januar 27, 2015

Fra Legida-demo (Pegida) i Lepzig 21,1,2015 en video fra you tube med tale af Götz Kubitschek på Augustuspladsen

 https://www.youtube.com/watch?v=XGn6cPTwZpY


____________________________________________________

- - og fra Dresden søndag den 25. januar 2015




_____________________________________________________________________________

-  og fra Danmark - fra bloggen "Monokultur":


13 minutters jødisk korrektiv til venstrefløjens løgne om Pegida

 Drokles on January 27, 2015 at 1:14 pm
Uriasposten afdækker agent provocateurs ved de danske Pegida demonstrationer og pressens villighed til at kolportere venstrefløjens løgne.
Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.
(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)
Så, som en modgift til den selvhadende jøde Akar Chaim Barhon, er her en ordentlig jøde, hvis retfærdige harme er en udsøgt fornøjelse at lytte til

januar 26, 2015

Et højt placeret politisk program

I forbindelse med omtalen af den svenske TV-børnetime om "Dansende Kønsdele" tog Ekstrabladet i København straks fat på en almen nedgøring af de gammeldags, dumme, indskrænkede forældre, som forargedes for ingenting, -  noget ligegyldigt pjat.

Sådan ser det måske ud for en overfladisk iagttager. Og det er også meningen fra dem, der står bag. Sagen handler i virkeligheden ikke om barnlige tegninger, der hopper rundt. Det handler derimod om et højt-placeret politisk program til nedbrydning af Vestens demokratiske stater.
Det har rødder i den kommunistiske ideologi, der vil fjerne den gamle naturlov fra tidernes morgen: at opdragelsen påhviler forældrene. Kommunismen holder (naturligvis) på, at det eneste rigtige er statsopdragelse og politisk oplæring så tidligt som muligt, så alle kan formes ens.
De (oprindeligt set) marxistiske angreb på forældremyndigheden er taget til op igennem anden halvdel af 1900-tallet, og nu har EU et afgørende angreb i gang: en påtvungen sex-undervisning fra tidligst mulige alder, som forældrene ikke kan forhindre.

Det er indirekte det angreb, Ekstrabadet promoverer, når de henviser til en artikel af Bent Falbert: "Svenskerne forbyder danske børns mening om kærlighed" (læs mere korrekt: ...om sex")

"Man tror, det er løgn. Men det er kommet så vidt, at de skøre svenskere har fjernet en uskyldig dansk bog fra markedet - bag forfatterens ryg. Den består af en række muntre citater af mindreårige danske børn, som fortæller om deres opfattelse af kærlighed.
Den svenske udgave hedder ’Børns tanker om kærlighed’, og navnlig to af citaterne har bragt sarte svenske sjæle i kog. Her er de:
’To kvinder kan sagtens gifte sig med hinanden, men så er de voldtaget.’Det stammer fra Henrik, otte år.
Det andet er sagt af Jakob, otte år: ’Hvis to kvinder gifter sig med hinanden, er de ludere.’"


Spydpigen: Ingen skal bilde mig ind, at børn og børn imellem snakker om sex. Men man kan naturligvis hjælpe dem til det. Vi har i dansk TV haft program med sjove replikker fra børn. Det var absolut sobert, så det er ikke nødvendigt at snuske det til.



Den af Bent Falbert nævnte bog er skrevet af Grethe Dirckinck-Holmfeld og indgår i hendes serie ’Fra børn til voksne’. Idéen er at lade ganske unge skolebørn udtale sig om alle mulige forhold i livet - uden censur.

Videre skriver Ekstrabladet:
Vulkansk raseri
Ovennævnte "to pudsige udtalelser om lesbiske har tændt et vulkansk raseri i en række svenske kvinder, som udstøder lava i hysterisk toneleje i diverse sociale medier." Aggressionerne er vokset meget langsomt. For bogen udkom i 2002 og var blevet en bestseller, som er genoptrykt flere gange. Den er solgt på svensk i 64.155 eksemplarer. Men først her i foråret 2014 blev de upassende citater opdaget og angrebet af forargede lesbiske kvinder. Ja, det skyldes jo nok, at det først var i foråret 2014, at det kom frem, hvad al denne sexsnak skulde bruges til: styrke EU's magt ved at nedgøre forældregenerationen.

