Hvorfor tager myndighederne børn fra forældre?

Sagen om drengen Dominic på Gotland (se foregående indlæg), et forfærdeligt tovtrækkeri mellem myndigheder og et ulykkeligt forældrepar, har stået på i tre år. Mens græsset gror, dør horsemor. De tre års daglige psykiske pres kan let have ødelagt både dreng og forældre! Og hvad var så anledningen?: forældrene vilde selv undervise drengen, da de ikke var tilfredse med den svenske folkeskole. Og det er der jo mange, der ikke er.


De sociale myndigheder - både i Sverige og i Danmark - er gennemsyrede af den ideologi, som
betegnes

Mentalhygiejnebevægelsens ideologi

I 1909 stiftedes USA’s Nationale Komité for Mental Hygiejne: ”Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled,” hed det entusiastiskt. Rockefeller Foundation støttede bevægelsen.

I 1945-47 dannedes Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne (World Federation of Mental Health (WFMH)). Dens målsætning var at fremme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag. Stifteren, psykiater Brock Chisholm, sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang.

I mange generationer har vi bøjet nakken under syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det er først i den senere tid, at man har fundet ud af, at sådan noget fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være borger i et demokrati. Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

I 1948 introduceredes bevægelsen i Danmark med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. I 1961 blev psykolog Eggert Petersens direktør for foreningen og oprettede nogle år senere ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med sig selv som direktør og forskningsleder, idet han dog forblev i bestyrelsen for moderforeningen, nu som generalsekretær.

Forskningen bestod af sociale undersøgelser i samfundet med det formål gennem resultater og rapporter at påvirke politikerne. Landsforeningen og Forskningsinstituttet fik et katastrofalt tag i danske psykoterapeuter, samt i de radikale politikere og 68’erne. Man fulgte Chisholms ideologi: man måtte af med alt det gamle, forældrenes fejlagtige adfærdsmønstre og opdrage børnene på en ny måde. Man måtte nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.

Tavistock

Bevægelsen brugte (bruger?) tavistock-hjernevask. Alle tavistock-teknikker har ét eneste mål: At nedbryde den enkeltes sjælelige styrke og gøre ham hjælpeløs over for påvirkning og indoktrinering. Enhver teknik, som egner sig til at nedbryde familieenheden og de af familien indprentede tanker om religion, ære, fædrelandskærlighed og sexuel adfærd bruges af tavistock-udøverne som våben til at kontrollere masserne, - til at gøre dem til ukritisk modellervoks. (Man skulle snart høre om velfungerende mennesker, der på firmaers ”psykologkurser” brød totalt sammen.)

Tavistocks stifter, Rees, blev første formand for WFHM. Han opfordrede til konstant propagandapres på universiteter, skoler, kirker, lægevidenskab og medicinstuderende, tjenestemænd og fagforeningsledere: ”Vi har gjort nyttige angreb på en række professioner. De 2 letteste af dem er naturligvis lærerprofessionen og kirken. De 2 sværeste er retsvidenskab og medicin. Hvis vi skal infiltrere andre menneskers erhverv og sociale tiltag, tror jeg, at vi må infiltrere de demokratifjendtlige og organisere en slags 5. kolonneaktivitet”.

Massehjernevaskteknikker udvikledes og blev først brugt af amerikanerne på krigsfanger i Korea. Tavistock Instituttet med hovedkvartér i London beskæftiger sig med kulturvidenskab, økonomi, organisationsadfærd, politisk videnskab, psykoanalyse, psykologi og psykiatri.

De retningslinier, som deres profet, Sigmund Freud, fastlagde for at kontrollere mennesker, gjorde instituttet til verdens centrum for ideologi og rådgivning i forbindelse med oprettelse af organisationer.

Velfærdsideologien

I tiden 1950-1968 fordobledes danskernes velstand. Da ideologi bider dårligt på rige folk, blev de kulturradikales, 68’ers og de mentalhygiejniske ideologer bange for at miste magten. Men ved kolossale skatter overførtes velstanden fra borgernes lommer til statskassen til fortsat udbyggelse af mentalhygiejnisk velfærd.

Man fik tryghed fra vugge til grav, skabte et morskabs- og lykkesamfund med garanti for trivsel ved frådseri, pjat og bagateller i stedet for åndsliv. Og som erstatning til dem, der ikke fandt det så morsomt - lykkepiller! Livskvalitet blev en rettighed - ellers er det jo ”samfundets skyld”!

Dette samfund kan man nu ikke mere tænke væk - og ideologerne har derved sikret deres magt over os og vore sjæle.”

Kilde: ”5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”, anden udgave 2008, skrevet af Gertrud Galster

På Hallandsåsen!

Snaphanen har været på Kongens Nytorv for at kikke på det nyrestaurerede Thotts Palæ. På Christian den Fjerdes tid var dette sted så at sige uden for byen.  
http://snaphanen.dk/upload/2012/11/P1010451.jpg

Strøgets Østergade gik jo netop ind i byen østfra gennem Østerport, som lå her indtil 1647. Stedet udenfor porten kaldtes Hallands Ås, måske fordi volden gik ned hertil, eller fordi stedet var rodet og vildsomt. Sådanne steder brugtes jo af borgerne til at smide skrald på (sådan som man endnu har det i mange lande!), eller også var det fordi skånske og hallandske skibe lagde til ved nærmeste kystlinje. Nyhavn existerede endnu ikke.

Her på "Hallands Ås" opstilledes en såkaldt vippegalge, til at klynge tyve og andre misdædere op i. Med en hejse- eller vippeanordning kom de til tops, og når de var højst oppe, lod man dem hurtigt dumpe. Man kan se noget lignende den dag i dag i muhammedanske lande, bare synes de dèr at trække tiden ud. Dette rettersted var "med rød farve anstrøget" og flyttede efter syv år længere væk fra byens bebyggelse - til "Grønland", det grønne område tæt på Kastellet ude ved den nye Østerport og Østervold, som afgrænsede den store udvidelse af datidens København (Ny-København med Kongens Nytorv og Nyhavn m.m. og Frederiksstaden).

Hallands Ås forsvandt. Der blev ryddet op og torvet anlagt, og her byggede adelen flotte palæer: Gyldenløves Palæ (=Charlottenborg, hvor Chr, 5`s enkedronning boede), Niels Juels Palæ (ham vi synger om i kongesangen (= Den franske Ambassade), Holsteins Palæ (=Magasin du Nord) og Ahlefeldts Palæ (=D`Angleterre). Kun Charlottenborg står som dengang. Niels Juels Palæ ændrede sit oprindelige barokstil på 1700-tallet, men beholdt sit værdige udseende 

Harsdorffs Palæ kom først ca. 100 år senere.

