Kommentar fra en deltager ved mandagens "For Frihed"- demonstration i København den 4. maj om aftenen:
JP's beskrivelse er så tendentiøs at det defakto er løgn."De to grupperinger var tilsyneladende på vej mod en konfrontation".NEJ, det var "de to grupperinger" ikke. En gruppe af fortrinsvis ældre pæne mennesker holdt en lovlig anmeldt grundlovssikret demonstration. og blev mødt af en frådende band af unge volds-bøller, som ville overfalde den fredelige gruppe.Hvad er det kommet til, når en i princippet ikke-venstreorienteret avis er i lommen på venstrefløjens gadetropper.Hilsen
Leif
Kære nybegynder, Leif.
Du troede naturligvis, at du levede i et demokrati, ligesom vi andre troede engang. Du vidste rimeligvis ikke, at den røde front ser en ære i at møde op i en voldelig demonstration for at kvæle demokratiets grundlovfæstede ytringsfrihed, som de NB selv nyder godt af, men som de mener kun er til for dem. Det har helt sikkert ikke været grundlovens fædres tanke, men denne praxis har været dyrket i mange årtier med små variationer. Politiets tilladelse til fredelig demokratisk demonstration gives med anvisning på en geografisk placering. Gerne uden for bymidten, eventuelt helt ude i yderste kant, hvor markerne breder sig og ingen kan hverken se eller høre demonstrationen og talerne, som det f.ex. har været tilfældet i Fredericia.
Eller politiet fastsætter to forskellige steder i en by, hvor to modsat rettedede grupper ikke umiddelbart kan støde på hinanden.
Eller politiet lader moddemonstranter komme tæt på den egentlige demonstration. Ikke for at udvexle dybsindige tanker om landets politik, for sådanne har de ikke. Måske er de heller ikke belæste. De møder op efter ordre for i fællesskab at brøle, hyle og skrige for at overdøve taleren. Dette anfægter ikke politiet, som lukker øjne og øren, og glæder sig over, at de ikke skal i nærkamp.
Det går nogenlunde ligedan til i alle EU-landene. Beboerne har mærket, at det ikke står rigtigt til. "Gepida" gik på gaden. Problemerne er forskellige, men har samme rodsystem. Diktaturer oprettes gerne ad demokratisk vej med åh, så demokratiske politikere og demokratiske floskler.
Vi har overladt 80 % af magten til EU.
Hvordan er det blevet sådan?
Det skal jeg sige dig, Leif. De der har magten øverst oppe har generelt set fået den samme opdragelse efter den samme røde religion som 68'erne. Borgerfløjen i landet indbildte sig (og indbilder sig stadig!) at kommunismen ikke har grobund i det veludviklede Danmark. De kunde ikke se kommunismen for bar kommunister, fordi disse arbejdede i kamufleret forklædning. Nogle topfolk i Socialdemokratiet var inderst inde ivrige kommunister. En af dem var Ritt Bjerregaard, der lykkedes at blive Undervisningsminister og dermed ændrede folkeskole m.v. fundamentalt. Undervisningen lægger ikke an på viden, men på holdninger. En anden var Eva Gredal, som bag om kulisserne fik ordnet så meget i socialsektoren, at den blev mere kommunistisk end nogensinde. Borgerfløjens politikere forstod ikke, hvad der foregik. De faldt selv pladask for al kommunistisk propaganda, fordi den ikke var tydeligt mærket med "hammer og segl", men med ord som "godhed", "hjælp", "bistand", "fællesskab", "samarbejde". De troede, at det var deres egne tanker og gik med....
Dèr er vi så nu. De, der stopfodredes med kommunistiske tanker i folkeskolen og gennem alle massemedier under og efter "68-revolutionen", sidder nu i myndighederne. De er måske ikke ligefrem begejstrede for deres kammeraters optræden, men politisk set holde de med dem, for de er gode til at rive det gamle samfund itu, så der kan blive et nyt.
Hvis ikke vi tager til genmæle mod udviklingen, ender vi i et diktatur.