Den svenske Læserstorm medførte, at forlaget Bonnier skyndsomst trak restoplaget tilbage fra boghandlerne allerede i forsommeren. Forlagets kommunikationschef Katarina Arborelius virker skrækslagen over, at kritikken skal skade Bonnier. Hun siger brødebetynget til dagbladet Kvällsposten: ’Vi beklager virkelig og forstår de reaktioner, der er kommet som reaktion på bogen. Vi er taknemmelige over at være gjort opmærksom på dette. Vi beder omgående vore kunder om at inddrage bogen i de tilfælde, hvor den stadig er til salg.’

Forfatteren ikke spurgt
Forfatteren Grethe Dirckinck-Holmfeld har besynderligt nok ikke fået besked om, at hendes bestseller er inddraget af forlaget i Stockholm. Hun opdagede forleden balladen helt tilfældigt, da hun surfede på nettet.
Grethe har udgivet over 20 af den slags bøger med børnecitater og er himmelfalden over, at den kan forarge sarte svenske kvindesjæle: ’Jeg har nu bedt min agent, der står for udlandssalg af serien, om at forlange en forklaring af Bonnier. Jeg har ikke forgrovet børnenes udtalelser, men taget dem på bånd og gengivet dem præcis, som de faldt. Det er jo hele meningen med bøgerne’, fortæller hun.
’Jeg har talt med børnene om deres opfattelse af kæresteliv, utroskab, jalousi, sidespring samt det gode og dårlige ved at være forelsket. Det er besynderligt, at voksne svenskere kan blive så ophidsede over noget, små danske børn har sagt.’


Spydpigens kommentar til Ekstrabladets svada:

Måske slægtsskavank?
Gregers Dirckinck Holmfeldt (f.1932), med adelstitlen Baron, spillede en vigtig rolle for 68'ernes mange politiserende børneteatre, som både de kommunist-påvirkede socialdemokratiske ministre og professor Kela Kvam ved det teatervidenskabelige Institut ved Københavns Universitet støttede. Forældre holdt sig dårligt underrettet om forestillingerne og forstod ikke at stykkernes titler manipuleredes, så de lød som gamle harmløse eventyr.

Gregers Dirckinck-Holmfeldt var ikke altid lige omgængelig over for sine kolleger. "Han forpester luften", lød det, og så måtte både programdirektør, Hans Jørgen Jensen, og kulturafdelingens chef, Werner Svendsen, tage affære.
Langt værre var det med "Uacceptabel journalistik", som Werner Svendsen, da Gregers Dirckinck-Holmfeldt blev grebet i falsk fremstilling af forholdene angående grænsekontrollen. i "Lørdagskanalen"  Hans formål var at ville sværte grænsepolitiet som værende "racistisk", men han blev afsløret, (Berlingeren marts 1986)




januar 25, 2015

SVT-"Dansende Kønsdele"

68'ernes "bevidstgjorte" pædagoger og psykologer var klar over, at skulde deres marxistiske revolution lykkes, så måtte man have fat i børnene og indoktrinere dem. Torben Weinreich forklarede, hvordan man bag om forældrenes ryg. kunde påvirke de børn, der var betroet i ens varetægt. Det kunde naturligvis ske på skoler og institutioner, men også i børnenes hjem. Man kunde nemlig bruge radioens og TV's børnetimer til at påvirke børnene og anbefale "gode" børnebøger at låne fra biblioteket. Forældre orker gennemgående ikke at følge børnetimerne, så der er stort set frit slag. Weinreich anbefalede historier om overfald, mord og almulig anden kriminalitet, voldtægter etc.
Alle børn synes nok, det er spændende at gøre det, man normalt ikke gør, bruge grove ord og uanstændig opførsel og sige ting, som nogle voksne fniser af eller bliver forlegne.