Åbent brev til DO

Småland  den 29. november 2012                                                                                                           



Åbent brev til Ombudsmanden for etnisk diskrimination

do@do.se 

Jeg ser i avisen “Världen idag” 23/11 2012, at socialsektoren for Gotland offentligt har givet udtryk for diskriminerende meninger angående en fremmed etnisk minoritet her i Sverige og dettes hjemland. Mere eksakt drejer det sig om den gotlandske familie Johanssons tragedie: om en svensk far og en indisk mor og deres nu 11-årige søn.  
De sociale myndigheder har både i ord og handling holdt på, at drengen skulde fjernes fra sine forældre, fordi disse ikke var tilfredse med de svenske skoleforhold (hvad en ikke liden del af den svenske befolkning er enig med dem i!!!) og derfor selv var begyndt at undervise ham, da han kom i skolealderen.
Forældrene kunde naturligvis ikke acceptere et sådant umenneskeligt overgreb fra de sociale myndigheders side og besluttede derfor at forlade Sverige og rejse over til Indien, hvor de havde familie.
De sad allerede i flyvemaskinen, da drengen blev brutalt afhentet eller rettere sagt kidnappet fra forældrene. Derefter begyndte et uhørt tovtrækkeri om drengen i åbenlys konflikt både mod ethvert alment menneskeligt ræsonnement og mod de skrevne menneskerettighedsregler.

De sociale myndigheder har nu sidst begrundet deres tre år lange opførsel imod drengen og imod hans forældre med, at “forældrene havde tilsidesat den i Sverige gældne tvungne skolepligt, og at der fandtes risiko for at drengen skulde få det skidt, hvis han flyttede til Indien.

Livet er overalt på kloden fuldt af risici. Da der ikke fra de sociale myndigheder gives nogen nærmere forklaring på deres angst for uudtalte, men formodede risici, så må disse risici nødvendigvis sprogligt opfattes som generelle for Indien, hvilket turde være en uhørt diskriminering. I Indien (som i parentes bemærket er en af jordens ældste og tidligt højt-udviklede lande) findes der i dag naturligvis alle mulige forhold ligesom i Sverige, godt og skidt.

De  bedes derfor som ombudsmand, der varetager loven om diskriminering, skride ind i denne sag.
Og ifald De har nogen som helst indflydelse på skolelov, bør De gøre Deres til, at loven - ligesom i en del andre lande, bl.a. Danmark - ikke gælder skolepligt,
men undervisningspligt! Iøvrigt har tidligere undersøgelser vist, at de børn, hvor forældre enten underviser selv eller selv sørger for lærekraft til børnene, er bedre oplyste og uddannede end de øvrige.


                                                                    Ærbødigst Deres Gertrud Galster
                                                                             (Adressen ikke offentliggjort her)

Uhørt beskidte metoder!

I disse dage afgøres en horribel og oprørende sag ved hovrätten (=landsretten) i
Sverige. Den viser socialsektorens totalt manglende forståelse for normale
menneskers følelser, idet den afslører en rædsom brutalitet mod en lille dreng og
hans forældre. Havde jeg ikke set lignende sager før, vilde jeg hårdnakket have
forsværget, at sådan noget kunde lade sig gøre i vore nordiske lande.

<  Da han begyndte på ABC`n


Til trods for at socialsektoren tidligere har måttet krybe ynkeligt til korset
og bede tidligere institutonsbørn (nu voksne mennesker) om undskyldning og give
dem en symbolsk pengeerstatning for deres ødelagte barndom, så fortsætter de
Gud hjælpe mig i samme skure.

Det er uhyggeligt og dybt forargerligt. De fejge svenske massemedier har som så
ofte før holdt sig tavse næsten allesammen, idet dog den kristelige avis "Världen
idag" har omtalt sagen fra første færd i 2009.


Et forældrepar på Gotland, en svensk far og en indisk mor, var - som så forfærdeligt mange andre
forældre utilfredse med den undervisning (og måske også med de moralske eller politiske holdninger?), som den almene folkeskole kunde tilbyde. De beholdt derfor deres sønneke hjemme og underviste ham selv.

Men det viste sig at være en ren forbrydelse, som påkaldte sig den højeste straf - for hvad værre straf kan overgå et forældrepar, end at man kidnapper deres dreng og forbyder samkvem?

Det var slet og ret hvad socialsektoren gjorde, og mente dermed, skoleproblemet var løst!!!!





– Det här är ett brott mot familjens mänskliga rättigheter från början till slut. Pojken har farit illa av ett enda skäl, och det är att man tagit honom från hans föräldrar, säger föräldrarnas juridiska ombud, Ruby Harrold-Claesson fra Nordiska Kommitteen för Mänskliga Rättigheter
De sociala myndigheterna hävdade att föräldrarna brutit mot skolplikten, och att det fanns risk för att pojken skulle fara illa om han flyttade till Indien. (Denne udtalelse er ren diskrimination imod Indien og drengens mor. Det lyser jo ud af sætningen, at socialsektoren foragter Indien og dets folk. (sikkert uden nogen som helst undersøgelser af, hvilke forhold, drengen og hans forældre vilde rejse over til).

Læs historien i Världen idag eller her på min blog Spydpigen: www.spydet.blogspot.com  (29/9, 4/10, 17/12 2009, 18/3, 29/4 ,16/5, 30/6 og 1/12 2010). Nu hvor socialsektoren ved deres vanvittige opførsel gennem tre år har fået smadret familien gennem deres uanstændige  psykiske fremfærd har de lidt den tort, at tingsrättens (=byrettens) dom er gået dem imod. De nedbrudte  forældre og den ulykkelige dreng bør naturligvis snarest genforenes i håb om, at disse påtvungne lidelser endnu kan overvindes. Amor vincit omnia - er let sagt, men de tabte drengeår kommer ikke igen.

Hvad er det for uhørte beskidte metoder, man bruger. De hører kun hjemme i et diktatur!

Jødeforfølgelsen i Norge under besættelsen.

Fra bloggen Jihad i Malmø:

Sjuttioårsminnet av deportationen av de norska judarna Idag minns man i Norge att det är exakt 70 år sedan S/S Donau lämnade kajen i Oslo med 532 deporterade norska judar ombord. 302 män, 188 kvinnor och 42 barn. Nio personer överlevde från den transporten. Totalt deporterades 768 judar från Norge, varav 28 överlevde. Norska motståndsmän från Kompani Linge sänkte S/S Donau med tids- inställda minor i januari 1945. ** Document.no föreslår att offren symboliskt ska hedras med att ett litet torg uppkallas efter ett av "de okända" offren, Ruth Maier.  Redan tidigare har man även i Oslo börjat sätta ut gyllene s k "stolpersteine" utanför offrens sista bostäder. ** Med tanke på att det islamiserade Oslo plågas av samma antisemitism som Malmö är den typen av minnes- märken viktiga och välmotiverade. "De tomma stolarna" Minnesmärket över de deporterade vid Akershus

Smid fløjlshandskerrne!

