april 30, 2013


"Planned Parenthood" (Planlagt Forældreskab) er den organisation, som udfører flest aborter i USA, og de satte rekord i 2011-2012, skriver den svenske bloggen "Every kinda people"
http://everykindapeople.blogspot.se/2013/04/gud-valsigne-abortkliniker.html

Som den første præsident nogensinde deltog Obama i organisationens sidste konference, hvor han sagde:
"Planned Parenthood" vil ikke forsvinde, hverken i dag eller i morgen (Bifald!). Så længe vi fører en kamp for at kvinder skal få adgang til kvalitet og få råd til sygehjælp, og så længe som vi har kæmpet for at beskytte en kvindes ret til at gøre sine egne valg angående sit helbred, skal I vide, at I har fået en præsident, som står på jeres side og kæmper hvert skridt på vejen (bifaldsjubel). Tak, "Planned Parenthood". Gud velsigne jer. Gud velsigne Amerika. Tak. (jubel og begejstring).


Dette svære emne har i været diskuteret i årevis, men noget glemmer man vist.

Der bør naturligvis være mulighed for abort i visse tilfælde, men man skal ikke glemme, at abort næppe gavner kvindens fysik eller psyke. Og abort bør ikke misbruges som en slags præventivt middel. Der er præventive midler nok at gribe til, hvis man tænker sig en lille smule om, men sagen er vel, at der nok mangler en del moralsk balast i vore moderne tider. Dog håber jeg. at man har forladt den industrielle udnyttelse af børnefostre,  som man en tid lavede til skønhedscreme i Europa.

I middelalderen skete det undertiden, at en bøddel på grund af sin store erfaring om menneskekroppen gennem sit arbejde med tortur, blev brugt som læge. Chr. 4 tilkaldte således engang bøddelen fra Glückstadt til sin søn, den udvalgte prins Christian.
Nu er det omvendt: nu bliver lægerne undertiden "bødler", ikke bare over for fostre, men også ved
organsalg:

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE5388041/laeger-faengslet-for-organsmugling-i-kosovo/
Jyllands-Posten
Europa 29.04.13 kl. 17:28
Læger fængslet for organsmugling i Kosovo
Læger i Kosovo købte nyrer af fattige østeuropæere for 15.000 euro forud for illegale transplantationer.



Og vedstående illustration er
fotograferet fra en kinesisk
protestdemonstration på
Rådhuspladsen i København













april 29, 2013

Der er to modsatrettede psykologi-skoler

Med henblik på den kommende høring om psykiatri i Landstingssalen på Christiansborg på fredag bringer jeg denne artikel fra 1980.


Psykologer (og pædagoger) hører vel i dag til den mest udskældte befolkningsgruppe i Danmark, hvis vi ser bort fra politikerne. Mange af os føler, at de er ansvarlige for det rod, vort samfund er gerådet ud i. Man kasserer kort og godt selve begrebet psykologi som noget udueligt tøjeri. Det er helt forkert! Og det er nødvendigt at påpege, at psykologerne er delt i to diamentralt modsatte ”skoler”, som har ganske forskellige opfattelser af menneskets situation i samfundet. Naturligvis er det i dag den socialistiske psykologi, der præger vor samfundsstruktur, og den liberale er praktisk talt uden indflydelse, hvis man ser bort fra USA og – delvis – England.

Principielt er forskellen mellem de to skoler den, at den socialistiske psykologi vil tilpasse mennesket til strukturen i det socialistiske system, medens den liberale søger at få individet til at fungere bedst muligt indenfor det frie kapitalistiske samfunds rammer.

Naturligvis fremkalder disse forskellige livsholdninger uundgåeligt forskellige metoder og terapier.
Hertil kommer, at den socialistiske psykolog er nødt til at underordne sin forskning den socialistiske ideologi og dens doctriner – som f.ex. hævder, at arv er praktisk talt uden betydning (undtagen med hensyn til fysiske specificationer), medens omgivelserne er praktisk talt eneafgørende for individets udvikling og kvalitet i voksenalderen. Kort: at det er ongivelserne mere end noget andet, der præger individet. Modsat hævder den liberale psykolog, at vel er omgivelserne af betydning, men at det er arveanlæggene, der i sidste ende afgør valg og tilbøjeligheder.

Uden den mindste moralske vurdering af de to forekllige samfundssystemer er det imidlertid klart, at det liberale, kapitalistiske system er et produkt af menneskets natur på godt og ondt – medens det socialistiske er baseret på den helt igennem forkerte tanke, at: menneskene fødes ens og med lige muligheder.

Verdens top-ledere er udmærket klar over, at den, der kontrollerer psykologien, også kntrollerer masserne – og derfor er psykologerne mobiliseret i den evig krig mellem ideologierne liberalisme og socialisme.

Det er en ubestridelig kendsgerning, at den socialistiske psykologi ikke bygger på sandhed, men på dogmer. Idet den hævder, at ”sandhed ikke existerer som begreb”, men at der er ”flere sandheder” - en for arbejdsgiveren (kapitalisten) og en anden for lønmodtageren (arbejderen) – og videre, at det den ene anser som en sandhed, er en løgn for den anden. Sandheden er – siger man – ”klassebundet”.

Mærkeligt nok er dette vrøvl accepteret i vide kredse, men det skyldes formentlig, at flertallet af mennesker accepterer dogmer – bare de fremlægges som ubestridelige kendsgerneinger.
Dette er også anledningen til, at socialistiske psykologer – og pædagoger – aldrig indlader sig på diskussioner om psykologi og pædagogik med anderledestænkende, men indslrænker sig til at forelægge deres dogmer, der ikke kan og skal diskuteres, men blot accepteres. Historikeren, professor Johannes Sløk, oplevede det indenfor sit specielle område og måtte som bekendt forlade Århus Universitet efter et opgør med marxisterne og den berygtede ballademager Rudi Dutschke, som han i blåøjet tro på hæderlighed havde skaffet et job. Gøgeungen vippede ham ud af reden og forsikrede ham (ordret citeret) om, at han var ”et dumt svin”.

Nogle husker måske endnu den tragikomiskenaffære med den sovjetiske videnskabsmand Trofim Lyssenko, indtil 1956 præsident for det videnskabelige akademi i Sovjet og opfinder af den såkaldte
”agrobiologi”. Lyssenko repræsenterede – som en kendsgerning – at arv er betydningsløs, og at miljøet er alt afgørende. I den vestlige verden modtog videnskabsfolkene denne påstand med en storm af latter. Det blev omsider så pinligt for Sovjet, at Lyssenko hurtigt forsvandt fra scenen og blev frakendt en del af sine tillidsposter. Han fik en retrætepost som direktør for det genetiske institut. I 1965 forlod han dette job og nævnes ikke mere i sovjetiske værker.

Psykologer (og pædagoger) er ”avantgarde-folk”, som mere end andre forsker og experimenterer for blandt forskellige samfundsstrukturer at finde den, der bedst muliggør fremskridt og balance i samfundet. Det bør vi ikke bebrejde dem – men når de klamrer sig til håbløse og forældede samfundsmodeller, der i praxis har bevist deres uduelighed, så bør vi råbe vagt gevær.

Psykologer og pædagoger i Hitler-Tyskland havde også meget travlt med at ”genopdrage” det tyske folk og ”skænke det en ny livskoncept”. Man vilde skabe et ”nyt menneske” godt nok til at overtage hele verdenen. Mange af psykologerne fra dengang søger nu i den anden form for socialisme: kommunismen, om de denne gang i højere grad kunde have heldet med sig.
Men – konklusionen må blive, at enhver videnskabelig desciplin, der bygger på andet end sandhed og erkendelse på forhånd er dømt til at mislykkes. Mennesket kan opdrages til hvad som helst, men på et eller andet tidspunkt begynder det at TÆNKE, og så er det sket med demagogerne. De bliver fejet ud – glemt. Mennesket kan udforske og udnytte naturens kræfter, men hvis man modarbejder naturen, så taber man. HVER gang!

Resultaterne af den socialistiske psykologi og pædagogik går lyslevende rundt iblandt os – som afskrækkende og tankevækkende exempler. Foruden alle de andre: forvirring, stigende kriminalitet, narkomani, alkoholisme, promiskuitet, håbløshed og mangel på initiativ og livsglæde – som kan iagttages overalt i det moderne samfund.
Manfortæller ungdommen, at livet er meningsløst i det kapitalistiske samfund, at ”kapitalen” bør ødelægges, og at den eneste vej til et meningsfuldt liv er socialisme.

