Det lille nydelige byzantinske ”Dagmarkors”, som piger undertiden ønsker sig til konfirmation (omend i mere spartansk kopi), kom til Frederik 3's Kunstkammer 1695 og beskrives i tillægget til Kunstkammerkataloget i 1699: Det ”skal være båret af dronning Margareta Dagmar, Valdemar 2 hans gemal”. Hun var datter af kong Primislav (Premysl Otakar 1) af Bøhmen
og på grund af sin vænhed fik hun tilnavnet Dagmar (Dragomir). I følge Kunstkammeret døde hun i Ribe den 24.maj 1213, men andre steder angives dødsåret som 1212.
Fra vor skoletid husker vi den smertelige tragedie fra den gamle folkevise, uden at vi til bunds forstod hvad døden i barnsseng indebar. Kong Valdemar Sejr på Skanderborg fik budskab, svang sig i sadlen, sporede hesten og fòr af sted til Riberhus. Hun var død, da han udaset nåede frem, men vækkedes kort til live for at tage afsked i hans favn.
Men barnet? Kom det til verden? Døde det i mors liv? Folkevisen taler om at en søn er født "skåret af Dagmars side". Er det digt? Eller forsøgte man med kejsersnit?
De meget detaillerede "Genealogisk-historiske tabeller over de nordiske rigers kongeslægter", udgivet 1856, nævner ikke noget barn født i 1212 (eller 1213). Dagmar blev gift i 1205. I hendes levetid får hendes gemal tre arvinger, hvoraf den første, Niels, og den sidste, Knud, nævnes som uægte. Valdemar 3, f.1209, blev tilsyneladende Dagmars eneste barn.
400 år senere blev Dagmars grav i Ringsteds Skt. Bent desværre noget ødelagt, da provsten Chr. Blichfeldt 1683 lod opføre et gravkammer til sig og sin familie. Og Dagmars svigerinde, kong Valdemars søster Richizas gravkammer fra 1220 blev helt sløjfet. Hun var enke efter den svenske Erik Knutsson (Erik den Tiende). Og faktisk ved man ikke med sikkerhed, om ”Dagmarkorset” var fra Dagmars eller Richizas grav, men tolv år efter Blichfeldts roderi under kirkegulvet kom korset altså til Kunstkammeret på Slotsholmen i København.
Fra vor skoletid husker vi den smertelige tragedie fra den gamle folkevise, uden at vi til bunds forstod hvad døden i barnsseng indebar. Kong Valdemar Sejr på Skanderborg fik budskab, svang sig i sadlen, sporede hesten og fòr af sted til Riberhus. Hun var død, da han udaset nåede frem, men vækkedes kort til live for at tage afsked i hans favn.
Men barnet? Kom det til verden? Døde det i mors liv? Folkevisen taler om at en søn er født "skåret af Dagmars side". Er det digt? Eller forsøgte man med kejsersnit?
De meget detaillerede "Genealogisk-historiske tabeller over de nordiske rigers kongeslægter", udgivet 1856, nævner ikke noget barn født i 1212 (eller 1213). Dagmar blev gift i 1205. I hendes levetid får hendes gemal tre arvinger, hvoraf den første, Niels, og den sidste, Knud, nævnes som uægte. Valdemar 3, f.1209, blev tilsyneladende Dagmars eneste barn.
400 år senere blev Dagmars grav i Ringsteds Skt. Bent desværre noget ødelagt, da provsten Chr. Blichfeldt 1683 lod opføre et gravkammer til sig og sin familie. Og Dagmars svigerinde, kong Valdemars søster Richizas gravkammer fra 1220 blev helt sløjfet. Hun var enke efter den svenske Erik Knutsson (Erik den Tiende). Og faktisk ved man ikke med sikkerhed, om ”Dagmarkorset” var fra Dagmars eller Richizas grav, men tolv år efter Blichfeldts roderi under kirkegulvet kom korset altså til Kunstkammeret på Slotsholmen i København.
Dagmarkorset er et sirligt byzantinsk emaillearbejde opdelti små celler med spindelvævsfine guldvægge. På den ene side ses den korsfæstede Kristus, på den anden 5 medailloner: Kristus som verdenshersker, Maria, Johannes døberen, og de to græske kirkefædre: Skt. Basilius den Store og Skt. Chrysostomos (det betyder”Gyldenmund”).
Korset er dateret til perioden
867-1056, sandsynligvis ca. år 1000, Før år 867 var billeddyrkelse
forbudt i den Byzantinske Kirke.
Klenodiet var
et relikvigemme, rimeligvis med en splint af Jesu kors. År 32o fandt
man nemlig
angiveligt Jesu Kors på Golgata, og kejser Konstantins mor, Helene, lod det genrejse. Herfra bredte kulten sig til Syrien og Byzans og videre overalt, og man fejrede en stor korsfest hvert år i Konstantinopel den 14. september. Der opstod en enorm splint-industri, for splinten af det hellige kors beskyttede mod alt ondt og gav evig salighed, troede man. Le bare. Hvormange mennesker løber ikke rundt med en amulet ilommen, en kastanje eller hvad som helst....
angiveligt Jesu Kors på Golgata, og kejser Konstantins mor, Helene, lod det genrejse. Herfra bredte kulten sig til Syrien og Byzans og videre overalt, og man fejrede en stor korsfest hvert år i Konstantinopel den 14. september. Der opstod en enorm splint-industri, for splinten af det hellige kors beskyttede mod alt ondt og gav evig salighed, troede man. Le bare. Hvormange mennesker løber ikke rundt med en amulet ilommen, en kastanje eller hvad som helst....
Hvornår og hvordan kom dette lille
fine kors til Danmark? Havde den bøhmiske prinsesse Dragomir fået
det som barn ?
Eller var det en af de svenske
vikinger, som havde taget hvervning i den byzantinske kejsers garde,
væringerne i Miklegård (= Byzans/Konstantinobel), som bragte det
til Norden?
Eller havde det kanske været en
kejserlig gave til kong Erik Ejegod på hans pilgrimsfærd til
Jerusalem. Han nåede ikke frem, men døde på Cypern 1103. Hans
dronning fortsatte rejsen og døde samme år på Oliebjeget. Eller
var det korstogskrigere, der fik fingre i korset? De levede ikke alle
rigtigt op til senere tiders opfattelse af deres ”ædelhed” og
”fromhed”. Den rige handelsstad Byzans lokkede folk fra vest og
nord, og den blev plyndret af disse kristne, som om byzantinerne var
fjenden, de vantro barbarer! Resterne af herligheden tog de
osmanniske tyrkere sig af i 1453. Så var det endelig slut. Byzans
var væk. Povert erstattet af Istanbul.Valdemar den Store, Dagmars svigerfar, foran Skt. Bents Kirke i Ringsted >