Christiansborg, tirsdag den 27. november 2012    DF: Regeringen glemmer det vigtigste – indvandringen skal begrænses Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, kritiserer regeringen for at glemme det vigtigste i sit integrationsudspil: At hvis integrationsproblemerne skal løses, så kræver det, at indvandringen bliver begrænset. Martin Henriksen vil derfor på et samråd opfordre regeringen til at tage ansvar og melde ud, hvordan den vil begrænse tilstrømningen af udlændinge. Fredag den 9. november sendte Udlændingestyrelsen helt ekstraordinært en henvendelse til samtlige kommuner med det budskab, at der akut mangler pladser til indkvartering af asylansøgere. I henvendelsen bad styrelsen kommunerne melde tilbage, om de har mulighed for at huse et asylcenter, men dette forholder regeringens udspil sig slet ikke til. - Sagen er den, at regeringen har mistet kontrollen med asylpolitikken og i stedet for at gøre noget ved det voldsomt stigende antal asylsøgere, så laver man alt muligt andet, som ikke tager fat om det egentlige problem. Nu må det frem, hvilke konsekvenser regeringens politik har, og tilstrømningen skal bremses, helst stoppes, siger Martin Henriksen. Martin Henriksen tilføjer, at regeringens integrationsudspil bærer præg af udpræget naivitet fra regeringens side. - Der er gode og dårlige elementer i udspillet, men jeg er bange for, at bundlinjen ikke kommer til at batte ret meget. Det er noget naivt at tro, at mentorordninger og oplysning for alvor kan gøre noget ved, at visse grupper af indvandrere ikke giver det mindste for danske værdier og lighed mellem kønnene. Der er simpelthen for meget fløjshandske og for lidt jernnæve over regeringens udspil, siger Martin Henriksen.

NEJ, Nej, Nej!

Næste nedenstående er løgn og latin - eller rettere fantaseren, drømmeri - og Spydpigen gav sig ikke tid, men faldt i med begge ben og lidt til! Hun havde for travlt, så travlt at hun ikke læste Julia Cæsars "krönika" langsomt og ordentligt. Den var nemlig netop denne søndag den 25. november mere en krønnike end en kronik! Og der er jo forskel!
Og det oplyste Julia som ret er.

Jeg beder derfor alle læsere om et stort  UNDSKYLD. De svenske løgnagtige nyhedsprogrammer fortsætter som før. Jeg beklager!

Roserne visnede!

Nu skete der noget!

Den svenske TV-journalist Lisbeth Åkermans altid smilende ansigt bliver pludseligt alvorligt. Klokken er 19.58, der er to minutter tilbage af aftenens nyhedsudsendelse «Rapport». Så er det tid for vejrmelding, som hun altid plejer at meddele med en lille glad kommentar. Men først har hun noget at sige. Ingen i TV-studiet er forberedt på, hvad der vil komme. En let skælven ryster den stramtredte frisure, da hun fixerer sine lysblå øjne på TV-seerne og siger:

«Jeg er ked af at måtte sige det her, men jeg vil meddele, at jeg hermed siger min stilling op ved Rapport og SVT. I årevis har jeg siddet her og smilet, ligegyldigt hvor løgnagtige nyheder, jeg har fremført og hvor meget jeg har fejet ind under gulvtæppet. Nu klarer jeg det ikke længere. Jeg klarer ikke længere at skulle servere politisk manipulerede nyheder og lyve og mørkelægge sandheden for jer seere. Jeg orker ikke længere at medvirke i heksejagten på et demokratisk valgt rigsdagsparti, og jeg nægter at deltage i grundløse racistbeskyldninger mod hele det svenske folk. Nu har vi suget på Breivikkaramellen i et og et halvt år, og den begynder at smage forbasket dårligt. Jeg har helt enkelt fået nok. Hver aften går jeg hjem fra jobbet med en ubehagelig malende følelse i maven. Om natten har jeg svært ved at sove på grund af den gnavende selvforagt. Ganske vist er jeg så godt betalt, at jeg har råd til en lejlighed netop i det rette kvarter på det journalisttætte Söder i Stockholm. Men hvad hjælper det, når jeg tvinges til at deltage i et udemokratisk og løgnagtigt politisk spil. Som gør mig så dårlig?»

Vel talt og vel tænkt! Sådan taler et frit, stolt og selvstændigt menneske. Du fortjener en stor, stor tak og en kæmpebuket røde roser!

Ovenstående udtalelse fra Lisbeth Åkerman er oversat af Gertrud, selvom det ikke burde være nødvendigt at skulle oversætte så nærliggende sprog.

Her er den svenske tekst:

“Jag är ledsen över att behöva säga det här, men jag vill meddela att jag härmed säger upp min tjänst på Rapport och SVT. I åratal har jag suttit här och lett oavsett hur förljugna nyheter jag har förmedlat och hur mycket jag har sopat under mattan. Nu står jag inte ut längre. Jag klarar inte längre att ständigt servera politiskt vinklade nyheter och ljuga och mörklägga sanningen för er tittare. Jag orkar inte längre medverka i hetsjakten på ett demokratiskt valt riksdagsparti, och jag vägrar delta i grundlösa rasistbeskyllningar mot hela svenska folket. Nu har vi sugit på Breivikkaramellen i ett och ett halvt år, och den börjar smaka jävligt illa. Jag har helt enkelt fått nog. Varje kväll går jag hem från jobbet med en malande otäck känsla i magen. På nätterna har jag svårt att sova för det gnagande självföraktet. Visserligen har jag så bra betalt att jag har råd med en lägenhet i precis de rätta kvarteren på det journalisttäta Söder. Men vad hjälper det när jag tvingas delta i ett odemokratiskt och förljuget politiskt spel som får mig att må så dåligt?”

  

Jeg er ked af at sige det: Det duer ikke!

Som sagt forleden: kvindeproblemer – eller rettere: problemer med voldelige mandfolk - er overvældende i Sverige. Alene den enorme mængde oplysninger fra kvindecentre med råd og advarsler samt kriminalstatistikken røber omfanget.

Landet har åbnet for en invasion til befolkningens ulykke. Det er folket, der lider. Og i folket er det kvinderne, der lider mest. Det er fortrinsvis dem, det går ud over, og så de gamle, de svage.....

Dagligdagen indebære bekymringer og lurende lidelser som snuskede tilråb, sexuelle trakasserier... Hvem? Hvor? Mod Piger fra tidligste alder, tiltagende med årene... Den åbenhjertige tillidsfuldhed til medmennesket er væk. Hvem er den mand, der kommer dèr? Hvad siger han? Spørger han om vej? Tør jeg hjælpe ham?....

Alle disse velmenende foldere fra kvindecentrene (se udpluk nederst), alle disse søde, rare opofrende kvinder, der forsøger at bistå dem, der havde for megen tillid og som ikke kendte verdens ondskab og løgn....

Jeg er ked af at sige det: Det duer ikke! Folderne når ikke frem til problemets inderste kerne. Hvad er det for «mænd», I sigter til? Bor de i Nordland eller i Skåne?

Nej, de er fremmede fra et land, hvis sprog og tanker og følelser, vi slet ikke kan forstå, fordi de er så helt, helt anderledes, end vi er vant til. Det er det, I må forklare kvinderne! I bund og grund. Og det mest sandsynlige er, at de vil have svært ved at forstå det. At de simpelthen ikke KAN forstå den fremmede tankegang! At vi kort sagt heller må sende de fremmede hjem! Og tro mig: de kan heller ikke forstå vores tankegang. Jo mindre mennesker kender til verdens mangfoldige livsformer, jo mere lever de i den tro, at alle jordens mennesker tænker ens og opfører sig ens. (Jeg husker godt flere skæbnesvangre fejltagelser i de kærestebreve, jeg som tolk skulde oversætte mellem forlibte danskere og italienere, og det var dog to lande, der lå hinanden langt mere nær end muselmændenes kvindeforagtende og kvindefjendske univers i forhold til vore fribårne nordiske pigers samfund.)