Den kendsgerning, at millioner og atter millioner flygter rædselsslagne fra de områder – næsten en tredjedcel af verden – hvor socialismen hersker – ser man aldekes bort fra. Man lader sig ikke distrahere af den slags bagateller. Drømmen er jo så smuk - synes man.

Først når ”manden på gaden” får øjnene op for, at vort samfund ikke er produktet af psykologien som videnskabelig disciplin, men derimod resultatet af en helt igennem falsk lære baseret på løgn, fup og svindel, tør vi håbe på en bedring.
Måtte det ske, inden det er forsent!


Claus Frost-Hansen i tidsskriftet AKTION, nr. 5/1980.

april 28, 2013

På fredag den 3. maj afholdes der en høring om psykiatri i Landstingssalen på Christiansborg
I den anledning bringer jeg nedenstående artikel.


World Federation of Mental Health (WFMH) dannedes ved verdenskrigens afslutning 1945-47.
Dens målsætning var at fremme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag. Stifteren, psykiater Brock Chisholm, sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang.
I mange generationer har vi bøjet nakken under syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det er først i den senere tid, at man har fundet ud af, at sådan noget fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være borger i et demokrati. Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

I 1948 introduceredes bevægelsen i Danmark med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Forskningen i dens ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” bestod af sociale undersøgelser i samfundet med det formål gennem rapporter at påvirke politikerne. Landsforeningen og Forskningsinstituttet fik et katastrofalt tag i danske psykoterapeuter, samt i de radikale politikere og 68’ere. Man fulgte Chisholms ideologi: man måtte af med alt det gamle, forældres fejlagtige adfærdsmønstre og opdrage børnene på en ny måde. Man måtte nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.

Tavistock
Bevægelsen brugte (bruger?) tavistock-hjernevask. Alle tavistock-teknikker har ét eneste mål: At nedbryde den enkeltes sjælelige styrke og gøre ham hjælpeløs over for påvirkning og indoktrinering. Enhver teknik, som egner sig til at nedbryde familieenheden og de af familien indprentede tanker om religion, ære, fædrelandskærlighed og sexuel adfærd bruges af tavistock-udøverne som våben til at kontrollere masserne, - til at gøre dem til ukritisk modellervoks. (Man skulle snart høre om velfungerende mennesker, der på firmaers ”psykologkurser” brød totalt sammen.)
Tavistocks stifter, Rees, blev første formand for WFHM. Han opfordrede til konstant propagandapres på universiteter, skoler, kirker, lægevidenskab og medicinstuderende, tjenestemænd og fagforeningsledere: ”Vi har gjort nyttige angreb på en række professioner. De 2 letteste af dem er naturligvis lærerprofessionen og kirken. De 2 sværeste er retsvidenskab og medicin. Hvis vi skal infiltrere andre menneskers erhverv og sociale tiltag, tror jeg, at vi må infiltrere de demokratifjendtlige og organisere en slags 5. kolonneaktivitet”.
Massehjernevaskteknikker udvikledes og blev først brugt af amerikanerne på krigsfanger i Korea. Tavistock Instituttet med hovedkvartér i London beskæftiger sig med kulturvidenskab, økonomi, organisationsadfærd, politisk videnskab, psykoanalyse, psykologi og psykiatri.
De retningslinier, som deres profet, Sigmund Freud, fastlagde for at kontrollere mennesker, gjorde instituttet til verdens centrum for ideologi og rådgivning i forbindelse med oprettelse af organisationer.

Velfærdsideologien
I tiden 1950-1968 fordobledes danskernes velstand. Da ideologi bider dårligt på rige folk, blev de kulturradikales, 68’ers og de mentalhygiejniske ideologer bange for at miste magten. Men ved kolossale skatter overførtes velstanden fra borgernes lommer til statskassen til fortsat udbyggelse af mentalhygiejnisk velfærd.
Man fik tryghed fra vugge til grav, skabte et morskabs- og lykkesamfund med garanti for trivsel ved frådseri, pjat og bagateller i stedet for åndsliv. Og som erstatning til dem, der ikke fandt det så morsomt - lykkepiller! Livskvalitet blev en rettighed - ellers er det jo ”samfundets skyld”!
Dette samfund kan man nu ikke mere tænke væk - og ideologerne har derved sikret deres magt over os og vore sjæle.”


Kilde: ”5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”, anden udgave 2008, skrevet af Gertrud Galster   


april 27, 2013

Enkelt billet til total underkastelse.


I et forsøg på humor sendte norske TV en gruppe muhammedanere ud for at omvende norske jenter til islam. Lokkemaden var en fribillet til en koncert med popidolet Justin Bieber. Fem pigebørn afsminkede sig, klædte sig i hijab og konverterede til islam*.
At fremsige den islamiske trosbekendelse er risikabelt. Men måske har de en uge at angre i, hvis de er døbte. Tænk på det, forældrer, inden I slipper jeres døtrer ud i byen. Den kristne dåb kan eventuelt være en vaccine, som måske kan give en vis beskyttelse, hvis en pige forliber sig i en muslim, som vil at hun konverterer.

Hvad var formålet med "humørprogrammet"? At udstille idiotisk idoldyrkelse? Det er der ikke meget at gøre ved. Eller at vise idiotisk ukyndighed om islam? I så fald er norsk TV ikke til større hjælp. Af angst for at folk skulde blive "racister", vil man indbilde dem, at det ikke er noget problem at konvertere frem og tilbage. Det kan man gøre hveranden dag.
Men i den muslimske verden er det forbundet med livsfare at forlade islam. I henhold til Koranen er kristne "vantro" og selvom de måske tåles i et muslimsk land er det ikke ensbetydende med, at de har samme rettigheder som muslimerne. De kan som vantro risikere livet.

Nu skal muslimerne vise deres magt i Sverige med bønneudråb fra minareter. Det begyndte i går fra Botkyrka. Hvornår er det slut?



*) Tidligere brød man sig ikke om, hvad umodne pubertetsunger mente og gjorde, velvidende, at de endnu manglede 6-7-8 år, inden de var nået til en mere tænksom alder, men man opdagede snart, at man dels kunde tjene pæne penge på dem som kunder, ligesom man kunde bruge dem til at nedbryde kulturarven med og få spredt alverdens tomhjernet pjat og pjank.

Kilde: den svenske "Every kinda people"
http://everykindapeople.blogspot.se/2013/04/enkelbiljett-till-total-underkastelse.html

april 26, 2013

Uawwaaalapuhatjabakabalalaaua....


Desværre fik Spydpigen en forkert oplysning fra Stockholm fornylig, hvilket gjorde, at bloggen
den 17. april fejlagtigt fortalte, at man nu var begyndt minaretråberiet i Sverige, idet moskeen på Medborgarplatsen i Stockholm havde indledt denne rædselsvækkende skønsang.

Jeg beklager meget fejlen!


Det første råberi i Sverige var i dag, fredag den 26. april i Stockholmsforstaden Fittja. Den svenske blog "Avpixlat" fortæller (oversat til dansk):

Fredag var det tid at slå næste kile ind i det sekulære svenske samfund. Da lød for første gang i Sveriges historie muslimsk bønneudråb på arabisk fra en minaret ud over det svenske område.

Det skete i den indvandrertætte Stockholmsforstad Fittja. Den flyvende rapporter Chang Frick var på pladsen for at dokumentere begivenheden, og han fik også mulighed for at interviewe de ansvarlige og  moskèbesøgerne om bønneråberiet og om deres syn på Omar Mustafa-affæren, sharialovene i Sverige med mere. Den almene holdning blandt de moskesøgende muslimer synes at være, at Mustafa burde blive i ledelsen af socialdemokratiet, og at det muslimske Broderskab er en god organisation og at sharialovene er det samme som demokrati.

Efter at Botkyrka Kommunes rygradsløse politikere havde gemt sig bag mindre væsentlige regler, i stedet for at diskutere de vigtige principielle spørgsmål om religionfrihedens grænser, hvad der er eller ikke er religionhistorisk kulturarv og retten til et sekulært offentligt rum etc., gav politistyrelsen i Stockholm grønt lys til bønneråberi fra Fittjamoskèens minaret. Spektaklet varede ca. 3 minutter. Hvor mange og lange bønneudråb der bliver i fremtiden ved ingen. Fem gange om dagen er hvad Koranen  kræver.
Moskeen har plads til 1200 personer og efter råberiet fyldtes den.

