Bliv väk!

Det hvide hus tilbagekalder en indbydelse til de iranske diplomater at deltage i den amerikanske nationaldagsfest den 4. juli i de amerikanske gesandtskaber.

Kilde: den tyske Politically Incorrect, PI 25.6.09

Nu kun en tredjedel af moskéerne tilbage!

I Brasilien skal en god del af moskeerne väre blevet lukket på grund af manglende ökonomisk stötte. Brasiliens regering har länge talt imod ökonomisk stötte og nu er antallet af moskéer gået ned fra 120 til 40. I de resterende moskéer er der ingen daglig bön og ingen imamer ansat.

Kilde: den tyske Politically Incorrect, PI 25. juni

Kan man löbe,hoppe, svömme i burka?

Det meddeles fra Tyskland, at de muhammedanske pigebörn officielt deltager i skolernes sportsundervisning og svömmeundervisning, men det er en sandhed med modifikation: de er til stede, men kan ikke väre med på grund af deres lange upraktiske kläder, så de sidder bare i kanten af lokalet eller udendörsbanen og kikker på.

Kilde: den tyske blog Politically Incorrect 26.6.09

Multikulturel meddelelse fra undervisningsministeriet

Modersmålskredsen, som forsöger at holde fast i det danske sprog trods alle angreb fra den ”engelsktalende elite”, har fanget en pinlig udtalelse fra undervisningsministeriet, som de hänger ud på deres blog:

Hvad gør man, hvis man møder en psykisk syg skoleelev med et automatgevær i hånden? Man rækker naturligvis tunge ad ham og laver hånlige grimasser!

Af tirsdagens MetroXpress fremgik det nemlig, at Undervisningsministeriet nu har udsendt en vejledning i, hvordan skolerne kan “spotte elever, der kan finde på at gå amok med skydevåben”. Det skal nok hjælpe.


Illustrationen viser, hvad der hentydes til:

Der er forskel på flygtninge.

Der er forskel på flygtninge. Kun en ganske lille procent er ægte flygtninge, langt de fleste bekvemmelighedsflygtninge. De er ikke lige gode.


I 1975 brød Sydvietnam sammen under Nordvietnamesernes invasion. I allersidste øjeblik under indtagelsen af Saigon lykkedes det en mand med halvandethundrede børn eller mere (Vietnamesere og Montagnardbørn) at komme ombord i et fly fra den amerikanske ambassade... De landede i Danmark den 29. april 1975. Manden hed Henning Becker.


Snart efter hørte man de rædsommeste ting om denne mand, Henning Becker, der i mange år under den brutale krig i Vietnam havde hjulpet forældreløse børn og andre. Han var alkoholiker, homosexuel, pedofil og kunne naturligvis ikke opdrage börnene ordentligt!

Der måtte givetvis stikke noget under: en forsumpet person kunne ikke have gennemført en så fantastisk redningsaktion og modtaget Albert Schweitzer-prisen. For at se ham an opsøgte jeg ham på Kirsten Lauritzens ejendom i Nordsjælland, hvor de havde fundet husly og menneskelig varme.

Ja naturligvis faldt Becker uden for systemet! Ellers havde han ikke risikeret liv og velfærd ved en så uegennyttig gerning som at samle unger op fra bombehuller og rendestene i et krigshelvede. Og nu bagvaskede man ham: kunne man ikke finde på brugbare argumenter til at tage børnene fra ham og sende dem tilbage til Vietnam, så kunne man svine ham til. Børnene virkede søde og sympatiske, meget mere velopdragne end normen var i Danmark. Det var vel det, der var forkert, ligesom senere med den dygtige skipper på Fulton. Gammeldags opdragelse var bandlyst på den tid. Becker havde ikke fulgt med i politikken hjemme og vidste ikke, at Danmark var blevet stærkt påvirket af Sovjetpropaganda, mens han var i Vietnam.

Socialminister Eva Gredal og formand for Flygtningehjælpen, psykolog, minister Lise Østergaard ville sende børnene tilbage til Vietnam, og der udspandt sig en sand krig fra myndighedernes side imod Becker og Beckerbørnene med ulovlige børneværnsaktioner og korporlige politioverfald. Der demonstreredes på Strøget til fordel for Vietnambørnene og imod samfundets grove behandling, men det fortiedes af massemedierne.

