november 30, 2016

Forsvar hvad du har

Den 16. september sidste år (2015) forsøgte hundredvis af flygtninge at overskride grænsen fra Serbien til Ungarn. Det kom til massive konflikter, og politiet satte vandkanoner ind.

Kilde: Reuters/X01390
http://ln.is/www.welt.de/politik/VDPtt … via @welt

Ungarn er kendt for sin hårde indvandringspolitik - nu viser det østeuropeiske lands holdning sig også i retsvæsenet. En illegal flygtning skal sidde en lang straf af i fængsel.

En ungarnsk domstol har idømt en syrisk-kyprisk mand til 10 år bag tremmer, fordi han sidste år tog del i spektaklerne ved den serbisk-ungarnske grænse.
Ved urolighederne skal manden have kastet sten på politibetjentene for derigennem at gennemtvinge en grænseåbning. Ifølge ungarnsk ret er strafferammen dermed vurderet som terrorhndling.
Den 40-årige Ahmed Hamed brød ud i tårer, da dommeren læste den foreløbige dom op. Straffen er den højeste straf, som er blevet fældet under den sidste flygtningekrise. Ungarn har i den sidste tid vist sig som den hårdeste modstander af masseindvandring i Europa.

Hamed hørte til en gruppe flygtninge, som rejste illegalt ind i Ungarn den 16. september 2015. Inden det havde han ophidset andre flygtninge med en megafon. Hundredvis flygtninge  tvang dengang sikkerhedsbetjente til at åbne grænsen. Politiet forsøgte at få kontrol over situationen med vandkanoner og tåregas
Reuters/mli
WeltN24
___________________________________________________

Spydpigens kommentar:
"Ungarn er kendt for sin hårde indvandringspolitik", skriver Reuters. De andre EU-lande er kendt for deres slatne eftergivenhed og manglende kendskab til islam.


november 29, 2016

Ekstremt udadreagerende

Spydpigens kommentar til artikel i Nordjyske.dk

http://nordjyske.dk/nyheder/dagplejer-afviste-at-passe-flygtningebarn/30d7c5dc-3d65-45f3-a6ac-f28d9c92439b/112/1513?auid=1029848084&utm_campaign=11.29.16_NORDJYSKE_Medier&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=Dagplejer_afviste_at_passe_flygtningebarn&utm_source=1029848084

Dagplejer afviste at passe flygtningebarn
Af: Lone Lærke Krog lone.laerke.krog@nordjyske.dk
29. november 2016 06:00

Sager og konflikter inden for socialforvaltningen har gerne samme skævheder og svagheder, nemlig at socialmyndigheden forhånds har mere ret end den ansatte, selvom vedkommende bare er skrivebordskriver. Vedkommende kan gemme sig bag floskler som "Jeg kender desværre ikke den aktuelle sag" eller "jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag" o.l.

Det er let at skrive smukke regler for dagplejemødre: "vi skal søge et tillidsfuldt samarbejde med forældrene, ... være fordomsfri og respektere forskellige værdier og normer" etc. etc.

Væsågod og tag fat! I 1400 år har to modsatrettede kulturer på kloden kæmpet om magten:   Nu er den nået til et børneværelse i Thy-Hannæs.

- Afviste et barn på grund af - etnicitet". Angav dagplejemoderen det? Det var jo dumt, for ordvalg betyder så meget. Derfor manipulerer man utroligt meget med ord i vore tider. De betyder ofte det samme inderst inde, men der er alligevel forskel, og den forskel vil blive brugt af socialforvaltningen (magten) imod den enkelte (individet). Læserbrevsskribent Bettina Poulsen ved det. Hun nævner ikke "etnicitet". Hun skriver "ekstremt udadreagerende barn", så ved folk besked. Bettina siger: "I glemmer fuldstændig den oprindelige årsag!    Hvor er tarvet til de andre børn og hensyntagen til dagplejemoderen?

november 27, 2016

VOLD

Læserbrev fra Geoffrey Cain:

​Enhedslisten og vold

Som svar til Svend-Erik Pii Sørensen​, skriver Jeanne Toxværd (Enhedslisten), at hun er socialist og pacifist og derfor imod al anvendelse af vold. Men hun skriver interessant nok også i de autonomes hoforgan Modkraft.dk, der bestemt ikke hylder de samme ædle principper, som hun hævder at tro på. Og der er faktisk ingen anden politisk gruppering, der er nær så voldelig og antidemokratisk, som netop Modkraft-folkene.

Som bekendt er alle hidtidige angreb på politikere kommet netop fra den kant, og det er kun borgerlige politikere, der har behov for livvagter. Ellers ingen. Og sådan er det også i resten af Europa og USA, hvor venstrefløjen står stærkt. Problemet er bare det, at disse angreb som oftest bliver underrapporteret eller bagatelliseret som noget, ”unge” har fundet på, og de kommer kun på avisernes forsider, når det er noget, der virkelig er grelt. Eksempelvis overfaldet på Fogh-Rasmussen på Christiansborg begået af en mand, der kom ind i bygningen som en gæst af Enhedslisten.
Partiet har også et tæt samarbejde med den såkaldte Antifa-gruppe, der terroriserer alle demonstranter med borgerlige holdninger. I skrivende stund er det Morten Messerschmidts lillebror., og blot det faktum, at han var i familie med sin storebror, var nok til påkalde det selvbestaltede gadepolitis vrede. Hvordan de fandt ham, er nemlig ikke svært at gætte, der foregår nemlig en livlig facebook-udveksling på den radikale venstrefløj, der også har sin egen efterretnings- og registreringsafdeling. Den hedder Redox, en gruppering, der samler billeder, navne, adresser og e-mail-adresser af folk, de mener trænger til en lærestreg. Denne kan bestå af fysiske overfald eller grafitti på ofrenes døre, sådan som det er sket for den lille canadiske pige Tania Groth. Hun overtog ledelsen af For Frihed-bevægelsen (den kan googles) efter psykologen Nicolai Sennels, og for nylig fandt hun skriften "Vi ved, hvor du bor" malet på sin fordør i røde bogstaver. Det er terror på gadeplan.

”Noget af det væsentligste i et demokrati er, at alle har mulighed for at ytre sig”, skriver Toxværd fromt. Hun burde have tilføjet, at den ret har man, så længe man ytrer sig om ting, den radikale venstrefløj godkender. I virkeligheden er der ingen anden gruppering, der målbevidst bekæmper andres ret til forsamlings- og ytringsfrihed. Den svenske provokunstner Dan Park bliver jævnligt overfaldet, når han dukker op i København, og der skal som sagt altid mindst tredive politimænd til at beskytte den lille skare af demonstrerende i For Frihed-bevægelse.

Ved Jeanette Toxværd ikke, hvem hun deler sit politiske ståsted med?

november 26, 2016

MULTIKULTI

Fra den østrigske avis "Wochenblick"
https://www.wochenblick.at/ex-praesident-klaus-multikulti-falsche-ideologie/

Rene ord om multikultis falske ideologi

Tjekkiets ex-præsident Vaclav Klaus talte fornylig i Østrig om den falske ideologi: Multikultur.
23.11.2016
Klaus talte utroligt klart ved sit besøg i Wien fornylig. Europa har så mange indbyggere som aldrig før. En fortsat indvandring vil ikke være mulig.
Multikulti er i sig selv en "falsk ideologi".

Expræsidenten var sidste fredag på besøg i Wien ved et symposion og traf der Norbert Hofer og H.C.Strache
I et interview afviste Vaclav Klaus al videre indvandring til Europa. Europa har for tiden 10 % arbejdsløse, og derfor er videre indvandring unødvendig. Generelt vilde det ikke give noget logisk argument for masseindvandring ifølge Klaus: "Det er heller ikke motivationen. Motivationen er en falsk ideologi, multikulti.ideologien".  

Appel til Østrigerne:
Skulde europæerne bare uden videre ændre deres befolkninger på grund af sådan "falsk idologi"? Henvendt til østrigerne  krævede han mere modstand mod et samfund, som fordrede en sådan udvikling:
Det skulde vi aldrig acceptere, ikke vi tjekkere, og ikke I østrigere"

USA har netop bortvalgt samfundsstrukturen.
US-amerikanerne havde sat sig det i hovedet 
Folk i Amerika siger Stop: nu har vi nok af dette politiske samfund. Vi vil have det anderledes.
Og det er en revolutionær drejning" . En sådan drejning kan ikke skabe vidundere på 2-3 måneder. Den kan kun blive mulig gennem langfristethed. Vendt til Hofer og Strache sagde ex-præsidenten: "Vore synspunkter ligner hinanden meget. Nu må De så bare vinde valgene.




november 25, 2016

Baby-kidnapning før og nu

-  samt mere om Roskilde-sagens fm. gerningsmand

For kort tid siden blev en lille dreng kidnappet i sin barnevogn i Roskilde, men takket være hans  mor, som reagerede lynhurtigt, lykkedes det hende at bene efter kidnapperne og indhente dem og forhindre, at de forsvandt med bussen fra Viby til Avnstrup. (omtalt her på Spydpigen 21.11.16).

Det værste med denne historie er, at vi er blevet så vant til, at samfundet ikke fungerer som det gjorde før. Vi har vænnet os til at høre at tilfældige mennesker blandt  vore medborgere bliver overfaldet, snittet med knive i ansigtet, får sparket kroppen sønder og sammen, bliver påkørt med vilje etc. etc.  Vi er blevet forråede og trækker bare på skulderen. "Nåh, der skete jo ikke noget". Og så er det glemt.


Hvis jeg ikke husker helt forkert, så blev et andet lille barn kidnappet i 1948 ? eller 1949. Og forsvandt. Hele Danmark var i oprør, alle havde hørt om det, alle snakkede om det, men ingensteds var barnet at finde. hverken levende eller død. Det tog dage, og det tog uger, og vistnok måneder.... 

Så endelig.  Det var som gik der et støn af umådelig lettelse igennem hele befolkningen. Efterfulgt at vild glæde. Telefonerne kimede. Optaget! Optaget!  Naboer kom ud på gaden... Alle måtte fortælle det til alle. "Har du hørt...". Man kunde ikke vente på avis og radio...  

