oktober 31, 2009

Allehelgensdag og alle sjæles dag

I disse religionsstridige tider kan det måske være rart at vide et og andet om den kristne kulturverdens helligdage?
1. november er Allehelgensdag, altså egentlig en katolsk dag til minde om alle helgener og martyrer, især de helgener, som ikke har fået en egen mindedag. Den indførtes 835 af Ludvig den Fromme i den frankiske kirke. I Danmark afskaffedes den 1770.
I Sverige flytter man lidt rundt med datoen ligesom ved midsommer, hvilket rimeligvis sker af hensyn til festlighederne (og alkoholen?). Allehelgensdag er således en helligdag på den lørdag, der ligger mellem den 31. oktober og den 6. november. I det gamle bondesamfund skulle alt udendørs arbejde være overstået inden Allehelgensdag. I Sverige er det meget brugt at sætte lys på kirkegårdens grave.

Allehelgenskirsebær – prunus acida semperflorens – kan blomstre endnu ved denne tid, hvor der ofte er lidt extra varme (Allehelgenssommer) (jf. det italienske Skt. Mortens sommer – estate di San Martino (Indian Summer)


Den 2. november er alle sjæles dag eller alle dødes dag, også oprindelig en katolsk helligdag, fastlagt år 1000. Den levede videre i den lutherske kirke, men afskaffedes i Sverige. Dens oprindelse skyldes ifølge sagnet en pilgrim, som på vej mod sit hjem, i et syn så skærsildens mange lidende sjæle og bad munkene i Cluny om at gå i forbøn for dem og uddele
almisser, så de kunne udfries.


Illustrationen: Skt. Peter med fiskenettet ses over porten ind til bispegården i København.
Initialerne P P står for Peder Plade - eller på latin Peder Palladius, den føste biskop efter reformationen 1536, da den tidligere studiegård (=universitet) blev bispegård. Universitetet mageskiftede nemlig med den katolske bispegård, som lå på nuværende universitets grund, og dér ligger den stadig som een af de meget få bygninger, der er bevaret fra middelalderen.



Under Skt. Peter står der på græsk:

Vort borgerskab er i himmelen samt årstallet 1537 og restaureringsår 1896.

oktober 30, 2009

Inden psykologerne kom til magten...


Det ser sort ud for pigebarnet

Den somaliske olding Ahmed Muhamed Dore, som angiveligt er 112 år og har 13 børn med fem koner (den ældste søn er 80) har nu hentet sig en noget yngre ægtefælle. Hun er lige blevet 17, altså næsten 100 år yngre end brudgommen, hvad der selv i den islamiske verden er usædvanligt. Hustruen kunne ikke bare være hans datter, men hans oldebarn.
For Dore er giftermålet opfyldelsen af en drøm, for bruden rimeligvis hendes værste mareridt, selvom hendes familie er ”lykkelig” over ægteskabet og det hedder sig, at bruden var indforstået. Hovedopgaven for denne unge ægteskabsslave vil være som sygeplejerske for sin bedagede gemal. ”Det er en velsignelse, når en, som man elsker, bekymrer sig om en” siger Dore. Naturligvis skal hun også skænke ham flere børn….

oktober 29, 2009

Terrorister filmede synagogen i Krystalgade


Da Al Qaidaterroristen Daood Gilani (alias David Coleman Headly) besøgte Danmark tidligere i å, var det ikke bare for at udspionere Jyllands-Postens redktione i Viby og København og forberede terrorangreb. Han havde også fået endnu et speciel opgave af
Laskar-e-Taiba: nemlig at filme Synagogen i Krystalgade.

Det er ikke første gang den udsættes for terrorangreb. Allerede 1985 forsøgte Lockerbiebombemanden Mohamed Abu Talbs gruppe fra Uppsala at sprænge den på
ordre fra PFLP-CG (Folkefronten til Palæstinas befrielse)

Gilani filmede også Hovedbanegården og en ”gruppe soldater” (vagtparaden?)…
Ved terrorangrebet skulle JPs redaktioner besættes og bl.a. kulturredaktør Flemming Rose og
Som AQ troede var jøde) og Muhammedtegneren Kurt Westergaard myrdes.
Læs hele tiltalen mod Gilani på:


Illustration: oplæsning af Torarullerne, vindue i Synagogen i Budapest.

oktober 28, 2009

”Den danske Syge”

Som bekendt ved Sverige ikke, hvad demokrati er, men jeg så forleden i et debat-program i svensk TV, at svenskeren professor Lasse Dencik kaldte det ”den danske syge”. Svenskerne er lidt småfornærmede over, at vi bliver ved at rive dem i næsen, at de mangler demokrati. Men det har jo selv British Helsinki Human Rights Group klarlagt, da de skrev rapport 2002 om det håbløse svenske valgsystem.