Det gik så vidt, at den danske regering modtog et åbent brev fra Frankrig fra Doan Van Linnh, generalsekretær i Foreningen for Menneskerettigheder i Vietnam, som i stærke vendinger kritiserede den barbariske behandling af Beckerbørnene foranlediget af Eva Gredal, Lise Østergaard, Børneværnet i Helsinge og Arne Rohde i Socialstyrelsen. Man krævede bl.a. at den danske regering overholdt menneskerettighederne over for børnene og øjeblikkelig indstillede den psykologiske krig imod dem.
Man påtalte, at søskende skiltes fra hinanden, og at de store børn ikke fik lov at rejse bort, f.ex. til Amerika. Man krævede en skriftlig garanti for, at børnene ikke ville blive sendt tilbage til Vietnam og udtrykte ængstelse for, at vietnamesiske kommunister plantet tæt på børnene kunne udgøre en trussel mod dem.
Men den danske regering gav ingen garantier. Lise Östergaard svarede med en sludder for en sladder.

Borgmesteren i Nice tilbød, at børnene kunne komme derned!

Ingen flygtningebørn er blevet så usselt behandlede som Beckers Vietnambørn. Og ingen er blevet så hånligt bemødt som Henning Becker af Flygtningehjælpens og socialforsorgens ministre Eva Gredal og Lise Østergaard, skønt de i menneskelig storhed og opofrelse ikke nåede ham til sokkeholderen.
Den danske regering havde helst väret fri for Becker og hans Vietnambörn. De var jo flygtet fra kommunismen, som man sympatiserede med!
Og de skulle hjem igen, så hurtigt som muligt!

Mon ikke de, der blev i Danmark, blev vel integrerede? Asiatere har vi själdent besvär med som med andre med herrefolksmentalitet!

Obama - narcissist?

Jeg lägger nedenstående indläg ud på min blog uden kommentar, da jeg ikke har nok indsigt hverken om Obama eller i psykologi. Jeg er altid skeptisk til psykologi, da det er en pseudovidenskab, som ofte kan skade. Men man skal jo ikke generalisere....


Kære alle.
Denne artikel har jeg modtaget fra en israelsk ven. Jeg har intet forhåndskendskab på højere niveau til narcissisme, men tanken om, at Obama var uheldig, har jeg haft og udtrykt også før valget. Jeg har diskuteret det med vor amerikanske familie og næsten blevet "lyst i band" af en 80 årig professor. Hans bror på 75 var enig med mig, men desværre døde han inden valget, så hans stemme manglede. Talen i Kairo har overbevist mig om, at den er helt gal.
Hilsen Poul.


Dr. Sam Vaknin er en israelsk psykolog.
Interessant syn på vores nye præsident.
Dr. Vaknin har skrevet udførligt om selvoptagethed.

Dr. Vaknin medgiver: ”Jeg må indrømme, at jeg var imponeret af senator Barack Obama fra den første gang, jeg så ham. Først var jeg begejstret for at se en sort kandidat. Han så ungdommelig ud, talte godt, syntes at være overbevisende - en helstøbt præsidentkandidat. Jeg blev hurtigt klogere, ikke kun på grund af hans overfladiskhed, men også fordi der var et strøg af overlegenhed i hans opførsel, der var foruroligende. Hans positur og hans kropssprog var kraftigere end hans tomme ord. Obamas taler er ulig andre politiske indlæg, vi har hørt i amerikansk historie. Aldrig har en politiker i dette land haft en så ”skin-religiøs” indflydelse på så mange mennesker. Det faktum, at Obama er en total ukendt med nul færdigheder, gør denne uforklarlige forgabelse alarmerende. Obama er ikke en almindelig mand. Han er ikke et geni. I virkeligheden er han helt uvidende om de vigtigste emner.”

