For mange løse ender....

I de islamiske lande har man i årevis lagt an på at få et stort befolknings-overskud, så man kunne erobre Europa – ikke med kanoner og tanks, som skaber uvilje, men med barnevogne. Ifølge koranen må muhammedanere gerne lyve og snyde andre.

Kristne tænker ikke i de baner, og derfor kan de ikke forestille sig, at nogle gør sådan.

Derfor bliver de tit ofre for andres uhæderlighed.
Det er godt at have medlidenhed med alverdens mennesker, men der er jo dog en naturlig grænse.
Ved debatten i TV om de såkaldte ”flygtningebørn, der kommer alene” til Sverige,
savnede jeg nogle spørgsmål og svar:

For fire år siden kom der 390 ensomme børn til Sverige, hedder det. I år beregner Migrationsverket, at 2400 ensomme børn vil komme, hvoraf 92 % er mellem 13 og 17 år.
Hvor ved man det fra? Er 2400 børn løbet hjemmefra? Hvem har organiseret det i udlandet? Menneskesmuglere? Al-Quaida? Er det måske børnesoldater fra Afrika?

Er den opgivne alder korrekt? Eller skal de aldersundersøges hos en tandlæge?

Er der også piger? Er de gift? (apropos skolepigen i Rosengård, som blev gift som 12 årig i 5. klasse. Året efter blev hun gravid!)

Hvad ved man om disse ”ensomme” børn? Er de rigtige flygtninge – altså efter Genêvekonventionen? Hvem har betalt deres rejse? Forældrene? NGO=-organisationer?

Hvilken aftale har ”børnene” med familien eller med andre?

Tidligere ankomne ”flygtningebørn” har bedt om familiesammenføring, så snart de har fået deres svenske papirer. Det vil de 2.400 naturligvis også gøre, for det er jo derfor, de er sendt til Sverige: for at bane vej for en bunke nye ”flygtninge”. Så kommer ikke bare forældrene og deres evt. polygame forbindelser, men også bedsteforældre og søskende, onkler og tanter…..


Her er altfor mange løse ender...

Endnu et ord om "Jesper Skolemand"

Skulle der være nogle af læserne, som vil vide mere om de venstreextremistiske pædagogers og psykologers politiske nedbrydning og ødelæggelse af daværende folkeskole, så kan jeg varmt anbefale Peder Hoves bog ”Dér hænger han”. Den gør oprør mod de dengang nymodens idéer i 60´erne, at forældremyndigheden skulle begrænses, for ikke at sige afskaffes. Børnene skulle selv bestemme, hvad de ville lære i skolen, og opdragelsessystemet skulle rette sig efter dem. Det vil sige, at børnene så at sige selv skulle overtage opdragerens rolle.


”Men det rige, som har en barnekonge, går det ilde, thi barnekongen er og bliver den svage (selv i forholdet til den svageste voksen)”. Han ”risikerer at blive ledet af alskens indsmigrende, ham selv uvedkommende charlataner og intrigemagere, som udelukkende har deres egen magt for øje, og som så for resten giver fanden i barnet.”

”Jeg vil nu til slut drage følgende…til ansvar for gennem deres offentlige udtalelser og virke i øvrigt at have søgt:

1. At fratage det enkelte menneske dets dyreste ejendom: barnet.
2. At indskrænke den enkeltes frihed til det minimale ved at søge massens magt øget til det maksimale.
3. At nedvurdere det enkelte menneskes behov for at eje og i lige mål at lade sig eje d.v.s. dets behov for kærlighed.
4. Kort og godt, at krænke menneskeværdigheden.

Eggert Petersen
Finn Held
Agnete Helmstedt
Niels H. Elberling
Sidenius
Egon Clausen
Jesper Jensen

- her kunne fortsættes.“

Ja, der var mange, mange flere pædagoger og psykologer på den vogn. Og resultatet ser vi i dagens kaotiske samfund, for vi vogtede os ikke!