Det var vistnok den 11. januar...  1949 ? eller var det 50?,

Ak, hvor forandret. Nu fra dengang!


Iøvrigt har Roskilde Lokalavis siden fortalt mere, bl.a. om moderens politianmeldelse af gerningsmanden.
Se    http://roskilde.lokalavisen.dk/politiet-undersoeger-baby-kidnapning-/20161116/artikler/711189961/1395

-og   http://roskilde.lokalavisen.dk/truede-med-at-slaa-mor-og-baby-ihjel-/Politi/20161114/artikler/711159210/1620

3. Handel og Betleri forbudt


Fortsættelse af Ingrid Carlqvist artikel om tiggeriet i Sverige
Men Sveriges största problem med de tiggande romerna är deras bosättningar
Romerna slår upp sina husvagnar i parker, skogsdungar eller ödetomter där de sedan lever i fullständig misär – åtminstone med svenska mått mätt.

Det största och mest uppmärksammade lägret fanns i Malmö. 2013 ockuperade romerna helt sonika en 9 200 kvadratmeter stor ödetomt i ett gammalt industriområde som ligger förhållandevis centralt. Detta blev början till en nästan två år lång process där Malmö stad prövade allt möjligt för att stänga det så kallade Sorgenfri-lägret.
Tomten ägs av en privatperson som planerade att bygga bostäder där. När romerna tog sig in på tomten, parkerade sina bilar och husvagnar och byggde skjul, gjorde fastighetsägaren en polisanmälan om olaga intrång. I många länder hade saken varit avgjord redan där – polisen hade kört bort ockupanterna och allt hade varit frid och fröjd. Så inte i Sverige.

För att människor ska kunna avhysas från bostäder (hur olagliga dessa än är) måste man anlita Kronofogden, och den myndigheten behöver i sin tur veta identiteten på alla som ska avhysas. Eftersom ingen av romerna hade, eller ville visa upp, någon legitimation kunde inget göras. Lägret växte (som mest bodde här ett par hundra personer), precis som Malmöbornas irritation över denna sanitära olägenhet. Här fanns inget rinnande vatten, och såväl sopbergen som högarna med mänsklig avföring växte för varje dag. Det var just de sanitära olägenheterna som till sist avgjorde saken. Miljönämnden skrev i det beslut som ledde till rivning av lägret i november 2015:
"Miljöförvaltningen har sedan tidigare förbjudit boende på den privata tomten. Den sanitära situationen på platsen medför allvarliga hälsorisker för dem som bor där och påverkar miljön runtomkring genom bland annat nedskräpning och rök från eldning."

Vid 4-tiden på morgonen 3 november förra året gick polisen in i lägret och började riva det med hjälp av grävmaskiner och kranbilar. Många av romerna hade då redan försvunnit därifrån, men de som var kvar tågade i protest mot stadshuset där de satt i flera dagar för att visa sitt missnöje. De fick högljutt stöd från ett antal vänsteraktivister som krävde att Malmö stad skulle ordna fram bostäder åt dem. Dagen efter rivningen städade kommunpersonal iklädda skyddsmasker upp i resterna av Sorgenfri-lägret.
"Det har varit en mycket svår sanitär situation. Det är svårt att tro att det har bott människor här", sa Jeanette Silow, avdelningschef för miljö- och hälsoskydd vid Malmö stad till Kvällsposten.

Förra året insåg regeringen att tiggarproblemet blivit så stort att man måste vidta åtgärder. De tillsatte juristen Martin Valfridsson som nationell tiggerisamordnare och1 februari i år presenterade han sin utredning. Valfridsson menar bland annat att Sverige inte ska anvisa särskilda boendeplatser för romerna:
"Om man upplåter kommunal eller privat mark uppstår i slutändan nya svårigheter. Samhället bidrar till att återupprätta de slumsamhällen vi frenetiskt har arbetat för att motarbeta i Sverige. Om man väljer att komma till Sverige måste man bo på ett lagligt sätt."
Han vill heller inte erbjuda skolgång åt de romska tiggarnas barn, och uppmanade svenskarna att inte lägga pengar i deras muggar: "Jag tror inte att det långsiktigt är det som hjälper individer ur djup fattigdom. Jag tror verkligen att pengarna gör bättre nytta hos organisationer i ursprungsländerna."

För den oinvigde kan det låta hjärtlöst att inte skänka pengar till människor som ser ut att leva i den yttersta misär, men så här skriver etnologen Karl-Olov Arnstberg:
"Vad man hjälper romerna med, när man lämnar sitt bidrag i deras framsträckta pappmuggar, är att vidmakthålla en situation som vi inte finner människovärdig. Det har stark likhet med att pinka på sig därför att man fryser. Det värmer lite, men löser bara för stunden problemet med att frysa. Pinkar man på sig tillräckligt ofta blir det dessutom ett "normalt" sätt att lösa frysandet på. Ja, jag vet att jag går ett steg för långt med denna metafor, men ungefär så fungerar det bland romer. De ändrar sitt ekonomiska försörjningsmönster först när det är absolut nödvändigt. Enkelt uttryckt: lönar sig tiggeriet blir de kvar i misären. Att ge en slant bidrar till en lösning på den mindre frågan: den akuta förbättringen. Samtidigt bidrar den till att permanenta den stora frågan: misären. Den som vill bidra till att romerna fortsätter att leva i misär skänker av sina småslantar. Det hjälper inte romerna men man har chansen att känna sig som en god människa."

Vad utredaren Valfridsson vill göra är inte lika konkret, det handlar mest om att låta länsstyrelsen i Stockholm ta på sig det nationella ansvaret för att få regionala lägesbilder, samla information och inrätta en rådgivningsfunktion. Redan sommaren 2015 skrev Sverige och Rumänien under ett samarbetsavtal som i princip går ut på att Sverige ska hjälpa Rumänien ekonomiskt, så att romerna får det bättre där och därmed avstår från att åka till Sverige och tigga. Ett liknande avtal slöts med Bulgarien 5 februari 2016.

Men är det sant att Rumänien och Bulgarien diskriminerar sina romska minoriteter? För ett par år sedan spred svenska medier bilden att romerna var gravt diskriminerade i sina hemländer och därför var "tvungna" att komma till Sverige och tigga. Sanningen är att romer har rätt till exakt samma välfärd som andra rumäner, men i detta postkommunistiska land har man varit noga med att bidrag ska vara tillfälliga och inte en livslång försörjning, och ställer därför krav på bidragstagarna.

Många hävdar också att EU förvärrade det romska problemet. Så länge Järnridån delade Europa kunde varken romer eller andra medborgare flytta till Väst, och faktum är att romerna gjorde en del framsteg under den kommunistiska eran. Deras barn tvingades gå i skolan, de fick rena hus där måste bo kvar och de sattes i arbete. När Östeuropa gjorde sig av med kommunismen behöll många länder en del program för att bekämpa kriminalitet och kringflackande bland romer. Barnen skulle till varje pris gå i skolan, man behöll en stor polistäthet i deras bostadsområden och var stenhårda mot barnäktenskap som är mycket vanligt i deras kultur.
Men så kom EUs höga representanter in i bilden och sa: Aja, baja! Man får inte behandla folk olika – det kallas rasism. Rumänien tvingades överge sina program för romerna – och sedan dess har antalet romska barnäktenskap skjutit i höjden. Från bara tre bortgifta barn under det bästa året 2006 till mer än 600 bortgifta romska barn de senaste åren.
EU tvingade också Rumänien att införa "positiv diskriminering" som ger romerna företräde till arbete, skolor, bostäder etc. Dock är det ytterst sällsynt att romerna använder sig av dessa program, trots en aggressiv marknadsföring – samtidigt som tusentals mer kvalificerade icke-romer får stå tillbaka.

Förra året kom ett bulgariskt tv-team till Sverige och gjorde en dokumentärfilm om  tiggande romer från Bulgarien och Rumänien. Där visades att det faktiskt finns människor som organiserar tiggarnas verksamhet, en av dem berättar öppet att han åtalats misstänkt för att ha utpressat en tiggare som inte levererade tillräckligt mycket pengar åt honom. Inför kamerorna berättade han hur han "ägde" fem gathörn i centrala Göteborg och att den bästa var platsen utanför Systembolaget. Där hade han placerat sin fru.
Mannen förnekade i filmen att tiggarna jobbade för honom – de var ett team som delade pengarna lika. Hans roll var bara att skydda dem från de rumänska tiggarna, som annars "skulle slå och jaga bort bulgarerna". Han säger att tiggarna tjänar 400-500 kronor om dagen, och att de använder dem till mat, öl och cigaretter.
Reportern: "Är det inte bedrägeri att låtsas att ni är helt utfattiga samtidigt som pengarna går till öl och cigaretter?"
Mannen: "Nej, vi luras inte. Vi drar bara fördel av detta tillfälle."
Åtalet mot honom lades ner.


Gatestone Institute står bakom de artiklar som skrivits av Ingrid Carlqvist till dags dato, men har inte längre någon koppling till henne.
Varför inte det? Hon är en av de bästa skribentarna, som talar öppet ut? säger Gertrud (Spydpigen).

november 24, 2016

Provokation ved Slotskirken i Wittenberg


Ars longa, vita brevis
Danskere! Hallo. Vågn op! Her er der åbenbart noget danskere skal være stolte over!

En mand klæbede sin penis fast på Luthers Thesen-dør.
http://www.mz-web.de/25044958 ©20

Næsten nøgen, kun i sokker og med et orangefarvet sjal har den danske "performance-kunstner" Max Uwe Jensen søndag eftermiddag 6/11 sørget for opmærksomhed ved Slotskirken i Wittenberg.