Barack Obama er narcissist.
Dr. Sam Vaknin, forfatteren til »Den ondartede Selvkærlighed«, siger: ”Barack Obama ser ud til at være en narcissist.” Vaknin er en verdenskendt autoritet i viden om selvoptagethed. Han forstår selvoptagethed og beskriver en narcissists indre verden som ingen anden. Når han taler om narcissisme, lytter alle. Vaknin siger, at Obamas sprog, arbejdsstillinger og opførsel samt vidneudsagn fra hans nærmeste, tyder på, at senatoren enten er en narcissist, eller han kan have narcissistisk personlighedsforstyrrelse (narcissistic personality disorder, NPD).
Narcissister viser et storslået, men falsk billede af dem selv. Jim Jones, den karismatiske leder af People’s Temple, den mand, der førte over 900 af sine tilhængere til gladeligt at begå masseselvmord og sågar myrde deres egne børn, var også narcissist. David Koresh, Charles Manson, Joseph Koni, Shoko Asahara, Stalin, Saddam, Mao, Kim Jong Ill og Adolph Hitler er eksempler på narcissister i vor tid. Alle disse mænd havde en kolossal indflydelse på deres beundrere. De skabte en personlighedskult omkring sig selv, og med medrivende taler løftede de deres beundrere med op, fyldte deres hjerter med entusiasme og skabte i deres hjerner en ny gejst for livet. De gav dem håb! De lovede dem månen, men desværre, altid bragte de dem til deres undergang… Når du er offer for dyrkelsen af en personlighed, ved du det ikke, før det er for sent.
En afgørende faktor i udviklingen af NPD er misbrug i barndommen.
”Obamas tidlige liv var decideret kaotisk og fyldt med traumatiske og mentale kvæstelser og sammenbrud,” siger Vaknin. ”Blandede race-ægteskaber var endnu mindre almindelige dengang. Hans forældre gennemgik en skilsmisse, da han var spæd (to år). Obama så kun sin far endnu en gang, før han døde i en bilulykke. Hans mor giftede sig igen, og Obama var nødt til at flytte til Indonesien, et fremmed land med en helt fremmed kultur, for at blive opdraget af en stedfar. I en alder af ti blev han viftet af for derefter at leve hos sine (hvide) bedsteforældre på mødrene side. Han så kun sin mor sporadisk i de følgende år, og hun forsvandt ud af hans liv i 1979. Hun døde af kræft i 1995.”
Man må aldrig undervurdere den manipulerende evne hos patologiske narcissister. De udviser en sådan imponerende personlighed, at det overvælder dem omkring dem. Charmeret af narcissistens karisma bliver folk gerne ler i hans hænder. De adlyder gerne hans bud og glæder sig over at være til hans tjeneste. Narcissisten skaber verden omkring sig selv og reducerer andre i sit eget omvendte billede. Han skaber en kult om sin personlighed. Hans beundrere bliver hans co-afhængige. Narcissister har ikke nogen interesse i ting, der ikke hjælpe dem til at nå deres personlige mål. De er fokuserede på én ting alene, og det er magt. Alle andre spørgsmål er meningsløse for dem, og de ønsker ikke at spilde deres dyrebare tid på trivialiteter. Alt, der ikke hjælper dem, er under dem og fortjener ikke deres opmærksomhed.
Hvis et spørgsmål rejst i Senatet ikke hjælper Obama på den ene eller den anden måde, har han ingen interesse i det. Det ”nuværende” valg er et sikkert valg… Ingen kan kritisere ham, hvis noget går galt. Disse spørgsmål er uværdige i deres natur, fordi de ikke er om ham. Valget af Obama som den første sorte præsident fra Harvard Law Review førte til en kontrakt på forhånd om at skrive en bog om raceforbindelser.
University of Chicago Law School sørgede for ham en del længere tid end forventet, og ved afslutningen havde det udviklet sig til, gæt hvad? Hans egen selvbiografi! I stedet for at skrive videnskabeligt med fokus på racerelationer, som han var blevet betalt for, kunne Obama ikke modstå fristelsen til at skrive om sit mest sublime jeg. Han kaldte bogen »Min fars drømme«.
Ikke overraskende. Adolph Hitler skrev også sin egen selvbiografi, mens han stadig var ukendt. Sådan gjorde Stalin også. For en narcissist er intet emne så vigtigt som hans eget selv. Hvorfor skulle han spilde sin dyrebare tid og genialitet på at skrive om ubetydelige ting, når han kunne skrive om en sådan ophøjet person som sig selv? Narcissister er ofte afstumpede og endda hensynsløse. Som norm mangler de samvittighed. Dette fremgår også klart af Obamas manglende interesse for sin egen bror, der lever for kun enkelt dollar om måneden.
En mand, der lever i luksus, der tager en privat jet til ferie på Hawaii, og som har skaffet næsten en halv milliard dollars til sin kampagne (noget, der er uden fortilfælde i historien) har ingen interesse i at hjælpe sin egen bror. Hvorfor? Fordi hans bror ikke kan anvendes for hans opstigning til magten.
En narcissist bekymrer sig for ingen andre end sig selv. Dette valg ligner ingen andre i Amerikas historie. De spørgsmål er ubetydelige i forhold til, hvad der er på spil. Hvad kan være mere farligt end at have en mand - blottet for samvittighed, en seriel løgner, og en der ikke kan skelne fantasi fra virkelighed - som leder af den frie verden? Jeg hader at lyde pessimistisk, men man er et fjols, hvis man ikke er alarmeret. Mange politikere er narcissister. De udgør ikke nogen trussel for andre… De er blot selvforsynende og egoistiske.
Obama viser symptomer på patologisk selvoptagethed, der er forskellig fra den ”run-of-the-mill” selvoptagethed hos en Richard Nixon eller en Bill Clinton for eksempel. For ham er virkelighed og fantasi sammenblandet. Dette er et mentalt sundhedsmæssigt spørgsmål, ikke bare en karakterbrist. Patologiske narcissister er farlige, fordi de ser normale ud og endog intelligente. Det er denne forklædning, der gør dem lumske.
I dag har Demokraterne satset hele deres håb på Obama. Men denne mand kunne sætte en stopper for deres parti. Det store flertal af sorte har også besluttet at stemme for Obama. Kun en tåbe ved ikke, at deres støtte til ham er drevet af racisme. Det er racisme, rent og purt. Ulempen ved dette er, at hvis Obama viser sig at være katastrofen, forudser jeg, han vil være årsag til udbredt vrede blandt de hvide.
De er usandsynligt, at de sorte opgiver deres støtte til deres mand. Kultisk mentalitet er skadelig og vedholdende. De vil stikke deres hoveder dybere i busken og beskylde Obamas modstandere for racisme. Dette vil medføre en modreaktion blandt de hvide.
Den hvide overlegenhed vil drage fordel af denne utilfredshed, og de vil få bred opbakning. Jeg forudser, at om mindre end fire år vil racemæssige spændinger stige til et niveau, der aldrig er set siden de turbulente 1960ere.
Obama vil sætte uret årtier tilbage… Amerika er bastionen for frihed. Freden i verden afhænger af, hvor stærk Amerika er, og dets svaghed oversættes til triumf for terrorisme og sejr til useriøse nationer.
Det er ikke så mærkeligt, at Ahmadinejad, Hugo Chávez, Castro, Hizbollah, Hamas, advokaterne for Guantanamo terroristerne og næsten alle inkarnerede fjender af Amerika er så begejstrede ved udsigten til at få deres mand ind i Det Hvide Hus. USA er på randen af ødelæggelsen. Der er intet større vanvid end at vælge en patologisk narcissist til præsident.

