Naser Khader taler lige ud om profetfornærmelse
Lederen af terrorbevægelsen Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, der her ses i en video på en militant hjemmeside, er uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet. Arkivfoto: AP
Koranen trænger til et serviceeftersyn
2015-01-15 03:00:57
Naser Khader
At straffe folk med døden for at håne profeten Muhammed er uden diskussion en del af islam, og det viser, at den religion trænger til en revolution.
Fakta
Attentatet mod Charlie Hebdo og de efterfølgende to gidseldramaer har ikke bare rystet Frankrig, men hele verden. De nu afdøde gerningsmænd erklærede, at de var sendt af al-Qaeda, som også har påtaget sig skylden for ugerningerne.
David Cameron, Barack Obama og mange fremtrædende muslimer har efterfølgende udtalt, at det ikke har noget med islam at gøre. Det er jeg lodret uenig i. Det er også islam. Jeg forstår godt, at det bliver sagt i et forsøg at tage hensyn til verdens mange moderate muslimer, men gerningsmændene så sig selv som muslimer, råbte islamiske udtryk og mente det, de gjorde, var islamisk.
Der findes et dogme inden for religionsvidenskaben, som siger, at religioner er dét, de religiøse selv definerer og gør. Man kan med andre ord ikke tage det fra gerningsmændene, at de er muslimer.
Lederen af Islamisk Stat, al-Baghdadi, er for eksempel uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet, og det virker direkte grotesk, når en ung muslim, som er født og opvokset i Danmark, siger, at al-Baghdadi og jihadister ikke er muslimer. De er lige så meget muslimer som andre, og det er indlysende, at sidste uges terror har noget (meget) med islam at gøre.
Det baserer jeg blandt andet på den religiøse tradition, hvor man gennem historien har straffet personer, som har foretaget sabb alsahaba og istikhza af profeten. Sabb al-sahaba betyder at håne profetens venner og første efterfølgere. Stikhza nævnes i Koranen (36:30-32) og al-istikhza betyder at gøre grin med, håne eller latterliggøre.
En lærd muslim har gjort opmærksom på, at forhånelse af dem, som muslimerne kalder Allahs budbringere, har eksisteret gennem det meste af historien. Både Noah, Abraham, Moses og Jesus blev udsat for latterliggørelse m.m., men i Koranen står der, at de reagerede med tålmodighed og blot forøgede deres hengivenhed til Gud.
De bevarede med andre ord roen, hvilket fik kritikken af dem til at prelle af. Koranen advarer mod at håne islam og profeten, men der er ikke beskrevet nogen decideret straf. Alligevel har man traditionelt takseret den forseelse med en dødsdom – og det gælder såvel muslimer som ikke-muslimer.
Der er altså en tradition i islamisk jura, der straffer hån med døden, så når nogen påstår, at det ikke har noget med islam at gøre at slå ihjel, fordi man håner religionen og profeten, er det ikke rigtigt. Det har det, og det er et stort problem. I stedet for at benægte skulle man kæmpe for at ændre denne praksis.
Det er helt sikkert, at den moderate muslim ikke kunne finde på at håndhæve den del af den islamiske tradition, men som verden er i dag, findes der flere ekstremister end nogensinde i moderne tid, som er parate til at håndhæve den voldelige del af islam.
Bill Maher diskuterede forleden ekstremisme i sit talkshow med blandt andre Salman Rushdie. Her konstaterede han, at hvis en religion kan frembringe så mange rådne æbler, må der være noget galt med frugtplantagen. Det vil jeg give ham ret i.
Martin Rhonheimer, professor ved det pavelige Santa Croce universitet i Rom, siger, at islam består af både sociale og religiøse regler og helt fra begyndelsen af var krigerisk. Også det er sandt.
Da nogen fortalte al-Baghdadi, at korsfæstelse og halshugning var uislamisk, svarede han blot, at det står i kapitel fem, og det er præcis det, der skal gøres noget ved. De muslimske teologoer må arbejde for, at det, der for eksempel står i kapitel fem, ingen virkning har i dag. Halshugning og korsfæstelse hører ingen steder hjemme i den moderne verden.
Såvidt jeg ved, er der ingen fremtrædende teolog, der til dags dato, har sagt, at den passage hører til en bestemt historisk kontekst og er ugyldig i dag.
Det er nødvendigt, at muslimer erkender, at problemet eksisterer og gør op med de forældede traditioner. Der skal med andre ord laves om på den traditionelle praksis. Det står der ingen steder, at man ikke kan. Muslimer skal koncentrere sig om at ændre på de ting i islam, som ikke harmonerer med vores moderne verden, og de skal tage kraftigt afstand fra terrorangrebet.
Jeg har set flere muslimer i Danmark demonstrere mod Israel end mod terrorangrebet i Frankrig, og det kan ikke nytte noget. Den største kamp bør foregå i det ”muslimske hus” mellem mainstreammuslimer og islamister. Alle har pligt til at blande sig, for islamistideologien er skadelig for muslimerne selv.
De er nødt til at tage opgøret og bekæmpe de rådne frugter i deres plantage. Det kan ikke nytte noget, at det kun er naboen og min gamle mor, som står i opgangen og siger det til hinanden. Jo flere muslimer, der ikke vil finde sig i terror, jo større pres. Så vil teologerne og de lærde komme på banen.
Det er dem, som kan og bør gå ud og tage et opgør med de voldelige passager i Koranen, for den trænger i den grad til et serviceeftersyn. Ved at tage klart afstand sender man også et budskab til islamisterne, at jeg er meget uenige med jer. På den måde melder man sig også ind i kampen i islams hus.
Mange muslimske ledere i Danmark har meget mere travlt med at tage afstand fra dem, der siger, at de skal tage afstand, end at melde sig ind i kampen uden forbehold.
Som jeg skrev i min sidste bog, er problemet med islam i dag, at der ikke er plads til kritik. Der hersker for stor uforsonlighed, og islamisterne har ophøjet Profeten til nærmest en gud og Koranen som urørlig. Der eksisterer desuden en alt for stor intolerance over for ikkemuslimer, og viljen er ikke fri, men bundet til Guds vilje.
Det er kun gennem en revolution af islam, at vi kan komme radikaliseringen til liv. Hvis ikke den grundlæggende livsanskuelse ændres, vil der blive ved med at udklækkes jihadister og terrorister, som retfærdiggør deres handlinger i Guds navn.
Naser Khader er Senior Fellow ve
Sådan skal det siges - Ungarn om indvandring