Disse indlæringer har nu stået på i snart halvtreds år, og ingen har stoppet det. Måske er mænd særlig blinde for denne påvirkning af børn. Det vil sige, hvis det er deres egne børn, så ved de helt klart, hvad deres lille Niels eller Peter må sige og gøre.
Der er desværre mange dumme voksne, også blandt journalister, som savner at kunne tænke. Se nu på Extrabladet f.ex.  De fortæller om en svensk SVT-børnetime med en video, der viser "dansende kønsdele". SVT har ikke rent mel i posen: de ved, at de er ude på noget snusk, men de ved også, at der er ytringsfrihed, og at forældre ikke kan gøre noget, kun  komme med tomme protester, som man kan hænge ud i avisen til spot og spe over de dumme forældre!

SVT undskylder det skidne mel, de har i posen: de er uskyldige, for programmet "var baseret på spørgsmål fra børnene".
Tror SVT nu, at det skidne mel dermed er dækket over med noget rent? SVT fortsætter sine provokationer: De bringer en "sang, som skal bidrage til, at det bliver lettere for forældrene at tale med børnene om kønsdelene".  Hvem f..... (for det kan kun være f.....!), der bryder ind i forældreretten, NB ikke direkte, men gennem børnene. Ved at henvende sig til børnene og udnytte dem. Gad vide om journalisten bag SVT's afstumpede program vilde sætte pris på, at en fremmed med andet livssyn skulde opdrage hans barn?

"Der er med andre ord en pædagogisk mening med programmet", siger SVT videre for at klare frisag.
Ja, helt rigtigt, Der er en pædagogisk mening med programmet, og hvis SVT havde haft journalister med grundig uddannelse og næse for journalistik, så vilde de kunne have scoret points på deres "dansende kønsdele", for så havde de gravet og gransket i forhistorien. Så vilde de have set, at den marxistiske Frankfurterskole og de Kommunistiske Langtidsmål m.m. afsamme skuffe arbejder ihærdigt på at afskaffe forældremyndigheden og helt lade den afløse af statsopdragelse til det diktatur, man ønsker sig i EU.

For et år siden bestemte EU i samarbejde med WHO, at børn fra 3-4-årsalderen (og gerne tidligere) skulde undervises i alle former for sex, fra det normale til det perverse, fra pædofili til sodomi etc.  Derfor fremstillede man legetøj, formet som en hård penis og en blød vagina. som skal uddeles til alle ungerne.
Undervisningen skulde være obligatorisk og begynde i år, i 2015. Den er begyndt nogle steder, og der har været flere demonsrtrationer i Sydtysklan og Schweiz,. Det er et alvorligt angreb på forældremyndigheden, så det er nodvendigt medmpropaganda og kampagner for den "gode" sag.






















Her er det legetøj, som skal uddeles til alle småbørn, der skal undervises i sex.


Ækelt! Sygt! Stygt!

"Att störa homogenitet . . . ("At forstyrre ensartethed . .)  En antologi om den kulturelle nedbrydning af Sverige, redigeret af museumsprojektleder Anna Furumark i Örebro. Den svenske kultur skal ikke bare være svensk. Den skal inkludere alt kulturelt i Sverige, d.v.s. i virkeligheden: alt som findes i Sverige, hvordan og hvorfra det end er kommet og om også dets udøvere for alt i verden ikke vil integreres i Sverige og leve under svensk lov i et kristent land med juleskinka, tomtar och troll.


Her er en video med samme emne, "Att störa homogenitet..."
https://www.youtube.com/watchv=C6FIZlH0p34&list=PLYvTiqsV1a2WbfhclIBA5k03S3HYNtBsT

Uf, hvor frastødende og ækelt! Det är botten!
Undskyld ordene, men når nogen tillader sig at ville svine andres liv til mentalt, så må jeg svare igen! Og når dette yderligere alment skal gå ud over landets - for ikke at sige Europas - børn, så skal der råbes allarm så højt og så længe, at det kan høres helt ned til Bryssel.