Som formanden for det svenske Trykkefrihedsselskab, Ingrid Carlkvist, sagde forleden i Publicistklubben til Per Svensson og pressen generelt:

Ni lämnar folk i sticket genom att inte beskriva de problem som finns, sa Ingrid Carlqvist då hon i måndags 19/11 12 satt i Publicistklubbens Heta stol.

(Kilde: 

Rigtigt! Skriv sandheden om muselmændene både i massemedier og i foldere fra kvindecentre, - skriv nøgternt og ærligt, hvordan kvinderne har det dèr, så svenskere kan berede sig på morgendagen!

Eftersom det er politikerne, altså staten, der har bragt denne ulykke over deres eget folk, må de være skyldige at reparere dette så godt de kan. Jeg mener, de har moralsk pligt til at betale hvad det koster at lappe på denne indvandrerkatastrofe ved at betale al nødvenig information og individuel hjælp til de svenske ofre for at rette lidt op på det hele. Læg løgnene på hylden og fortæl sandheden!

For nogle år siden chockeredes folk i Smålands skove. En enligt boende bonde, Yngve i Sjöboda, blev bestialsk overfaldet og myrdet. Han havde ikke de penge, udlændingene krævede. Daværende justitsminister Bodström interesserede sig ikke for sagen, først siden da lokalfolk havde indsamlet underskrifter i hobetal imod vold, og han (endelig!) fattede, at sagen var politisk vigtig for ham selv. Skønt Reinfeldt som partileder for Moderaterne dengang bare var almindelig rigsdagsmand – kom han Bodström i forkøbet. Han tog sporenstrengs til Småland og optrådte ved et usædvanligt velbesøgt møde – endog med pressefolk – i Hinneryds «glesbygd» (=tyndt befolket område). Reinfeldt hørte ikke bare om dette mord, men om flere lignende på afsides boende skovbønder.... Han viste sig interesseret og vakte håb.... Han syntes at forstå dem og vilde sikkert gøre noget ved sagen, hvis hans parti fik opbakning...

Jo, god morgen mine blanke støvler, han vendte sig tvært imod mod det eneste lille parti, SD, som havde disse katastrofale indvandringsproblemer på dagsordenen.

Reinfeldt holdt og holder stadig på den gale hest.    

Stop indvandringen!

Christiansborg, fredag den 23. november 2012/KBE PRESSEMEDDELELSE DF: Danmark på vej mod udlændingekatastrofe Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen kræver, at justitsminister Morten Bødskov (S) stopper alle planer om at lempe yderligere i udlændingepolitikken, ligesom regeringen bør tilbagerulle de allerede gennemførte lempelser. Martin Henriksens (DF) krav kommer efter, at nye tal viser, at kriminaliteten er dobbelt så stor blandt indvandrer- mænd og drenge under 20 år som hos jævnaldrende etniske danske mænd og drenge. ”Kriminalitetsudviklingen er ganske alarmerende, når de unge indvandrer- mænd og drenge begår dobbelt så meget kriminalitet som de danske unge. Det her kan kun gå galt, især hvis den nuværende udvikling fortsætter, og der kommer mange nye indvandrere til udefra. Vi kan se problemerne, og vi ved, at der kommer flere problemer til af den simple årsag, at der ankommer et stadig stigende antal asylansøgere hele tiden. Regeringens svar er at svække udlændingereglerne, når den i stedet burde stramme op. Vi kan se resultatet af fortidens fejl, og nu er regeringen i gang med at gentage de samme fejl, som SR-regeringen begik i 90’erne,” siger Martin Henriksen (DF).

Politikernes skyld - og massemedierne!

Rundt omkring i det svenske, stadig mere beskårne velfærdssamfund, ligger der flere forskellige pjecer fra «kvindejourer» (kvindekrisecentre) med råd og dåd og telefonnumre for at hjælpe kvinder, gamle og unge, gifte og ugifte, hvis de kommer ud for vold. Hvad kan de gøre mod voldelige mænd? Det er et stigende problem med et ukendt mørketal.
Man regner med, at der er 28.000 tilfælde om året i Sverige, hvoraf 2000 i Kronobergs Län i Småland. Kriminalstatistikken har længe været uhyggelig læsning om voldtægt og anden grov vold.

I den her uge har Kvindejouren i Växsjö så arrangeret et fremstød for at gøre befolkningen mere opmærksom på problemet. Og de bakkes op af de lokale TV-nyheder. Onsdag aften var man ude på gader og torv og bød folk på «pepporkaker» og lidt information, og man fortsætter på lørdag og slutter af søndag med en koncert i domkirken. En god indsats altså!

Men....Der er et men. Informationen halter. Den er beskåret, som al samfundsinformation er det i Sverige i dag, hvor man ikke tør tale ret ud.
Der er i kampagnen hverken nogen, der spørger om eller taler om, hvorfor der er kommen så megen kvindevold i Sverige. Den er der bare. Dermed strør man - uden at sige det – en del skyld ud over svenske mænd. Man tier med de fremmedes kolde og klamme, rent uhyggelige kvindesyn. Kvinden er mandens ejendom, som han hersker over og bruger, som han vil. Man kan høre imamer ud fra koranen forklare mænd, hvordan de skal behandle kvinderne, hvor på kroppen de skal slå, eller tilmed bare låse dem inde, hvis de har fortjent det, lade dem sulte eller dø...

Det eneste spørgsmål, man hørte på TV, var: hvorfor er man med al indsats fra diverse kvindejourer, ikke kommet længere med problemet? «Politikerne er først vågnet NU», lød svaret. Der er ikke penge nok. Hveranden kvinde, der beder om hjælp afvises af mangel på penge.

Sa sandt, så sandt. Komplet uvidende politikere åbnede landets grænser for både skidt og kanel, og desværre syntes skidtet langt overlegent. Politikerne havde overhovedcet ikke læst på lektien, ikke sat sig bare det mindste ind i, hvad det var, de var i færd med. Det var deres pligt. Dermed har de påtaget sig en tyngende tung skyld, og vi kan ikke undskylde dem med et: Tilgiv dem, hvad de har gjort, for de vidste ikke hvad de gjorde.   



Vi griner af vittighedstegnerens stenaldermand, der slæber af 
sted med sit bytte uden at vi forstår, at der faktisk er mange
kvinder i muhammedanske lande, som lever på lignende 
skrækkelige betingelser. Illustrationen her ovenfor viser en 
kvinde, som har fået kastet syre i hovedet, - en ikke helt 
sjælden behandling!

Men ingensinde....

"Muslimer vil ligestilles via religionslov" -Kristeligt Dagblad 19-11-12 


Muselmændenes mening med masen ind i Europa bliver stadig mere klar. Nu kræver
de “ligestilling, så alle trossamfund har samme rettigheder og pligter” (Abdulhamid Sørensen, Dansk Muslimsk Union.)



