Det er sjældent, at de svenske TV-nyheder bringer noget særligt om politik i ind- eller udland. Man skøjter let hen over det, for det kommer åbenbart ikke befolkningen ved, og man skal jo ikke forskrække den med billeder fra virkeligheden. I stedet for fylder man tiden ud med sport, hvilket der jo altid er nok af i det lange land, og ellers kan man snakke om sundhed og sygdom, hvad der også er rigelig stof til. Ja, man skraber tilmed bunden!: Forleden (2. Påskedag så vidt jeg husker) oplyste TV befolkningen om, at madvarer ikke kan tåle at stå i dagevis i almindelig boligtemperatur! Jammen...! Opfatter SVT befolkningen som idioter? Selv analfabeter kender givetvis til mug og råddenskab!
Men i går kom der så endelig en godbid om snigende undergravende politik i det mørke Småland under den kolde krig! Bare temmelig kort, ikke nogen større udredning
Hverken nyt eller særlig overraskende for dem, der har været lidt vågne og kunde tænke. Da hændelserne fandt sted havde man nok ikke de direkte beviser i hænderne, men indicier pegede ganske sikkert den rette vej, og indicier skal man ikke foragte.
Nu en menneskealder senere kunde TV-nyhederne så ”afsløre” eller bedre ”bekræfte” det tidligere gode samarbejde mellem Sverige og Østtyskland, mere eksakt imellem det omfangsrige STASI og Svenska Kyrkan. Det er ikke sket med politiske magthaveres gode vilje. Man havde helst ikke afsløret noget, for det gælder jo at være politisk-korrekt og ikke forskrække nogen.
Afsløringerne skyldes ikke journalistgranskning eller kyrkans dårlige samvittighed eller politikernes angren.
De skyldes først og sidst den dygtige, udholdende og modige professor Birgitta Almgren på Södertörns Högskola, som talte Roma midt imod og naturligvis blev anklaget for ”racisme”.
Se: http://www.dn.se/debatt/sa-jobbade-stasi-med-hjalp-av-svenska-agenter
Men ude i befolkningen er der almindelige mennesker, som har undret sig over, at præster og biskopper inden for få årtier blev svage i koderne og tågede i mælet.
Det var det samme i den danske Folkekirke. Den havde også travlt med at forbrødre sig med de kommunistinficerede og -kontrollerede kirker i de røde lande. Og ligesom i Sverige er det svært at få sandheden frem.
Se mere på internet om professor Birgitta Almgrens
forskning og bøger.
Her på Spydpigens blog er hun tidligere blevet omtalt den 27/4 - 12/7 - 1/10 2010 og videre den 10/2 og 13/2 2011.