”Du skal vogte dig for dem, som siger: En far ejer ikke sin søn, en søn ejer ikke sin far.
Du skal vogte dig for dem, som vil gøre DIT barn til fællesskabets ejendom (thi massen eller fællesskabet er ikke et menneske, er blottet for alt menneskeligt.)
Du skal vogte dig for dem. Som vil tage din største ejendom – og det er dit barn – fra dig”.

Den lille røde Bog for Skoleelever

(Fortsat om Jesper Jensen)

Da Jesper Jensen og andre venstreextremister nedbrød daværende folkeskolesystem for at få en målbevidst marxistisk undervisning, skrev han sammen med Bo Dan Andersen og Søren Hansen ”Den lille røde Bog for skoleelever”. Børnene blev på den måde inddraget i den planlagte skolerevolution med idéer til aktioner og lignende.

Men samfundsundergravningen var ikke nået helt så langt i andre lande i Europa eller de brugte andre metoder. I Spanien inkasserede udgiveren af Jesper Jensens bog en dom på fire måneders fængsel for bogens vejledning i diverse sexuelle emner fra onani til abort. Og ikke nok med det. Forlæggeren fik også 6 års forbud mod at udgive andre bøger om børneopdragelse.

Dermed fulgte det spanske retsvæsen det engelske, som havde bandlyst Jesper Jensens lille røde allerede mange år tidligere. Den engelske dom blev indanket for menneskerettighedsdomstolen i Strassburg, hvor de syv dommere i 1976 stadfæstede den i England afsagte dom: Jesper Jensens lille røde bog for skoleelever måtte ikke udgives i England.

Samme dommere dømte også i den sag, hvor tre danske forældrepar havde indklaget det sex”avancerede” materiale, man stak i næsen på skolebørnene i Danmark, selvom det måtte være imod nogle forældres ønske og livssyn. Materialet, som blev fremlagt fra de danske forældres side, blev imidlertid stoppet af menneskerettighedskommissionen, som stod for forhåndsbedømmelse og eventuel tilladelse til at få rejst sagen for domstolen. Det vil sige, at dommerne skulle tage stilling til materialet uden at se det.
Menneskerettighederne var altså ikke ens i Danmark og i England. I den europæiske menneskeretighedskonvention stod der i artikel 2 i protokol 1, at staten skal respektere forældres ret til, at opdragelsen foregår i overensstemmelse med deres egne religiøse og filosofiske overbevisning. Men ved disse to – kort efter hinanden - afsagte domme, knægtede man faktisk forældrenes ret til at opdrage på eget ansvar i samvittighedsspørgsmål og anerkendte samfundet som den øverste instans over samvittigheden. Den såkaldte menneskerettighedsdomstol anerkendte altså tvang og censur imod anderledes tænkende.

Én af dommerne var dansk og havde således - som den eneste af de syv - mulighed for god information, men svigtede.

”Jeg nærede den største respekt og sympati for højesteretsdommer Helga Pedersen, indtil den dag, da hun dømte Danmarks børn til værgeløse ofre for det mest uhumske svineri.
Blandt Strasbourgs dommere i den danske sexundervisningssag var hun den eneste ene, der ikke kunne være uvidende om forholdene i Danmark. Absurd nok fik Strasbourg-dommerne NB aldrig forelagt de danske bøger og billeder, thi materialet standsedes ved forbehandlingskommissionen. De uden landske dommere var således til en vis grad lovligt undskyldt, men dette kan ikke siges om Helga Pedersen. Hun alene havde ikke denne undskyldning! Ville hun tækkes den danske regering ved at dømme i dens favør?”” spurgte organisationen L.I.B.E.R., Landeværn imod Børns Ensretning i tidsskriftet AKTION nr. 7, 1977.

Og nu er vi vel snart nået så langt, at vi kan lovliggøre pædofili!

Jeg har ikke vovet at lægge skolematerialet ud på min blog, men egentlig burde man gøre det for at vise hvilken demoralisering man udsatte skolebørnene for - og måske stadig udsætter dem for.