Lige Ret for Mand og Kvinde,
Ung og Gammel, Folk og Drot,
Læg og Lærd, men ingensinde
lige Ret for Ondt og Godt !
                                             Hostrup

Kulturforfaldet genemførtes

Når man har forsøgt at råbe sine medmennesker op siden 1971, så bliver man chockeret over, at det stort set har været forgæves. Nogle falder ganske vist på halen nu ved endelig at kunne se, hvor dybt vort kulturniveau er sunket på 40 år. I skolerne og generelt i samfundet. De forfærdes over hvad unge mennesker foretager sig på Gammel Hellerup Gymnasium og hvor ukyndige og næsten tomhjernede vore top politikere er. Jeg må citere den svenske forfatter Kalle Lind, som vedstod sig sin opdragelse hos de røde børnehave- og skolepædagoger i 70'erne, hvor forældre ikke mere havde en pind at skulde have sagt: «Derfor blev vi som vi blev» skrev han og viste sin barndoms pædagogiske børnebøger frem. «Proggiga barnböcker»! «Innehållet var sjukt och perverst, men uppfattades på den tiden som ”normalt”, siger han. Det har han sådan set ret i. Helt enkelt fordi massemedierne undgik enhver kritik af denne samfundsudvikling. Den var en del af den snigenbde revolution, som skulde lede til en marxistisk stat. Mange – måske de fleste – journalister var indforståede med udviklingen eller interesserede sig ikke for børnebøger

Man kan se dem på internettet www.youtube.com/watch?v=Payy25n4Jvo eller købe

Linds bog om «Proggiga Barnböcker» (Progressive børnebøger) 175 kr. Inbunden. 2010. 

www.adlibris.com/se/product.aspx?isbn=918604723X - Sverige –

I Danmark havde vi samme slags bøger. Jeg læste højt af dem i Familieværnets telefonavis i 10 – ti - år for at vække forældre og fortælle dem, at nu var det ikke længere Else Beskows børnebøger, man viste deres børn. Men I lyttede ikke – heller ikke til radioens børnetimer eller læste Brugsens «Samvirke»s tegneserier for pubertetsbørn eller fulgte med i skolesexundervisningen....

Og stadig gøres der ikke noget! Jorden bliver gødet til sidste indsats: når islam har fuldendt erobringen af Europa og rydder alt det gamle af vejen, sådan som de med stor iver har gjort i århundreder: alle smukke gamle byzantinske kirker med kalkmalerier, Buddha-statuer udhugne i klipper, biblioteker – ja, muselmændene taler såmænd i øjeblikket om at tilintetgøre de ægyptiske pyramider og templer....

I Europa har de rigeligt at ødelægge, så det bliver enorme festdage, når Peterskirken sprænges i luften og det skæve tårn i Pisa endelig får lov at ramle....og Louvres malerier rives ud af rammerne... (Man må ikke afbilde mennesker – og kristne hellige er vel tilmed blasfemi.....)

Gertrud Galster

Tre Valg

Moralsk Oprustning

Der synes at være stemning for moralsk oprustning, selvom det er overraskende at den skulde kunne komme fra Expressen eller Expo. Politik har altid været brugbar til snusket brug, så der er givetvis meget at rydde op i. Jeg ser, at man begynder langt inde i alfabetet. Hvorfor ikke begynde med A ? - "Alla skall vara med?" Alliancen? Og man medregner vel alle former for slet moral? «Moral uden grænser», uden emnegrænser, tidsgrænser, aldersgrænser, lokale grænser (privatliv).

Der er nok at tage fat på i politikerkredse.

Vi lever i en kaotisk, degenereret og demoraliseret tid. Den blev skabt efter sidste krig ved direkte indsats fra kommunistiske celler og deres brugbare-idioters røde eller radikale medløbere i henhold til de 45 kommunistiske langtidsmål.

Siden invaderedes landet af en anden sindssyg «-isme» med en for os nordboere ny og meget brutal moral.

Nu har jeg så tre valg:

1) jeg vælger de bløde politikere, der ikke vèd noget, ikke tør noget og ikke gør noget.

2) jeg vælger de fremadstræbende nye politikere fra en invandrerkultur, der dræber dem, der tror

noget andet end de selv, hælder syre i hovedet på kvinder, voldtager kvinder, misbruger børn

3) jeg vælger dem, der svarer skarpt igen imod sidstnævnte (måske med grimme ord, jeg ikke bryder mig om), men som er imod voldtægt, imod misbrug af børn, imod syremord, imod balkonmord, imod at sparke folk ihjel på gaden etc. etc.

Dhimmi-status gør sin entrè

Hamborg Kapitulerede 13.11.2012

Er du ligeglad? Forstår du ikke, hvad det betyder?

Det er den første storby i Tyskland, som underkaster sig islam, mens andre synes godt på vej, og vejen til Danmark er kort.

Jeg har tidligere her på Spydpigen vist en plakat fra den organisation, som den ufattelig rige Soros driver. Han arbejder på at få fuld integration af muslimer og zigøjnere i EU's byer. Velvidende, at Hamborg allerede forhandlede om at overgive sig nådesløst til fjenden, fremstillede han denne plakat med en sejrssikker muslimsk kvinde foran et historisk maleri på Hamborg Rådhus. På dette rådhus undertegnede den såkaldte «Fri Hansastad» sin kapitulation for en uges tid siden.

Den københavnske integrationsborgmester Mee Allerslev har nært samarbejde med George Soros.

Her nedenfor kan man læse Søren Kerns rapport om Hamborgs aftale med islam. Den giver religionen en helt ny, prominent plads til inspiration for andre tyske byer og får rosende ord med på vejen af tyske socialdemokrater. De har rimeligvis ikke forstået, at islam handler meget lidt om religion og theologi, men meget mer om politik, indsvøbt i religiøs kamoflage.

Læs om det vigtigste punkt i denne overenskomst og dets konsekvenser.

Central Council of Ex-Muslims:...a "black day" for Germany.

LØRDAG DEN 17. NOVEMBER 2012

Internationalt af Soeren Kern

 The most controversial part involves a commitment by the city government to promote the teaching of Islam in the Hamburg public school system.
The agreement grants the leaders of Hamburg's Muslim communities a determinative say in what will be taught by allowing them to develop the teaching curriculum for Islamic studies.
Muslim officials will also be able to determine who will (and will not) be allowed to teach courses about Islam in city schools -- meaning that only Muslims will be allowed to teach Islam. Muslims, for their part, are hoping the Hamburg treaty will establish a precedent for the rest of Germany to follow.