Kunstner klæber sit lem fast til kirkedøren.
"Jeg har klæbet min penis fast til døren med klæbebånd". Sådan beskriver den 46-årige sin aktion til Mitteldeutsche Zeitung (Mellemtysklands Avis).  Og så deklamerede han på gebrokkent tysk det berømte Luther-citat "Her står jeg og kan ikke andet, Gud hjælpe mig".
På engelsk tilføjede han, at Luther var en rebel. Reformatoren skal have udtalt ordene for kejseren på rigsdagen i Worms, da han nægtede at tilbagekalde sine skrifter.

Hvorfor Jensen gjorde det?
"Jeg ser Martin Luthers thesenopslag som en slags "happening". Jeg vilde lave min egen happening ud af det", erklærede han i telefonen. Politiet ser anderledes på det: Wittenbergpolitiet beskylder den danske kunstner for exhibitionistiske handlinger og brud på husfreden. "Sådan noget har vi ikke haft endnu" siger lokale Cornelia Dieke.
Provokationsexperten Jensen viser sig overrasket. "Efter aktionen klædte jeg mig på igen. Jeg så politibetjentene, men de kendte mig nok ikke igen."

Jensen har vakt opmærksomhed flere gange med sine aktioner. I det danske Aarhus har han januar 2005 tisset i en vandkunst af Olafur Eliasson. I december 2014 skabte Jensen avisoverskrifter, da han malede et portræt af den nøgen-prominente Kim Kardashian med sin penis i akryl.
Han skal have brugt 10 timer til kunstværket. "Jeg laver mange ting med min penis", erklærer Jensen. For kort tid siden vækte han furore i København. Den berømte statue af H.C.Andersens Lille Havfrue blev halshugget i 1964 af ubekendte. Jensen mindede folk om forbrydelsen - idet han lavede den efter.
Også der viste han sig nøgen.

Kilde:  Mitteldeutsche Zeitung 7. 11. 2016, der har mere om Uwes kamp med sin penis.



Tænk at have så meget medfødt kunstsans, at den giver sig udslag i kroppen og åbner  mulighed for kunstudstillinger overalt, når man har lyst og betaler.
Man sidder undrende tilbage med spørgsmålet: HVEM VAR PROVOKATIONEN RETTET IMOD?

2. Handel og Betleri forbudt


Her fortsætter
Ingrid Carlqvist artikel  om tiggeriet i Sverige, som i går sluttede her med disse ord: "Och så plötsligt förändrades allting. I dag är Stockholm, Malmö och Göteborg några av de mest tiggartäta städerna i Europa, och allt fler känner obehag inför de många gånger rätt aggressiva tiggarna.

Det började så smått 1995 när psykiatrireformen ledde till att mentalsjukhusen stängde och deras patienter slussades ut i verkligheten. Människor som varit institutionaliserade i många år, förväntades plötsligt klara sig själva med viss hjälp från myndigheter. Den goda tanken om att det inte var värdigt att förvara människor på mentalsjukhus år ut och år in, slog i många fall väldigt fel. Många av de tidigare patienterna kunde inte klara de krav som ställdes på dem, utan hamnade i drogmissbruk och till sist hemlöshet och tiggeri.

Tio år senare kom den verkliga tiggarvågen – romer från Rumänien och Bulgarien som just upptagits som medlemmar i Europeiska unionen, EU. Genom Schengen-avtalet har alla EU-medborgare rätt att vistas tre månader i ett annat EU-land. Om de inte fått arbete eller börjat studera efter denna tid är det meningen att de ska återvända, men eftersom ingen kontrollerar när människor korsar gränsen är det ingen som vet när de har överskridit sina tre månader.

En av de starkaste förespråkarna för att låta de gamla östeuropeiska länderna komma med i EU, var Sveriges dåvarande statsminister Göran Persson. Under Sveriges första period som EU-ordförande (första halvåret 2001) drev han kraftfullt på för en utvidgning av unionen. Sverige hade tre mål: Enlargement, Employment, Environment (utvidgning, arbete, miljö). Dessa tre E:n präglade det svenska ordförandeskapet.

Redan 2004 kom Cypern, Estland, Lettland, Litauen, Malta, Polen, Slovakien, Slovenien, Tjeckien och Ungern med i EU. Tre år senare även Bulgarien och Rumänien.

Men redan 2003 verkade Göran Persson ha fått kalla fötter – när han insåg att den fria rörligheten skulle kunna leda till det han kallade "social turism". Han föreslog därför övergångsregler innan fattiga länder som Bulgarien och Rumänien fullt ut kunde nyttja den fria rörligheten. I en intervju med Dagens Eko sa Persson: "Fri rörlighet för arbetskraft vill vi ha, men inte social turism. Där får vi inte vara naiva."
För detta uttalande fick han enorm kritik och utmålades praktiskt taget som rasist. I en riksdagsdebatt i början av 2004 sa exempelvis centerpartisten Agne Hansson: "Är det inte dags ... att be om ursäkt för retorik om social turism och att utmåla de nya medlemsländernas folk som snyltare."
Dåvarande partiledaren för Vänsterpartiet, Lars Ohly, sa: "Vi ska inte prata om social turism. Vi ska inte tala om människor på ett sätt som diskriminerar dem jämfört med medborgare i de nuvarande EU-staterna. Det är faktiskt ett sätt att underblåsa främlingsfientlighet och rasism."

Drygt tio år senare har Göran Persson blivit sannspådd. De rumänska och bulgariska tiggarna kräver nu att de barn som följt med till Sverige ska få gå i skolan, de utnyttjar den fria svenska sjukvården för att föda barn, en del tandläkare ställer upp med gratis tandvård för dem och i en dom från Förvaltningsrätten 2014 slogs fast att EU-tiggare från Rumänien har rätt till svenskt socialbidrag.

Men det är inte bara bristen på förbud mot tiggeri och alla förmåner som gjort just Sverige så populärt bland tiggande romer, eller "utsatta EU-medborgare" som de numera kallas på politiskt korrekt svenska. Romerna insåg snabbt att svenskar blir väldigt illa berörda av fattiga människor och därför gärna lägger pengar i deras muggar. En typisk svensk inställning är: "Givetvis skulle ingen människa frivilligt förnedra sig till att tigga från andra, alla vill arbeta och försörja sig själva! Det är orättvist att vi har det så bra, när de har det så dåligt."
Problemet är att detta inte stämmer. Tiggeri har under århundraden varit en helt acceptabel födkrok för romer, och eftersom svenskarna är så givmilda tjänar de betydligt mer på att tigga i Sverige än att arbeta i hemlandet.
Etnologen Karl-Olov Arnstberg är kanske den svensk som forskat mest på den romska kulturen. I ett blogginlägg från augusti 2014 skrev han så här om det svenska synsättet på romer som offer:
"Ovanstående 'förståelsefilter' är allmänt spritt i Sverige, i synnerhet inom makt- och kultureliten. Jag har invändningar som etnolog och forskare om romer. I mitt språkbruk är detta ett etnocentriskt synsätt, baserat inte bara på okunnighet utan också på kunskapsfientlighet. Skulle jag använda mig av makt- och kulturelitens moraliserande språkbruk så är det dessutom djupt rasistiskt. Det målar nämligen upp romerna som offer. Om det handlar om offer, så måste det finnas förövare och förövarna är givetvis vi. Kanske inte precis och exakt du och jag och inte heller vi svenskar, men vi tillhör ett västerländskt folk som förtrycker och diskriminerar romer. Vi får således en bild där vi är där uppe (segrarna) och romerna där nere (förlorarna). Vi är bättre och dom är sämre. Grundtanken i rasism är just att vi som västerlänningar och svenskar är överlägsna (smartare) och romerna underlägsna (dummare). Om denna tankemodell med förövare och offer inte är rasistisk, så vet jag inte vad. Det kan tilläggas att bland romer är bilden spegelvänd. De betraktar sig själva som överlägsna och smarta medan gadjo (icke-zigenare) är dumma, godtrogna och lättlurade."

I Rumänien låter det ungefär likadant. I april 2015 intervjuade Sveriges Television Florin Ivanovici, direktör för hjälporganisationen Liv och ljus i Rumäniens huvudstad Bukarest. Han sa: "Vår mycket starka rekommendation är att inte ge pengar till tiggare. Det förvandlar tiggeriet till ett yrke, barnen hemma i Rumänien överges och missar ofta skolan när föräldrarna är borta. Att ge [pengar] uppmuntrar till ett liv utan framtid; att flytta från land till land löser inte deras grundläggande problem."
Florin Ivanovici hade själv besökt Stockholm året innan och intervjuat sina romska landsmän: "Vi intervjuade tiggare och nästan alla sa att de helst skulle vilja vara kvar i Rumänien om de kunde. Men många hävdade att det tjänade uppemot tusen euro per person och månad. Eftersom snittlönen i Rumänien är 4 000–5 000 kronor är det mera lönsamt att tigga i Sverige än att hitta en utkomst i Rumänien."
Många hävdar att tiggeriet är organiserat, att ligor värvar tiggare i Rumänien, skickar dem till Sverige, tilldelar dem ett gathörn och tar det mesta av pengarna. Men det tror inte Florin Ivanovici är så vanligt: "Romerna lever mycket nära varandra; om någon lyckas tigga ihop tusen euro per månad i Stockholm sprids nyheten snabbt i hembyn. Och det får fler att åka.


Men Sveriges största problem med de tiggande romerna är deras bosättningar. ......."

Fortsættes i morgen på Spydpigen...



november 23, 2016

BASIL HASSAN DRÆBT I SYRIEN

Læs Snaphanen 23. november 2016

http://snaphanen.dk/2016/11/23/basil-hassan-draebt-i-syrien/




"Handel og Betleri forbudt"

Sverige: En tiggare i varje gathörn
av Ingrid Carlqvist
NB från 10 april, 2016

De senaste åren har Sverige fullkomligt svämmats över av tiggande romer från Rumänien och Bulgarien. Nyligen konstaterade regeringens utredare Martin Valfridsson att de nu är omkring 4 000.

"Vi lurar ingen. Vi drar bara fördel av detta tillfälle." — Bulgarisk tiggare i Sverige som uppgav att han "ägde" fem gatuhörn.

