpress.com/2013/05/25/bybusser-tvinges-til-at-hylde-homoseksuelle/

Romantisering af narkotika

Borgmester Frank Jensen var fornylig inde på, at Københavns Kommune kunde få gode indtægter, hvis den kunde sælge hash legalt. Har Frank Jensen gjort studier i marken som pusher i Christiania?

Der har fornylig været to store grundige artikler på internettet om romantiseringen af narkotika.

http://frontpagemag.com/2011/07/01/symposium-romancing-opiates/

af Jamie Glazov


De blev oversat på dansk af Synopsis-bloggen: Symposium: Romantisering af Opiater:

http://synopsis-olsen.blogspot.se/2013/05/romantiseringen-af-narko-del-1.html

http://synopsis-olsen.blogspot.se/2013/05/romantiseringen-af-narko-2-del.html

Glistrup in memoriam

computeren strejkede, men dagen er ikke gået, så man kan endnu nå at mindes Glistrup på hans fødselsdag. Han vilde være blevet 87.

Artikel skrevet af  Peter Neerup Buhl 

Man kommer tit til at tænke på, hvor sjoflet og lidt forstået Mogens Glistrup (28/5 1926 – 1/7 2008) blev af sin samtid, og konturerne af hans store tankebygning til fordel for Danmark og danskerne tegner sig med historiens gang stadig klarere.

Glistrups politiske tænkning omfattede hele verden, og i forbindelse med, at jeg netop læser en studie over Immanuel Kants skrift „Til den evige fred” (1795), undres jeg igen over, hvor meget Glistrups idéer går parallelt med de største filosoffers. Kant udtænkte en forfatningsmæssig orden for staterne, så verdens fred og frihed kunne sikres. Det var nødvendigt, at folkene var frie, både i staterne og mellem dem (derimod må der være krigstilstand med fx den totalitære islam). Staten skulle for både Kant og Glistrup værne om individets sikkerhed og ejendom. I øvrigt råder friheden. Også Kant fremhævede ytringsfriheden som det afgørende element, for ”alle handlinger, som berører andre menneskers ret, er uretfærdige, hvis de bygger på maksimer, som ikke tåler offentligheden”.  En forudsætning for freden er yderligere, at staterne ikke blander sig i hinandens indre forhold. Stik imod den forfejlede, herskende overnationale ideologi så Kant (og Glistrup) folkeretten som et værktøj til at regulere forholdene mellem frie stater i et stadig mere omfattende fredsforbund, som vort FN kun er blevet en karikatur af. Særlig i nyere tid er Kant blevet kritiseret for ikke at have medtænkt et styrende overnationalt organ i sin skitse til verdensfreden, men det var med velberåd hu.

Kant talte også om „verdensborgerskabsretten”, som er blevet mistolket i plat moderne menneskerettighedsretning, men som han udtrykkeligt skriver „skal være begrænset til, hvad der gælder for det almene gæstevenskab (‘hospitaliteten’)”. Den fremmede har dog kun besøgsret i et andet land, ikke en ret til at være egentlig gæst, hvilket ville fordre særlige aftaler. Via „hospitalitetsretten” kunne folk fra vidt adskilte egne omgås fredeligt, når retten vel at mærke ikke blev misbrugt. Kant mente, at en egentlig sammensmeltning af folkene var unaturlig („widernatürlich”). Den evige fred skulle tværtimod fuldende nationaltanken: Hver nation skal lade sin stemme lyde i verdenssymfonien, så den bliver en harmonisk helhed. På samme måde lå intet fjernere for Glistrup end at udtale sig nedsættende om andre folk; han mente af hele sit hjerte, at han holdt af alle verdens mennesker, og ville også deres lykke, for så vidt den ikke gik imod danskernes.

Som Glistrup søgte også Kant at udforme sine politiske idéer sådan, at selv „et folk af djævle” ved at følge ordningens fornuft kunne indgå i folkenes samfund. Her rammer man jo kernen ved megen politisk korrekt stræben, at den forudsætter en forbedring af menneskene, hvilket fører til samfundshersen og udemokratisk opdragermentalitet. Glistrup indså på linje med Kant det afgørende i, at et politisk system er indrettet til at fungere uafhængigt af medlemmernes „gode vilje”; således har det moderne multikulti-projekt som forudsætning, at alle parter til stadighed viser god vilje og engleagtig tålmodighed, men det sker jo ikke i virkeligheden. En af Kants definitioner på politik lyder: „Hvad der kræves er en praksis, som grunder sig på de principper, erfaringen har givet os om den menneskelige natur, altså en lære, som ved formuleringen af sine grundsætninger ikke holder sig for god til at tage hensyn til, hvordan det faktisk går til her i verden.” Dét ville Glistrup med sikkerhed kunnet have skrive under på. Enhver idiot kan udtænke en utopi befolket udelukkende af „gode” mennesker. Geniet viser sig i udtænkningen af en vej til at opnå et godt samfund på grundlag af virkelighedens alt andet end fuldkomne, ja faktisk slette mennesker.