Kilde: Tidsskriftet AKTION samt http://www.religlaw.org/template.php?id=179

Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære

I forbindelse med artiklen om Jesper Jensens indsats imod daværende Folkeskoleordning og Skolelov nævntes endnu en gang på bloggen psykolog Eggert Petersen. Når han – skønt ikke overbegavet – fik så stor betydning skyldtes det givetvis hans sammenhæng med Mentalhygiejnebevægelsen samt topfolk i det regerende socialdemokrati. Vi har tidligere omtalt, hvordan hans ”familieprogram” skulle afskaffe forældremyndigheden, så barnet unddroges opdragelse fra forældrenes side. Derimod har hans program for uddannelsessystemet ikke været omtalt. Det kommer her som apropos til gårsdagens omtale af Jepser Jensen.

Uddrag af Eggert Petersens Trivselsprogram om Uddannelsessystemet:

Punkt b: Skolens traditioner på det metodemæssige, pædagogiske og moralske områder tilpasses nutiden – bl.a. gennem holdningskurser for lærerkollegiet.

Punkt c: I fortsættelse heraf indføres en konsekvent medbestemmelsesret for børnene på alle trin, ikke alene med hensyn til stofvalg og stof- og metodeanvendelse, men også med hensyn til styringen af de sociale grupper, fra den enkelte klasse over årgangen til hele skolen.
Etc.

Punkt d: Læreruddannelsen ændres ud fra foranstående synspunkter samt ud fra det sunspunkt, at det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret, nu må forlades til fordel for et metodecentreret ideal.

Punkt e: …en trivselsskole….forberede dem (skoleleverne) til det stadig mere fremherskende fritidssamfund….


Bl.a. på ovenstående grundlag fik Danmark en ny skolelov, gennemført af Ritt Bjerregård som

undervisningsminister i 1975.

Kilde: "Trivselsprogrammet" som Socialdemokratiet lagde navn til. Måske kan man indhente et exemplar eller en kopi fra Socialdemokratiets hovedkontor (?).

Jesper Jensens indsats imod Folkeskolen

En af venstrefløjens største navne er død i søndags, psykologen Jesper Jensen.
Han nævnes da også med ærbødig æresfrygt for sit store forfatterskab, som ”ofte handlede om den lille mands kamp for social retfærdighed og mod udbytning, undertrykkelse og umyndiggørelse” og hans støtte til ”de folkelige bevægelser mod krig, EU og atomkraft”.

Vi har hørt det. I fyrretyve år har 68´erne fortalt om sine indsatser, - støttet af massemedierne. Andre opfattelser var bandlyst som politisk-ukorrekte. Borgerskabet gentog i blåøjet uvidenhed massemedierne og – nå ja, resultatet ser vi så i dag.

Vist var det dygtigt af Jesper Jensen.

Men det er synd, hvis borgerfløjen ikke til fulde forstår hans indsats. Så jeg vil supplere, så godt jeg kan.

Som afdelingsleder på Danmarks pædagogiske Institut kunne han påvirke skolesystemet, hvad han ikke var alene om, for skoleloven var i den politiske smeltedigel. Jesper Jensen skrev i ”Politisk Revy” nr. 227 i 1973 om nedbrydning af folkeskolen. Han delte forløbet op i 4 faser. Den første lå i halvtredserne. Kommunisterne havde ikke vundet større terræn i den åbne politiske kamp efter krigen, og så gik man over til 5.-kolonne undergravning af landet indefra. ”Freden er en fortsættelse af krigen, blot med andre våben”, som Lenin havde sagt.

Jesper Jensen forklarede: ´Den første fase toppede så at sige i den Blå Betænkning, hvor man prioriterede karakterdannelsen frem for færdighederne´. ´I løbet af tresserne afløstes denne fase af en ny. Det var den antiautoritære fase. Nu kom selve beslutningsprocesserne i forgrunden´. – Man diskuterede autoritet, manipulation og formynderi og krævede eksperimenter med demokrati og medbestemmelse´. - ´To af symptomerne på skolefronten var legepladsaktionerne og Den lille røde Bog for skoleelever´.
´Der udviklede sig et element af klassekamp i debatten. Det førte ind i den 3. fase: de politiske

parolers fase´. - ´Man forsøgte at sætte skolens funktion i forbindelse med klassekampen. Det førte til hede målsætningsdiskussioner på lilleskolerne og til arbejdet med Den Proletariske Friskole – og til en begyndende politisk polarisering også blandt lærerne i folkeskolen´.

