EU vil skabe sin egen udgave af NSA til overvågning af europæerne
I lyset af afsløringerne af den amerikanske spiontjeneste NSA’s overvågning og aflytning af bl.a. EU’s instanser og enkelte europæiske lande, har EU’s justitskommissær Viviane Reding udtænkt en noget alternativ »løsning«; inden udgangen af 2020 skal EU således stå klar med sin helt egen efterretningstjeneste på EU-basis som en direkte pendant til amerikanske NSA.
Som om det ikke havde været nok, at vi bliver aflyttet af NSA, nu vil også EU benytte denne anledning til at deltage i løjerne. Den nye EU-efterretningstjeneste vil således først og fremmest være et direkte svar på NSA’s aktiviteter i Europa. Eller formuleret anderledes; EU vil ikke stå tilbage for et amerikansk organ når det gælder udspioneringen af europæere – for det vil EU nemlig helst overlade til sig selv, med helt egne dertil indrettede midler.
Umiddelbart skulle man mene at dette ville være at uddrive djævlen med Beelzebub; at reagere på overvågning med mere overvågning. Men sådan er EU’s »logik« ikke skruet sammen: Ifølge en talskvinde for Viviane Reding havde »EU behov for en modvægt til den amerikanske efterretningstjeneste NSA«. EU skal således »styrkes på dette punkt for at kunne fremstå lige så stærkt som den amerikanske modpart«. EU lader altså til at være blevet misundelig på sin amerikanske modpart grundet dennes udspionering af europæerne. EU’s vrede rettet mod NSA skyldes således ikke, at NSA udspionerede europæere, men derimod at EU havde foretrukket selv at gøre dette frem for nogle amerikanere.
Planen går således ud på at indskærpe samarbejdet mellem de enkelte landes efterretningstjenester ved at lade dem smelte sammen til ét stort, kæmpe overvågningsorgan på EU-basis til kontrol efterretningsaktiviteter overfor alle EU-borgere som helhed i stedet for at hvert lands efterretningsvæsen som nu kun har ansvaret for egne nationale anliggender. Når EU’s efterretningsvæsen står klar, må vi altså ikke alene finde os i at blive overvåget af NSA (idet intet tyder på at NSA vil indstille sine aktiviteter blot fordi de er blevet afsløret), men ydermere også af vores helt »eget« overvågningsorgan. I forvejen råder EU jo over transnationale, paramilitære enheder. Altså dvs. EU’s helt egen hær, hvis der skulle opstå trang til oprør og frihed hos europæerne.
Som Redings talskvinde forklarede, ville skabelsen af et EU-efterretningsvæsen således også kræve en traktatændring, idet den ville afgive suverænitet. Dette lader dog ikke til at blive noget problem at få gennemført, når man tænker på hvor meget af landenes nationale suverænitet, der allerede er afgivet til EU. Ved denne kommende traktatændring kan EU jo så passende fjerne de sidste par rester af national suverænitet og egenart og bruge påskuddet om »nye sikkerhedsforanstaltninger« til få gennemsat de nødvendige skridt til en EU-superstat. Selvfølgelig igen uden at europæerne bliver spurgt om lov, men det er der vel heller ingen der kunne forvente af EU længere.