"Om tiggeriet lönar sig blir de kvar i misären. ... Att ge en slant bidrar till en lösning på den mindre frågan: den akuta förbättringen. Samtidigt bidrar den till att permanenta den stora frågan: misären. ... Det hjälper inte romerna men man har chansen att känna sig som en god människa. Grundtanken i rasism är just att vi som västerlänningar och svenskar är överlägsna (smartare) och romerna underlägsna (dummare). Om detta ... inte är rasistiskt, så vet jag inte vad. Det kan tilläggas att bland romer är bilden spegelvänd. De betraktar sig själva som överlägsna och smarta medan gadjo (icke-zigenare) är dumma, godtrogna och lättlurade." — Karl-Olov Arnstberg, etnolog.

"Vår mycket starka rekommendation är att inte ge pengar till tiggare. Det förvandlar tiggeriet till ett yrke ... Att ge [pengar] uppmuntrar till ett liv utan framtid; att flytta från land till land löser inte deras grundläggande problem." — Florin Ivanovici, direktör för hjälporganisationen Liv och ljus i Bukarest.

Ingen vet exakt hur många de är, men de senaste åren har Sverige fullkomligt svämmats över av tiggande romer från Rumänien och Bulgarien. 2014 uppgav Sydsvenskan att minst 600 romer tiggde här – för ett par månader sedan konstaterade regeringens utredare Martin Valfridsson att de var omkring 4 000.

Tiggarna sitter utanför varenda butik, inte bara i storstädernas centrum utan även i byar på landsbygden. Långt upp i norra Sverige, på bensinstationer mitt ute i ingenstans, möts kunderna av en tiggare som säger "Hej, hej!" medan han eller hon sträcker fram sin pappmugg.

För inte så länge sedan betraktades tiggeriet som utrotat i Sverige. 1964 togs det gamla tiggeriförbudet från 1847 bort – nu när det svenska Folkhemmet var så utbyggt att det inte längre fanns några fattiga människor, ansågs förbudet meningslöst. Ingen skulle någonsin behöva tigga längre. De som av olika anledningar inte kunde arbeta och försörja sig själva togs om hand via olika försäkringssystem. Svenskar som växte upp på 1960-, 1970- och 1980-talen hade aldrig sett en tiggare på de svenska gatorna.

Och så plötsligt förändrades allting. I dag är Stockholm, Malmö och Göteborg några av de mest tiggartäta städerna i Europa, och allt fler känner obehag inför de många gånger rätt aggressiva tiggarna.


Artiklen förtsätter, så om I vill veta mera, så vänta till i morron. Till en liten blogg som Spydpigen är det bättre att ta` det över flera gångar. Många blir trötta i ögonen av att läsa på skärm.



november 22, 2016

Skal Jesusbarnet smides ud med badevandet ?

Fra et islamiseret Frankrig
Julekrybber risikable i offentlige bygninger

Efter polemikken om burkini-badedragten i sommer må den højeste administrative jurisdiktion i Frankrig nu løse en andet kontroversielt spørgsmål, nemlig julekrybberne i de offentlige bygninger, især på rådhusene.

En fransk lov fra 1905 forbyder ethvert religiøst symbol eller emblem i det offentlige rum. Af denne grund har tilstedeværelsen af julekrybber  i nogle rådhuse fremkaldt polemik og den administrative retsorden af første grad, som man henviste til i nogle byer, gav diametralt modsat svar.

Referenten fra Statsrådet understregede, at loven fra 1905 ikke forbyder julekrybber i offentlige bygninger med mindre det drejer sig om "aktion af fromhed rettet imod en kult".

I henhold til Aurèlie Bretonneau kan julekrybberne derfor være sat op ud fra den forudsætning, at de indgår i "juletidens festligheder" og "at de ikke er ledsaget af initiativer imod religiøs proselytisme" og indtager karakter af kulturel manifestation der ikke har meget med fest at gøre.

De 17 dommere i Afdelingen for tvistigheder i  Statsrådet skal til sidst give deres udlægning i løbet af nogle uger. Normalt ligger de på linje med referentens mening. (Kilde: afp).

Fra redaktionen af den italienske blog "lisistrata" 21.10.2016, oversat af Gertrud.

november 21, 2016

Forsent at tænke, når barnet.....

Det er rystende så ligegyldigt folk lader alting ske uden mindste protest. 
Hvad vilde I, kære læsere gøre, hvis det var jeres baby, eller jeres datters baby, eller jeres barnebarns baby, som var blevet kidnappet for øjnene af jer? Er I så godtroende naive, at I tror, at de tre fremmede mænd bare var følelsesmæsigt rørte over så sød en lille dreng?

Siger I som en godtroende politibetjent fra Roskilde: der skete jo ingenting! 

Nej, fordi den lille fyr havde en meget vågen mor. Gudskelov.
Har i tænkt igennem, hvad pedofili kan føre frem til. Man har desværre hørt om sådanne barbariske og brutale handlinger i Mellemøsten, hvor såkaldte børnebryllupper er almindelige. Skal I virkelig have det forklaret ? En mands penis kan ganske simpelt sprænge sig vej i en barnekrop og så er det sket... 


Der har været advaret mod pedofili længe. Også selvom EU gennem Lissabontraktaten 2007 slækkede på bestemmelserne for at åbne lidt for muligheden at gøre pedofili legalt. Af hensyn til besættere eller andre.
I EU har der tidligere været et forslag fremme, om at børn fra 4-års alderen selv skulde bestemme, om de vilde være med i pedofili-lege....

november 19, 2016

Bob Dylan

Ifølge en lækket indiskretion vil Bob Dylan trække nobelprisen over til 2017

Er Bob Dylan alene snak og guitarspil? Måske ja. Efter det store slag om besluningen at ikke tage til Stockholm for at hente Noblprisen i litteratur (som mange stadig spørger sig hvordan katten han har kunnet vinde den) kommer nu formodentligt retræte-marchen. Kontraordre, trubaduren tager til Sverige. Måske. Ja. Fordi hvis man holder sig til nogle indiskretioner, som lækker ud fra det svenske Akademi, skulde Dylan trække Nobelprisen over til næste år i forbindelse med en koncert i Stockholm. "En glimrende lejlighed", understreger Akademiet, også i venten på den akademiske tale, som vinderne af Nobelprisen er skyldige at holde.

Kun for to dage siden forklarede den 75-årige sanger, at han ikke kunde deltage i prisuddelingsceremonien den 10. december på grund af andre personlige forpligtelser.

Kilde: http://www.liberoquotidiano.it/
http://www.liberoquotidiano.it/news/personaggi/12021898/bob-dylan-ritirera-premio-nobel-letteratura-2017.html


I samme avis kritiserer en mand Nobelkomitèens valg af Bob Dylan:
Sagen er set med mine øjne, at man før end man giver nogen en Nobelpris bør gøre nogle små og elementære vurderinger angående fortjenesten, metoden og personen.
En Nobelpris i litteratur til Dylan tåler også disse sideløbende overvejelser, som på den ene side tæller millioner af mennesker (som mig selv) som anser ham for en stor kunstner, men meget langt fra en nobelpris i litteratur.
Og på den anden side er der konsekvensen i Dylans forudseelige opførsel , som i dette tilfælde handler sådan som det passer til hans personlighed mere end til de svenske parykker med Nobelpriser i medicin, videnskab, kemi eller litteratur.

Det er tilsyneladende en mangel i opdragelsen.



november 18, 2016

Imod statens overmagt

Nu på lørdag er det den 20. november og den dag fylder NKMR 20 år.

NKMR - Nordiska Kommittén för Mänskliga Rättigheter - blev upprättad för skydd av Familjers Rättigheter i de Nordiska länderna eftersom FN`s Mänskliga Rättigheter tydligen inte räkte till.

NKMR har ført indædt kamp mod den samfundsnedbrydning, der langsomt tonede frem i Europa for 50-60-år siden ved angreb på kernefamilie-begrebet for til sidst at ende i kaos af almen kønsforvirring.

Formanden hedder Ruby Harrold-Claesson og er jurist, hvilket selvsagt er nødvendigt i betragtning af foreningens formål.
Jubileet kommer att firas i Riddarhuset i Stockholm söndagen den 4 december 2016.
Vänliga hälsningar
Ruby  Harrold-Claesson
Ordförande

I Danmark var man  tidligere ude, idet "68-revolutionen" gik i gang med at rive alle gamle opfattelser og traditioner ned fra piedestalerne og smide dem ud i snavset. Socialdemokratiet foreslog i fulde alvor, at børn i langt højere grad skulde bestemme ting selv, lige fra pædofilivenskaber til hvad man gad lære i skolen, hvor man vilde bo, hvordan man vilde opføre sig eller evt. tilslutte sig e... .  Jo det var tider!

Derfor fik jeg (Gertrud G.) den 20. november 1973 hurtigt en forening på benene, der skulde beskytte barnets rettigheder i henhold til FN’s erklæring af 20. november 1959, som Danmark havde stemt for, men endnu ikke ratificeret. (Var FN-erklæringen ikke exakt nok formuleret?)
Først meget sent opdagede jeg, at datoen - 20.november- havde rødder tilbage tilbage i den russiske revolution, hvor man som noget af det første satte politiske mål for børnenes opdragelse den 20.november 1918. Det er og forbliver vigtigt, for hvad børnene lærer, bliver deres politik som voksne.

Siden har man måttet erkende, at der er mere sammenhæng end som så mellem kommunisme og FN.






november 17, 2016


 

– tirsdag den 15. november 2016

Folket har talt – er der nogen, der lytter?

I sidste uge havde vi den første spørgetime med statsministeren siden den britiske EU-afstemning i sommer. Det druknede lidt i den massive dækning af det amerikanske valg samme dag, må man indrømme… Så lad mig lige opsummere:

Briterne stemte som bekendt for, at landet skal forlade EU. Hvordan denne ”skilsmisse” skal foregå fylder forståeligt nok en hel del i EU-systemet i disse måneder. Men signalet fra EU har grundlæggende været, at Storbritannien bare kan se at komme ud i en fart. Og vil landet have en frihandelsaftale med EU, skal det acceptere uhindret adgang også fremover af bl.a. østeuropæere.