Nå, Lasse kan vi ikke tage så tungt. Han søgte tidligt til Danmarks første globalt-røde universitet, Roskilde Universitetscenter for at forske i diverse opblæste mentalhygiejniske emner i tråd med teatersatiren ”Trivslernes hærgen i de nordlige provinser”.

Støt Vaclav Klaus i hans kamp mod Lissabontraktaten

Så er det ved at være sidste udkald til at bremse Lissabontraktaten.
Skriv under på navneindsamling til støtte for Vaclav Klaus modstand mod det diktatoriske EU

http://www.PetitionOnline.com/sptklaus/

Mere på bloggen Every kinda people

http://everykindapeople.blogspot.com/2009/10/hoppet-star-till-tjeckiens-president.html



Bedste hilsener Gertrud

En lærerig aktivist-aktion: Rengøring af Arveprins Knud

Renovationsvæsenet i København strejker.
Så kom jeg i tanker om en gammel historie - - - :

Foråret 1978 strejkede restaurations- og rengøringspersonalet på Storebæltsfærgerne. Skidtet hobede sig op, færgerne lignende flydende skraldecontainere, en eller flere måtte tages ud af fart, DSB opfordrede passagererne til at tage affaldet med fra borde, sømændene truede med at nedlægge arbejdet på grund af rotte- og sundhedsfare. Presse, radio og TV var oppe på mærkerne. Landets sårbare trafikale kommunikationssystem kunne bryde sammen når som helst.

Der var god grund til ængstelse for, hvad sømandsforbundet kunne hitte på. Enhver vidste, at formanden, Preben Møller Hansen, var glødende kommunist og ikke skyede noget middel for sin ideologi. Velbegavet og slagfærdig som han var, stiftede han 1980 partiet ”Fælles Kurs”, som udover sømændene især fandt tilslutning i Hovedstadens Trafikforbund. Var partiet ikke stort, så beherskede de dog på denne måde uhyre vigtige funktioner i samfundet. En lille tue kan vælte et stort læs. Hvordan var det med havnearbejderne i 1930´ernes kommunistaktioner?

Formiddagden 27. april gik Gertrud i gang med at ringe rundt til alle mulige medkombattanter, og trods almindelig arbejds- og skoledag, lykkedes det at få samlet ti personer. Derpå lejede hun en stor varevognsbus, fik papirsække udleveret fra Københavns Kommunes renovationsvæsen og tog selv koste, fejespån og spande med. For at undgå enhver misforståelse fra færgepassagerernes side, lavede Bo G. fra Fremskridtspartiets Ungdom et mindre antal flyveblade, som man om nødvendigt kunne stikke folk. Teksten lød: ”Bryder du dig om svineriet her? Nej vel! Derfor rengører vi selv. Vi tager naturligvis et par ekstra poser med. Gør selv det samme!! Med venlig hilsen en gruppe medrejsende.”

Skulle sømændene blive aggressive, måtte man indstille rengøringen og se aktionen mislykket…

Orlogskaptajn J.Dimpker ville tage med for at fotografere, og han lod efter aftale sagen sive ud til Sjællands Tidende og Næstved lokalradio.

Lastbilen kørte om bord på ”Arveprins Knud”. Dimpker stod ved broklappen. Alt OK. Ifølge aftale kendte vi ikke hinanden. Bo G. havde besvær med at købe billetter til gruppen, idet de billetterende søfolk troede, vi var strejkevagter, og sådanne skulle naturligvis ikke betale. Uh, nej, kære venner, gå ned og hyg jer i kantinen! Der står smørrebrød, øl og kaffe, og der er hvilerum…! Men Bo insisterede. (Det var vigtigt at have rene linjer).