Hamburg, the second-largest city in Germany, has concluded a "historic treaty" with its Muslim communities that grants Muslims broad new rights and privileges but does little to encourage their integration into German society.
The November 13 agreement, signed by Hamburg's Socialist Mayor Olaf Scholz and the leaders of four Muslim umbrella groups, is being praised by the proponents of multiculturalism for putting the northern port city's estimated 200,000 Muslims on an equal footing with Christian residents.
But critics say the agreement, the first of its kind in Germany, will boost the growing influence of Islam in Hamburg and will encourage the perpetuation of a Muslim parallel society in the city.
The most controversial part of the accord involves a commitment by the city government to promote the teaching of Islam in the Hamburg public school system.
The agreement grants the leaders of Hamburg's Muslim communities a determinative say in what will be taught by allowing them to develop the teaching curriculum for Islamic studies.
Moreover, Muslim officials will also be able to determine who will (and who will not) be allowed to teach courses about Islam in city schools. In practice, this means that only Muslims will be allowed to teach Islam and that pupils will not be exposed to any critical perspectives about the religious, social and political ideology of Islam.
Under the wide-ranging accord, Muslims in Hamburg will also have the right to take three Islamic holidays as days off from work. Up until now, it has been up to individual employers to decide whether or not to grant Muslim staff religious days off on a case-by-case basis. In addition, Muslim students will be exempt from attending school on Muslim holidays.
The agreement also includes provisions for the construction of more mosques in Hamburg, the upkeep of cultural Islamic facilities, the authorization for Muslims to bury their dead without the use of coffins, as well as the counseling of patients and prison inmates by Muslim clerics.
Hamburg has also pledged to incorporate Muslim broadcast slots alongside Protestant and Catholic broadcasts on public and private radio and television, as well as broadcasting council seats for Muslims with the northern Germany's NDR public broadcaster and Germany's federal ZDF television channel.
Muslims for their part undertake to respect fundamental rights and support equality between the sexes, although the document provides no specifics on how these notions are defined or how they will be enforced.
Mayor Scholz, who is a former federal labor minister of the opposition Social Democrats (SPD), described the signing at the Hamburg city hall as a "milestone" for integration, adding: "With the signing of these agreements, we are strengthening the societal foundation of our city: we are all Hamburg."
Hamburg's agreements were made with the city's Alevi community (Alevis are a liberal sect within Islam based mostly in Turkey) and three Muslim umbrella organizations: the DITIB Turkish-Islamic Union (DITIB), the Council of Islamic Communities (Shura) and the Federation of Islamic Cultural Centers (VIKZ). Together these four groups are said to represent about 90% of the Muslims living in Hamburg.
Zekeriya Altug, chairman of the Hamburg branch of the DITIB Turkish-Islamic Union (DITIB is actually a branch of the Turkish government's Ministry of Religious Affairs), called it a "historic day" for both Hamburg and Germany. In a statement Altug said:
"With it, Hamburg has today set a precedent for the future of our country. Many Muslim employees didn't dare ask for days off on those days for fear of being seen badly. Now they will be able to say: 'It's my holiday, it's governed by law.' That makes an enormous difference."
The agreement still requires final approval by Hamburg's Parliament, in which Scholz's Social Democrats hold a majority. Mayor Scholz said he hoped for a "broad consensus." The opposition Greens have welcomed the accords; Green Party spokesperson Christa Goetsch called them "a new chapter in the history of equality."
And Hamburg's Protestant Bishop Kirstin Fehrs said the agreement proved that Hamburg was "open to the world and tolerant."
Nevertheless, SPD parliamentary leader Andreas Dressel urged caution. In an interview with the German newspaper Die Welt, he said political leaders should "take their time before approving such important matters."
He said the Hamburg Parliament's Constitutional Committee will convene an expert hearing on the agreement and that a vote will not take place until the spring of 2013.
The leadership of the opposition Christian Democrats (CDU) has also expressed skepticism about the agreement. Party leader Marcus Weinberg and party chairman Dietrich Wersich issued a joint statement saying that although they welcome the conclusion of the talks, after six years of negotiations there are key issues that remain unresolved:
"The agreements contain a number of points, the implementation of which need to be clarified. For this reason, the CDU will not take a final position on the matter until it concludes discussion with representatives of the churches, with scientists and with lawyers. The unresolved questions involve detailed issues such as the regulation of the school day, the teaching of religion in public schools and the holidays."
The agreement has also been met with vociferous opposition from the classical liberal Free Democratic Party (FDP). In a statement, FDP Deputy Anna von Treuenfels characterized the agreement as "an unnecessary and imprecise treaty unacceptably negotiated behind the backs of the citizenry."
She added: "Moreover, this agreement is totally imprecise when accuracy is required more than ever. On the issue of wearing religiously motivated clothing by public servants, especially teachers [sic].
Even the future of the heretofore successful interdenominational model of religious education in Hamburg is being jeopardized. Plus the fact that the lengthy negotiating process and final signature has been carried out without parliamentary involvement is also unacceptable, yet another reason why the FDP rejects this treaty."
The Central Council of Ex-Muslims, a Cologne-based group representing former Muslims who have been sentenced to death for apostasy, said the signing of the accord on November 13 represented a "black day" for Germany.
Chairperson Mina Ahadi said: "The city of Hamburg has bowed to pressure Islamic organizations and has made concessions that are a step backwards and do not improve the rights of women."
Muslims for their part hope the Hamburg treaty will establish a precedent for the rest of Germany to follow. The spokesperson for the Alevi community in Germany, Aziz Alsandemir, says: "We hope that this accord will be viewed as a trigger by other provinces."
Bremen, the second-largest city in northern Germany, is close to finalizing its own treaty with local Muslim umbrella groups. According to the Socialist mayor of Bremen, Jens Böhrnsen, "Muslims form a significant part of the population of Bremen." The German states of Baden-Württemberg and Schleswig-Holstein, both of which are run by Socialist governments, are also looking at negotiating treaties with the Muslims in their regions.
At the national level, the SPD has said it would like to see Islam recognized as an official religion in Germany.
In an interview with the newspaper Neue Osnabrücker Zeitung, SPD politician Dieter Wiefelspütz said: "It would be an important signal to the four million Muslims in Germany, if the state recognizes Islam as a religious community." He added: "Islam needs a fair chance in Germany."
Why are Germany's Socialist politicians, who are usually militantly proud of their secular credentials, bending over backwards to accommodate Islam? The SPD hopes to unseat German Chancellor Angela Merkel in the German elections in the fall of 2013, and Muslim voters may very well determine the outcome.

Soeren Kern is a Senior Fellow at the New York-based Gatestone Institute. He is also Senior Fellow for European Politics at the Madrid-based Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group. Follow him on Facebook.

http://www.sappho.dk/hamborgs-nye-aftale-med-islam-der-giver-religioen-en-helt-ny-prominent-plads-i-samfundet-inspirerer-andre-tyske-byer-og-far-rosende-ord-med-pa-vejen-af-de-tyske-socialdemokrater-las-soeren-kerns-rapport.htm

Indsendt af kamik kl. 02.17 Ingen kommentarer: 

Send med e-mail.  Blog om dette! Del via TwitterDel via Facebook


Vedstående illustration er logo for George Soros's EU-Cirkus

Spanierne blev dhimmier.

Forleden fortalte Spydpigen om storbyen Hamborgs kapitulation over for muselmændene. Man kan vel ikke sige, at en sådan situation kom helt overraskende. Den var vel anet eller forudset, men at det skulde ske så hurtigt, havde man vel næppe forestillet sig. Den frie Hansastad! Jo, god morgen! De skal nok få at se, hvad der venter dem.