Forkrøblede sind skal ikke fremhæves, bare fordi de er minoriteter i samfundet. Minoritet er ikke uden videre en pluskarakter på karakterskalaen. Den kan være det, hvis minoriteten rummer et særligt attråværdigt gode, en speciel dygtighed, f.ex. en superhukommelse, en særlig kunstnerisk formåen o.l.

Forkrøblede sind er ligeså frastødende som en forkrøblet krop. Der fødes undertiden (Gudskelov sjældent) siamesiske tvillinger, men vi dyrker dem ikke. Vi stræber ikke efter at få flere i denne minoritet. Kirurger kæmper for at skille kroppene og give dem et normalt liv. Der holdes ikke foredrag om deres "rettigheder" eller om andres meninger om denne minoritet....

Hvorfor skal vi så absolut høre om den lumre dyrkning af det sexuelle unormale? For at forstå disse ulykkelige krøblingers liv? Naturligvis kan de vække medlidenhed, men helt forstå dem er nok umuligt.

At tvinge børn til at høre dette forkrøblede sexsnak er et utilgiveligt overgreb - at ligestille med pædofiliudnyttelse eller voldtægt. Og så lavt er EU åbenbart sunket. Ifølge deres undervisningsprogram skal børnene lære ALT om sex, og mangler noget f.ex. ovennævnte svineri i skolebøgerne, bliver de afvist som ubrugelige. Og alle børn skal have mulighed for at sludre med "minoriteterne" om alt muligt og få det forklaret i ord (og handling?).

EU'sex programmet er udtænkt for længe siden, ikke mindst fra minoriteternes side. Der er (desværre) snuskede individer nok, som vil belære dine børn. De har under dække af harmløse, velmenende individer søgt ind i beslutningsorganerne i magtens højborg som 5. kolonne-folk til nedbrydning af vor samfundsstruktur og almen moral.

Deres tanker og virke er som plukket ud af Frankfurterskolen og de kommunistiske langtidsmål, så man forstår, at der er en meget nær forbindelse imellem dem.


Magni dei! Bonum date nobis deinde pulchrum et docete nos patienter injurias ferre!

Det spreder sig!

Dresden Pegida måtte flytte mandagsdemonstrationen til søndagen i dag,




Gepida kommer i morgen i Frankfurt


januar 24, 2015

Mens problems

Fra bloggen "Avpixlat"

En 38-årig man i invandrartäta Bergsjön i Göteborg ansåg att han hade behov av en extra lägenhet att bo i när frun har mens. Enligt mannens afrikanska religion är kvinnor orena när de menstruerar och därför menar han sig inte kunna bo under samma tak som hustrun då hon har sin månadsreglering,

Der kommer hele tiden nye mærkelige synspunkter angående muslimers tanker og påhit.

Hvis manden har fire koner, skal han så have en mens-lejlighed  til hver især?

Smidt ud!

En socialdemokrat i Norrköping, Robert Höglund, kritiserede islam i et læserbrev og blev
omgående smidt ud af partiet.
Det værste ved udsmidningen er, at Robert Høglunds kritik er sandfærdig. Ved udsmidningen
har socialdemokratiet derved indirekte påtaget sig en forstående holdning og sympati for islams kvindeundertrykkelse, kønslemlæstelse og brutale myrderier.

Og det på grundlag af noget så forvrøvlet som «alla människors lika värde»!

Spydpigen

januar 20, 2015

Italienerne er oprørte.


To unge kvinder fra Lombardiet, Vanessa Marzullo og Greta Ramelli, tog som frivillige til Syrien for at hjælpe til,  bl.a. med at  oprette en kontrolstation.
De kom ind i Syrien ved Atma, få km fra en flygtningelejr med samme navn.