En fotograf og en journalist fra Sjællands Tidende holdt øje med os. Straks efter afgang hentedes koste og sække frem og vi begyndte at feje. Der udspandt sig hurtigt komiske situationer: søfolkene, der havde været urolige for rotter, var nu bange for, at snavset skulle fjernes. De rev fyldte askebægre til sig, som var de uvurderlige skatte, der ikke måtte falde i fjendens hænder, og dansede en sand cancan rundt om borde og fejekoste. De var grove i munden, skældte og skubbede og søgte at hive kostene fra os. Susan fik et så brutalt stød i ryggen på den stejle skibstrappe, at hun på et hængende hår var styrtet ned i trappeskakten. En spinkel knægt fik et par rungende lussinger, mens en anden blev presset op ad en væg, mens kraftige næver slog ham i ansigtet…. Matroserne tampede kun løs, når de mødte drengene helt alene – uden vidner i nærheden…

Fem af de fejende blev beordret op til kaptajnen, bl.a. Gertrud og John S. Overvåget af et par matroser anede den arme mand ikke sit levende råd, da der jo ikke var tale om et rengøringsselskabs indblanding i en fagforeningskonflikt, men alene om en ganske spontan folkets reaktion på noget uhyrligt svineri. Der var ingen paragraf at hænge kostene på, så meget mere, som DSB selv – via radio og presse – havde bedt folk tage alt skrald med sig.

Jo mere vi fem talte, jo mere kunne de andre nedenunder nå at gøre rent, så vi gjorde vort bedste… En sømand kom ophidset buldrende : der er flere dernede kaptajn. De må komme ned…., men kaptajnen havde sit at gøre på broen og forsvandt. ”Uden koste!” lød hans salomoniske afgørelse – blot det affald, man kunne fjerne med hænderne…!

OK – vi fortsatte lidt endnu – uden koste – med hænderne. Groft mundhuggeri i en af salonerne opløstes i diskussion mellem passagerer, sømænd og fejefolk, mens journalisten griflede… Det værste møg kom væk. Aktionen var lykkedes. 26-27 topfulde affaldssække lå i varevognsbussen, der stank ad h. til. Chaufførerne i lastbilen bagved nikkede opmuntrende…!

Da skraldevognen kørte i land over broklappen, stod nogle af de unge fejefolk og talte med en firskåren matros med stort skæg: de ville vide, hvorfor han havde stukket lussinger? ”Kan det måske ses på dem?” svarede han hånligt, rimeligvis henvendt til journalisten, som
stod ved siden af.

Så snart færgen var i Knudshoved, standsede søfolkene al videre sejlads med ”fagligt møde”, men vore folk skulle i skole eller på arbejde næste dag, og jeg kørte dem derfor på skraldesækkene ned til jernbanefærgen. En kvinde dér skreg op og pegede: det var dem, der fejede, det var dem, der fejede!

Vel om bord slappede gruppen af. Nu var det overstået. En besætningsmand formanede, at de ikke måtte feje. Det havde de heller ikke drømt om. De havde hverken koste eller bagage med…

Men sømændene nægtede at sejle på grund af…”trusler om vold!”

Politiet kom derfor styrtende og arresterede syv af vore folk. To listede sig ubemærket bort og kom helskindet hjem, mens Gertrud i skraldebilen da allerede var på vej mod Jylland for at nå den tidligste morgenfærge fra Juelsminde, idet hun havde forstået, at der ikke var nogen vej tilbage over Store Bælt, og bilen skulle afleveres i København inden arbejdsdagens begyndelse. Skraldesækkene smed hun i affaldscontainerne i Jægersborg, gjorde bilen ren
og afleverede den.

Da hun nåede hjem, var hendes gamle far meget bekymret: radioavisen havde i samtlige morgenudsendelser meddelt, at der havde været tumult på Storebæltsfærgen, at en matros var blevet stoppet i en affaldssæk o.s.v. ”Pressegas!” sagde Gertrud. Alt var jo gået glat bortset fra de tærsk, nogle af drengene havde fået. Først hen på formiddagen forstod hun, at der måtte være noget galt. Hun ringede til politimesteren på Nyborg politistation. Han udbrød straks i en overlegen tone: ”Nå, De slap væk…!” Slap væk fra hvad??? Gertrud var noget desorienteret…, men han begyndte en lang enetale om, at han havde været lige ved at løse det politiske problem, Storebæltskonflikten, han havde…han havde… han…og så kom vi!!! – og gjorde rent!