Man vil fortsat fylde deres øren med propaganda, ikke mindst herlige fremstillinger af hvor godt vi kan komme ud af det sammen ligesom under islams guldalderperiode i Spanien. Men var det virkelig så vellykket?hundreder

For 6 år siden var der en lang artikel af Ulla Nørtoft Thomsen om, hvordan spanierne havde det i de hundreder år de var under arabisk herredømme. Fik I ikke læst dem dengang, så læs dem nu. Nu er vi tættere på. Jeg bringer første del her. Resten kan i finde herunder.

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/08/islams-storhedstid-i-spanien-i.html

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/08/islams-storhedstid-i-spanien-ii_18.html

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/09/islams-storhedstid-i-spanien-iii.html

ULLA NØRTOFT THOMSEN

TORSDAG, AUGUST 17, 2006

ISLAMS  STORHEDSTID  I  SPANIEN.  1.

De fleste af os har nok efterhånden stiftet bekendtskab med fortællingen om islams glorværdige fortid som civilisatorisk og videnskabelig kraft.

Utallige islamiske og vestlige kilder skriver begejstret om islams sande storhedstid i Spanien, hvor den muslimske verden blomstrede og skabte hidtil uset rigdom, viden og velstand, mens resten af Europa lå underdrejet i katolsk middelalder og slumlignende forhold. De fleste konkluderer på den baggrund, at islam ikke i sig selv er en hindring for fred, oplysning og velstand. Og mange peger på, at vi skylder muslimerne umådeligt meget, fordi de befrugtede Vesten med en skattekiste af værdifulde, arabiske tanker i løbet af de 800 år, hvor Spanien – Al-Andalus - var under muslimsk herredømme.

I den islamiske selvbevidsthed er det en altafgørende periode, et af de helt store argumenter for islams livsduelighed som civilisatorisk kraft. Her viste islam sit sande ansigt. For en ambitiøs og ekspanderende verdensreligion er det en rar tanke, at Europas renæssance blev skudt i gang på muslimsk brændstof, og at Amerika blev grundlagt af portugisere og spaniere, som i virkeligheden var arabere. Det er god propaganda, som bruges flittigt (fx her og her).

”Så længe araberne dominerede Den Iberiske Halvø politisk og kulturelt, levede arabere, jøder og kristne side om side i et yderst tolerant, pluralistisk samfund. Den arabiske kultur var på sit højeste i årene op til årtusindskiftet. Kalifferne i Córdoba tiltrak lærde fra Damaskus og Bagdad, ligesom også europæere søgte til Al-Andalus for at suge lidt af arabernes lærdom til sig. Der var mange skoler og biblioteker, og kaliffen selv overstrålede dem alle ved sine lærde studier og store bogsamling... Den europæiske middelalder var ikke slet og ret mørk, men blot overskygget og glimtvis oplyst af den strålende, højtudviklede og tolerante muslimske kultur. Ud af det europæiske mørke lyser en righoldig kulturproduktion fra de steder, der var i stabil kontakt med arabisk, hebræisk eller østlig kultur”.

Sådan lyder det hos Rigmor Kappel Schmidt i det litterære tidsskrift Standard. Hun runder af med at hævde ganske bestemt, at den kristne kultur ødelagde det hele: ”Men med udvisninger, tvangsomvendelser og kulturelle forbud lykkedes det efterhånden at få de kultiverede røster til at forstumme. Herefter er der total stilstand i spansk kulturliv de næste 2-300 år”. Hvad behøver man vide mere? Rigmor Kappel Schmidt er cand.mag., universitetsadjunkt, oversætter og freelanceanmelder, kan jeg læse mig til, så hun må vide besked.

Der er dog flere forhold, som en mistænkeligt stor mængde af historisk litteratur går let hen over, fx dette: Hvorfor realiserede islam sig i sin sande storslåethed, tolerance og visdom her – så langt væk den arabiske verdens centrum? Hvorfor sker denne opblomstring af islamisk kultur ikke i Mekka eller Medina?

Det må vi bore lidt i, og lad mig med det samme sige, at jeg ikke betragter en eneste af mine kilder som troværdige. Men tilsammen synes de at kunne fravristes visse oplysninger.

Til en start ser det ud til, at det 800-årige muslimske herredømme over den iberiske halvø vist ikke varede i 800 år. Erobringen blev påbegyndt i 711 og var gennemført 3-4 år senere, bortset et område i det bjergrige nordvestlige Spanien, hvor de kristne vestgoter forskansede sig. Men Spaniernes generobring af landet – la reconquista – startede allerede i 1000-tallet. Gennem de følgende århundreder tilbageerobrede de kristne spaniere langsomt, men sikkert den ibiriske halvø (Wikipedia). I 1130 var halvdelen af Spanien erobret tilbage, og fra 1250 herskede muslimerne kun over en lille region langs kysten i syd, Granada. Det område tabte de i i 1492. Så 500 års muslimsk herredømme er måske mere præcist. Og hvad opblomstringsperioden angår, kan den dateres til at vare ca. 250 år. Allerede fra 976 begyndte den spanske islam at ligne den sørgelige islam, vi ser i dag.

Men nu foregriber vi jo begivenhedernes gang. Vi må begynde med begyndelsen. Sådan her:

”Det var mænd med mørkebrune ansigter, som var garvede af ørkenens vind, pragtfulde ryttere, som red på smukke fuldblods heste. Mænd som forstod at nyde livets sensuelle sider, som det kom til udtryk i deres skik med eksotiske harem’er. I foråret 711 steg 12.000 mand under kommando af guvernøren af Tanger, berberen Tariq b. Ziyad, og i profeten Muhameds navn i land ved Gibraltar… En ny sol skinnede over dem, og de drømte om at indtage Hispania… Den hellige krig for Allah, den medfølende og barmhjertige – for Allah er stor – var et strålende rygstød for dem af metafysisk karakter. De kæmpede for disse principper, så alle måtte vige. De repræsenterede Halvmånen med deres krumsabler” (La memoria Andalusi).

Man sporer også her en vis fascinationen af de fyrige erobrere og deres krumsabler, så magister Rigmor er ikke den eneste sagkyndige, der lader sig rive lidt med. Ifølge mangt en overlevering hengav den ibiriske halvø sig da også lykkeligt til sine muslimske erobrere. Er det muligt?

Man må være imødekommende og gå ud fra, at der er noget om det, om end det er vanskeligt at forestille sig, at den kristne majoritet har været entydig begejstret. Vi skal huske på, at ”begejstret” jo er et relativt begreb. Alt afhænger af, hvad alternativet er.

Som fjende af den indtrængende magt havde befolkningen fire muligheder. Som kristen eller jøde kunne man vælge stokken, altså at underkaste sig sine nye herskede som dhimmi med visse rettigheder, hvad det meste af Spanien gjorde. Man kunne vælge sværdet, altså krigen til døden. Og man kunne vælge pisken, altså at slutte en foreløbig fred med dar-al-islam gennem en barsk kontrakt, hvilket det nordvestlige Spanien til sidst måtte gøre. Det kostede dem dyrt i tunge skatter, bla. blev de pålagt en skat på 100 ungmøer. Endelig var der den fjerde mulighed, en gulerod, nemlig at konvertere til islam og dermed opnå talrige økonomiske og sociale fordele.