De forsvandt den 31 juli.
Den 20. september kom der en meddelelse, som aldrig blev bekræftet, at de skulde være solgt to gange til andre grupper. Den 31. december kom der en video på bare 23 sekunder på you Tube, hvor de to bønfaldt den italienske regering og skrev:
"Vi er Greta Ramelli og Vanessa Marzullo. Vi bønfalder vor regering og myndigheder at bringe os hjem inden jul, Vi er i stor fare og kan blive dræbt. Vor regering og myndigheder har ansvar for vore liv",
Kort efter spredningen af denne video  bekræftede den syriske gren af Al-Qaida i Nursia, at de to blev holdt som gidsler.
De kom hjem til Italien natten mellem torsdag og fredag med fly via Tyrkiet.
Den italienske regering har efter sigende måttet betale 12 millioner dollars i løsepenge = 10 millioner Euro, så de italienske skatteborgere blev ikke uden grund ophidsede og det har ikke skortet på vrede læserbreve. Begge pigerne sagde vistnok undskyld, men faderen til den ene, Salvatore Marzullo,  mente ikke, at hans datter skulde undskylde, for hun havde ikke noget at undskylde for. Hun havde ikke gjort noget forbudt eller forkert. Hun havde været ude i en grim historie, som endte godt uden at hun havde lidt nogen overlast. Denne snak hjalp ikke på den vrede stemning over de mange millioner dollars, det har kostet statsborgerne.

Ved hjemkomsten siger Greta, at hun ikke mere skal til Syrien, mens Vanessa Marzullo siger, at hun vil hjælpe dem i Syrien.


januar 19, 2015

Pædofilturister på børnehjem ?


"Børnehjem er ikke noget for børn" (oversat fra svensk)

Turismens fremgang og velvillige volontører har gjort børnehjem i fattige lande til en lønsom industri.
I Kambodja er antallet af børnehjem vokset 75 % siden 2005. En udvikling med skadelige virkninger. som World Childhood Foundation og Christian Larsson* gør alt for at modvirke.

Christian kom som rygsæksturist til Kambodja i 2005 og rejste siden derud igen for at starte noget fodboldsvirksomhed som hjælp til børnehjemmet Siem Reap, men "jeg gjorde samme fejltagelse som mange andre" siger han.

Fejltagelsen bestod i at knytte følelser mellem personale og børnene og dermed acceptere status Quo. Men med årene har Christian indset, at ingen børn skulde behøve at være på børnehjem, en opfattelse han deler med mange, også med Kambodjas regering, skønt antallet af børnehjem er steget med 75% siden 2005, fordi børnehjem er blevet forretning!
Mange børnehjem oprettes langs turistruterne og gør reklame for sig selv. Turisterne lokkes med traditionel børnedans imod donationer, eller de kan lege med børnene, tage fotos, give dem godter og legetøj. Børnene bliver en turistattraktion, som hvem som helst kan få adgang til. "Det er mærkeligt. Du skulde jo aldrig lade en busfuld turister storme ind på en svensk forskole" siger Christian.  Han kan bekræfte, at børnehjemsbørn bliver sexuelt udnyttet eller mishandlede, og han fortæller om tilfælde, hvor pædofile har startet børnehjem. "Men børnene kan også være heldige at havne hos et godhjertet menneske. - Men selv de børn tager skade af at være på institution og får utrolig svært med som voksne at tilpasse sig samfundet", mener han.

Stik imod, hvad man gerne tror, er det kun få af børnene som er forældreløse.  Flertallet har mindst en forælder i live, og slægt eller naboer, som fuldt ud skulde være i stand til at tage hånd om dem. Det er også den traditionelle løsning, men det kulturelle system er blevet ødelagt.

De fleste børn er ikke dèr for at de skal være der. De er havnet der, fordi fattige kambodianske familier narres til at tro på det som en god løsning.


Børn på landet rekrutteres til børnehjem samtidigt som det er lettere at få finansiering til at starte et børnehjem end til indsatser som gør at børnene kan bo hjemme i sin familie. Christian er i dag involveret i et af World Childhoods 9 støtteprojektet i Kambodja. Det er opbygningen af landets første socialarbejdsenhet på Angkor Hospitalet. Her kan personalet tidligt identificere og følge børn som har været udsat for overgreb og vold.