Videre fremlagde Jesper Jensen et program for 4. og sidste fase, hvor det gjaldt at udforme alternative læseplaner med klassebevidste modeller osv.

Jesper Jensen var ikke alene om at udrydde disciplinen i skolen (- og uden disciplin kan man klart nok ikke lære noget), indføre klassekamp og nedbryde skolen. Her kunne nævnes mange navne med politisk skoling på kommunistfløjen. At sdocialdemokratiet trak på samme hammel, fremgår tydeligt af partiets 10-punkts prigram for, hvordan samfundet skulle indrettes for os alle fra vugge til grav. Det blev udformet af partiets ideolog-psykolog Eggert Petersen, som har været nævnt flere gange her på Spydpigens blog.

Mere om Jesper Jensen en anden gang.

Jesper Jensen

Psykolog Jesper Jensen er død i søndags 78 år gammel. Jeg har intet godt at sige om ham, så jeg tier indtil videre af hensyn til etiketten.

Ondartet og genstridigt

Padderokkerne i min barndoms have kan jeg endnu se for mig, for de var så aparte, helt forskellige fra andre planter. Det var som om de kom fra en anden verden. Og det gør de jo også. De kommer fra urtidens jordklode, hvor de var kæmpevækster.

At padderokker er et ubehageligt og genstridigt ukrudt, ser man strax, når man søger på internettet. Haveejere besværer sig over det næsten håbløse Sisifos-arbejde med at udrydde planten. Den har et rodnet, som kan gemme sig en hel meter nede i jorden og gerne er vidt forgrenet. Så længe der er den mindste næring i rødderne, giver de sig ikke, men skyder nye skud og må om og om igen ryddes væk, ligesom de opgravede rødder må samles og destrueres.
Nogen bruger ukrudtbrændere, andre dækker arealet med sort plastik inden årets første padderokker viser sig og lader plastikken ligge hele sommeren over. Det ser ikke godt ud, men der skal hårde midler til skurvede hovedet.

Andre igen forsøger sig med giftpræparater, men padderokker er klædt i panser og plade: de indeholder megen kisel, som beskytter dem mod haveejernes angreb.

Dette ondartede ukrudt synes at være forbillede for minaretarkitekturen.

Skal det være ligestilling? Svineri er det!

Når det gælder kvinders ligestilling, plejer man at placere Sverige i toppen. Men det begynder indvandringen at ændre.
I en nylig udkommen rapport fortæller ægyptiske koptiske kvinder, hvordan de narres på forskellig måde eller tvinges til at gifte sig med muslimske mænd for siden at udsættes for overgreb. De ligestiller tvangsægteskab med trafficking (salg til prostitution).
Også i Sverige burde tvangsægteskab ligestilles med traficking. Skolepiger sendes til hjemlandet på sommerferie for at tvangsgiftes.

For et år siden sagde integrationsminister Nyamko Sabuni, at tvangs- og børneægteskaber måtte kriminaliseres. Men hvordan ser det ud i praxis?
En socialrådgiver. på Rosengårdsskolen i Malmø, som har set hundredvis af børn blive bortgiftet, bliver spurgt, hvor mange børneægteskaber hun har været med til at stoppe. Hun funderer et øjeblik og svarer så med et suk: ingen!
Problemet skyldes ikke bare den fremherskende idioti hos politikerne og media, at ”alle kulturer er lige gode”. Både ministeren og socialrådgiveren synes jo at vide besked. Nej, det skyldes, at indvandrervæsenet alt for letkøbt uddeler permanente opholdstilstande. Hundredetusinde nye indvandrere hvert år, som holder liv i denne vanvittige ”æreskultur”.