Så Glistrup var langtfra den platte populist, som vor tids politiske nuller udpegede ham som – han skuede langt videre end disse og bør være en stadig inspirationskilde for fremtidens nationale ideologer, der ikke bør være flove over at kaldes glistrupianere.

Frit efter Thomas Kingos digt til Griffenfeld kunne man med rette skrive:

Du, vor Danmarks ros, vor tids sirat og ære,
høj-ædle Glistrup, hvad du har om at bære
af himlen i dit sind, det aldrig hvile får,
men daglig op på dyds og æres trapper går.
Hvad troskab nogen kan i danske hjerter finde,
hvad visdom nogen kan af bedste hjerner spinde,
hvad flittighed man kan udfordre af nogens hånd,
det alt hos dig er knyt i lænke-knude og bånd…

Gud give det dit navn til verdens sidste år
en evig stjerne på vor danske himmel får.

Wafa Sultan

Regeringen skal konfronteres med sin skadelige politik

- mandag den 27. maj 2013

Onsdag den 29. maj afholder Folketinget sin årlige afslutningsdebat. Ganske vist fortsætter Folketinget sit arbejde efter denne dato, men det er altså på onsdag, at den traditionelle maratondebat finder sted. Det sker simpelthen ved, at de politiske ordførere stiller spørgsmålet: ”Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?”, og så kører debatten ellers.

Der er unægtelig nok at tage fat på. For vi har lige nu en regering, der simpelthen sejler rundt, som var der hverken ror eller rat, lige som kaptajnen ser ud til at befinde sig alle andre steder end på kommandobroen.

Regeringen har famlet og zigzagget rundt på dagpengeområdet, kickstart- og vækstspørgsmålet, om skattelettelser til erhvervslivet, på retspolitikken og så videre og så videre.

Særligt og især på udlændingeområdet er regeringen i fuldt sving med at ødelægge alt det, som den tidligere regering under stærk indflydelse fra Dansk Folkeparti fik bygget op. Udlændingepolitikken er ganske enkelt ved at løbe løbsk.

Thorning, Vestager og Vilhelmsen har skridt for skridt lempet på udlændingepolitikken, og det er faktisk gået stærkere, end man havde troet før valget. Helle Thorning-Schmidt proklamerede jo i 2010, at hun ”ikke kunne drømme om at gå mod en lempeligere udlændingepolitik”, men siden hun blev statsminister, har vi set en lang række lempelser, der kommer til at koste danskerne dyrt.

Eksemplerne på dette står ganske enkelt i kø. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og pointsystemet er ophævet. Reglerne for familiesammenføring er lempet, asylansøgere har fået lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene og i sidste uge lempede regeringen sammen med Enhedslisten kravene til dansk statsborgerskab. Nu er det pludseligt mindre vigtigt at kunne begå sig på dansk, og kravene til selvforsørgelse er blevet lempet fra beskæftigelse i 4,5 år ud af de seneste fem år til 2,5 år ud af de seneste fem. Det er åbenlyst, at hvis vores velfærdssamfund skal bestå, så må og skal vi sørge for, at de udlændinge, der kommer for at blive, kan og vil forsørge sig selv. Lempelsen af kravene til selvforsørgelse er et åbenlyst tilbageskridt i forhold til dette og i forhold til integrationen i det hele taget.

Regeringens række af lempelser på udlændingeområdet er desværre for længst slået igennem i forhold til antallet af asylansøgere.  Således ser det ud til, at Danmark i 2013 får det højeste antal asylansøgere siden 2001, altså det år, hvor Dansk Folkeparti fik afgørende indflydelse og brugte denne på at sikre en mere fornuftig udlændingepolitik. De årlige udgifter til dette område har også for længst rundet milliarden, og udgifterne stiger selvsagt i takt med, at antallet af asylansøgere vokser.