Men EU må da også have fanget, at en væsentlig årsag til ”Brexit” var, at briterne ønsker at tage kontrollen over indvandringen til landet tilbage. De ønsker at være herre i eget hus, når det drejer sig om, hvem der skal bo og have rettigheder i Storbritannien. Og hvis man anerkender dette, hvorfor stiller man det så op som en betingelse for en aftale om handel, at de ikke får denne kontrol med deres eget land tilbage?

For er det ikke i EU’s interesse at lave en frihandelsaftale med Storbritannien? Selvfølgelig er det det. Det er i hvert fald soleklart i Danmarks interesse, at vi også i fremtiden let kan eksportere blandt andet landbrugsprodukter til de britiske øer.

Jeg brugte spørgetiden til at spørge statsminister Lars Løkke Rasmussen om, hvorfor EU dog vil kræve, at briterne skal acceptere fri indvandring fra EU, herunder de østeuropæiske medlemslande, for at indgå en frihandelsaftale. Statsministeren svarede, at det var et spørgsmål om ”balance”. At man ikke bare kan få, man skal også være villig til at give. Tænk, jeg troede netop det var det, der er kernen i aftaler om frihandel.

Siden min ordveksling med landets statsminister har amerikanerne så valgt deres næste præsident. Ramaskriget over valget af Donald Trump er endnu ikke forstummet. Det er jo åbenbart, at eksperter og kommentatorer slet ikke havde fanget, hvad der rørte sig i det amerikanske vælgerhav. 

På den måde minder reaktionen på det amerikanske valg jo meget om reaktionen efter Brexit. Eller for den sags skyld om reaktionen efter den danske folkeafstemning om retsforbeholdet i december sidste år. Eller på de andre valg og afstemninger, hvor vælgerne gang på gang har overrasket de ”gamle” etablerede partier og kommentatorerne ved at stemme imod deres anbefalinger. Ved at insistere på nationalstaten. Og på at sige nej tak til de åbne grænser og globaliseringens ”velsignelser”.

Men lytter de så, når det kommer til stykket, eksperterne og de gamle partier? Det virker ikke sådan. I EU er løsningen på enhver udfordring stadig den samme: Mere EU – også selvom befolkningerne siger nej, når de får chancen.

Den tyske kansler Angela Merkel reagerede på valget af Donald Trump ved at byde ham velkommen til et samarbejde med Tyskland, forudsat han ville leve op til en lang række værdier. Hvor virkelighedsfjernt kan det blive? Kansler Merkels land ville ikke eksistere som et frit og velstående samfund, hvis det ikke havde været for USA. Og nu vil hun stille betingelser for samarbejdet med USA? Nej vel?

Befolkningerne har talt. I USA, Storbritannien, Danmark og en lang række andre lande. Men lyttes der? Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Men indtil det sker, vil befolkningerne i større og større omfang sige fra.


Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

november 16, 2016

Textmanipulering? Eller Forfatningsbedrageri?



Forfatningsbedrageri (?) ved folkeafstemning i Italien den 4. december 2016.  Tiden er knap!
Artikel fra redaktionen af bloggen "lisistrata" den 9. november 2016 ved Adriana Bolchini (veninde og kampfælle til  afdøde Oriana Fallaci).

Italienerne må reagere omgående og fortælle statsminister Matteo Renzi, hvad de mener før afstemningen eller holde op med at beklage sig indbyrdes i værtshusdiskussioner eller på internettet.

Den nye artikel nr. 117 i Forfatningen:
"Den lovgivende myndighed udøves af staten og landsdelene i overensstemmelse med forfatningen, samt af de bånd der kommer fra ordningen med den Europeiske Union og fra de internationale forpligtelser"
I praxis betyder det, at hvis det bliver et JA til forfatningsforslaget, vil der dagen efter afstemningen blive skrevet i vor forfatning, at Italien skal følge ordrerne fra Bryssel.

Artikel 17 er det store bedrageri i konstitutionsforslaget
Dette nye bedrageri angående konstitutionen er anledningen til, at jeg råber af mine lungers fulde kraft og fortsætter at hyle til højre og til venstre, at vi omgående må gå væk fra euroen og EU før afstemningen den 4. december, ellers vil der ske det samme som altid, menneskene til højre går ikke til stemmeurnerne, mens de til venstre går i massevis til et JA uden at forstå, at de igen er blevet bedraget, fordi deres tilhørsforhold til den gamle kommunisme er gået ind i hjernens DNA og gjort dem blinde og døve, og det forsvinder ikke. Selvom kun 30 % af italienerne stemmer har konstitutionsforslaget ikke brug for majoritet. Det er nok at JA overgår NEJ. Så vil ændringen og det totale tab af national suverænitet være definitivt.

Følgelig, hvis ikke I har lyst eller mulighed at sige statsminister Renzi jeres mening, fordi han afstår fra at offentliggøre forslaget, skal I vide, at hvis det bliver et NEJ, er skylden ikke venstrefløjens, som altid viser sig som en samlet masse selvom den ikke er i majoritet, men skylden er manglen på handlekraft i midten og til højre.

Adriana Bolchini

Textmanipulering? Eller Forfatningsbedrageri?



Forfatningsbedrageri (?) ved folkeafstemning i Italien den 4. december 2016.  Tiden er knap!
Artikel fra redaktionen af bloggen "lisistrata" den 9. november 2016 ved Adriana Bolchini (veninde og kampfælle til  afdøde Oriana Fallaci).

Italienerne må reagere omgående og fortælle statsminister Matteo Renzi, hvad de mener før afstemningen eller holde op med at beklage sig indbyrdes i værtshusdiskussioner eller på internettet.

Den nye artikel nr. 117 i Forfatningen:
"Den lovgivende myndighed udøves af staten og landsdelene i overensstemmelse med forfatningen, samt af de bånd der kommer fra ordningen med den Europeiske Union og fra de internationale forpligtelser"
I praxis betyder det, at hvis det bliver et JA til forfatningsforslaget, vil der dagen efter afstemningen blive skrevet i vor forfatning, at Italien skal følge ordrerne fra Bryssel.

Artikel 17 er det store bedrageri i konstitutionsforslaget
Dette nye bedrageri angående konstitutionen er anledningen til, at jeg råber af mine lungers fulde kraft og fortsætter at hyle til højre og til venstre, at vi omgående må gå væk fra euroen og EU før afstemningen den 4. december, ellers vil der ske det samme som altid, menneskene til højre går ikke til stemmeurnerne, mens de til venstre går i massevis til et JA uden at forstå, at de igen er blevet bedraget, fordi deres tilhørsforhold til den gamle kommunisme er gået ind i hjernens DNA og gjort dem blinde og døve, og det forsvinder ikke. Selvom kun 30 % af italienerne stemmer har konstitutionsforslaget ikke brug for majoritet. Det er nok at JA overgår NEJ. Så vil ændringen og det totale tab af national suverænitet være definitivt.

Følgelig, hvis ikke I har lyst eller mulighed at sige statsminister Renzi jeres mening, fordi han afstår fra at offentliggøre forslaget, skal I vide, at hvis det bliver et NEJ, er skylden ikke venstrefløjens, som altid viser sig som en samlet masse selvom den ikke er i majoritet, men skylden er manglen på handlekraft i midten og til højre.

Adriana Bolchini

LÆS ! LÆS IKKE !


I morges (15/11) kl. halvsyv gennemførtes der en omfattende razzia imod salafister i ti forskellige forbundslande i Tyskland. Hundredvis af politibetjendte gennemsøgte 200 boliger og kontorer i foreningen "Den sande religion" ("Die wahre Religion" (DWR)), som den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière har forbudt fra og med i dag ligesom også Koranuddelingskampagnen "Læs!"
Forfatningsværnet foreholder Salafisterne, at ... (de støtter bevæbnet jihad og terorisme )

"Byzans" 15. nov. 16 (velkendt anti-islam).

Spydpigens kommentar: denne meddelelse fra Politically Incorrect er for kort til at forstå, hvad der 
exakt er forbudt. Jeg mener, det er vigtigt at sætte sig ind i fjendens tankegang.
_________________________________________________________________
Politically Incorrect opremser derefter tidligere politiindgreb og razziaer, som har med salafisterne at gøre. Kommentarerne stiger i antal med årene efter som befolkningen langsomt vågner op,
12. nov. 2014
13. marts 2013
14. juni 2012
28. okt. 2015
3. april 2014
24. okt. 2013
28. juni 2013
23. januar 2013
22. juni 2012

november 15, 2016

Muslimsk forfølgelse af kristne: Juni 2016

Fra Gatestone via Muhammedtidende 14.11.16:

"Kristne er urørlige! De er beregnet til at gøre rent i vores huse"

af Raymond Ibrahim

Oprindelig engelsk tekst: "Christians Are Untouchables! They Are Meant for Cleaning Our Houses."