Ismail Okur, som er talsmand for den Islamiske Kulturforening, og som var den som havde indsendt medborgerforslaget i januar 2012, siger:
En moske skal have bønneudråb. Hvis vore børn boede i et muslimsk land vilde de høre bønneudråb fem gange om dagen. Men nu kan de i hvert fald høre det een gang om ugen.


Aladdin el-Shabaki:
Det føles som et stort gennembrud for muslimerne i Sverige.
Jeg er vokset op i Sverige - i over 30 år, og synes det er et stort skridt i den rigtig retning.

Sex, narko og psykologisk krig


Her kommer et længere, men meget vigtigt indlæg fra Jørgen Olsen, Synopsis, 25.4.2013

SYMPOSIUM: SEX, NARKOTIKA OG PSYKOLOGISK KRIGSFØRELSE - Del 1. (fortsættes)



Jamie Glazov

Med denne særudgave af et Frontpage symposium har vi samlet et respekteret panel der kan diskutere, hvordan stoffer er blevet benyttet som et våben i psyko-kemisk krigsførelse af vore fjender. Hvad har været de historiske udløbere af denne oversvømmelse af den frie verden med 'syre,' heroin og hash fra fjendtligt territorium, især siden sidst i 1960'erne?
Der har været bemærkelsesværdigt lidt forskning i narkotikaforsyningen under Den Kolde Krig, selvom kommunisterne helt tydeligt klarlagde deres intention om at forgifte Vestens unge med stoffer.
Med os i dag er nogle af de mennesker der har set nærmere på dette emne. Hen mod slutningen af samtalen, håber vi at være i stand til at drage nogle paralleller med den nuværende trussel af islamisk jihad:

Vore gæster er:
Frank Kitman, blogger og uafhængig forsker der har specialiseret sig i, hvordan Amerikas fjender har benyttet stoffer som et våben mod os.
J. R. Nyquist, Præsident for Strategic Crisis Center, Inc. (StrategicCrisis.com). Han skriver en klumme om globale strategiske problemer for Financial Sense Online.
og
Dr. Joseph Douglass, som var blandt de første forsvarsanalytikere, der gjorde opmærksom på Sovjets efterretnings operationer med at føre narkotiske stoffer ind i "fjendens lejr" for at underminere ungdommen og kulturen. Hans første artikler kom i 1987 og 1988 og hans bog "Den Røde Kokain," i 1991. Han blev også den første, der skrev om udviklingen og den hemmelige brug af psyko-aktive stoffer hos efterretningstjenesterne for at påvirke tankemåde og opførsel i Medical Sentinel Journal. Han har også skrevet adskillige bøger om Sovjets atomstrategi, beslutningsprocessen, om Sovjets krænkelser af våbenaftalerne, og de savnede amerikanske krigsfanger fra 2. Verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen og Den Kolde Krig.



FP: Frank Kitman, J. R. Nyquist and Dr. Joseph Douglass, velkommen til  Frontpage Symposium. Dr. Douglass, lad os begynde med dig. Hvad synes du er den bedste måde for os at begynde samtalen?
Måske du kunne oplyse os om nogle af de beviser, der forbinder kommunistisk aktivitet med den omfattende forøgelse af forsyningen af stoffer i United States - især efter U.S. gik ind i Vietnam krigen?

Douglass: Tak Jamie.
For at komme frem til Vietnamkrigen vil jeg først se på det, der fulgte efter 2. Verdenskrig, i sidste halvdel af 1940'erne. På grund af begrænsninger i skibstransporten under krigen og bestræbelserne hos US Narcotics Bureau før krigen for at få brugen af opium og heroin under kontrol i United States, var forbruget af "ulovlige stoffer" faldet til det laveste niveau siden først i 1900 tallet. Statistikken over mængden af heroin i New York viser, det var faldet til 0 i 1948, og det samme var næsten tilfældet i San Francisco. Det ændrede sig altsammen i 1949, da der kom en pludselig stigning i brugen af ulovlige stoffer. Det samme gjaldt Japan, US efterretningsvæsenet og det japanske efterretningsvæsen besluttede uafhængigt af hinanden, at stigningen i begge lande skyldtes en ny strøm af stoffer fra det nye Kommunist Kina. Dette kunne betragtes som begyndelsen af nutidens psykokemiske kig med stoffer.

Den første bog til at rapportere om dette var The Traffic in Narcotics af den berømte Harry J. Anslinger. Den blev udgivet i 1952 lige i hælene på en USG rapport overdraget til FN om øgningen i den internationale handel med stoffer. To væsentlige bøger, der føjede bemærkelsesværdige detaljer til om den nye "kinesiske kommunismes offensiv med stoffer," var Psyko-Kemisk Krigsførelse af A.H. Stanton Candlin og Peking Bomben af Gerd Hamburger i henholdsvis 1973 og 1975. Begge beskrev den nye offensiv med stoffer, med kort over valmuemarkerne, organisationen og så videre. Min information fra en højtstående kommunistisk kilde bekræftede dette budskab og den bevidste brug af toplederne i Kina med narkotika som et våben i en hemmelig krig mod United States og Japan.
Kineserne udvidede denne praksis under Koreakrigen i 1951-1953. De rettede deres handel især mod US militærstyrkerne, der var i involveret i Koreakrigen, både de i Korea og de som var udstationeret i nærliggende baser, såsom Japan og Okinawa. Dette var en særlig vigtig begyndelse til brug af psykokemiske stoffer som et våben i krig. Der var kun lidt opmærksomhed om denne praksis i Vesten dengang, men den havde en betragtelig virkning i at skade US styrkernes kampberedthed, især i de logisktiske enheder. Oveni viste den sin effektivitet som et taktisk middel, der i Vietnamkrigen blev meget kraftigt benyttet.

Den hemmelige kinesiske krig blev også bemærket af Sovjet der havde beordret tjekkerne til at bygge et eksperimentalt hospital i Nordkorea, der skulle benyttes i løbende eksperimenter med amerikanere og allierede styrker taget som krigsfanger i den krig, som snart ville gå i gang. Sovjet ønskede at afprøve effektiviteten af sine kemiske og biologiske agenter, og effekterne af radioaktiv stråling på amerikanere og andre nationaliteters soldater, der blev fanget under krigen. I processen med at udføre obduktioner på amerikanske lig, der blev hentet på slagmarken eller sårede som døde under eksperimenterne bemærkede de tjekkiske og sovjetiske læger, at en betragtelig del af de amerikanske soldater havde haft "mini-hjertetilfælde." De konkluderede, at dette må have været virkningen af de hårde stoffer som kineserne forsynede de amerikanske soldater med.
Sovjet benyttede også amerikanske krigsfanger for at afprøve de nye sindsændrende stoffer som Sovjet og Tjekkoslovakiet havde udviklet. Disse stoffer var ganske virkningsfulde. De blev benyttet til at ændre visse holdninger som de amerikanske drenge havde. En af virkningerne var, at man fik amerikanerne til at tale dårligt om Amerika, og fik dem til at fortælle, hvor vidunderligt livet i Nordkorea var. Videoer af disse interviews blev sendt på amerikanske nyhedsstationer og forårsagede uro og forvirring i Amerika. Et andet af stofferne begrænsede de amerikanske krigsfangers motivation og beredthed, og var det som førte til fraværet af flugtforsøg blandt nogen af "lederne" blandt de amerikanske krigsfanger.

Det var under denne periode, at såvel KGB som CIA havde personlighedsforandrende stoffer under udvikling og det havde de haft siden midt i 1940'erne, (endnu tidligere for Sovjet) og der var betydelige fremskridt. Dette fremskridt blev forstærket på grund af de tyske videnskabsfolk der blev fanget efter 2. Verdenskrig, og som havde arbejdet med personlighedsforandrende stoffer, og fordi markedet for psyko-aktive stoffer faktisk var blev 'født' med opdagelsen af lithiums og klorpromazins effekter på personligheden i 1949 og 1951, og offentliggørelsen af formularen for LSD i 1951, og den forbundne information om dr. Hoffman's opdagelse i Sandos i Schweiz. Det psykoaktive stof Genie var sluppet ud af flasken både med den positive medicinske brug, og den mørke side af efterretningskrigsførelsen.

Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/06/lsd-og-den-frygtelige-stank.html

Midt i 1950'erne besluttede franskmændende at forlade Vietnam efter slaget om DienBhienPhu. Det var på det tidspunkt, at amerikanerne sendte deres første kontingent af soldater og hjælp til Sydvietnam. Kineserne så disse begivenheder langsomt folde sig ud, og konkluderede, at en ny krig der indbefattede amerikanske styrker i Vietnam var sandsynlig i nær fremtid. Med dette i baghovedet begyndte kineserne at forøge deres produktion af opium og heroin for at benytte det på de amerikanske soldater i en kommende krig. Dette var også på det tidspunkt at Sovjet begyndte at udvikle en formel til en ny "strategisk efterretnings" operation, med international handel med stoffer. Denne beslutning blev taget af Khrushchev i 1955 efter en større undersøgelse af den potentielle sårbarhed og virkningerne af mulig stofhandel til Amerika, Canada, Frankrig og Tyskland. Deres konklusion var. at handel med stoffer ville være yderst effektivt, og at der skulle indledes en taktik med hemmeligholdelse af denne, så det så ud til at den foregik ved organiseret kriminelle.

Hele baggrundsarbejdet for at igangsætte en større hemmelig handel med stoffer blev påbegyndt i 1956 og ville ikke være fuldført før 1959. Det var i løbet af denne tid at Sovjet fik lært teknikkerne til at fremstille forskellige stoffer i primitive laboratorier, og lære, hvor meget US efterretningsvæsenet kendte til stofhandel. Med assistance af det tjekkiske efterretningsvæsen opførte Sovjet oplæringsskoler for handlende i stoffer, og begyndte at rekruttere de oprindelige indbyggere fra alle de lande der var i målgruppen, for det meste Latinamerikanske lande, hvor forsyningerne skulle fremstilles, og målområderne var globale, men især med betoning af Amerika og Europa. Træningscentrene blev først udviklet i Sovjetunionen og derpå blev lignende efterligninger bygget i Nordkorea, Østeuropa og Cuba. De rekrutterede i de forskellige lande, hvor de skulle arbejde som handlende i stoffer, ville blive sendt til oplæring på et tremåneders kursus. Den faktiske handel begyndte i 1959-1960.

Som forberedelse på Vietnamkrigen sendte Nordvietnam en delegation til Tjekkoslovakiet for at få militær assistance og hjælp. Det var i løbet af denne uge i 1963, at beslutningen om at hjælpe Nordvietnam blev taget. Sovjet begyndte også at lære folk at flytte stoffer ind i Vietnam og blandt de amerikansek tjenestegørende. Den faktisk krig begyndte i 1964-65 og både kineserne og Sovjet konkurrerede i handelen med stoffer rettet mod amerikanerne. Narkotikavåben førte til en 'pest' af stofmisbrug blandt amerikanerne og i 1970'erne forårsagede de flere ukampdygtige, end selve konflikten. Virkningen af brugen af disse stoffer, der ofte blev givet helt gratis til amerikanerne, var blevet et større US militært problem, sammen med deserteringer. på det tidspunkt da General Abrams fik kommandoen over US styrkerne i Vietnam. Disse to problemer blev  påpeget som særligt bekymrende problemer ved åbningsorienteringen af den nye kommandør og hans stab.
Uheldigvis, for at mildne indtrykket der blev forelagt den nye kommandør, blev der givet ordre til at disse to pinlige emner blev tilbageholdt ved briefingen. Dette gjorde det muligt at problemet kunne fortsætte i sin vækst. Det fik i det store og hele utilstrækkelig opmærksomhed, fordi US militæret ikke kendte til eller forstod denne nye dimension i krigsførelse.

FP: Tak Joe Douglass, fordi du minder os om sådanne tragedier og forbrydelser, og hvor lidt den amerikanske offentlighed kender til dem. J. R. Nyquist din holdning til Douglass’s kommentarer? Og hvad vil du tilføje?

Nyquist: Joe Douglass’s forskning giver anledning til en kort opsummering om Jan Sejna, der var en højtstående kommunistisk embedsmand og en hovedkilde til Douglass' arbejde om Sovjets handel med stoffer og den strategiske brug af psyko-farmaceutika. Sejna var blevet orienteret om Moskvas langtrækkende strategi i 1967, året før han hoppede af til Vesten. Som alle andre afhoppere med direkte kendskab til Sovjets strategi havde Sejna et budskab, kun få ønskede at høre. Uheldigvis blev hans advarsler ignoreret af U.S. Nationale sikkerhedsetablissement, og hans historie blev misfortolket i pressen. I 1982 udgav Sejna en bog med titlen "Vi vil Begrave Jer." Om noget beviser hans troværdighed er det profetien i denne bog, der beskriver de langtidsvirkende operationer fra kommunistblokken over hele kloden, herunder planer, der omfattede den fremtidige opløsning af Jugoslavien ved at benytte de etniske forskelle, den planlagte opløsning af Warshawapagten (som en slags bedrag) og at der ville komme en "progressiv" amerikansk præsident i sammenhæng med en alvorlig finansiel krise. Alle disse fremtidsbegivenheder var beskrevet af Sovjet i 1967. Hvis dette lyder bare for utroligt, jamen så læs Sejnas bog og få det konstateret.
.
Ifølge Sejna baserede Sovjetregimet sin politik på  langtrækkende strategisk planlægning. Kreml var som besatte med fremtidige scenarier og med aktive forberedelser for at igangsætte nøglebegivenheder. Sindelagskontrollerende stoffer skulle spille en hovedrolle. Det er alt sammen meget fremmedagtigt for vor måde at tænke på, og amerikanerne vil ikke tro det. Men lederne i Moskva er ikke amerikanere. De deler ikke vore holdninger til udvikling og vækst i et frit og ærligt spil i et frit samfund. De fortsætter med at tro på en planlagt fremtid. Og deres strategiske plan i 1967 var at smadre det frie samfund. Om dette skrev Sejna, "Et af hovedproblemerne i Vesten er deres hyppige fiasko med overhovedet at kunne genkende eksistensen af ethvert "stort design" fra Sovjet. De som forkaster dette koncept tjener uvidende Sovjets bestræbelser på at skjule deres hensigter."

|Da hovedformålet med Sovjets strategi var ødelæggelse, da følger det helt naturligt at psyko-farmakologi under Sovjetunionen ville blive benyttet i udviklingen af en ny form for krigsførelse. Under Sovjetunionen blev underkastelse og terror til videnskaber. Ethvert videnskabeligt fremskridt blev omfattet og benyttet for revolutionen. Sovjet udviklede termo-nukleare våben, den første satelit og den første mand i rummet. Alt dette blev brugt til fremme af den socialistiske magt, der iscenesatte sig selv som "videnskabelig" magt. Her var enhver videnskab underlagt strategien. Intet kunne være mere naturligt for Sovjet lederne. end at bruge personlighedsændrende kemikalier for at fremme de psykologiske krigsoperationer. Det er helt ubegribeligt, om Moskva ville ignorere denne forskning. På samme tid udgjorde Vestens åbenhed og frihed en villig sårbarhed for de nye angrebsformer. Vor kollektive benægtelse af at anerkende Kremls udnyttese af personlighedsændrende teknologi er en potentiel skæbnesvanger fejl.

Vi har brug for at indrømme, at psykologisk krigsførelse også omfatter en kemisk komponent. Vi vèd, samvittigheden kan ændres ad kemisk vej. Vi ved at "stofkulturen," der dukkede op i 1960'erne var imod Vietnamkrigen og mistænksom overfor det kapitalistiske system. (Var dette mon tilfældigt?) Vi ved at vort samfunds moralstruktur fik et alvorligt slag, som vi endnu ikke er kommet over. Den moralske fordærvende virkning af ulovlige stoffer går fra selve afhængigheden til hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet. Jeg håber under denne samtale, vi vil indse, hvordan Sovjet strategien søgte at udnytte enhver sprække i handel med stoffer, organiseret kriminalitet og underkastelse af forskellige regeringer. Vi kan ikke se uafhængigt på stoffer uden Sovjets indblanding i organiseret kriminalitet og terror. Alle disse elementer er en del af det som Sejna kaldte "Den Strategiske Plan" (titlen på kapitel 10 i bogen Vi vil Begrave Jer). Men hvem har modet til at diskutere dette? Når vi snakker om medierne er emnet i sig selv giftigt.
.
Kitman: Til en begyndelse vil jeg forsøge at udpensle nogle af de pointer som Joseph Douglass kom frem med om eksperimentering på amerikanske krigsfanger i Nordkorea. Disse første eksperimenter fortæller os at psyko-aktive substanser var en del af den kommunistiske militære bestræbelse lige fra begyndelsen. Faktisk var det kendskabet til sådanne eksperimenter, der fik CIA til at begynde deres egne sindelagskontrollerende programmer i et forsøg på at følge med kommunisterne. Dette antyder, at diskussioner som den vi har nu vedrørende kommunisternes brug af stoffer i pskykologisk krigsførelse faktisk er en helt naturlig følge. Det er altså ikke en konspirationsteori.