Der er ingen tvivl om, at den øgede strøm af asylsøgere skyldes regeringens politik. De udlændinge, der rejser tusindvis af kilometer og gennem mange lande for at søge asyl, er i vid udstrækning ganske udmærket godt klar over, hvilket land det bedst kan betale sig at søge asyl i. Nu er Danmark kommet på denne negative ”positiv-liste”, og det oplever vi konsekvenserne af. Regeringen benægter, at det forholder sig sådan, hvilket i min bog nogenlunde tangerer at benægte tyngdekraftens eksistens. Som tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og Rockwoolfonden, Gunnar Viby Mortensen, har slået fast: ”Hvis et land lemper asylvilkårene, går strømmene derhen”, og han tilføjer: ”Det er problematisk, når vi i øjeblikket har et omfattende problem med de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse. Af mændene er halvdelen uden job, og for kvinderne er det mere end halvdelen”.

Men én ting er det økonomiske aspekt, noget andet er de massive problemer, som en stor flok svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere fører med sig. De efterhånden mange nætter med voldsom ballade, ildspåsættelser og stenkasteri begået af unge indvandrere og efterkommere i Sverige er et tydeligt eksempel på de udfordringer, som en massiv indvandring af ikke-vestlige indvandrere fører med sig. Vi har i øvrigt set tilsvarende optøjer i Paris og i et mindre omfang i Danmark. Er det den slags, vi kommer til at se mere af, hvis ikke vi tager indvandringen og integrationen dybt alvorligt? Jeg er oprigtigt bekymret for det.

Men hvorfor gør regeringen det stik modsatte af, hvad der er fornuftigt? Helle Thorning-Schmidt lemper, trods løfterne før valget i september 2011, når hun som minimum burde beholde de regler, som hun overtog fra den tidligere regering og Dansk Folkeparti.

Nogen kunne måske indvende, at regeringen i form af socialminister Karen Hækkerup (S) da just i dag har taget jernhandskerne på i form af de bebudede forældrepålæg, hvor man rammer belastede forældre på pengepungen. Til det vil jeg først lige sige, at der er tale om endnu en kovending fra regeringens side, fordi daværende socialordfører og nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tordnede mod forældrepålæg, da Dansk Folkeparti krævede øget brug af denne sanktion. Dernæst vil jeg sige, at alt tyder på, at meldingen er en ren parademelding fra regeringens side. Forældrepålægget bliver nemlig brugt uhyre sjældent. Det var faktisk derfor, at Dansk Folkeparti i sin tid ønskede at øge brugen af dette pålæg markant. Karen Hækkerup bebuder, at hun vil nedsætte en Task Force (som en særlig gruppe åbenbart skal benævnes i dagens Danmark), der skal få flere kommuner til at bruge forældrepålæg. Lad os nu se, om det rent faktisk kommer til at ske. Jeg tvivler, men garanterer, at Dansk Folkeparti følger udviklingen nøje.

Men lige nu og her gælder det afslutningsdebatten på onsdag, hvor vi i Dansk Folkeparti er helt og aldeles klar til at tage en grundlæggende debat med regeringen. Vi har mange spørgsmål om indvandringen, integrationen og regeringens lempelser i udlændingepolitikken, som vi glæder os til at tage med regeringens ministre! Og selvom regeringen ikke har været særligt debat-lysten i løbet af folketingsåret – jeg tænker på lærerkonflikten, lægekonflikten, offentlighedsloven som eksempler, håber jeg, at regeringen i forhold til dens lempeligere indvandringspolitik og dens konsekvenser vil svare på vores spørgsmål på onsdag!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Følg Kristian på Facebook – Tryk her

Politisk-korrekt ordre fra højere sted: Se den anden vej....!

Ordre til det svenske politi: Nultolerance mod etniske svenske folkeforsamlinger – men se den anden vej, når indvandrere går besærkergang!

Surrealistiskt

Allerede i begyndelsen af sidste uges indvandreropløb gik det svenske politi ud med den betryggende besked, at deres hovedstrategi var at ”gøre så lidt som muligt” og ”afvente” i stedet for at gribe personer fra disse grupper, som begår forbrydelser lige for øjnene af dem, eller som til og med selv angriber politiet fysisk. Nogen kan jo trods alt blive stødt. Som om dette ikke var nok, kommer der nu oplysninger frem om, at politiet derimod har strenge ordre om at ”gribe ind” mod etniske svenskere, som er trætte af politiets kapitulation og dermed i fortvivlelse selv forsøger at beskytte sin ejendom og sine bydele med livet som indsats. I følge oplysninger til netavisen ”Fria Tider” fra sådan en svensker har politiet i et  lignende tiltag tydeligt påtalt, at man øjeblikkeligt vil gribe ind mod dem igen, hvis ”man ser dem i grupper på flere end fem personer”, uanset om disse hverken gør, siger eller bærer på noget som kommer i nærheden af lovbrud.