Jeg ved ikke, om Sverige er mere sexuelt løssluppet end andre lande, men det forekommer mig sådan, når jeg ser med hvilken ihærdighed deres sexuelle foreninger RFSL og RFSU
arbejder for at lovliggøre diverse sexuelle forhold i bund til pædofili – ikke bare i Sverige, men også gennem FN.

For hvad andet er barnebrude end pædofili? Muhammedanere kræver mødom af deres tilkomne og gifter sig gerne med barnebrude. Måske for at sikre sig pigen, inden naturen er gået over optugtelsen. Pigerne spørger man ikke. Ægteskaberne ordnes – som vi alle ved – i reglen af familien med tanke på økonomien, familien og klanen.

Nu er der måske naive danske læsere, som tror, at giftermål med en barnebrud bare er en aftale, en trolovelse, hvor ægteskabet først fuldbyrdes senere, men det er ikke tilfældet. Er pigerne ikke kommet til skelsår og alder, og således ikke kan bedømme deres egen situation, må det være et helvede at blive klar over, at man fra nu af er en slags sexslave resten af livet.

Og denne pedofili tillader man i Sverige! Et land, der kalder sig kristent og brovter om egen godhed og indsats for menneskerettigheder ! Hvilket utroligt svineri! Er pigerne ikke mennesker? Der synes at være samme ligegyldighed over for dem, som ved ”voldtægtssager”.
Hvordan ser det ud i Danmark? Er det samme historie?

Monica Nebelius, som er dommer ved Malmø Byret, har på regeringens opfordring redt trådene ud i lovgivningen om tvangsægteskaber. Hun oplever det som om regeringen opgiver problemet. Det er en stiltiende accept , at børn fra patriarkalske kulturer bliver bortgiftet mod sin vilje.
Ville man have tilladt dette mod et svenske børn? spørger Monica Nebelius?

Alene på Rosengårdsskolen i Malmø er der 8-10 børneægteskaber hvert skoleår. Det er ikke noget unormalt siger Ingrid Hansson. ”den yngste pige var 12 år og gik i femte klasse. I sjette klasse boede hun sammen med sin mand og blev gravid og fødte sit første barn."

Kilde: Den svenske blog "Kulturvänster blir Pophöger" http://canuteocean.blogspot.com/

Kulturminister Niels Matthiassens indsats

Mange mennesker synes stadig at undre sig over, at der er så store (uløste) problemer med børn og unge. Jamen, er det da så sært, når man for en generation siden gjorde alt, hvad man kunne for at, få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, slå kernefamilie i stykker, slække på opdragelsen og overlade børnene til institutioner?
Her er en gammel artikel fra Tidsskriften AKTION i 1977:

NEJ til at børn bruges i et beskidt politisk spil.

Det fri Gymnasium

Så fik vi da fredag den 4. marts Danmarks kulturminister Matthiassens ord for, at børnekultur betyder en revolutionær kamp. Nu skulle vi alle sammen vide det. Det var også på tide.
Et af de nyeste, præmierede, revolutionære kulturelle kampskrifter for børn har været omtalt et par gange i Aalborg Stiftstidende. Jeg hentyder til børnebogen ”Katamaranen”, der er skrevet af aalborgenseren Bent Haller. Borgens Forlag udskrev i begyndelse af 1976 en børnebogskonkurrence. For at vinde konkurrencen skulle man opfylde visse krav, hvorfor forlaget udgav et 35 sider stort hefte med råd og vejledning til eventuelle forfattere. Dette hefte er udarbejdet af Søren Vinterberg fra organisationen BRIS (af folkeviddet kaldet BørneRov I Samfundet) og Torben Weinreich. Disse to udgjorde bedømmelsesudvalget sammen med Iben Melbye og Ole Thestrup.