For det andet, samtidig med disse eksperimenter kombinerede kommunisterne forsøgene med stoffer med forskellige strategier af overtalelse og udsættelse for kommunisitisk propaganda. Hovedformålet var ikke at forbedre afhøringsteknikkerne og sandhedsserum. Dette var omfattende 'omskolings' programmer, hvor fangerne blev tortureret, gjort udmattede, tvunget til at lære propaganda udenad, skrive private bekendelser og familiehistorie mv. I denne proces blev stoffer benyttet til at genere oplevelser af ekstrem velbehag og alle former for følelsesmæssig forvirring. Den mentale sårbarhed, der fulgte med mange sådanne samvittighedsændrende tilstande, gav derpå rig lejlighed til at forandre personens holdninger, værdier og hans tro på Gud og Landet - som kommunisterne altid havde anset som yderst vigtig.

Denne blanding af moderne farmakologi og opførselsteknikker er foruroligende, for at sige det mildt. Og heldigvis mener jeg det er retfærdigt at formode, at det meste af kommunisternes know-how, der blev udviklet gennem disse eksperimenterede 'omskoling' programmer må have været mere eller mindre direkte anvendelige overfor de godtroende unge i den frie verden.

Lad os huske, idet vi går et årti frem, da Amerika går ind i Vietnamkrigen, at vi pludselig begynder at se disse omfattende forøgelser i forsyningen af de selvsamme psyko-aktive substanser, der blev benyttet i de tidlige eksperimenter, især LSD og marihuanaekstrakter. Hvor disse stoffer blev indtaget, ved koncerter, festivaler mv., finder vi ofte en tilstedeværelse af en form for kommunistisk agitation og propagandamateriale. Ydermere blev stofferne meget generøst omdelt ved alle større anti-krigsdemonstrationer og forsamlinger. Dette antyder at stofferne blev benyttet af kommunisterne, som en slags smøremiddel for deres propagandabestræbelser, ligesom de kunne forstærke en "revolutionær opførsel" og andre former for aktiviteter, der kunne hjælpe Kina og Sovjetunionen.

Det er selvfølgelig noget der kan debatteres, i hvilken grad dette var en del af "Den Strategiske Plan", som Jess Nyquist peger på. Men hvis vi ser på Jan Sejnas vidnesbyrd, de cubanske afhoppere og andre dissidenter, sammen med det banebrydende vigtige skrivearbejde af Joseph Douglass, da må det blive vanskeligt ikke at se en større plan i tingene. Helt ærligt, så behøver dette ikke blive omtalt som en utrolig konspiration. Det må være nok at sige, at under Vietnamkrigen gik kommunisterne bort fra sukker og slik og benyttede i stedet LSD, marihuana og andre psyko-aktive substanser for at vinde "hjerter og hjerner" blandt unge i Vesten.

Og resultatet var ødelæggende.

FORTSÆTTER I EN DEL 2, som kommer her på Spydpigen om nogle dage.

april 25, 2013

BRAVO, du gamle!

http://gd.se/nyheter/gavle/1.5806614-80-aring-upprorde-pa-stortorget

En 80-årig mand i Sverige gjorde byens borgere oprørte midt på Stortorget i Gävle. Han bar en plakat, og på den stod der 


"Islam nazistisk organisation"

(Det er jo så sandt som det er sagt, men det er ikke politisk-korrekt i Sverige!!!). Og man slog allarm til politiet, som på sin side følte sig usikre om, hvad man måtte og ikke måtte.

De ringede til Justitiekansleren (=rigsadvokaten), som  ikke mente, at det var et lovbrud mod ytringsfriheden, men som rådede til at spørge den jourhavende anklager. Men han syntes heller ikke, at det var et lovbrud, men lå inden for ytringsfrihedens rammer, fortalte talsmanden for Gävle-politiet, Mikael Hedström.

Politiet forklarede den gamle mand, at de havde fået opkald fra personer, son var blevet oprørte over hans plakat.

- "Vor opgave blev i stedet at passe på, at han ikke blev angrebet. Lidt over kl. 12 forlod han Stortorvet", siger Mikael Hedström.

Johan Ronge.

http://gd.se/nyheter/gavle/1.5806614-80-aring-upprorde-pa-stortorget

Spydpigens kommentar:

Læg mærke til, at myndighederne ikke anser denne hændelse for et lovbrud. Hvad tøver svenskerne så efter?

En høj alder kan i øvrigt have sine fordele, for hvilken myndighed vinder sympati ved at putte en gammel mand i kachotten? Og måske risikere, at han blev syg af det. Derfor burde langt flere gamlinger stille op i den aktuelle kamp for at bevare, hvad der er vort og imødegå indtrængerne.

Skulde det endog medføre, at nogen dræbte sådan en gamling, så vilde den sorg være langt mindre end hvis det var en midaldrende - for ikke at sige - en ung mand. 


Gertrud Galster, p.t. 87 år




april 24, 2013

"Kvinder, som sidder overskrævs på motorcykel, tætop til en mandlig fører, de ikke er gift med, skal pågribes"


De svenske SVT-nyheter fortalte i dag 24.4.2013 om et nyt lovforslag i det muslimske område Aceh (med begrænset selvstyre) i Indonesien. Det er fremsat af en borgmester og skal forbyde kvindelige passagerer at sidde "overskrævs og synde" (!) på motorcykel eller scooter, forklarer  universitetslærer, Mufakhir Muhammed. Hans tankegang er pervers og er jo faktisk den, som burde bestraffes!

Kvinderne skulde i stedet for sidde sidelæns på motorcyklens passagersæde (noget som er forbudt i Danmark) - med risiko for frygtelige trafikulykker i den uhyrlige motorcykeltrafik i byen Jakatar.

En gæv muslimsk frihedskvinde udtalte sig da også i et interview imod lovforslaget og forudså, at man senere helt vilde forbyde kvinder at køre på motorcykel eller måske kræve, at de bliver hjemme under kontrol. NB Dette sidste afsnit var ikke med på TV-skærmen, men åbenbart klippet fra for at ikke svenskerne skulde få for meget at vide om forholdene under islam.


Eugenik og hykleri


Den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke gik ind for anvendelsen af eugenik for at begrænse antallet af åndssvage, så velfærdssamfundets store forsørgerbyrde kunde formindskes.