- som en banenrepublik

På den svenske radio P1 formiddag mandag den 22/6 fortalte man på nyhederne, at man havde konstateret fusk ved EU-valget fornylig. Der var (– som det er skik og brug i Sverige –) fjernet valgsedler! Det var gået ud over ”Piratpartiet”, hvis politiske mål det er at frit kunne ”downloade” al den musik etc., man måtte önske, fra internettet. Mon ikke det også er gået ud over de konstant forfulgte Sverigedemokrater og/eller Nationaldemokrater – men det snakker man ikke om!

Og så – minsandten – om ikke nogen i programmet sagde, at der kun burde väre een eneste valgseddel med samtlige partier på i stedet for de små fjollede valgsedler fra hvert enkelt parti, som der let kan fuskes med både för, under og efter valgene.

Sveriges valgsystem er som i en bananrepublik!

Menneskeretsorganisationen ”British Helsinki Human Rights Group” skrev en afslörende artikel om det i 2002, men Sverige har ikke gjort noget for at ändre det og göre det demokratisk og tilforladeligt.

Dct er latterligt at höre politikere fra de etablerede partier i rigsdagen slynge om sig med ord om ”demokrati” og det ”demokratiske Sverige”!

"Islam gör dig fri!"

Utallige gange har vi hört, at islam er "fredens religion". Nu er der kommet en morsom variant:

i Tyskland er islamvenner i gang med en opklæbningsaktion. Et budskab i postkortstörrelse fortäller at ”Islam macht frei” (Islam gör dig fri).

Med dette budskab er det en ganske udmärket aktion! Virkelig et fund!

