Fra den svenske blog “Jihad i Malmø” 9.4.2013
“Tolkens hovede lå i indkørslen”
Helena Edlund, som har været feltpræst i Afghanistan, skriver i anledningen af den svenske regerings uvilje mod at bevillige asyl til deres tidligere militærtolke:
Men det vil vi jo ikke gerne høre. Sverige er det bedste land i verden, og svenskerne er de rareste af de rare, og ingen i hele verden vil os derfor noget ondt. Eftersom tolkene har arbejdet for det rare Sverige, som vil alle det godt, vil ingen skade netop vore tolke.
Eller?
For et antal år siden kom nogen i det svenske forsvar på en lignende genial idè som at ville befæste Kullen - i Ali-Zayi. Sverige skulde sende et såkaldt MOT-team (Military Observation Team) af sted som bare skulde bestå af kvinder. Så helt igennem politisk-korrekt og en top-pointere i gender-spørgsmålet. . Nogen gjorde sikkert karriere på dette og teamet, som kaldtes MOT-Juliet beæredes tilmed med en egen TV-dokumentar.
Men hvad blev resultatet i området?
Et måleligt og højst føleligt resultat af MOT-Juliets virke var, at deres kvindelige tolk fandtes død kort tid efter, at pigerne havde forladt spændingen og eventyret i Afghanistan og var rejst hjem til tryghedene og statusen i Sverige.
Versionen som gengives af soldaterne er, at tolkens hoved blev fundet i indkørslen til den svenske lejr. I følge andre blev hun fundet hængt. Død er hun i hvert fald, og denne bekymrende hændelse har der været så mærkeligt tyst omkring.
Er der nogen, som i fulde alvor forventer sig, at skæbnen som venter vore andre tolke vil være meget anderledes? Tro mig - er der noget vi ikke behøver, så er det flere lemlæstede kroppe.