Eugenik og hykleri

Af   19 april 2013 
KK Steincke
Eugenik (arvehygiejne) er som bekendt noget meget kontroversielt, og officielt beskæftiger ingen stater i Vesten sig med dette, men i praksis er sagen dog en ganske anden, og det skyldes, at man i de senere år har formået at camouflere eugeniken ved at gøre det hele til et spørgsmål om forældrenes frie valg. På grund af den tekniske udvikling har forældrene nu fået den mulighed at vælge fostre fra, hvis fostrene har bestemte uønskede egenskaber eller sygdomsdispositioner. Og netop dette at kunne vælge fra er jo selve kernen i eugenik; for eugenikens målsætning er netop at kunne vælge mellem de gode og de dårlige egenskaber hos mennesker i den hensigt at kunne fremme de gode egenskaber. Eller med andre ord, eugenik er blot et forsøg på at hjælpe evolutionen lidt på vej inden for det særlige arbejdsområde, der hedder homo sapiens. Af historiske grunde er eugenik som nævnt en kontroversiel ting, men den er samtidig i bedste overensstem-melse med nutidens bestræbelser på at administrere samfundene mere rationelt, og derfor kan man alligevel ikke lade være med at benytte eugeniken, skønt man til enhver tid vil benægte at have samme hensigt som eugeniken.
Men hvis man ikke vil forbedre mennesket som eugeniken, hvilken mening er der så med den moderne fosterdiagnostik, hvor fostret scannes for misdannelser af forskellig art, så man har en mulighed for at foretage en abort i rette tid? Ingen kan benægte, at en sådan diagnostik betyder en uhyre lettelse for forældrene, og at den samtidigt indebærer muligheden for at forbedre det menneskelige arvemateriale i et samfund. Og der er da også allerede skabt store resultater gennem fosterdiagnostikken, f.eks. er børn med Downs syndrom blevet en sjælden ting, hvilket sparer børnene for et tragisk liv, forældrene for fortvivlelse og samfundet for store udgifter. Og alligevel er det stadig sådan, at al verdens forbandelser udøses over de kætterske videnskabsmænd, der vil videre ad den vej, der fører mod et sundere og mere begavet menneske.
Hvordan skal man nu forstå dette? På den ene side anvender man eugeniken i praksis, fordi alle ved, at den gradvist kan fjerne mange forfærdelige arvelige sygdomme, men teoretisk set fordømmer man eugeniken, fordi man ikke vil vedkende sig den ældgamle drøm fra Platon om skabelsen af et sundere og klogere menneske. I Den Store Danske ser man da også følgende mærkeligt modstridende formulering af sagen: ”Hensigten er ikke længere at forbedre menneskearten som sådan, men fx at give forældrepar mulighed for at vælge abort, hvis det kan påvises, at fostret har en genetisk fejl, der vil give barnet et alvorligt handicap.” Men nu er det jo sådan, at motivet for eugenik sådan set er ret ligegyldigt, for resultatet er præcist det samme, nemlig et sundere barn og dermed også en lille forbedring af den hele menneskeart. Hvis alle får mere begavede og sundere børn, så bliver fremtidens menneske naturligvis også bedre begavet og sundere, simpelthen fordi der indføres bedre arveanlæg ind i slægterne.
Man må således konstatere, at de vestlige samfund er præget af et utroligt hykleri, når det drejer sig om eugenik, hvilket er meget uheldigt, for det forhindrer en åben diskussion om de vældige perspektiver, der findes i eugenik. Men det er ikke alene sådan, at man teoretisk lægger afstand til den eugenik, som man ofte anvender i praksis, man lader tilmed helt bevidst ting foregå, der i denne sammenhæng må anses for overordentligt uheldigt. Når man tillader mindre begavede indvandrere fra Mellemøsten at gifte sig med mindre begavede kusiner og fætre, så ved man jo udmærket, at dette i mange tilfælde blot resulterer i retarderede indvandrerbørn, der altid vil være en byrde for samfundet. Og dog lader man som ingenting, skønt man på alle andre områder er levende optaget af at begrænse de fremtidige udgifter. Dette er en uheldig bivirkning af, at man officielt tager afstand fra eugenik, for samtidigt med at danskerne i praksis anvender den, så tillader man i legitimerende hensigt indvandrerne at se bort fra den. Politikerne vover således ikke at fordre eugenik blandt indvandrere, skønt behovet her er langt større end blandt danskere. Og det kommer til at koste det danske samfund utroligt mange penge 
på langt sigt, hvis man da ikke får gennemført en repatriering.




april 23, 2013

Truslen kommer fra højre


Har bombeattentatet i Boston noget med Fredens Religion at gøre? Nej. Ikke ifølge Danmarks Radio. Faren for den slags kommer fra højre, siger DRs fromme lille bande af virkelighedsbenægtere.

De har glemt alt om attentatet mod Union Pacific, attentatet mod synagogen i Krystalgade, mordforsøgene på Kurt Westergaard og Lars Hedegaard, de forpurrede mordforsøg mod Jyllandsposten, Glasvej-sagen, massemordet på World Trade Center, massemordene i London, Madrid, Mumbaj, Bali osv. Alt er glemt eller fortrængt, inklusive mordet på den hollandske islamkritiker, Pim Fortuyn, mordet på den hollandske islamkritiker Theo van Gogh, mordet på de amerikanske soldater i Fort Hood, mordtrusler mod Saĺman Rushdie og den franske filosof Robert Redeker og utallige andre, der enten må leve under jorden eller under politibeskyttelse resten af deres liv.

Det har DR glemt. Alt sammen. I Mellemøsten går der næppe en uge uden et massemord. Sunni slagter shia. Shia slagter sunni. Begge fordriver kristne og myrder jøder, hvis de kan komme til det,

Men truslen kommer fra højre. Husk at sige det. så kan du blive ansat i Danmarks Radio!


Geoffrey Cain

Illustration: Et memento mori  Kalkmaleri i Vigersted Kirke

Advarsel mod voldtægtsmænd i Oslo


Student Tuva Strøm Johannessen advarer i Aftenposten andre unge kvinder i Oslo mod voldtægt 18. april 2013:

Kanskje en litt provoserende tittel, men det er også meningen.
For nå kommer den tiden igjen.
Den tiden hvor kveldene blir sene, for sola setter inn. Du trenger ikke lenger å pakke deg inn med diger boblejakke og 3 strømpebukser. Varme, lave sko og uggs kan byttes ut med støvletter med stiletthæler.

Når du er på byen

Du skal hjem, taxikøen er lang, som vanlig, men du hakker ikke tenner, så du lar din dårlige dømmekraft forbli akkurat det. Dårlig. Du velger å  hjem. Eller ihvertfall et lite stykke, kanskje møter du på en taxi lenger opp i gaten. Langt bak i hodet har du den lille bevisstheten om at det var noe som ikke var helt lurt med denne situasjonen. Du har lest det i avisen, på nett eller sett det på tv. Noen som sa noe om at å gå hjem alene midt på natten, litt full, litt sjanglete, det kunne by på problemer.

For du er litt forsvarsløs

Om du møter på slemme mennesker med onde hensikter. Om du møter på noen store, sterke, kriminelle, seksuelt frustrerte menn.
Lett som bare det kan du bli voldtatt.
Slik som meg.

Tuva Strøm Johannessen

Og jeg forteller historien igjen. Det er terapeutisk for meg. Jeg forbereder meg på denne årstiden, som vekker til live forferdelige minner. Om høye, mørke menn. Om å bli dratt inn i et inngangsparti, midt i Oslo sentrum. Bli snudd rundt, få ansiktet most inn i en dør, og voldtatt bakfra. Voldsom smerte. Livredd.
Jeg gikk riktignok ikke med høye hæler. Men jeg var småfull. Jeg var dum. Jeg snakket med feil mennesker. Jeg vandret ut i gaten, alene. Og trodde aldri noe sånt skulle skje med meg.
- Herregud, overfallsvoldtekt? Nei, det skjer med de med korte miniskjørt som ikke har mine håndballmuskler. Dessuten er jeg lesbisk ikveld, og da er det ihvertfall ingen menn som rører meg.
Politiet sier at det ikke er noen ny voldtektsbølge nå. Selv om to kvinner muligens har blitt utsatt for grov voldtekt i helgen som var. (Les VG her, og Aftenposten her.)
Likevel vil jeg legge ut en advarsel. Hjelp til å la voldtektsstatistikken være lav i år:

Pass på deg selv!

Det samme gjelder for alle dere som er på fest eller blir med kjente og ukjente på nachspill. Det er ikke alltid det er trygt. Vær bevisst. Ikke havn i en situasjon hvor du har sex med noen uten ditt samtykke. Det er voldtekt, det.
Ikke drikk en drink du ikke har blandet selv. Eller av noen andres flaske eller glass. Ikke bli overstadig beruset. Det har ingen hensikt, bare kjipe konsekvenser. Du blir grisedårlig dagen derpå, får fylleangst og hater livet ditt. Eller i verste tilfelle. Du blir voldtatt.
Ta forhåndsregler. Ha trygge, gode, snille mennesker rundt deg. De som gir deg en god magefølelse.

Om det skulle skje

Da er det bare en ting å gjøre. Eller to. Før du gjør noe annet. Ring politiet og kom deg til et voldtektsmottak. Særlig det siste. Selv om du kanskje er usikker. Kanskje har den ufrivillige sexen satt deg fullstendig ut. Sjokk. Vantro.
- Hæ, nei, var det voldtekt?
- Hva har skjedd, hvorfor føler jeg meg så rar, hvorfor er alt rundt meg så merkelig? Jeg må hjem og ta en dusj.
- Uff, dette var forferdelig. Godt det er over, dette skal jeg aldri fortelle noen om, dette skal jeg bare glemme. Det har aldri skjedd.
- Æsj, så dum jeg var. Ja ja, jeg fortjente vel ikke bedre. Og jeg fortjener ihvertfall ikke hjelp nå.
nei, nei, nei. Du trenger hjelp, du har bare ikke skjønt det helt enda. Men et sted inni deg, så vet du det. Så hør på den tanken, og lukk ørene for alle de andre.
Dra til voldtektsmottaket. Det trenger ikke skje annet der enn at du møter vennlige mennesker som vil deg vel. Som du kan snakke med. Ingen tvinger deg til å bli undersøkt.
Om du vil anmelde, velger du selv. Og om du velger det er bevis viktig. Særlig DNA-bevis. Biologiske spor dør raskt. De må sikres fortest mulig. Egentlig lenge før du har klart å finne ut om du skal anmelde eller ei. Så bare la de nødvendige undersøkelsene av deg bli gjort. Funnene blir ikke utlevert til politiet uten din tillatelse. (Les for eksempel her.)