For hvem kender ikke det slogan fra sidste krig. Det var de ord, der först mödte de fanger, Hitlers folk anbragte i koncentrationslejrene. Ordene stod over porten som en slags velkomst, der slog mod dem som en hån!

Den frihed fangerne puklede sig til i slavearbejde var den evige hvile.

Analogt er dhimmiernes arbejde noget i samme stil for at betale og underholde de nassende fremmede arbejdsuduelige og -uvillige personer.

Lovbrud, barnebrud (- og islamisk pedofili)

Den 12-årige Huma, som var kristen, blev kidnappet i det indiske Punjab, tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med en 37-årig muslim. Sagen er ikke noget enkelt stående tilfälde.

Pigens mor, Sajida Mashi, vil nu forsöge gennem retsväsenet at få sin datter tilbage.

Kilde: den schweiziske blog ”Open doors” 19.6.09

Vi önsker alt muligt godt for det grönlandske folk, der i dag fejrer, at de har fået selvstyre!
Måtte det blive til lykke og fremgang for grönländerne! Det var fint at se de mange smukke grönländerdragter i TV. Men dronningen havde sit hyr med at gå i kamikker.

Her er billede af de allerförste grönländere, danskerne fik at se. Pock og Keperock, som Chr. den Fjerde hentede ned fra Grönland. Maleriet hänger på Nationalmusset.

Baggrunden for Geert Wilders succes

Inden jeg tager fat på Geert Wilders, vil jeg präsentere läserne for journalisten og filosoffen Fleur Jurgens, f. 1972. Hun var redaktör ved det hollandske ugeblad HP/de Tijd og har specialiseret sig i problematikken omkring de marokkanske samfund i Holland. Fleur Jurgens er en utrolig god iagttager, som ikke skyer klart og utilslöret at pege på, hvor kritisk problemet er med den marokkanske indvandring i Holland.

Her er et citat fra en af hendes artikler:

”Syv ud af ti unge marokkanere går ud af skolen uden brugbar afslutning; fyrre procent af de unge marokkanere er arbejdslöse; hver tiende bliver hos politiet mistänkt for mindst én strafbar handling. Nästen hver tredje af de indsatte i ungdomsfängsler er af marokkansk afstamning. Procentdelen af mistänkte, der står til straf, blandt anden generationen af de marokkanske indvandrere er höjere end blandt noget andet etnisk mindretal i Holland og dobbelt så höjt som hos förste generation af marokkanske indvandrere.

Mange marokkanere hörer til den hårde kerne af unge, der fortsätter kriminaliteten. Disse unge vokser op i betänkelige miljöer, hvor socialbidrag er meget brugt og en arbejdsplads er en undtagelse. Tres procent af de mandlige marokkanere i Holland får social bidrag; halvdelen af disse på grund af erhvervsuduelighed. I Amsterdam lever hver fjerde marokkanske familie af socialhjälp. Halvdelen af de marokkanske börn i Amsterdam vokser op i fattigdom.”

Måske begynder läserne nu at forstå, hvorfor Geert Wilders har fundet så mange tilhängere. Den del af befolkningen som er af marokkansk afstamning udgör med sine omkring 350.000 personer en relativ begränset gruppe i den samlede befolkning på 16 millioner, men ikke mindst i betragtning af, at marokkanernes alder ligger langt under befolkningens gennemsnitsalder vil gruppen hurtigt vokse. Den marokkanske indvandring i Holland kan for alle berörte egentlig kun betegnes som en katastrofe.

Marokkanerne i Holland er nästen uden undtagelse berbere, som knapt kan tale arabisk. De stammer fra de fjerntliggende Rif-bjerge, hvor man lever af primitivt landbrug. Dér var der ikke nogen nävnevärdig skolegang, ingen läsetradition, ikke noget mangfoldigt offentligt liv, ikke spor af vestlig kosmopolitisk kultur. Flytning til det åbne nederlandske samfund förte til store tilpasningsproblemer og – da man opdagede, at de manglede kvalifikationerne for en vellykket integration – disillusionering og frustration. Med de primitive färdigheder, som selv i Rif-bjergenes traditionelle jorddyrkning, näppe förte til andet end en yderst simpel tilvärelse, var der i Holland slet ikke noget at komme med.