Gennem omfattende detektivarbejde har Christian og hans kolleger kunnet opspore næsten alle forældre til de overgivne babyer.
|
Vi har lært meget om, hvorfor familierne overlader børnene til børnehjemmene. Ofte er det problemer, som de kan få hjælp med, men der er naturligvis også tilfælde, hvor børnene af forskellige grunde ikke skal bo hos forældrene.
Billedet, som Christian fremmaler er alt andet end det som unge mennesker møder i Sverige, hvor kommercielle rejseburauer sælger volontørrejser til børnehjem ved hjælp af billeder af legende og smilende børn omgivet af lige så smilende folk fra Vesten.

"Du skal altså som ung og uudannet tage til den anden side af kloden og arbejde med børn som du ellers aldrig vilde være kommet i kontakt med. I to uger."

I sociale medier beskrives mødet med børnehjemsbørn som overøser volontørerne med kærlighedsfulde knus. Men det er som oftest bare et tegn på, at de er blevet udsat for altfor mange skilsmisser og ikke får chance for at knytte sig trygt til nogen voksen som ikke rejser væk igen.  Det eneste, det resulterer i, er, at barnet separeres endnu mere fra sine forældre og kanske pådrager sig skader for livet.


Den, der vil rejse derned for at "gøre en forskel" bør først og fremmest skaffe sig en reel uddannelse. Tag så af sted og lær personalet det derovre. Mennesker som er der for børnenes skyld, som bor der fast og kan sproget og kender kulturen. Vil du hjælpe økonomisk, så vælg en seriøs hjælporganisation, som virkelig arbejder for børnenes bedste, børnenes tarv.

Vi investerer ikke i børnehjem i Sverige, for vi ser det ikke som en løsning overhovedet. Hvorfor skulde vi så gøre det i Kambodja?


Ovennævnte interview med Christian Larsson er skrevet af Camilla Thörnqvist i ICA-bladet  "Buffè" nr. 12, 2014 under rubrikken "Mötet", oversat til dansk af Gertrud Galster

Anbefalet af Sofia Olsson, sponseringschef på ICA, Sverige.



*) Christian Larsson er 34 år (i 2014), var altså 25, da han i 2005 som turist kom til Kambodja og fik lyst at gøre noget godt for børnehjemsbørn. Han tog som mange andre fejl af situationen, men blev klogere: "Børnehjem er ikke noget for børn". Om denne erkendelse kom før eller efter hans uddannelse er desværre ikke angivet. Han  er uddannet lærer "med sigte på Børne- og ungdomskultur i forandring, specialpædagog, behandlingspædag (og idrætsleder)". 
(hvilket jo umiddelbart kunde føre tankerne hen på de mentalhygiejniske marxistinficerede idèer, som kom til at dominere socialsektoren gennem "68-revolutionen", men Christian siger jo selv, at han "gjorde samme fejltagelse som mange andre".

Ingen Fare!


Her kommer nogle interessante citater fra en række politikere, som er skyldige i vor nuværende situation:

"Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget der bør kaldes et problem. Hvad er 2.700 mennesker i forhold til hele den danske befolkning? Ingenting! Men der er nogen som tænker: 'Det har vi ikke råd til.' Men det har vi."
Anker Jørgensen (Socialdemokratiet), Ekstra Bladet 15/3 1985.
(Spydpigen: det var statsminister Anker Jørgensen, som i 1978 underskrev den arabiske-europæiske dialog, traktaten som åbnede for masseindvandring fra de muslimske lande og islamiseringen af Europas lande (uden forklaring til befolkningerne og uden folkeafstemning!).

"Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 procent af befolkningen."
Poul Schlüter, statsminister, Berlingske Tidende 4/8 1985

"Der findes i Danmark én muslim pr. 99 ikke-muslimer. Hvad er det for nogle sløve padder de 99, hvis de er bange for den ene muslim."
Arne Melchior (CD), Berlingske Tidende 19/8 1990

"Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge er med til at berige den danske kultur, og ikke, som nogle mener, dominere den og sætter sig på den."
Ritt Bjerregaard (Socialdemokratiet), Jyllands-Posten 27/10 1991. 
(Spydpigen: Nej, det klarede hun og hendes kommunistiske venner!)