De 7 fejekosteforbrydere var i politibil med bidske hunde bagi, blevet kørt fra færgen til politistationnen, hvor de en ad gangen blev ført ind, rippet for alle personlige ting i lommerne og spærret inde i celler. Hele natten holdt man forhør over dem. En af dem var kun 12 år, men politiet lod hånt om lovreglerne om forældres eller børneværns tilstedeværelse, d.v.s. de hævdede bagefter, at de havde ringet til børneværnets kontor – klokken var da 3-4 om natten! – men der var ingen, der svarede!!! Den søvndrukne dreng forhørte man2½ time og skræmte ham med trusler om, at man kunne få op til 6 års fængsel for at standse færgerne!

Da turen kom til Bo om morgenen, forlangte han at tale med en sagfører og ringede til Fremskridtspartiet på Christiansborg uden dog at træffe Glistrup. Da denne nåede frem til tinget, ringede han omgående til Nyborg for at tale med Bo, men uden at kunne få ham i tale.. Bo og de andre ventede forgæves på sagførerassistance. Først flere timer senere, da man løslod dem, røbede politiet, at Glistrup havde ringet.

”Forbryderne” blev ved middagstid – efter 12 timer i kachotten – puttet i en politibil, to af dem anbragt sammenkrøbne i hundeburerne bagerst, hvorefter man kørte om bord på færgen og først slap dem ud af hundeburene i Korsør!

En af de unge blev fyret fra sin elevplads i postvæsenet, fordi han ikke mødt på arbejde til tiden, men han blev dog taget til nåde i sidste øjeblik.

Sjællands Tidende havde i mellemtiden bragt en kæmpeartikel på forsiden, der braldrede op om tumulter og vold, skønt fotografierne fortalte noget andet. Det var skrevet af journalistelev Arne Møller fra Journalisthøjskolen i Århus. Han havde haft travlt natten igennem med at sprede sin upålidelige version af tildragelserne, bl.a. til politimesteren, hvilket sporedes i dennes ordvalg. Bag politianmeldelsen om ”trusler om vold” stod desuden 2-3 matroser, der havde uddelt øretæver!

Artiklen i Sjællands Tidende gav et så fordrejet indtryk, at det stod klart, at journalisteleven hørte til på samme politiske front som sømandsforbundet. Der var ikke grænser for, hvad han havde set (og ikke set), bl.a. hvordan vi havde proppet en sømand ned i en skarnsæk – ja, man havde endog et foto af det, hævdede Arne Møller. Hvilken utrolig frækhed! Havde man haft sådan et foto, så havde det været på forsiden af avisen! Ja, det havde været solgt til pressen landet over! Løgn altså. Gertrud skrev en lang berigtigelse af artiklen, men den blev åbenbart overladt til journalisteleven og dermed stort set ikke gengivet. Det var sømændenes og journalistelevens version, der gik igen i DR og landets presse og – hos politiet!

Resultatet blev et bødeforlæg på 500-1000 kr. til hver af os 5 fuldvoksne. Det blev selvsagt afvist, da det byggede på falsk anmeldelse.

Politimester Ib Poul Pedersen anlagde sag. Den kom for retten i Nyborg den 20. juni 1979. Politimesteren førte den selv. Ligesom admiral Nelson regnede han åbenbart med at få den hurtigt overstået, så han kunne komme hjem til frokost. Hans vidner mod os var:

Orlogskaptajn Jørgen Carl Bernhard Dimpker, Korsør
Journalistelev Arne Møller, Risskov
Ekstramatros Mogens Ruthkjær Jensen, Slagelse
Overmatros Palle Tage Carlsen, Korsør

Deres vidneudsagn lød:

Dimpker var telefonisk blevet underrettet om den forestående aktion af Gertrud. Han skulle besøge nogen på Fyn. Han havde fotograferet om bord, men da søfolkene truede med ikke at ville sejle med mindre han udleverede filmen til dem, så gav han dem den! Han besøgte alligevel ikke nogen på Fyn, men tog tilbage til Korsør. (Herregud – sådan ynkelig figur han gjorde! Og det var en kaptajn i orlogsflåden! Han ville have udleveret sit fartøj, hvis fjenden havde sagt Bøh! Sømændene på ”Arveprins Knud” havde genkendt ham, budt ham på aftensmad i kantinen og forlangt filmen udleveret. Hvorfor gik han ikke op til kaptajnen med den? Puh ha – bangebuks!).