Weinreich skrev bl.a.: ”Vel skal der være en ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk ekspressionisme/futurisme for børn. Ja, det begynder sku helt at ligne et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”

Om sproglige og stilistiske forhold opstillede Weinreich seks bud. Det 4. lød: ”Gør problemerne konkrete gennem handling og ikke – udelukkende – abstrakte gennem tale og tænken. Hvis en kapitalist er en led skid (og det er han sku nok), så nøjes ikke med at forælle det. Lad ham handle som en skid, så enhver kan se det. Og beskriv så de andre efter deres måde at forholde sig til skiden på. – Kønsrolleproblem: de socialistiske bøger kender praktisk talt kun til han-kapitalister (det er typisk – og det skal fremhæves!). Lad os få nogle lede kaptalistkællinger frem på scenen”. Citat slut.

Bent Haller har været en lydig og artig dreng, som har opfyldt de stillede krav, og så er det da rimeligt, at Borgens Forlag tildelte ham den lovede belønning på 20.000 kr.

Niels Matthiassen, Vinterberg, Weinreich og Haller har selvfølgelig lov at kæmpe for det, som de tror på. Jeg mener derimod ikke, at hensigten helliger midlerne. Derfor vil jeg forfægte forældres ret til altid at kende de midler, man ”bruger” på deres børn. Jeg mener også, forældre har ret og pligt til at sige NEJ til, at deres børn skal bruges i et beskidt, udenomsparlamentarisk, politisk spil.

Ellen Pedersen, Aalborg.

Den svenska "hjärnridån"

Nedenstående svenske indlæg er fra bloggen http://www.ordmodord.%20blogspot.com/

Det er lidt langt, men fortæller udmærket om svenskernes trængsler, ikke mindst med somalier, som jo i Danmark betegnes som de mest uintegrerbare og besværlige indvandrere.

Og hvordan almindelige svenskere bag "Hjärnridån" manipuleres med fix-faxerier af ordbegreberne, bl.a. ordet "barn".

ORD MOT ORD

FREDAG 13 NOVEMBER 2009Den svenska HJÄRNRIDÅN och "De somaliska hästarna från Troja"
Två dagar efter det att jag publicerat inlägget ” Nu är det fritt fram för somalier” stod det under rubriken "Prejudicerande domar" i Sydsvenskan att ”nu är det lättare för somalier att få asyl i Sverige”. Och tidningen skrev att 275 somalier, som fått avslag på sina asylansökningar, uppmanas att söka på nytt. Skam den som ger sig! Och ”flyktingadvokaterna” får extra klirr i kassorna till julhandelns båtnad.
Under första halvåret i år fick 62 procent av somalierna asyl av Migrationsverket. "Nu lär den andelen stiga markant" skrev Sydsvenskan. Hittills i år har 3835 somalier sökt asyl i Sverige. De utgör en fjärdedel av alla asylsökande. Och fler strömmar in varje månad. De som söker asyl är enbart män och därefter lär deras stora familjer komma och "berika" vårt samhälle med sin närvaro. Vi kan alltså räkna med att vi snart får många tusen fler somalier att försörja med våra skatter, de skatter som redan nu är de högsta i världen! Hur skall detta sluta? Ställ frågan till våra riksdagsledamöter, vilka är mest generösa med skattepengar till somalier i hela världen!
Det blev mycket diskussioner på Radio P1 (2009-11-10) när det uppdagades att en somalisk ungdomsledare rekryterar somaliska ungdomar i Rinkeby för att delta i inbördeskriget i Somalia. Den ungdomsgård som den somaliske ledaren arbetat i har startats av moskén och tidigare fått stora bidrag av kommunen. Några s k "svenskar" har redan stupat i Somalia och ungdomsledaren är där just nu för att leda krigsoperationer mot regeringen. Han är framstående medlem i den starkt islamistiska rörelsen Al Shabab i Somalia. Mycket pengar till deras verksamhet i Somalia kommer från Sverige. Det är våra skattemedel, som arbetslösa somalier fått i socialbidrag. Svenska skattebetalare tvingas alltså att hålla inbördeskriget i Somalia vid liv! Det har vi gjort i tjugo år nu, med regeringarnas goda minne! Hur länge skall vi stå ut med det? Finns det ingen övre gräns för hur många somalier vi skall tvingas underhålla i Sverige? Och vilka dessutom i fler fall skaffat sig både en och två stora familjer i Sverige som lever på vår bekostnad! Nej, usch, så får man inte säga i yttrandefrihetens namn, det är ju rasism och hets mot folkgrupp! Anmäl, anmäl! Eller får man kanske tala sanning bakom den svenska Hjärnridån, trots allt? Vad tror du?