"Den islamiske verden er blevet en mangfoldig del af vores hverdag med spændende butikker og smilende folk. Uden denne påvirkning ville Danmark være farveløs."
Jytte Hilden (Socialdemokratiet), Århus Stiftstidende 26/3 1996.

"Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os."
Dirckinck-Holmfeld, TV-vært, EkstraBladet 3/10 1986
(Ligesom Mogens Vemmer misbrugte han andres børn bag om forældrenes ryg til sine politiske mål. 

Advarede for 24 år siden. Nu er vi der!


Sudan-præsten Benson Joel i
Kristeligt Dagblad 23/4 1991:

  "Når danskerne taler om dialog mellem islam og kristendom, aner de ikke,
hvad de snakker om. Den islamiske fundamentalisme er som et kræftsår, der
breder sig. Der er et uoverstigeligt gab mellem de to religioner. De, der
snakker om frihed og tolerance, glemmer, at disse begreber betyder noget
helt andet i muslimsk sammenhæng. Prøv at se hvor meget frihed der gælder i
de muslimske lande. Danskerne risikerer at blive rendt overende af de
muslimske fundamentalister: I er så valne og slappe og overmåde tolerante,
og derfor har I ikke noget forsvar over for de kræfter, der lukkes ind.
Præsterne i moskeerne ophidser muslimerne til at overfalde de kristne, ofte
med dødelig udgang."

januar 17, 2015

Koranen trænger til et serviceeftersyn

Naser Khader taler lige ud om profetfornærmelse

Lederen af terrorbevægelsen Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, der her ses i en video på en militant hjemmeside, er uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet. Arkivfoto: AP
Koranen trænger til et serviceeftersyn

2015-01-15 03:00:57
Naser Khader
At straffe folk med døden for at håne profeten Muhammed er uden diskussion en del af islam, og det viser, at den religion trænger til en revolution.

Fakta
Attentatet mod Charlie Hebdo og de efterfølgende to gidseldramaer har ikke bare rystet Frankrig, men hele verden. De nu afdøde gerningsmænd erklærede, at de var sendt af al-Qaeda, som også har påtaget sig skylden for ugerningerne.
David Cameron, Barack Obama og mange fremtrædende muslimer har efterfølgende udtalt, at det ikke har noget med islam at gøre. Det er jeg lodret uenig i. Det er også islam. Jeg forstår godt, at det bliver sagt i et forsøg at tage hensyn til verdens mange moderate muslimer, men gerningsmændene så sig selv som muslimer, råbte islamiske udtryk og mente det, de gjorde, var islamisk.

Der findes et dogme inden for religionsvidenskaben, som siger, at religioner er dét, de religiøse selv definerer og gør. Man kan med andre ord ikke tage det fra gerningsmændene, at de er muslimer.
Lederen af Islamisk Stat, al-Baghdadi, er for eksempel uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet, og det virker direkte grotesk, når en ung muslim, som er født og opvokset i Danmark, siger, at al-Baghdadi og jihadister ikke er muslimer. De er lige så meget muslimer som andre, og det er indlysende, at sidste uges terror har noget (meget) med islam at gøre.
Det baserer jeg blandt andet på den religiøse tradition, hvor man gennem historien har straffet personer, som har foretaget sabb alsahaba og istikhza af profeten. Sabb al-sahaba betyder at håne profetens venner og første efterfølgere. Stikhza nævnes i Koranen (36:30-32) og al-istikhza betyder at gøre grin med, håne eller latterliggøre.

En lærd muslim har gjort opmærksom på, at forhånelse af dem, som muslimerne kalder Allahs budbringere, har eksisteret gennem det meste af historien. Både Noah, Abraham, Moses og Jesus blev udsat for latterliggørelse m.m., men i Koranen står der, at de reagerede med tålmodighed og blot forøgede deres hengivenhed til Gud.
De bevarede med andre ord roen, hvilket fik kritikken af dem til at prelle af. Koranen advarer mod at håne islam og profeten, men der er ikke beskrevet nogen decideret straf. Alligevel har man traditionelt takseret den forseelse med en dødsdom – og det gælder såvel muslimer som ikke-muslimer.
Der er altså en tradition i islamisk jura, der straffer hån med døden, så når nogen påstår, at det ikke har noget med islam at gøre at slå ihjel, fordi man håner religionen og profeten, er det ikke rigtigt. Det har det, og det er et stort problem. I stedet for at benægte skulle man kæmpe for at ændre denne praksis.

