"- nu må de tage ansvar", skriver Hara Dvinge i Den korte Avis 14. maj. Forældrene altså. Og hvor har hun ret!
Men vort sprog er ikke altid tydeligt. Jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at verbet "må" faktisk kan betyde både "skal" eller "får lov til". og at disse to forskelllige tolkninger betyder mere end som så.
Da man efter sidste krig fik så godt som alle mødre ud på arbejdsmarkedet og man samtidigt bl.a. gennem den Kolde Krig fik påvirket befolkningen med Frankfurterskolens pædagogiske ideologi om, at professionelle pædagoger kunde alt i faget meget bedre end forældre, så tog man ansvaret fra forældrene. Fuldt bevidst. Og forældrene opfattede det generelt som en lettelse, da de jo nu havde et erhvervsarbejde, de skulde passe. Børnene kunde opbevares på institutioner imens. Men en del "gammeldags" forældre så nok, hvor det bar hen, når de ikke var enige med de "statsansatte" politiserende "forældre". F.ex. når Tine Bryld anbefalede forældre at "ryge en fed" sammen med deres pubertetsbørn, eller når "Børneværnet" i fuld alvor foreslog forældre, at deres datter kunde bo på Christiania eller når det statsstøttede BRIS opfordrede børn til at skulke fra skole og løbe hjemmefra til "Børnemagt" etc.
Dengang måtte forældre ikke (= havde forældre ikke lov til at) holde på gamle dyder. De skulde væk. De duede ikke. Hverken dyderne eller forældrene. De forældre, der brokkede sig, blev tystet ned. Ytringsfriheden kvalt.
Derfor er det rigtigt, hvad Hara Dvinge skriver. Hun siger ikke "forældrene har ansvar". (Det var jo blevet taget fra dem). Hun siger, at de skal tage ansvar (påtage sig det (igen!)). Nu får de lov, nu efter halvtredsindstyve år! Når det hele ligger i grus. En mislykket marxistisk politik. Men kan de det? Verden er ændret. Nu er der tilmed tale om fremmede, der ser sig selv som "fuldkomne" i alle henseender. Kan alverdens ideologiske pædagoger, psykologer, mentorer, rollemodeller etc. etc. hjælpe på det?
Næppe, men det giver naturligvis løn i lommerne.
Gertrud Galster