I Sydsvenskan (2009-11-12) ondgör man sig samtidigt över att Vellinge kommun inte vill ta emot invandrarungdomar, huvudsakligen från Somalia, som smugglats in i Sverige, som ett slags Trojanska Hästar, av sina islamistiska krigarklaner. Dessa. ofta skäggiga, män i 18-20 års åldern, och nästan vuxna pojkar 17-års åldern, kallas generellt för "ensamkommande flyktingbarn" (Se fotos av tidigare ankomna "barn"!) Det låter som om det var frågan om 4 - 5-åringar som flytt alldeles själva ända hit från Afrikas horn. Ack, så oskyldigt och fint det låter. Men det är i själva verket ett rent lurendrejeri. Ty, det är precis bakom denna typ av retorik som den svenska Hjärnridån driver sina bedrägerier. Förskönande omskrivningar och lögner skall nämligen hindra berättigade protester från den svenska allmänheten. Man undrar hur länge folk skall stå med denna sovjetiska hjärntvätt!

Nej, det moderata Vellinge gör helt rätt - ta inte emot ett enda s k "ensamkommande flyktingbarn"! Ty, alla dessa män och ungdomar, huvudsakligen från Somalia, har mycket medvetet smugglats hit av sina islamistiska krigarklaner. Likt gökungar med falska handlingar, har de till uppgift att öka på antalet somalier i Sverige och på så sätt komma åt vårt land och våra pengar - inget annat!
Det kommer snart att visa sig att dessa unga, somaliska män (vart har kvinnorna tagit vägen?), med deras våldsamma bakgrund och muslimska tillhörighet, är mycket farliga för vårt sekulära och demokratiska samhälle. Somalier anses nämligen generellt vara det mest svårintegrerade folket i den europeiska mångkulturalismens "Nya Sköna Värld". Och vem bär ansvaret för de problem som de kommer att ställa till med i framtiden?! Ingen, så vitt jag kan förstå, eftersom de politiker i Sverige som lockat hit dem, själva bestämt att de inte har något tjänstemannaansvar längre. Och ingen svensk, som får betala notan, har heller rätt att ens få se de utredningar som gjorts på Migrationsverket när det gäller dessa Trojanska Hästar. (Ja. du vet väl vad som hände med Troja när man släppte in den stora hästen?) All information om s k "flyktingar" och "ensamkommande flyktingbarn" är nämligen, som jag nämnt tidigare, hemligstämplad i 50 år! Våra generösa politiker har alltså fångat in oss i en riktig rävsax, som vi tyvärr inte längre kan komma helskinnade ur!
Jo, förresten, det finns ansvariga för denna ödesdigra utveckling. Det är du och jag och alla andra väljare som är de verkligt ansvariga! Ty, om alla vi "vanliga människor" fortsätter att rösta på de politiker som orsakat den havererade invandringspolitiken då blir det ingen förändring. Tvärtom, det blir bara värre och värre för vart år som går. Det är således ingen trevlig framtid som vi av ren lathet lämnar över till våra barn och barnbarn. Men det kan ju alla vi äldre, bekväma ”strutsar” skita i, som det numera heter på modern svenska. Det får bli barnens och barnbarnens problem. Eller?