Mens det gik værst for sig i en af de værste måneder for kristne under islam - som dokumenteret i den følgende rapport - fortsatte både den amerikanske regering og de amerikanske mainstream-medier med at ignorere de kristnes situation.
På trods af den amerikanske regerings erkendelse af, at Islamisk Stat begår folkemord på kristne i Irak og Syrien, så viser statistikken, at strømmen af flygtninge, som Obama-administrationen har hilst velkommen siden starten af 2015, har været ekstremt skævt sammensat til fordel for muslimer: Syrien: 5.435 muslimer; 28 kristne. Irak: 11.086 muslimer; 433 kristne.
Med hensyn til mainstream-medierne, så gav de - næsten som besatte - døden af en gorilla seks gange mere dækning end den muslimske slagtning af kristne pga. deres tro.
Juni måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:
Muslimske drab på kristne
Egypten: En koptisk kristen præst, fader Raphael Moussa, 46, blev skudt og dræbt i "en regn af kugler" fra en uidentificeret revolvermand uden for St Georg Martyr Kirke i Sinai. Ingen har påtaget sig ansvaret for angrebet, men islamiske terrorister tilknyttet IS har tidligere været ude efter kristne i Arish. I 2013 blev en anden koptisk kristen præst, Mina Cheroubim, også skudt og dræbt, da han forlod sin kirke i Arish.
Syrien: Ikke-IS-oprørere, der af etablerede kontraterror-analytikere anses for at være "moderate", skar halsen over på en kristen mand for øjnene af hans kone. Morderen sagde til hende: "Din Jesus kom ikke for at redde ham fra os." Mordet fandt sted i den gamle kristne by Maalula, hvor Jesu sprog, aramæisk, stadig blev talt. Ifølge en indbygger: "De ankom til vores by ved daggry og råbte: 'Vi er fra Al-Nusra-fronten og er kommet for at ødelægge livet for korsfarerne.'" I en anden sag forsøgte en selvmordsbomber forklædt som præst at trænge ind til et arrangement, der mindedes folkemordet på de kristne assyrere, men blev stoppet af assyriske styrker. Bombemanden detonerede sin bombe udenfor hallen, hvorved han dræbte sig selv og tre medlemmer af de kristne assyriske Sutoro sikkerhedsstyrker og sårede fem. Det menes, at bombemanden forsøgte at få ram på patriark Ignatius Aphrem fra den syrisk-ortodokse kirke, som ledede mindehøjtideligheden.
Pakistan: Den 14. juni dræbte tre muslimske mænd den 15-årige kristne elev, Wajaesh Shono. En af morderne var drengens skolelærer. Ifølge lokale kilder:
"På grund af Shonos succes i skolen, forsøgte en lokal gruppe muslimer ofte at presse Shono til at konvertere til islam (...). Shonos muslimske klassekammerater tillod ham aldrig at bruge deres skoleborde eller -stole. De undgik altid at lege med ham på grund af hans kristendom og hadede, når han drak fra skolens vandhane." Da drengen fortsat insisterede på at afvise islam, blev han grebet af to mænd, mens en tredje, måske hans lærer, dolkede ham 15 gange.
Bangladesh: Søndag den 5. juni dræbte muslimer tilknyttet IS en 65-årig kristen butiksindehaver i hans butik. Ifølge den lokale præst, fader Rebeiro, deltog Sunil Gomez i "søndagsbønnerne i min kirke og gik derefter hen til sin købmandsforretning. Det næste vi hørte var, at han var blevet hakket til døde. Jeg kan ikke forstå, hvordan nogen kan dræbe så uskyldig en mand." Den samme eftermiddag afholdt lokale kristne et protestmøde, der krævende øjeblikkelig anholdelse af morderne og beskyldte politiet for at være ligeglade med angreb på kristne mindretal. De henviste til det tidligere mord på den kristne beboer Gabriel Costa, hvis morder stadig er på fri fod, som bevis på politiets medvirken.
Libanon: Otte selvmordsbombere udførte to separate angreb på den kristne by, Al Qaa, den 27. juni. Mindst fem mennesker blev dræbt. Et af angrebene skete nær en kirke, og vidner hørte angriberen råbe: "Allahu Akbar," før han sprængte sig selv i luften. Ifølge byens præst: "Folk er fanget i deres huse og tør ikke gå ud af frygt for flere selvmordsbombere (...). Vi lever i rædsel i denne by." Ingen gruppe har umiddelbart taget ansvaret for angrebene, selvom både al-Qaedas Nusra-front og Islamisk Stat er aktive på den syriske side af grænsen. Libanon har også taget imod cirka 1,5 million flygtninge fra Syrien, hvilket har skabt frygt for, at militante gemmer sig blandt dem.
Muslimske drab på kristne i Nigeria
Den 2. juni dræbte og halshuggede en muslimsk menneskehob en kristen præsts kone på basis af en falsk anklage om "blasfemi". Bridget Agbahime, en forhandler af køkkenredskaber, havde høfligt bedt Alhaji Dauda, en muslim i færd med islamisk rituel renselse, om at flytte sig fra indgangen til hendes butik, da kunderne stadig kom og gik. Han forlod stedet i vrede. Ifølge rapporten:
Agbahime og hendes mand, pastor Mike Agbahime fra Dybere Livs Bibel Kirke i [delstaten] Kano, havde senere et møde med markedsudlejeren om det stadige problem, der opstod, da Dauda og andre muslimer vendte tilbage og begyndte at råbe i kor, at hun skulle dø for blasfemi. Udlejeren bad dem [muslimerne] om at komme tilbage senere for at tale om det, men de begyndte at stene ham, og han flygtede. Under det jihadistiske kampråb: "Allahu Akbar", anklagede Dauda og pøbelen Agbahime for blasfemi mod Muhammed, islams profet (...). Pastor Agbahime forsøgte forgæves at beskytte hende. Gerningsmændene overmandede de få tilstedeværende politifolk, og Agbahime knælede og begyndte at bede, før hun blev slået og banket ihjel med køller (...).
Det delvist opløste lig af pastor John Adeyi blev fundet i nogle buske den 22. juni. Den katolske præst blev kidnappet med våbenmagt, da han to måneder tidligere var på en pastoral rejse. Hans bortførere kontaktede senere kirkens ansatte og krævede 25 millioner naira (537.170 kr.) i løsepenge. Ifølge en ubekræftet presserapport, var omkring 2 millioner naira (42.974 kr.) blevet betalt; yderligere detaljer mangler.
Efter at have hørt, at en kristen havde begået "blasfemi" mod Muhammed, gik en muslimsk menneskemasse amok og dræbte den anklagede, Methodus Chimaije Emmanuel, 24 år. Ifølge en baptistpræst:
"Hændelsen begyndte med Facebook-chats mellem to unge, en muslim og kristen, fra byen. Den muslimske unge mobiliserede andre muslimer i byen på påstande om, at den kristne unge havde bespottet profeten Muhammed. Muslimerne marcherede ad Alllawa Road, Pandogari, til Fellowship Baptist Church og brændte kirken ned."
Han sagde, at to kristne blev skudt og såret søndag (den 29. maj) i ét område af byen, og at der kunne være andre sårede.
Muslimske fulani-hyrder dræbte tre kristne i de tidlige morgentimer, mens de sov i deres hjem, og nedbrændte hjemmet tilhørende en præst. Dage forinden i det samme område, overfaldt muslimske hyrder en anden kristen med macheter.
Muslimske drab på kristne i Uganda
Muslimske svigerforældre forgiftede og dræbte den spæde datter af Angel Nabirye, en 24-årig kristen mor. De gjorde det, fordi de var vrede over at se den unge kvinde spise i dagtimerne under ramadan-fasten. "Min svigermor kritiserede mig for at spise med min baby under ramadanen, og jeg fortalte hende, at barnet var sygt og havde brug for amning." Den følgende dag "bragte hun [svigermoderen] nogle urter til min baby, Saidha Namwase, som jeg gav hende. Efter tre timer blev barnets tilstand forværret, og jeg bragte hende i al hast til Iganga Hospital, men hun blev erklæret død ved ankomsten kl. 16." Hospitalets undersøgelser viste, at barnet var forgiftet. Hendes mand og muslimske familie var ivrige efter at begrave liget straks i overensstemmelse med islamisk skik, og da moderen protesterede, fordi hun ønskede, at hendes egen familie skulle være til stede ved begravelsen, begyndte de at krænke hende og kalde hende en vantro og en hedning. Hendes familie kom og blev også hemmeligt bedøvet af den muslimske svigerfamilie og slået; da de genvandt bevidstheden, var barnets lig forsvundet.
Muslimer dræbte en kristen kvinde, fordi hun nægtede at donere en del af sin jord til bygning af en moské. Et antal muslimer havde lagt pres på Efranse Kadondo, en 50-årig katolik. På et tidspunkt sagde hun til en muslimsk slægtning blandt dem, der pressede hende, at "hvis jeg skal være nødt til at overgive en del af min jord, så vil jeg give det til Den Katolske Kirke." Dette ophidsede den muslimske slægtning, der, ledsaget af nogle imamer, med magt jagede hende væk fra hendes ejendom. Kadondo søgte tilflugt hos en slægtning i en nærliggende landsby og meldte den muslimske beslaglæggelse af hendes jord til politiet. Seks dage senere, efter at være vendt tilbage fra et nattelangt bønnemøde, blev den kristne kvinde fundet liggende død i en blodpøl; hendes hænder var knust og der var blå mærker omkring hendes hals. Obduktionen bekræftede, at hun var blevet myrdet under kamp. Naboer så lokale muslimer lunte omkring hendes hus den aften, og nogle af dem blev senere anholdt. Hendes muslimske slægtning var flygtet tidligere.
En kristen enkemand og far til to døtre blev myrdet af muslimer, der tilsyneladende var vrede over hans evangeliserende arbejde. Ifølge rapporten:
Liget af Yokannah Zirinkuma (...) blev fundet i en blodpøl i den nærliggende landsby, Kadama, nær hjemmet af den hovedmistænkte (...). Godt kendt i området for evangelisk prædiken på en markedsplads - hvorved flere muslimer var kommet til tro på Kristus - havde Zirinkuma to uger før, i landsbyen Kasasira og sammen med muslimer, deltaget i en åben debat, der var blevet ophedet. Han modtog senere et truende brev fra ukendte muslimer. "Du skal holde op med at vildlede muslimer, og hvis du undlader at gøre dette, vil du møde dommens sværd fra Allah," blev han advaret om i et brev på arabisk.
Ved hjælp af et snedigt kneb blev præsten kort efter ført til et hus og myrdet.
Muslimske angreb på kristne islam-apostater, bespottere og prædikanter
Uganda: En muslimsk mand satte ild til sin 9-årige søn, fordi han havde taget imod Kristus. Den 5. juni, efter at have været i kirke med en kristen ven, "meddelte (Nassif Malagara), at han ønskede at modtage Jesus som sin personlige frelser." Kirkens præst sagde: "Jeg var lidt tøvende, men efter hans vedvarende pres, bad jeg sammen med ham, og han gik." Bagefter nægtede drengen at deltage i islamiske aktiviteter. Hans far, Abubakar Malagara, og stedmor blev rasende, da de hørte om drengens konvertering. De begyndte at mishandle ham, herunder at sulte ham i overensstemmelse med islamisk lovs anbefalinger for frafaldne kvinder og børn. To dage senere tog hans far ham i at spise mad, som drengen havde smuglet ind fra en nabo. Ifølge drengen:
"Han begyndte at slå mig med kæppe, men jeg formåede at flygte ud i et nærliggende buskads. Min far fulgte efter mig, fik fat i mig og førte mig tilbage til gården, hvor han bandt mig til en bananpalme. Han gik ind i huset og kom tilbage med et stykke glødende træ. Bananpalmen havde tørre blade, der brød i brand og gav mig alvorlige forbrændinger på kroppen."
Naboer hørte barnet skrige om hjælp. De reddede ham og tog ham til et nærliggende hospital. Den nabo, der introducerede drengen til kirken, frygter for sit liv, især efter at have modtaget tekstbeskeden: "Vi ved, at du står bag omvendelsen af Nassif til kristendommen. Du vil snart høste, hvad du har sået, hvilket vil blive en lærestreg for andre. Islam er imod den slags omvendelser."
Ukendt mellemøstligt land: Tre kristne (pastor Stephan, pastor Samuel og evangelist James), som arbejdede for en missionsorganisation, der leverer bibler til flere lande i Mellemøsten, blev om aftenen den 12. juni udsat for "et brutalt overfald af islamiske ekstremister", sagde Paul Ciniraj, organisationens talsmand. Under råbet "Allahu Akbar", "sprang (muslimerne) ud på præsterne fra et mørkt hjørne og [bankede] dem brutalt med jernrør." Mens indlagt, havde de tre mænd en fornemmelse af, at de blev overvåget og var i fare inde på hospitalsområdet og bad om at blive udskrevet hurtigt på trods af deres alvorlige skader. Efter deres udskrivelse fra hospitalet, forsvandt de. Deres organisation mistænker, at "terrorister" har bortført dem.
Nigeria: En islamisk gejstlig bankede sin kone med et stumpt instrument, efter at deres 6-årige datter fortalte ham, hvordan hun var blevet healet ved en gudstjeneste, hvor kvinden og deres syv børn alle blev kristne. Ifølge en nabo: "Der var højt skrigeri, og vi skyndte os til Sirajis hus, hvor vi fandt hans kone blødende. Hendes mand tog hen i en nærliggende moske." Naboen bragte kvinden og hendes børn hen til kirken, før hendes forbitrede ægtemand kom tilbage, men sheiken og fem andre vrede muslimer dukkede op på udkig efter dem. Præsten sagde:
"Jeg så dem udenfor kirkens port og fornemmede fare for de nye konvertitter. Jeg instruerede kirkevagten om ikke at åbne porten, og efter to timer forsvandt de. Tidligt den næste dag sendte jeg hende og hendes børn til nogle kirkemedlemmer."
Moderen og børnene gemmer sig nu i en anden landsby, hvor de bor i et forsømt hus med utæt stråtag. Børnene kan ikke vende tilbage til skolen.
Pakistan: En kristen mand, der konverterede til islam for to år siden, gav sine kristne slægtninge en "lærestreg":
Sonu forsøgte at overtale sine [kristne] fætre til også at konvertere til islam, men da de nægtede, blev deres diskussion hurtigt til et skænderi. Sonu truede Salamat og de andre, og sagde, at han ville "give dem en lærestreg." Den 10. juni tog Sonu hen til den nærmeste moské og hævdede, at Salamat og hans venner var kommet med nedsættende bemærkninger om profeten Muhammed. Uden at vente på at få bekræftet Sonus påstand, ankom mere end et dusin mænd fra et nærliggende islamisk seminarium og angreb Masih hus. Mændene slog de tre teenagere og væltede rundt med husets indbo. Under angrebet råbte de krænkende slogans mod de kristne. Bagefter gik mændene til politiet for at indgive en klage [blasfemi-anklage] mod de tre drenge. Siden angrebet er teenagerne blevet tvunget i skjul.
Muslimske angreb på kristne kirker
Sverige: Søndag den 26. juni omkring kl. 3 om natten, brød en mand ind i St. Pauls Kirke i det centrale Malmø og vandaliserede den, herunder knuste vinduesruderne. Da politiet ankom, overfaldt manden dem i stedet. Ifølge rapporten brugte betjentene peberspray for at overmande den "aggressive" mand, der bliver anklaget for en hadforbrydelse: "Politiet mistænker, at manden angreb kirken, fordi den er et symbol på den kristne tro." Vidner hørte ham råbe islams gamle krigsråb: "Allahu Akbar" under angrebet.
Nigeria: Efter at en kristen var blevet beskyldt for at fremsætte en blasfemisk bemærkning (se nedenfor) på sin Facebook-side, rejste muslimer sig i vold. Og resultatet: "En af vore kirker, Fellowship Baptist Church, er blevet nedbrændt af muslimerne. En anden kirke blev også vandaliseret og ødelagt, og den kristne, der var anklaget for blasfemi, blev dræbt," sagde en lokal præst.
Egypten: Hundredvis af vrede, oprørske muslimer satte den 17. juni ild til 80 kristne hjem på basis af et rygte om, at de kristne forsøgte at bygge en kirke. Da præsten i nabolandsbyen hørte, hvad der foregik, skyndte han sig til stedet - blot for at blive angrebet i sin bil; muslimer klatrede op på den, trampede på den og beskadigede den. Blandt de hundredvis af oprørske muslimer var der mange kvinder og børn, som råbte "Allahu Akbar" og "vi vil brænde kirken, vi vil brænde kirken." Som sædvanlig omtalte egyptisk TV de ensidige angreb fra det muslimske flertal på det kristne mindretal som "sammenstød". Efter at være ankommet, holdt politiet sig i baggrunden og tillod den oprørske pøbel at fortsætte med at plyndre og sætte flere kristne hjem og køretøjer i brand. Muslimerne holdt derefter deres eftermiddagsbøn uden for de kristne hjem, de ikke havde ødelagt - med højttalere rettet mod deres døre. "Ingen gjorde noget, og politiet tog ingen forebyggende eller sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forventning om angrebene," sagde Anba Makarios, en repræsentant for den normalt diplomatiske koptiske kristne kirke.
Pakistan: Den 4. juni omkring kl. 4 om morgenen åbnede en gruppe ukendte bevæbnede mænd ild mod St. Josef katolske kirke nær Lahore. Fem kugler trængte ind i kirkens lokaler. Gerningsmændene flygtede. Lokale kristne "udtrykte harme" over dette seneste i en lang række angreb på kirker i Pakistan. De beklagede også, at "ingen af områdets muslimer har vist solidaritet med dem eller udtrykt fordømmelse." I en anden sag stormede politiet United Church i Lahores Fazlia-koloni. De slyngede om sig med krænkende udtryk vendt mod kirkegængerne; da præsten bad betjentene om at vise respekt for kirken som tilbedelsessted, begyndte en politimand at forbande kirkelederen og skubbe rundt med ham. Politiet invaderede kirken, fordi en eller anden havde klaget over, at den brugte højttalere - hvilket er forbudt i islam - en påstand, der senere blev afvist.
Dhimmitude: Muslimsk had og vold mod kristne
Nigeria: Et muslimsk sjak dolkede en kristen tømrer for at spise i ramadanen. Francis Emmanuel, 41, fik flere sår under angrebet. Fra sin hospitalsseng forklarede han:
"Mens jeg spiste, kom omkring seks muslimer og spurgte mig, om jeg var muslim eller kristen, men jeg svarede dem ikke. De spurgte, hvorfor jeg ikke fastede, og jeg fortalte dem så, at jeg ikke er muslim. Før jeg vidste af det, blev jeg slået af en af dem. Da jeg rejste mig, kom resten og omringede mig og begyndte at angribe mig med knive."
Irak: En kristen kvinde, der slap væk fra Islamisk Stat, sagde, at de militante "giftede sig med og skilte sig fra" hende så mange som ni gange hver nat for at retfærdiggøre deres voldtægt af hende. Med ordene af kvinden, hvis navn er tilbageholdt: "De havde mig, når som helst de ønskede det. Især denne ene, Farouk, der var besat af mig, og han sagde [hånligt]: 'Jeg er vild med Jesu folk.'" Hun blev gjort til slave i 2014, da hun tog ud for at lede efter sin mand, der var forsvundet kort efter IS' overtagelse af Mosul. Militante så krucifiks-tatoveringen på hendes arm, der identificere hende som kristen, bortførte hende og gjorde hende til slave. Ifølge rapporten:
"Kvinden, som hulkede og rystede under interviewet, sagde, at hun ikke er den eneste, der har oplevet disse ting. Hun sagde, at hun ønsker at fortælle verden, hvad der skete med hende i håbet om, at hendes historie vil få verden til at gøre noget for at beskytte kristne, yazidier og andre."
Pakistan: Ifølge en kristen mand: "Jeg blev overfaldet, slået og mishandlet for at sælge is til muslimske børn og kvinder." Khaleel Masih, 42, forsørger sin kone og seks børn ved at sælge is fra en is-box bag på sin cykel, som han hver dag kører gennem flere landsbyer for at finde kunder nok til sin forretning. En dag kom to muslimske brødre, begge ved navn Muhammad, hen til Masih og begyndte at fornærme, slå og plage ham for at være en "uren" kristen, der solgte "urene varer" til muslimske børn. Da de forstod, hvad krænkelserne handlede om, kom cirka tyve andre mænd til og deltog i overfaldet, mens muslimske kvinder råbte slogans på gaden og sagde:"Kristne er urørlige! De er ikke tilhængere af vores hellige profet. De er beregnet til at gøre rent i vores huse, og bør derfor ikke have lov til at sælge noget spiseligt til muslimer." Da Masih meldte angrebet på den lokale politistation, nægtede politiet at lytte til hans forklaring. Koranen 9:28 omtaler ikke-muslimer som "urene". I en anden sag pågreb politiet en ung kristen kvinde og slog og ydmygede hende offentligt midt i en park, fordi hendes bror var løbet bort med en muslimsk kvinde. Politiet truede derefter hele det kristne samfund. De sagde, at hvis den muslimske kvinde ikke blev leveret tilbage til sin mand, ville de skyde hele familien ned i et fingeret sammenstød.
Tyskland: Antallet af beretninger om muslimske indvandrere, der mishandler kristne i flygtningelejrene, fortsætter med at vokse. En rapport viste, at 88% af de 231 kristne flygtninge, der er interviewet i Tyskland, har været udsat for religiøst motiveret forfølgelse i form af fornærmelser, dødstrusler og seksuelle overgreb. Nogle blev presset til at konvertere til islam"Jeg vidste virkelig ikke, at jeg efter at være kommet til Tyskland ville blive chikaneret på grund af min tro på helt den samme måde som tilbage i Iran," blev en kristen flygtning citeret for at sige. "Disse er ikke isolerede tilfælde. Jeg kender ikke nogen flygtningelejr fra Garmisch til Hamburg, hvor vi ikke har fundet sådanne tilfælde," sagde Paulus Kurt fra Det Centrale Råd for Orientalske Kristne i Tyskland.
Italien: Kristne, der bad rosenkransen inde St. Anthoni Kirke i Ventimiglia, blev af flygtninge-frivillige bedt om at lægge en dæmper på deres bønner, fordi de generede nyligt ankomne muslimske migranter, der tilsyneladende bor på kirkens område. En af de kvindelige sognebørn spurgte, om migranterne ikke kunne tages til en anden kirke, så hun kunne fortsætte med at bede i fred i sin egen kirke. Som svar ankom sognepræsten, Don Rito, og eskorterede hende og andre sognebørn til en anden kirke. "Vi er nu kommet ind i en 'Alice i Eventyrland' verden, hvor alt er vendt på hovedet," sagde fader Ben Kiely om denne hændelse. "Europa begår kulturelt selvmord. Det har mistet sit hjerte og sin sjæl. Som pave Benedikt så klogt mindede os om, så er kristendommen Europas fundament. Når du ødelægger en bygnings fundament, falder den sammen. Det er det, vi er vidner til."