Alligevel foretrak indvandrerne en tilvärelse med socialhjälp i en hollandsk forstad fremfor tilvärelsen i en bjerglandsby – til syvende og sidst fik de jo socialhjälp uden större besvär. De stolte berbere fölte ingen taknemmelighed over for de kristne og vantro, som stillede socialbidrag til rådighed, men indtog derimod en afvisende holdning. I stedet for at medvirke til en tilpasningsproces, som hurtigt kunne have fört til integration, vendte mange marokkanere sig väk fra det tolerante samfund, som havde modtaget dem storsindet og gästvenligt. Deres optagelse i det hollandske samfund har kostet mange milliarder Euro mere end deres produktivitet og skat har indbragt.

Det er på den baggrund man skal se Geert Wilders succes. Wilders har tilegnet sig de temaerne, som de andre partier har forsömt. I en tid, hvor politisk korrekthed og kulturrelativitet behersker den offentlige diskussion, var det så godt som umuligt at kritisere en social holdning, som ikke lod sig undskylde med socialökonomiske faktorer. Marokkanske eller islamiske indvandrere bliver helt selvfölgeligt ikke udelukket fra noget som helst. Tvärt imod. Skoler med en höj andel af udenlandske börn, de såkaldte ”farvede skoler” får flere penge end de ”hvide skoler”.

De muligheder, som det velhavende og godt organiserede hollandske samfund byder dem, er i omfang og kvalitet milevidt fra det, som ville kunne bydes dem i Rif. Trods det udnytter de fleste börn af marokkansk afstamning ikke disse chancer. Det skorter på indsats, på identifikation med den hollandske omverden, og foräldrene motiverer ikke deres börn eller opdrager dem til at blive medlemmer i det hollandske samfund.

De marokkanske indvandreres problemer er altså ikke betinget af socialökonomiske, men af andre faktorer, som vi - politisk korrekte som vi er – kun tör udtale os om under hånden. Det drejer sig om etnisk kultur, om de berbiske indvandreres dobbelte og tredobbelte identitesproblemer, da de kom fra Marokko til Holland, om unges identifikation med Al Quaidas Rock-and-roll-islam og palästinensiske ”frihedskämpere”.

Pim Fortuyn var den förste politiker, som angreb disse temaer. Derfor blev han myrdet af en dyrebeskyttelsesaktivist. Wilders holder Fortuyns fane höjt og scorer points med det. Han har erkendt, at velfärdsstaten kun kan overleve, hvis man udelukkende slipper veluddannede og höjtdiciplinerede indvandrere ind og hindrer tilströmningen af frustrerede og fremfor alt dårligt uddannede muslimer fra Marokko og Tyrkiet. Er sådan noget höjreradikalt? Eller er det sund menneskefornuft?

I de internationale medier bliver Wilders fremstillet som extrem höjredrejet. Det er han ikke. Hans modstandere og utilsträkkeligt informerede udenlandske referenter overtager gerne kritikken fra de politisk-korrekte nederlandske politikere og journalister. Wilders er velvoksen med en påfaldende hårmanke og når man möder ham personligt, bliver man slået af den store kontrast mellem billedet af ham i de udenlandske medier – kryptofascisten – og det sagtmodige, glade menneske, han egentlig er. Wilders er en lidenskabelig populist, som helt nöjagtigt ved, hvornår han kan provokere medierne med extreme ytringer. Han har en bred tilhängerskare fra socialister til konservative, som alle gör sig bekymringer om velfärdsstatens fremtid, som per definition kun kan bestå, hvis solidaritetsfällesskabet står i forhold til nationalstatens värdier.
Wilders er påpasselig med distance til partier og grupperinger, som sättes i bås som höjreradikale. Gjorde han ikke det, ville han omgående miste sine tilhängere i Holland.

Fortsätter han sin fremmarch og fortränger de etablerede partier, så kan han – hvis han ikke bliver myrdet – bäre Fortuyns fane ind i statsministeriets residens efter näste valg.
Den hollandske politik, som i lang tid, var en temmelig kedsommelig historie, har udviklet sig til et fascinerende sceneri. Da Fortuyn endnu levede, lod jeg ham vide, at jeg ganske vist ikke ville stemme på ham, men at jeg var glad over, at han var der. Sådan går det mig også med Wilders. Om jeg nogensinde vil stemme på ham, afhänger af ham selv: Kan han udvikle sig til en fornuftig politiker med vidt udsyn og vel gennemtänkte forslag til Hollands og Europas fremtid?
Vi ved, hvad han siger Nej til – nu er det tid at höre, hvad han siger Ja til.