Lad os forsigtigt konkludere, at ordet "befrielse" godt kan have været en lettere forskønnelse af, hvad der faktisk skete. Men pure opspind er det ikke, og det hænger sammen med en anden historie. Jøderne, som hidtil havde levet et forfulgt og underpriviligeret liv under det kristne herredømme, var knapt så negative, da de muslimske maurere ankom i 711.

Allerede i 694 var jøderne blevet dømt for at pusle med konspiratoriske anslag sammen med deres sydlige naboer, men der er ikke enighed om, hvilken rolle jøderne faktisk har spillet i forbindelse med muslimernes invasion. Nogle steder forlyder det, at jøderne ligefrem åbnede byportene, så erobrerne kunne komme ind. Under alle omstændigheder var relationen god nok til, at berberne trygt kunne overlade byerne i jødisk varetægt, mens de kæmpede videre nordpå. Cordoba, der inden længe skulle blive Europas rigeste og mest fremtrædende by, blev således overladt ganske i jødisk varetægt umiddelbart efter erobringen. Muslimerne var indbudt.

Den opmærksomme læser øjner et propadandaproblem her. Det islamiske eventyr i Spanien er uløseligt knyttet til en jødisk blomstringstid. "The Golden age of Jewish culture in Spain, also known as the Golden Age of Arab Rule in Spain", hedder det ligefrem i Wikipedia. Var det i virkeligheden 250 års jødisk succeshistorie, der blev initieret ved den islamiske invasion? Mistanken opstår, for det arabiske område var jo ikke sprænglærd på det tidspunkt. Der mangler nogle brikker, hvis vi skal forstå, hvordan et underudviklet arabisk ørkenfolk skulle komme til at stå i spidsen for en videnskabelig, kunstnerisk og økonomisk guldalder i Cordoba.

De berbiske og arabiske erobrere udgjorde en forsvindende lille minoritet, der regerede over en befolkning bestående af hovedsageligt kristne og en god del jøder, hvis dhimmistatus betød, at de skulle betale en vis portion skat, at de ikke måtte opføre nye kirker og synagoger, og de skulle bære tydelige tegn på deres tøj, så man kunne se, hvilken religion, de tilhørte. De måtte heller ikke bygge huse, der var højere end muslimernes, og der var andre forskelige betingelser (Wikipedia, Jewish Encyclopedia).

Islamiske kilder fastholder med rette, at islamisk tolerance ikke desto mindre var en betingelse for, at det hele kunne lade sig gøre. Videnskab, handel, landbrug og administration blomstrede i jødiske hænder, og jøder fra hele verden, særligt fra Alexandria og Bagdad, fandt sig på dette tidspunkt et fristed i Spanien (Jens Christian Jensen). Det er jo forbilledligt, kan man sige, men alternativet, at myrde og fordrive en flittig og snild befolkning, hvis arbejdskraft er værdifuld for én, - det ville jo være ganske dumt. En god befolkning er vigtige løsøre i et nyerobret land, den er en del af gevinsten.

Jøderne strøg øjeblikkeligt til tops i samfundet. De var velstillede og veluddannede. De havde allerede længe haft globale handelsforbindelser, flotte vaner og avancerede tanker, som de længe havde udvekslet med fremtrædende jødiske samfund rundt om i verden, fx i Damaskus, i Konstantinopel og særligt i Alexandria. De rejste ud ”for at tilegne sig lærdom ved jødiske læreanstalter i egnene omkring den østlige del af Middelhavet. På grund af deres mange internationale forbindelser, både i handelsmæssig og intellektuel henseende, og deres kendskab til mange af datidens sprog kom jøderne til at spille en stor rolle som kulturformidlere, idet de fungerede som både oversættere, diplomater og hoflæger ved de muslimske hoffer. Jøderne spillede således en betydelig rolle i oversættelsen af medicinske tekster fra græsk til arabisk, hvilket var medvirkende til at gøre Cordoba til et selvstændigt videnskabeligt centrum” (Helle Lykke Pedersen).

Det var en win-win situation. Jøderne fik frihed, muslimerne fik en position på toppen af et rigt og blomstrende samfund. De kristnes historie er forunderlig tyst.

Et sofistikeret administrativt og politisk apparat skød op, og også er er man nødt til at spørge, hvor muslimerne fik det fra? Igen spiller de spanske jøder en altafgørende rolle.

"Abu Ishak fra Elvira skal have sagt følgende til kaliffen i Cordova: "Jøderne..... er blevet mægtige herrer, og deres stolthed og arrogance kender ingen grænser..... tag ikke sådanne mænd som dine ministre... Jeg kom til Granada og så jøderne regere. De havde delt provinserne og hovedstaden imellem sig; over alt var det en af disse forbandede, der regerede. De indsamlede skatterne, var lystige og gik overdådigt klædt, medens jeres klæder, kære muslimer, var gamle og udslidte. Alle statens hemmeligheder var kendt af dem; men det er dog dårskab at stole på forrædere!" Men kaliffen fortsatte ikke desto mindre med at udpege sine ministre blandt de kandidater, der blev præsenteret af den talmudiske regering i Cordova".

Ovenstående citat er fra en kilde, der ikke just er positiv over for jøderne. Men officielle jødiske kilder siger det samme: ”In the 11th century, the Jewish community of Cordova was one of the most important in Andalusia. The Jews were deeply and actively involved in the affairs of the city, as were their brethren in the other cities of Moslem Spain". Wikipedia siger det. Og danske sagkyndige som Helle Lykke Pedersen siger det sørme også.

Der hersker ingen tvivl om, at jødernes indsats var fremragende, lærd og uundværlig. Men æren tilskrives de muslimske herskere for at have tålt dem.

Blev kulturen så ikke efterhånden muslimsk? Det er lidt svært at gennemskue. De fleste kilder peger på, at Spanien aldrig blev arabiseret i befolkningsmæssig forstand (Tyge C. Bro). Og med konverteringerne gik det fra begyndelsen ganske langsomt. De tidlige arabiske herskere havde ikke travlt med at tvinge folk til at konvertere, da enhver konvertering jo betød en reduktion i skatteindtægterne. Men den oprindelige befolkning begyndte efterhånden at konvertere til islam i stor stil, hvilket der jo var væsentlige sociale og økonomiske fordele forbundet med (Jens Christian Jensen) 

Det var dog ikke derfor, befolkningen konverterede. Ser du:

”På hele befolkninger i de lande, de besøgte, gjorde deres gode eksempel og ædle optræden et så stærkt indtryk, at folk i hast begyndte at antage islam. Hvor muslimerne end kom, medbragte de deres værdifulde moralske egenskaber med et resultat, at umoral og uretfærdighed måtte flygte, når de kom. De omformede gudløse folk til folk, der erkendte Gud og gav dem kundskabens lys og karakterstyrke. De ændrede folkets moral, så dyd og godhed kunne få overhånd. Hele det sociale klima blev reformeret og fik en ny skikkelse. Undertrykkeres hånd blev holdt tilbage, og retfærdighedens og anstændighedens herredømme blev indført. Dette var den største bedrift i menneskehedens historie” (Islamstudie).

Yes. Well. Inden vi sluger den, er der lige et par andre detaljer, vi skal have vendt. Vi fortsætter.