Nu skall Malmö kommun tvinga på Vellinge en massa somalier, som Vellinge inte vill ha dit. Och på grund av motståndet kommer folket i Vellinge att bli lika mobbade som människorna i Sjöbo en gång blev. Folket i Sjöbo fick den demokratiska friheten att rösta om de skulle ta emot s k "flyktingar" eller ej. Det blev ett nej, förstås. Man kunde inte förvänta sig annat eftersom alla opinionsundersökningar visat att större delen av svenska folket varit emot den invandringspolitik som tvingats på dem.
Sjöbo kommun var dessutom en av de verkligt få kommunerna i Sverige som inte startat ett förlustbringande, kommunalt byggbolag när det begav sig. Kommunstyrelsen i Sjöbo var alltså mer ekonomiskt försiktig än i de flesta andra kommuner, vilka snabbt förbyggde sig och fick problem att hyra ut lägenheterna. Då såg sossarna sin chans att rädda de oansvariga kommunpamparna, varav de flesta förstås var sossar. Det kallades för ”Hela-Sverige-strategin”. Den gick ut på att staten skulle hyra de outhyrda lägenheterna och placera ut s k ”flyktingar” och deras familjer där. Genom att sprida ut "ekonomiska migranter" (generellt kallade för "flyktingar") över hela landet så skulle antalet inte märkas så mycket, trodde man. Och det, i sin tur, skulle minska främlingsfientligheten var det tänkt. Staten lovade att betala alla omkostnaderna för invandrarna i 3 år. Man garanterade att på den tiden skulle de hinna anpassa sig , få jobb och därefter gå med ren vinst för kommunerna. Det var räddningen, en skänk från ovan, för många kommunalpampar som levt över sina tillgångar. De gnuggade händerna av förtjusning och gick genast med på det generösa förslaget. Deras byggproblem var lösta. Åtminstone för tillfället. Men vad som hände sen det vet vi väl alla idag, eller hur?
Sjöbo kommun gick inte med på denna statliga bluff utan ville helst stå utanför. Det fanns ju ingen anledning att gå på bluffen eftersom man inte hade förbyggt sig på några bostäder och således inte hade några att hyra ut till statlig verksamhet. Då satte den svenska avundsjukan igång med stora artilleriet. ”Alla skall med”- var socialdemokraternas diktatoriska krav. Och ”en av världens mest regeringstrogna journalistkårer” hakade lydigt på som nyttiga idioter. Och en mobbning utan motstycke inleddes mot folket i Sjöbo, ivrigt uppbackat av avundsjuka politiker och politiskt korrekta akademiker. De sistnämnda har nu, som tack för hjälpen, gjort strålande karriärer på Malmö Högskola! Och sysslar nu med Malmös svåra integrationsproblem, som hittills slukat miljardbelopp!
Jag gissar att Vellinge kommun kommer att bli lika utsatt för förtal och mobbing som Sjöbo en gång blev. Och att vänstern, som alltid är så givmild och generös med andras pengar, segrar ännu en gång med journalistkårens hjälp.
Om inte Vellingeborna ger sig så kommer de att anklagas för att vara inhumana, barnfientliga, osolidariska, ogenerösa, högerpopulister, främlingsfientliga, rasister, nazister och t o m sverigedemokrater! Och säkert alla invektiv på en gång – ty den gamla valsen har vänstern lyckats bra med tidigare, så det går nog säkert den här gången också. ”Alla skall med” – ingen skall tro att de kan komma undan problemen med de "ensamkommande flyktingbarnen"!
Äntligen har vi fått det rika, moderata Vellinge på fall efter så många år, kan Ilmar Repalu och hans supporters nu belåtet konstatera. Nu skall Vellingeborna minsann också ” få ta sitt ansvar”. ”Den rika överklassen” i Vellinge kommun skall inte tro att dom kan komma undan Malmös ekonomiska förluster och svårartade integrationsproblem. Nej – alla skall få lida lika mycket som Malmöborna minsann. Annars blir ju lidandet orättvist. Och det går ju naturligtvis inte i Sverige, jämlikhetens paradis på jorden!
Och de enda som tjänar multum på denna lidandets och lögnens politik är islamisterna och folkmördarna i Somalia, vilka nu säkert dansar på bordet av förtjust förväntan