Kilde: hollandsk artikel oversat til tysk, fundet på den tyske blog Politically Incorrect
Oversat fra hollandsk til tysk af Hanni Ehlers, Weltwoche nr. 24, 2009

Omkring Kabaen

Fra Mekka meldes nu det förste tilfälde af svineinfluenza. Og det lige för pilgrimssäsonen, hvor op til to millioner pilgrimme vil löbe rundt om Kabaen og kaste sten mod Satan.
Når to millioner pilgrimme fra hele verden tränges sammen på så begränset plads, er det den ideelle situation for smitte og spredning af svineinfluenzaen.

Og netop i år vil jo Obamas muslimske bedstemor i Kenya gennemföre pilgrimsrejsen til Mekka.

Kilde: den tyske blog Politically Incorrect 20.6.09

”Nyttige idioter”

Den tyrkiske menighed i Greven i Vestphalen kom ved den ökonomiske krise i vanskeligheder og kunne ikke längere klare sanering af moskéen. ”Det träkker fra alle sider og i vinters har vi frosset”, klager muslimerne, men mens ingen andre hjälper til, er den evangeliske kirke trådt til og har hjulpet med at samle penge ind til muhammedanerne. Det var menighedens kvindelige presbyter, Ilja Kryszats idé. ”Man må da hjälpe ud over de religiöse gränser”, opfordrer hun alle protestanter, katolikker og muslimer.

Det gälder naturligvis först og fremest penge til renovering, men også praktisk håndvärkerhjälp vil gläde muslimerne, samt möbler, kökkentöj, service, etc. etc.De kristne kan betale, muhammedanerne undtagelsesvis også, eftersom det dog drejer sig om dem. Hvis store firmaer i Tyskland er kommet i ökonomiske vanskeligheder og må fyre masser af arbejdere, er det åbenbart ”normalt”, men er en moské i vanskeligheder, så hjälper derimod kirken!

Biograffilmen "Koranbörn" om den tabte barndom.

Trods forbud mod fotografering lykkedes det filmsregissör Shaheen Dill-Riaz at få adgang til de religiöse skoler, de såkaldte madrasa, med sit kamera. Dér lærer börnene koranversene udenad.

Filmen "Koranbörn" (på 86 minutter), som er blevet vist i tyske biografer fra den 4. juni i år viser Madrasskolevæsenet set fra lærernes og samfundsautoriteternes side, men först og fremmest set gennem elevernes og forældrenes briller.

Kilde: den tyske Politically Incorrect ca. 6. juni 2009

woodoo og hjemlige djävle og hexe

Afrikanske piger i Danmark trues til prostitution gennem trusler om woodoo-ånders hävnakter, hvis pigerne ikke gör, som alfonserne siger. Og disse piger, der kommer fra underudviklede lande, hvor hexekunst den dag i dag er anset for reelle forbindelser til en anden verden, tör ikke andet end at underkaste sig. Woodooernes trusler kan jo også let omsättes til virkelighed gennem alfonsernes indsats, fex. ved mishandling eller mord på pigernes närmeste familiemedlemmer.

Her ved sommersolhverv dukker vore hjemlige djävle og hexe op ved Skt. Hansbålet.

Jeg kikkede tilbage i mit arkiv og fandt en artikel fra i fjor på Den Ukorrekte Avis (DUA), nr. 40, juli 2008.
Jeg kender en, som blandt de mange mennesker overvärede samme bålfest, og som DUA skriver, syntes hun også, der manglede noget. Det var som om kommunen ignorerede gamle traditioner og bare nöjedes med at stable et bål op på stranden, da alt det fäldede og bortklippede buskads fra Charlottenlund skov jo skulle af vejen. Et ligegyldigt intetsigende bål! Her manglede alt det, der hörte til en Skt. Hansfest, - bortset fra öllerne, is, saftevand og kaffe!
Ingen båltale, ingen sang, ingen til at lede sangen! Pinligt!
Og selve bålet – det brändte ned hurtigere end hurtigt. Det skulle bare väk. Og de forfrosne mennesker – for det var koldt den aften – fik blot en stakket varme.