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum. Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for "The Al Qaeda Reader" (Doubleday, 2007).
FRA SYNOPSIS-BLOGGEN  NB FRA 6. SEPTEMBER 2015

HVORFOR GØR DE OLIERIGE ARABISKE LANDE IKKE NOGET FOR DE MUSLIMSKE FLYGTNINGE

Af Nonie Darwish

Vestens medier rapporterer om den muslimske flygtningekrise som et humanitært problem som Vesten må gøre noget ved. Men hvor er mediernes spørgsmål til de gigantiske finansielle og områdemæssige ressourcer som de olierige arabiske, muslimske lande besidder? Hvor er de islamiske løsninger på denne ligning?
Verden bliver ofte belært om, hvor vigtigt det er at respektere arabisk og islamisk næstekærlighed, men hvor er den arabiske handling for at redde medmuslimer og arabere fra ISIS’s kløer?
Hvor er de arabiske feminister, især de som demonstrerede mod Frankrig og landets forbud mod hijab? De er tavse og gør intet for at redde de tusinder af kvinder der er ofre for islamisk jihadistisk voldtægt og slaveri. De eneste medfølende kvinder der hjælper andre kvinder i Mellemøsten er de kristne Moder Theresas og Kayla Muellers fra vestens verden.  
Hvor er de mægtige arabiske hære der har ført dusinvis af krige mod Israel? Hvorfor bekæmper de ikke ISIS og bygger teltlejre i de øde områder i Arabien, Egypten, Jordan og de velstående Gulf nationer? De hævder alle de er “moderate” muslimer og at de er imod ISIS. Men hvad har de gjort?
Hvor er de tusinder af islamiske menneskerettighedsgrupper der opererer i Vesten, organisationer som CAIR og ISNA, der bruger al deres energi, og millioner af dollars til at standse påstået diskrimination mod muslimer og mod “islamofobi” i Vesten? Det selvsamme Vesten som deres flygtninge nu strømmer til.
Hvor er den velstående Arabiske Liga til at koordinere sikre byer på arabisk land der strækker sig fra Marokko til Irak, og fra det nordlige Syrien til Sudan?
Det er helt åbenbart at arabiske og islamiske regeringer ikke er forberedt på eller har planer for konsekvenserne den islamisk tumult i hele Mellemøsten. Flygtningekrisen kunne man have forudset, og katastrofen har luret lige siden Det Arabiske Forår gik i skuddermudder og man ikke fik skabt en islamisk stat i Egypten, og ISIS dukkede op i Syrien. Men de islamiske lande har ignoreret den humanitære krise og ser helt bort fra de barbariske handlinger ved Islamisk Stat.
Her følger så nogle af de årsager der er til at muslimske lande sjældent er forberedt på katastrofer og redder andre muslimers liv, og i udpræget grad stoler på at Vesten vil redde ofrene for islamisk jihad:
* Muslimske lande ved at Vesten vil hjælpe med til at lindre deres fejltagelser således at de ikke behøver kæmpe med de negative konsekvenser af deres handlinger.
* Vestens lande kommer hurtigt til undsætning, åbner deres pengekister og land for at bevise for verden at de ikke er islamofober.
* Arabiske lande besidder ikke medfølelse og handler ikke for at redde andre trods retorikken om arabisk/islamisk sammenhold. Saudi Arabien og Gulf nationerne åbner aldrig deres grænser for fattige nødstedte muslimer. Selv Egypten nægtede at lade flygtninge fra Darfur komme ind, disse flygtninge blev senere tvunget til at drage til Israel der tog imod dem.  
* Olierige arabiske land, gør det meget vanskeligt for andre arabere at rejse rundt, udover haj (pilgrimsrejsen). De er meget stammeopdelt og nægter at lade deres kultur komme under indflydelse af fremmede. Arbejderne fra den tredje verden behandles umenneskeligt og får sjældent permanent opholdstilladelse, eller samme rettigheder som borgerne.
* Araberne vil hellere bruge deres petrodollars og udvide deres indflydelse i Vesten end at forsøge at gøre livet bedre for deres egne borgere eller støtte andre muslimske nationer der økonomisk er mindre heldigt stillet.
* Islamiske grupper tror at flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan vil sprede Sharia i Europa, hvilket igen er hovedformålet med jihad.
* Ved at rydde området for opposition og borgere der ikke bidrager til at give ISIS magt således gøres vejen klar for ISIS til at ekspandere ud over Syrien og Irak. Europa og Amerika opsuger således oppositionen mod ISIS, så hvorfor stille sig i vejen?
*Liv og det at redde liv og undgå menneskelig tragedie er ikke vigtigere end jihad i arabisk kultur.
Jeg håber Vesten vil tænke sig om to gange før man accepterer tusinder af muslimske flygtninge fra Mellemøsten.
Nonie Darwish is the author of “The Devil We Don’t Know; the Dark Side of Revolutions in the Middle East” and President of FormerMuslimsUnited.org.http://www.frontpagemag.com/fpm/260025/why-did-oil-rich-arab-countries-abandon-muslim-nonie-darwish

Nu ligner han ikke mere Trump

Stjerne-kendt krofatter på "The More Bistro i Mazettihuset", en mad-på-minuttet-restaurant i Malmø blev mishandlet af tre ukendte gerningsmænd  lørdag morgen. Ofret, Anders Vendel, fortæller, hvordan to mand greb fat i hans arme og hindrede ham i at forsvare sig mod en snes knytnæveslag direkte mod ansigtet. Han havnede på gulvet, hvor han blev sparket i hovedet.
Med politiets eller  andres hjælp kom han til sygehuset. Ifølge Vensel skyldtes  overfaldet, at han lignede "mr. Trump". "Jeg har en brudt næse, buler, opsvulmet øje, mund, læber og kæbe... og en brækket tommelfinger", skriver han på facebook

november 13, 2016

"Allahu akbar. DET ER IKKE MIN GUD"


I et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 9.november skriver Lene Kattrup under ovennævnte overskrift:

"... jeg vil nu gerne opponere mod, at disse ord to gange i artiklen oversættes med ordene " Gud er stor!". Jeg mener, det er forkert, og at der er tale om en fejloversættelse. Jeg nævner blot denne artikel som et eksempel. For vi ser desværre ofte, at udråbet oversættes sådan. Det bliver det ikke mere rigtigt af.

SOM KRISTEN VIL JEG IKKE associeres med den gud, disse personer påkalder sig. Jeg tror, vi er mange kristne, der ikke mener, der er tale om vores Gud.

Vær derfor venlig at oversætte og dermed forklare betydningen af råbet med, at det er Allah, der påkaldes og/eller hyldes. Det er mere præcist og korrekt.

Den rette oversættelse må således være: " Allah er stor!". Eller i virkeligheden skal det faktisk lidt mere præcist oversættes med " Allah er større" eller " Allah er størst". Det er den korrekte betydning og oversættelse.
Begge dele er ifølge eksperterne rigtige, men der bør under alle omstændigheder stå Allah.

Lene Kattrup er dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

______________________________________________________

Spydpigens kommentar:

Stor tak til Lene Kattrup for hendes forsøg på at rense etisk lidt op i internettets ordstrømme. Det kan tiltrænges, for selvom mange rare mennesker måske i godtroenhedens navn vil kalde visse ting for "oversættelsesfejl" eller "misforståelser" eller lignende, så turde det være ganske sikkert, at der nederst i dyngen af ord findes et ordreagtigt fuldt bevidst krav om en oversættelse, som antyder, at guden Allah er identisk med Vorherre for ad bagvejen få accepteret islam.
 "Allahu akbar" betyder slet og ret: "Allah er større" eller bedre: Allah er den største. Alle oversættere ved, at nogle sprog foretrækker at bruge komparativ, hvor vi i Danmark bruger superlativ.

Gertrud