De viktige sporene

Det var DNA-spor som satt en skyldig voldtektsmann i fengsel i mitt tilfelle. For jeg havnet på sykehus etter voldtekten og lot meg overtale til å anmelde. Først ble saken henlagt fordi de ikke fant noen gjerningsmenn. Men så, noen år senere, dukket det opp en match. Hovedvoldtektsmann begikk noen slags vinningskriminalitet og ble tatt. Han måtte avgi DNA-prøve, og da matchet det med min sak i DNA-registeret.
Saken min ble gjenopptatt.
Et langt år med nye avhør og to runder i retten var ganske så vondt og vanskelig, men det var verdt det. Jeg har fått fortelle historien min om og om igjen, og det har hjulpet. Noe av livet som jeg mistet har jeg tatt tilbake. Det føles riktig nå, at han sitter i fengsel. Han kan ikke gå rundt i Oslo med sin motbydelige kompisgjeng og voldta flere uvitende, uforsiktige jenter.
Jeg er ikke lenger uvitende og uforsiktig.

Derfor advarer jeg deg

Jeg vet at voldtekt kan skje. Og jeg vet at selv om det aldri er offerets skyld, går det an å ta forholdsregler. Det går an å ta ansvar for deg selv. Vi gjør alle så godt vi kan, men når det kommer til fyll, fest og sene kvelder - da må vi gjøre litt mer.
For slik er det nå, i dag.
Slemme mennesker har vonde hensikter.

Hvad tager indoktrineringen sigte på ?


Den danske børnebog, "Mustafas Kiosk", tegnet og fortalt af den ræverøde Jakob Martin Strid, udkom på svensk i 2002 fra forlaget Kabusa, og nu - elleve år efter - har der rejst sig et brøl af forargelse i Sverige over sådan en "racistisk" børnebog - som giver et negativt billede af muslimske mænd (- for sådan er de jo slet ikke!)

Mustafa bryster sig  af sin skrøne, at han engang huggede hovedet af en mand med sin krumsabel, "så det föll av och blödde". Och "historien är faktiskt sann" sagde han.
Grusom snak! Ja vist, som Hans og Grete og andre "Grimme" eventyr, Den store Bastian og de norske trolde, der "lugtede kristen blod".
Er vi blevet for sarte? Eller tvært imod: vant til rå brutalitet?

Er Forargelsen over Mustafa-bogens "negative stereotyp af muslimer" hykleri eller - besindelse efter flere årtier?  For hvordan var det med de "proggiga barnböcker", som man påtvang børnene i 70'erne? Forfatteren Kalle Lind kaldte sin barndoms indoktrinering "sjuk och pervers"! og "derfor blev vi som vi blev".

http://spydet.blogspot.se/search?q=proggiga+barnb%C3%B6cker

Inspireret bl.a. af Vietnamkrigen tvang man ungerne til at læse, se eller høre børnebøger om bestialske overfald, torturscener, henrettelser ved skydning eller hængning......



april 22, 2013

Kære læsere.
Hvis det hænder, at jeg ikke har fået noget nyt på bloggen, så kan I altid rulle programmet tilbage og finde noget, I ikke har læst tidligere. Eller I kan søge efter et bestemt emne i arkivet ved at trykke på "SØG" øverst t.v.
Bedste hilsener Gertrud


Euroeksperimentet der slog fejl


Den finansielle krise, som grundigt har åbnet vore øjne for, hvilke af EU's medlemsstater der har snydt på vægten, har i det mindste haft et godt formål.

Nu er de værste sorteret fra inklusive Cypern. Hvorfor skulle Cypern i øvrigt kunne gøre det bedre end Grækenland? Der er jo mange grækere på øen.

Det er ikke svært at få øje på årsagen til problemerne, og tager vi udgangspunkt i etableringen af eurolandene, så husker vi jo tydeligt, hvordan eurofanatikerne gjorde alt for at presse den ”fælles valuta” ned over landene i en sådan fart, at ingen nåede at tænke tanken om de kulturforskelle (den lille korruption), der naturligt findes i forskellen mellem Sydeuropa og Nordeuropa, til ende.

Man regnede bare med, at de sydlige regimer rettede ind og rapporterede korrekt og ærligt fra starten af. Det gik helt galt, ja selv Irland og senere EU-frie Island måtte under lup.

EU-fanatikerne vil stadig ikke indrømme deres euro-fejleksperiment, men sandheden er nu dukket frem helt af sig selv. Man skulle aldrig have tilladt de sydeuropæiske lande at bytte deres nationale valuta med euroen.

Nu har de opbygget kæmpe gældsposter, har opnået, at 1/4 af befolkningerne er blevet arbejdsløse, og at de befinder sig i en særdeles håbløs situation. Disse lande burde have beholdt deres gamle valutaer, og det ville samtidig have forhindret dem i at opnå de store lån i udlandet (baseret på den stærke euro), som i dag tynger dem helt ned på bunden.

Nu forsøger EU-fanatikerne, hvoraf en del også deltog i udlån til sydeuropæerne, at etablere gældspakker til synderne, i håbet om at de kan slippe for at nedskrive deres tilgodehavender og selv ende med at have et stort hul i kassen.

Det er nok den dårligste løsning, de har valgt; man burde i stedet hjælpe med til, at sydeuropæerne får deres gamle valutaer tilbage, således at de kan devaluere sig frem til den korrekte balance mellem valutaerne i Europa.

Det største problem er, at alle, både udlånere og lånere, er blevet snydt af eurofanatikerne, og det har endvidere forstærket den finansielle krise, som vi ikke helt får styr på, før vi får løst europroblemerne.

Thure Barsøe-Carnfeldt

april 17, 2013

Stormoskèernes tid er begyndt


Nu kan Stockholmerne høre helligt skrål fra Medborgareplatsen


Det gigantiske Markazkvarter i London er i øjeblikket stoppet af en byggelov.

Netop nu lader det til, at man bygger stormoskeer over hele Europa. Også i lande, som har meget små muslimske folkegrupper, som Irland, Luxemborg og Grækenland, foregår der et intenst byggeri.
Og på de steder, hvor det handler om et voksende behov for gudstjenestelokaler kan man vel ikke sige noget? Men hvor tit er det tilfældet.
**

Ser man nærmere på nogle af de mest gigantiske projekter, så handler det om noget helt andet.
Jeg skrev for nogle år siden om minareter som magtsymbol i den europeiske historie:
"Sidste gang islam expanderede ud over Europa viste der sig samme billede i tusindvis af byer og landsbyer, fra Konstantinopel til mindste bosniske bondeby.
Erobrerne kom og markerede sit nye revir med nogle halshugninger og voltægter. Derpå komn det vigtigste: de kristne dhimmier skulde lære, hvad underkastelse, d.v.s. hvad islam var, ved at bygge en moske med minaret. Det handlede selvsagt ikke om noget pludseligt behov for et muslimsk gudstjenestelokale til en kristen befolkning.
Det handlede bare om et magtsymbol for de nye herskere. Dhimmierne skulde til stadighed have herskernes symbol for øje....
Den gang stoppedes expansionen på Kahlenberg uden for Wien 1683. Sidenhen varede det århundreder inden næste minaret blev bygget i Centraleuropa..."

Og hvem er det så som bygger?
Naturligvis de mest extreme kræfter inden for islam.
Det muslimske Broderskab har et stort og mægtigt entrepenørfirma, som med base i Tyskland bygger moskèer over hele Centraleuropa.
Mullerne i Iran bygger videre på sit netværkl af imam Ali-moskèer. Ikke mindst i Nordeuropa. Hamborg. København, Helsingfors...
Emiren af Qatar pløjer milliarder ned for at blive wahabismens ubestridte leder.
Forskellige salafistgrupper med financiering fra Saudiarabien eller Emiraterne dukker stadig oftere op som bygherrer.
Desværre finder man næsten altid og overalt stormoskè = extremister i gang....
Et nyt fænomen mærkes i Frankrig. Præsident Francois Hollande's socialistparti takker islamisterne for valgsejr ved at anvende kommunal jord og franske skattepenge til moskèbyggeri. Der bygges netop nu 150 nye moskèer.
Men dèr findes måske også den største folkelige modstand.


