Alt det en læge ikke kan sige 13. januar 2015
Af Henrik Day Poulsen, psykiater, ph.d.
»Jeg har siddet med mange Gimi’er, som i årevis har modtaget kontanthjælp, og hvor både praktiserende læger og speciallæger i ét væk fabrikerer løgnagtige udtalelser.«
I sidste uge viste TV 2 en dokumentar om sigøjnerfamilien Levakovic, hvoraf flere medlemmer er kriminelle og siden 1970erne har modtaget flere millioner kroner i offentlige ydelser. De er dårligt integreret, og flere af dem står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Familiefaren, Gimi Levakovic, udtalte, at »Danmark fandme ikke skal lære mig sit fucking system, men blot udbetale kontanthjælp til mig«.
Helt exceptionelt udtalte Tårnby Kommune sig om sagen. Gimi lider ikke af nogen alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, der umuliggør, at han kan arbejde. Derfor er han ikke berettiget til kontanthjælp, hvis han ikke aktivt medvirker til at komme i arbejde. Gimi havde sørget for, at hans læge havde fremsendt talrige erklæringer på, at Gimi var syg, hvilket undrede kommunen.
Læs også: Sindelagskontrol
Endelig kan danskerne se, hvordan min og mange lægekonsulenters hverdag er. Jeg har siddet med mange Gimi’er, som i årevis har modtaget kontanthjælp, og hvor både praktiserende læger og speciallæger i ét væk fabrikerer løgnagtige udtalelser. Jeg kan blot ikke offentliggøre sagerne på grund af min tavshedspligt.
Listen over personer, der uberettiget modtager offentlige ydelser, er lang. Lad mig i flæng nævne rockerne, der gør sig umulige på enhver arbejdsplads og truer alt og alle, tørklædekvinder, hvis problem er dårlig integration, men hvor læger påklistrer PTSD-diagnoser, der er helt fejlagtige, dovne danskere, som ved siden af kontanthjælpen arbejder sort og ofte har et meget aktivt privatliv, som de flasher på Facebook, østarbejdere, der efter få år sygemelder sig, bliver grænsegængere og køber sig til speciallægeudtalelser i f.eks. Polen om, at de er svært angste eller deprimerede. Listen er uendelig lang.
Læs også: Det er ikke et job at være på overførsel
Læger som jeg, der foretager såkaldte »second opinion« i sådanne sager, får ofte byger af klagesager. For folk vil nemlig ikke finde sig i, at kontanthjælpsautomaten løber tør for strøm.
Flere går også til pressen, der i et svagt øjeblik øjner en kioskbasker med en læge på forsiden, som blot har påpeget en diskrepans mellem, hvad borgeren selv siger, og hvad der er lægeligt, objektivt belæg for. Jeg har flere gange fulgt efter »dårligt gående« patienter og set, at de på gaden uden for min konsultation pludselig gik helt normalt. For 14 dage siden så jeg en af mine »angste« patienter i den lokale Thai take away, hvor hun ivrigt diskuterede med ekspedienten og på ingen måde var angst.
Levakovic-sagen viser desværre ikke undtagelsen i det danske sociale system. Det viser, at der for nogle eksisterer et tag-selv-bord, og sagsbehandlerne har meget svært ved at komme videre med borgeren på grund af klagemuligheder, trusler, chikane og bureaukrati. Jeg forstår godt, at nogle sagsbehandlere giver op og blot udbetaler kontanthjælp til folk som Levakovic bare for at få fred.
Men taberne bliver dem, der virkelig har behov for samfundets hjælp. De ægte syge. Dem med alvorlig kræft, de skizofrene, dem med invaliderende leddegigt osv. Levakovic, de dårligt integrerede tørklædekvinder, de dovne danskere og rockerne dræner systemet for ressourcer. Er det velfærd? Nej, det er vanvid. Endelig beskrev TV 2 sandheden, som mange ikke vil høre.
____________________________________________________
Spydpigens kommentar:
Godt at psykiater Henrik Day Poulsen tager fat på dette tema
Dette er ikke nyt og overraskende. Vi ved alle, at psykologi og psykiatri ude i den store verden desværre kan blive brugt politisk, fortrinsvis i diktaturstater, men undertiden også i de demokratiske lande i større og mindre sager, selvom man interneationalt har forsøgt at sætte en stopper for det.
Selvfølgelig sker det også i vore nordiske lande, at man kan få blandet politiserende meninger ind i lægeudsagn ligesom i socialsektorens "skøn" og bedømmelser. Her i dette tilfælde drejer det sig kun om penge, men i andre tilfælde kan det give katastrofale resultater. Løgnagtige og/eller politiske lægeudsagn kan jo også bruges på en ganske anden måde. Set i en anden vinkel kan de stemple en person som værende sygelig,
ikke mindstf fordi sagerne kan gemmes under "tavshedspligt" og dermed ikke kan opklares.. Sådanne sager hænder, men hører ikke hjemmei i en retsstat.
Gertrud Galster
Uriasposten skrev om samme sag 30.4.: "Læge “… mistænkt for i 30 konkrete sager at udfylde stort set enslydende lægeerklæringer om PTSD”
Regeringen lempede, så indvandrere med en PTSD-diagnose nu kunne få dansk statsborgerskab uden bestået dansk- og indfødsretsprøve. Fra Jyllands-Posten – Læge anmeldt for snyd med erklæringer til indvandrere.
“Sagen om snyd med lægeerklæringer er større end først antaget.
I november kom det frem, at en speciallæge var mistænkt for i 30 konkrete sager at udfylde stort set enslydende lægeerklæringer om PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) for at øge indvandreres chancer for at blive danske statsborgere etc.
Der kom bl.a. følgende kommentar fra "Robert R:
Der er en sværm af modediagnoser, som har en ting til fælles, de giver adgang til livslang forsørgelse, eller borgerløn kaldet førtidspension.
Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, wip-lash og post traumatisk stress syndrom, fælles for dem alle undtage wip-lash er at man intet kan finde, intet måle kun krydse symptomer af i et skema og vupti så har man en diagnose. Besideren af en af disse diagnoser bliver ofte voldsomt aggressive, hvis man betvivler at diagnosen beskriver en sygdom. Dybest set er disse disgnoser en skraldespand for symptomer som lægerne ikke kan finde ud af og en del er da også syge ca. 20-30 %.
Synd for dem at de bliver mistænkeliggjort pga. En mindre hær af simulanter, ofte indvandere som vi ikke kan placerer nogen steder, de får påklistret en diagnose, så sagsbehandleren og lægen kan få fred for dem.
Lægen som fotokopierer disse lægeerklæringer glemmer i hvor høj grad det påvirker dem som må betale. Enten er han dum eller ond! Eller værst af alt ligeglad.
Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, wip-lash og post traumatisk stress syndrom, fælles for dem alle undtage wip-lash er at man intet kan finde, intet måle kun krydse symptomer af i et skema og vupti så har man en diagnose. Besideren af en af disse diagnoser bliver ofte voldsomt aggressive, hvis man betvivler at diagnosen beskriver en sygdom. Dybest set er disse disgnoser en skraldespand for symptomer som lægerne ikke kan finde ud af og en del er da også syge ca. 20-30 %.
Synd for dem at de bliver mistænkeliggjort pga. En mindre hær af simulanter, ofte indvandere som vi ikke kan placerer nogen steder, de får påklistret en diagnose, så sagsbehandleren og lægen kan få fred for dem.
Lægen som fotokopierer disse lægeerklæringer glemmer i hvor høj grad det påvirker dem som må betale. Enten er han dum eller ond! Eller værst af alt ligeglad.