Til forskel fra politiets pølsegrilleri med indvandrerbøllerne findes der yderligere oplysninger om, at politiet anvender uprovoceret vold med tåregas og knippelslag mod de opgivende (modløse) svenskere, som på denne måde forsøger at gøre det job, som politiet selv har fået forbud imod fra højeste sted. Det er dog uklart, om denne indskrækning af mødefriheden for etniske svenskere på landets gader også gælder venstreextremister, eller bare alle andre svenskere. Sandsynligvis det sidste, eftersom man ellers fra politiets side igen risikerer at krænke den gale slags personer, med alt hvad dette indebærer med hensyn til karriere, økonomi og personlig helse i dagens Sverige.

Dette eftersom det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO, nu nærer mistanke om, at venstreextremisterne aktivt hjælper indvandrerbøllerne med opløbene.

Hvordan det nu end er, er signalerne ret glasklare med hensyn til, hvem der i dagens Sverige skal kende sin plads som bagbundne terroriserede ofre, og hvem der har frikort til at begå forbrydelser både overfor og imod politiet selv.

Vi har sagt det før, men det bør siges igen – kære, vær rar at vække os rigtigt!

Kilde: den svenske blog ”Avpixlat” via Snaphanen:

http://avpixlat.info/2013/05/27/polisens-order-nolltolerans-mot-etniskt-svenska-folksamlingar-titta-bort-nar-invandrare-gar-barsark/

(Oversat af Spydpigen)

Nu er virkeligheden nået til Sverige!

USA-ambassaden advarer nu mod besøg i Stockholm.
Den amerikanske ambassade har udsendt en rejseadvarsel for amerikanske statsborgere til dele af Stockholm. Alle amerikanere, som er tilmeldt til konsulatets advarselssystem fik en meddelelse , hvor de frarådes at besøge Stockholmsforstæderne Husby, Tensta, Kista, Rinkeby og Fittja.

Nu hører disse områder ikke til de mest populære turistmål i Stockholm, men det er alligevel bemærkningsværdigt, at USA tvinges til at udsende sådan en advarsel...

Normalt set udformes rejseadvarsler for steder som Somalia, Libyen, Ægypten og Gaza... Hvad lighed kan der være mellem de stater og de ”svenske” forstæder som Rinkeby, Rosengård og Husby?


Også torsdagnatten bød  på bilafbrændinger, en nedbrændt politistation og angreb på bl.a. biblioteker og bydelskontorer. Det min dermig stadig mere
om franske forhold. Jeg (den svenske blog: "Jihad i Malmö) skrev i 2010 om jihadspektaklerne
Det som skiller voldudbrudene i Frankrig fra lignende i f.eks. Tyskland, Danmark eller Sverige er den helt klare polituske karakter. I Frankrig handler det om Jihad, d.v.s. Om ”helligt krig”, mod det franske samfund, mod al vesterlændsk kultur og mod tusind års jødisk-kristen historie. ”Brænd, slå itu og ødelæg alt, hvad der repræsenterer civilisation og orden.

Skoler, biblioteker, rådhus, plejecentraler og politistationer.”


Nu er virkeligheden nået til Sverige.

Nyttig idiot?

Politikens Claus Blok Thomsen som nyttig idiot

http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2013/05/24/politikens-claus-blok-thomsen-som-nyttig-idiot/
 
Morten Uhrskovs blog på JP
 
Politikens Claus Blok Thomsen som nyttig idiot
 
Dato: 24. maj, 2013
 
Beklager det stærke ordvalg, men det er lige, hvad Claus Blok Thomsen er. Politikens såkaldte journalist har lige været på besøg i den stockholmske forstad Husby, hvor pøblen begyndte sin hærgen for fem dage siden. Skal vi tage et par smagsprøver på Claus Blok Thomsnes journalistiske stil fra hans oplevelser i Husby natten til torsdag?
 
“Der var mange unge på gaderne i aftes, men stemningen var stille og rolig, selv om der pludselig blev sat ild til to biler. Men så snart det var sket, brød nogle af de ældste unge hårdt ind for at få dæmpet gemytterne..”
 
“Der så fredeligt ud, da vi tog fra Husby kl. 01:30, og det skulle undre mig meget, hvis der ikke er det i dag. Folk var rare og venlige, og der var en høflig tone i mellem de unge.”
 
Sådan udtaler man sig kun, hvis man enten er dårligt begavet, alternativt har en helt anden dagsorden end at få sandheden frem. Jeg vælger at tro, at Claus Blok Thomsen er lidt småt kørende.
 