Det er helt sikkert, at den moderate muslim ikke kunne finde på at håndhæve den del af den islamiske tradition, men som verden er i dag, findes der flere ekstremister end nogensinde i moderne tid, som er parate til at håndhæve den voldelige del af islam.
Bill Maher diskuterede forleden ekstremisme i sit talkshow med blandt andre Salman Rushdie. Her konstaterede han, at hvis en religion kan frembringe så mange rådne æbler, må der være noget galt med frugtplantagen. Det vil jeg give ham ret i.
Martin Rhonheimer, professor ved det pavelige Santa Croce universitet i Rom, siger, at islam består af både sociale og religiøse regler og helt fra begyndelsen af var krigerisk. Også det er sandt.
Da nogen fortalte al-Baghdadi, at korsfæstelse og halshugning var uislamisk, svarede han blot, at det står i kapitel fem, og det er præcis det, der skal gøres noget ved. De muslimske teologoer må arbejde for, at det, der for eksempel står i kapitel fem, ingen virkning har i dag. Halshugning og korsfæstelse hører ingen steder hjemme i den moderne verden.
Såvidt jeg ved, er der ingen fremtrædende teolog, der til dags dato, har sagt, at den passage hører til en bestemt historisk kontekst og er ugyldig i dag.

Det er nødvendigt, at muslimer erkender, at problemet eksisterer og gør op med de forældede traditioner. Der skal med andre ord laves om på den traditionelle praksis. Det står der ingen steder, at man ikke kan. Muslimer skal koncentrere sig om at ændre på de ting i islam, som ikke harmonerer med vores moderne verden, og de skal tage kraftigt afstand fra terrorangrebet.
Jeg har set flere muslimer i Danmark demonstrere mod Israel end mod terrorangrebet i Frankrig, og det kan ikke nytte noget. Den største kamp bør foregå i det ”muslimske hus” mellem mainstreammuslimer og islamister. Alle har pligt til at blande sig, for islamistideologien er skadelig for muslimerne selv.

De er nødt til at tage opgøret og bekæmpe de rådne frugter i deres plantage. Det kan ikke nytte noget, at det kun er naboen og min gamle mor, som står i opgangen og siger det til hinanden. Jo flere muslimer, der ikke vil finde sig i terror, jo større pres. Så vil teologerne og de lærde komme på banen.
Det er dem, som kan og bør gå ud og tage et opgør med de voldelige passager i Koranen, for den trænger i den grad til et serviceeftersyn. Ved at tage klart afstand sender man også et budskab til islamisterne, at jeg er meget uenige med jer. På den måde melder man sig også ind i kampen i islams hus.

Mange muslimske ledere i Danmark har meget mere travlt med at tage afstand fra dem, der siger, at de skal tage afstand, end at melde sig ind i kampen uden forbehold.
Som jeg skrev i min sidste bog, er problemet med islam i dag, at der ikke er plads til kritik. Der hersker for stor uforsonlighed, og islamisterne har ophøjet Profeten til nærmest en gud og Koranen som urørlig. Der eksisterer desuden en alt for stor intolerance over for ikkemuslimer, og viljen er ikke fri, men bundet til Guds vilje.
Det er kun gennem en revolution af islam, at vi kan komme radikaliseringen til liv. Hvis ikke den grundlæggende livsanskuelse ændres, vil der blive ved med at udklækkes jihadister og terrorister, som retfærdiggør deres handlinger i Guds navn.


Naser Khader er Senior Fellow ve

The innocents



EU åbnede for masseinvasion 1978 
og lovede at fremme arabisk kultur (= islam)

















De uskyldige - samlet i Paris 2015