En bra översikt av Sören Kern på Gatestone Instituttet

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCTC-3KaZ2YQastBekhnFN86aaK1QmJ1qdsLnv7UAfnRE7eDd7XT0yas0SBmyRvf1nrnXsY7Nkc57cMB_9e8-bre-cTv4VwFxlVZZb-bdDv6h-cbV3JJasDHVD005Gb-y3Jjr8YQ/s1600/rotterdam_mosque

http://jihadimalmo.blogspot.se/2012/10/mullornas-stormoske-i-kopenhamn-snart.html

http://jihadimalmo.blogspot.se/2012/07/stormoskeer-pa-lopande-band.html

http://jihadimalmo.blogspot.se/2012/05/iranska-mullorna-oppnar-stormoske-i.html 


Kilde: Bloggen Jihad i Malmø 6.4.2013

april 16, 2013

Vågner han nu, når han flyttes ?






Christiansborg, den 15. april 2013/kkb  

PRESSEMEDDELELSE

Pia Kjærsgaard vil købe Holger Danske


Pia Kjærsgaard, der er medlem af Folketingets Præsidium for Dansk Folkeparti, vil her foreslå, at Folketinget køber Holger Danske af Hotel Marienlyst i Helsingør.

Holger Danske er netop blevet sat til salg og er vurderet til en pris på 2,5 millioner kroner. Statuen af Holger Danske ved Marienlyst er mindre kendt end den gipsafstøbning, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue, og som i mange år var at finde i kasematterne under Kronborg Slot. Gipsafstøbningen kunne imidlertid ikke holde til kasematternes fugtige klima og måtte i 1985 erstattes af en betonkopi.


- Efter min mening er der tale om et nationalt klenodie, som ikke skal havne på tilfældige hænder. Derfor vil jeg nu foreslå, at Folketinget køber statuen med henblik på opsætning ved Christiansborg, siger Pia Kjærsgaard.

Bronzestatuen er udført af Hans Peder Pedersen-Dan i 1907.


Kender du ham ikke, billedhuggeren? Jo vist gør du så  Han har også skabt det nationale mindesmærke for de to krige mod Tyskland på 1800-tallet, som står på Rådhuspladsen i København: "Den lille Hornblæser". Og så er det i øvrigt også ham, der (som uddannet stenhugger) har hugget de 4 store granitelefanter på Carlsberg.

Et trut i hornet for Pia, der vil bevare vore mindesmærker!

april 15, 2013

Blodskatten


Hvordan kunde det svenske socialdemokrati tage et så vanvittigt skridt som at vælge Omar Mustafa ind i deres hovedbestyrelse? Går de rundt som søvngængere uden kontakt med omgivelserne? De bragtes til besindelse, men det viser, hvor langt ud, man er kommet i Sverige.


Da svenskere har meget ringe kendskab til islam og er brugbare naivister ud over alle grænser, fordi politikere og medier har forsømt at oplyse dem, så ved de ikke stort mere end at "islam er fredens religion" og det lyder jo usigeligt dejligt.

Denne betegnelse til trods deler islam verden i to: dar al-islam = det islamiske område og dar al-harb = krigens område, hvor islam fører (psykologisk) krig for at erobre området og gøre det til dar al-islam. Vi bor altså i deres krigsområde.

Resultatet af den krig, de påfører os, indebærer enten, at vi - i et endeligt brutalt krigsopgør - vinder og smider dem ud af vore lande, eller at vi lydigt og undertvunget går med på underkastelse under islam ved påtage os deres tro, deres love og straffe og ditatoriske statssystem gennem udslettelse af vore egne demokratisken statssystemer, værdinormer og individuelle frihedsrettigheder.

Underkaster man sig islam, kan man uden besvær konvertere til islam ved at udtale den korte islamiske trosbekendelse. Er den først udtalt, er der ingen vej tilbage: thi den muslim, der svigter sin tro er forfalden til dødsstraf. Men som reel konvertit kan man "nyde" de samme borgerrettigheder som andre muslimer i de islammiske lande.

Vil man ikke omvende sig, kan man eventuelt tilslutte sig en ordning, som gælder for de såkaldte "Bogens Folk". (Denne betegnelse omfatter kristne og jøder, altså den gruppe "vantro", som har en bog (Bibel betyder som bekendt "bog") som grundlag for deres religion.) Man kan da få visse borgerrettigheder i et islamiske samfund, men anses dog kun for en andenklasses medborger og skal betale en særlig skat,“djizya”, en kopskat eller krigskat, en slags beskyttelsespenge (noget i stil med den italienske maffiaens beskyttelsespenge fra medborgere). At det uforsonlige islam Islam har en sådan ordning, skyldes helt enkelt, at de har brug for penge til fortsatte krige og koloniseringer.

Der fandtes tidligere også et andet system, som dog næppe bruges mere nogetsteds, men det kan jo genoplives: ”Blodskatten” ! I de af islam erobrede lande måtte kristne og jøder afstå et drengebarn til de muslimske myndigheder, som opdrog dem meget streng i islamisk tro og indgød dem et uudslukkeligt had. De blev så elitesoldater, janitscharer, som man satte ind med i forreste række og især mod kristne og jøder, da det psykisk havde en særlig virkning! Det gav jo de ”vantro” en frygtelig psykisk anfægtelse at skulle dræbe deres egne børn!


(Vort ord "janitschar" hænger sammen med den tyrkiske militærmusik).

april 14, 2013

Sharia: Ægteskab muligt, hvis bruden overlever


Den islamiske sharia er enkel og logisk, om end også frastødende. Dr. Yassir al-Burhami, en højerestående ægyptisk salafist forklarer, at ægteskab er altid muligt, selv når bruden endnu ligger i barnevogn. Og en højerestående Saudi islam-lærd har fundet frem til en fornuftig regel: Ægteskab er muligt, hvis den lille pige ved samleje ikke bliver kvalt under sin voksne, fede ægtemand. 

Hvordan  bliver det afprøvet? Og er det ikke forsent, når bruden er blevet kvalt under ham?


Kilde: Politically Incorrect 1.2.2013  


------------------------------------------------------------------

Nicolai Sennels skrev sidste sommer på sin blog, at pædofili-ægteskaber med piger under 10 år var taget voldsomt til i Iran.

Og så er det endda kun halvdelen af ægteskaber i Iran, som registreres:

“A new report from Iran has revealed a striking rise in the number of child brides under the age of 10-years-old.
The Union for the Protection of Children’s Rights said that in 2010, at least 713 marriages of girls under 10-years-old were registered in the country, more than twice as many as registered in the three years before. …
The report also released numbers for 2010, which showed some 342,000 marriage contracts among adolescents under 18-years-old were registered, of which 42,000 involved girls between the age of 10 to 14.
Women’s rights activists across the world have called on the Iranian government to end the marriages of girls under 18-years-old, arguing that the girls are not able to decide their future at that time and that marriage should be a partnership agreed upon by both the husband and the wife. …
About 55 percent of child marriages are registered in cities and 45 percent in villages.

________________________________________________________________________

HUSK i øvrigt, at Lissabontraktatens tekst åbnede for muligheden at lovliggøre pædofili i Europa !
        Spydpigen










Iransk pædofil-epidemi: Stærk stigning af ægteskaber med piger under 10 år

24. August 2012 –
Og så er det endda kun halvdelen af ægteskaber i Iran, som registreres:
“A new report from Iran has revealed a striking rise in the number of child brides under the age of 10-years-old.
The Union for the Protection of Children’s Rights said that in 2010, at least 713 marriages of girls under 10-years-old were registered in the country, more than twice as many as registered in the three years before. …
The report also released numbers for 2010, which showed some 342,000 marriage contracts among adolescents under 18-years-old were registered, of which 42,000 involved girls between the age of 10 to 14.
Women’s rights activists across the world have called on the Iranian government to end the marriages of girls under 18-years-old, arguing that the girls are not able to decide their future at that time and that marriage should be a partnership agreed upon by both the husband and the wife. …
About 55 percent of child marriages are registered in cities and 45 percent in villages.