Hovsa, Claus Blok Thomsen
 
Det kom søreme ikke helt til at holde stik, du gæve journalistmand ved Politiken. Noget specifikt om Husby har jeg ikke kunnet finde, men derudover har det ingen nød. Natten til fredag var der nemlig ualmindelig godt gang i den igen i en række ghettoer rundt om den svenske hovedstad. Ildspåsættelser, hærværk og stenkast mod politiet var den cocktail, de svenske myndigheder blev diverteret med, ganske som de foregående nætter.
 
Og hov igen. Her til aften meldes det, at optøjerne har bredt sig til Örebro, der er beliggende tæt ved 200 kilometer fra Stockholm. Her kaster 50 maskerede unge med sten. Og i Södertälje, knap 50 kilometer fra Stockholm, er der udbrudt brand i et forsamlingshus, og flere biler brænder lystigt.
 
Det gik da vist ikke lige, som du havde regnet med, Claus Blok Thomsen? På trods af, at “folk var rare og venlige, og der var en høflig tone i mellem de unge”, som du sagde.
 
Lav intensiv borgerkrig
 
Det kunne man vist også kalde det, der sker i Sverige i disse dage, eller får du så en kedelig smag i munden, Claus Blok Thomsen?
 
En nyttig idiot er som bekendt en, der manipuleres til at gå andres ærinde. Hvad foretrækker du, Claus Blok Thomsen? At være en nyttig idiot eller en “journalist”, der bevidst forsøger at skjule sandheden om konsekvenserne af den politik, du uden tvivl selv er en varm fortaler for?
 
Du har desværre kun de to valgmuligheder. Der findes ikke rigtigt andre. Du kan jo spørge din chefredaktion til råds. I en leder i din avis fredag stod der bl.a.:
 
“Sverige har samlet set været langt bedre end Danmark til at integrere udlændinge i politik, kultur- og samfundsliv.”
 
Dén grinede de meget af den sommer, Synes du ikke også, at den er skæg, Claus Blok Thomsen?

En hilsen fra Andalusien!

Pas på: her kommer en barsk video.

http://video.corriere.it/paura-arena-torero-incornato/8cb98b88-c498-11e2-9212-dfc1a4ff380d

Islamisk ondskab mod elskelige grisebasser

Forleden (21.5.13) kunde Ekstrabladet fortælle, hvordan indvandrerknægte morede sig med at bombardere dyrene på besøgslandbrugscentret nær Gellerupparken med sten. De evindelige ”godhedsmennesker”, som altid undskylder verdens mest barbariske opførsel, forklarer det sikkert med, at det jo drejede sig om grise, og at det er en krænkende provokation mod muslimer at vise sådanne dyr frem!

Men det gik også ud over kaniner, høns, lam og får.

Den kurdiske forfatter, Salim Barakat, kan lære os noget. Han har i sin roman ”Jerngræshoppen” beskrevet, hvordan kurdiske børn leger sadistisk med de dyr, de kan få fat på. De flår pindsvin levende, drukner muldvarper, hælder benzin over kattte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter og begraver dem levende.... En dyremishandling, som vi overhovedet ikke kan forestille os i vor vildeste fantasi, og boganmelderen ved det svenske Aftonbladet så sig nødsaget til at advare læserne: ””Drengene drives af en rastløs trang til virksomhed og en uomtvistelig grusomhed mod alle levende væsner, som krydser deres vej, og som de kan få fat på. Deres sadisme er skildret pinagtigt klart og nøgternt, og læsere, som væmmes ved dyrplageri, bør nok undgå denne roman. Hjerteløsheden er sat i system, ikke bare i den her drengeflok, men i næsten alle de kredse af samfundet, som knægtene kommer i kontakt med.” 

De voksne i bogen er ikke bedre. De lemlæster hinanden og skænder kvinderne, som overhovedet kun opfattes som kønsobjekter.  

Forfatteren tager ikke afstand fra sadismen. Han er tilsyneladende med på holdet. I et interview i Svenska Dagbladet 17. juni år 2000 siger han: ”Der hvor jeg voksede op, var katte nogen, som stjal maden, og var ligeså afskyelige som slanger og kakelakker. Her (i Sverige) er det noget helt andet. I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte”, ler han hånligt.

Desværre skyldes dyreplageriet nok den islamisk-kulturelle arv, idet man ikke vurderer dyr særlig højt, trods alt, de giver os.

Mange Danskere har sikkert følt inderligt med kurderne, når man hørte om tyrkernes og Saddam Husseins fremfærd imod dem, men denne bog - skrevet af en kurder - er så modbydelig i sine beskrivelser af dyrplageri, at man slår korsets tegn for sig og spørger sig selv, om en sådan kultur kan integreres og berige os Danskere?