Men der skete ganske rigtigt noget märkeligt den aften på stranden ved Charlottenlund. En äldre kvinde havde på eget initiativ optrykt Drachmanns Skt. Hansvise ”Vi elsker vort Land” med billede fra Skt. Hans bålet på Skagen. Folk greb begärligt ud efter sangteksten, for – ärlig talt, hvormange kan huske den udenad i vore moderne tider, hvor man söger at smide al historie, al gammel litteratur og kunst ud?

”Tak, tak”, löd det, ”det var dejligt!”, ”Det var godt!” ”Er der nogen, der synger for?”

Men de mange begejstrede og forventningsfulde mennesker blev pludselig overskrålet af en vred mandsstemme, der hidsigt råbte: har I set, hvad der står nederst? ”Elsker vi virkeligt vort land? Stop indvandringen! Stop islamiseringen!”

Hysterisk råbende og skäldende med alverdens trusler gik han hidsigt til fysisk angreb på den äldre kvinde, der rimeligvis var blevet slået ned, hvis ikke en besindig mand havde lagt sig korporligt imellem og manet til ophör med vold!
Men det var da lykkedes den gale mand at få andre venstreorienterede hidset op, bl.a. en kvinde, som opförte en sand negerhexedans og udstödt uforståeluíge trusler mod samfundet, mens ligesindede brändte Drachmanns smukke nationale vise på bålet.

Den gale mand forfulgte åbenbart den gamle kvinde fortsat en times tid ifölge DUA-avisen, rimeligvis for at overfalde hende igen, hvis hun skulle komme for langt väk fra mere sindige båltilskuere.

Den, der har sådanne venner, behøver ingen fjender.

Europarådet er utilfreds med at tyskerne ikke umiddelbart vil tage imod Guantanamo-fanger.


De er ”ikke terrorister”, de er "ufarlige", og modtagelse af dem i Tyskland ville styrke EU´s anseelse, hedder det.


Kilde: Politically Incorrect 18.6.09

”En fremmed er en ven, du endnu ikke kender”

Sådan kværnede EU-landenes propaganda for nogle år siden, og mange hoppede på sloganet. Men efterhånden så europæerne hvad der skete omkring dem, og nu vokser modstanden mod det enorme moskébyggeri i EU, der som oftest er betalt af Saudi Arabien, verdens sikkert mest ufrie stat med den hårdest tænkelige version af islam, wahabismen.

I onsdags (17.6.09) kunne repræsentanter for den Politisk-Ukorrekte Gruppe i München aflevere 1210 protester mod moskébyggeri i Sendling (München).

Kilde: den tyske Politically Incorrect

Magt her og hinsides

Dansk Disput om hellig Knuds relikvier

Der er vild diskussion mellem katolikker og lutheraner om knogleresterne fra Knud den Hellige (hvis det da er Knud den Hellige, myrdet 1086?). Der er mange aspekter i den sag, både historiske og theologiske, samt kongehusets syn på sagen.

Relikvier har ofte vakt diskussion, ikke mindst med tanke på forfalskninger. Relikvier havde høj religiøs og pengemæssig værdi i middelalderen. Nøgternt set er det vel ligegyldigt, om knoglerne er ægte? Hvis de troende føler sig nærmere de fromme helgener eller Gud, så har de - ægte eller ej - en mission.

Set med mine ugudelige øjne, har vi vel alle en slags relikvi-tro? Mange har svært ved at abstrahere til en åndelig verden, men relikviskrin er en håndgribelig sag. Og er det ikke noget lignende, når mange har lettere ved at tænke på forældre eller bedsteforældre eller en kær ven, ved gravstedet på kirkegården?

Kilde: Kristeligt Dagblad

Ill.: Svensk Frimärke og äldre billede af kongens knogler

Er de fredede?

Man får ofte det indtryk, at de kriminelle muhammedanere er fredet i klasse A.
Se nu på den pakistaner, der kastede to tykke glas i hovedet på den 25-årige nordmand
Andreas Bull-Gundersen og dermed blev skyld i hans død dagen efter.

Voldsmanden Waheed Sarwar var ”særdeles godt kendt af politiet i forvejen”. Ifølge politikommissær Henning Schou Kofoed er han ”registreret for både vold, trusler på livet, trusler mod vidner, spirituskørsel og andre overtrædelser af færdselsloven samt loven om euforiserende stoffer.”

Jamen hvorfor katten har man så ikke smidt ham ud af landet? Nu er han skyld i en nordmands død. Skal vi tage os af alle mulige kriminelle muhammedanere? Har vi ikke nok i vore egne?