Arne Møller fortalte intet nyt, men udmærkede sig ved taktikken ”det kan jeg ikke huske”. (Måske også fordi han i mellemtiden havde rodet sig ind i retssag med Gertrud og hendes ”Familieværnets Telefonavis”).

Mogens Ruthkjær Jensen mødte ikke i retten.

Palle Tage Carlsen fortalte om kvinden og 4 andre fejende, der var blevet beordret op til kaptajnen. Kan De se kvinden her i salen? spurgte politimesteren. Vidnet vendte sig om mod de fem på anklagebænken. De 4 var mænd. Det er hende, sagde han og pegede på den ene kvinde.
Videre fortalte Carlsen, at han havde hørt, at en af hans kolleger var blevet puttet i en sæk ”til glæde for en journalist og en pressefotograf”! Tableau! Udsagnet blev gentaget en ekstra gang og ført til protokols. Dermed var sagen faldet totalt på gulvet, inden den endnu var kommet rigtigt i gang.

(Ufatbart, at politimesteren i lutter vrede ikke havde undersøgt sagen bedre og talt med sine vidner i forvejen, men åbenbart havde blind tillid til en journalistelev…)

Vel af hensyn til den oprørte politimester Pedersen gav dommeren os en advarsel: vi måtte aldrig feje mere!

Vi tog den til os – ligesom polititransporten i hundebure og afhøring uden børneværnets nærværelse. Af mangel på penge! Samt af mangel på tid i disse for vort land så alvorlige stunder, hvor der var langt langt vigtigere ting på tapetet end kiv med en prestige-såret politimester, der mente, at han…han….han…..!


Kilde: Familieværnets Telefonavis 28/4, 3/5 og 29/6 1978 og tidsskriftet AKTION nr. 12 1979.

oktober 27, 2009

Formand for Sveriges muslimske Forbund rigsdagskandidat for Centerpartiet

Eftersom det svenske Centerparti er Sveriges gamle bondeparti, er det overraskende og katastrofalt at høre, at de blandt deres rigsdagskandidater kan nævne jordaneren Mahmoud Aldebe. Han er formand for Sveriges muslimske Forbund, og i denne egenskab indsendte han i 2006 en længere liste til den svenske regeringen med muslimske krav.
I sidste måned meddelte Aldebe, at han stiller op til rigsdagen ved det kommende valg i 2010.

Stellan Bojerud (foto), som er leder af Kungliga Krigsvetenskapsakademien og må formodes at kende verdens krigshistorie ud og ind, finder, at det nu er på tide, at de svenske Centervælgere kan repetere, hvad Centerpartiets Mahmoud Aldebe vil og kræver. Her er den udmærkede rapport om deres integrationsprogram. Kommentarer er overflødige.

”En moské i hver by eller kommune
· Moskébyggeriet burde finansieres med rentefrie lån som alternativ til betinget bidrag fra udlandet. Kommunerne burde påtage sig ansvaret at kautionere for rentefrie lån eller låne penge ud rentefrit til moskébyggeri til kommunens muslimske indbyggere.
· At integrere islam i svenske skoler.
· Det indebærer, at man løfter modersmålet og religionen ind i skemaet i de kommunale skoler som et almindeligt fag, hvor muslimske børn får mulighed for undervisning i homogene grupper i deres modersmål og egne religion. Imamer og modersmålslærere burde få status som almindelige lærere i faget modersmål og religion.
· Alle kommuner burde arrangere en ugentlig aften som henholdsvis kvindeaften og mandeaften i gymnastik og svømmehal.
· At rigsdagen vedtager en lov, som giver svenske muslimer ret til at holde fri på de islamiske helligdage Eid al fitr og Eid al Adha. Det er et krav fra alle muslimer. For øjeblikket er det umuligt at holde fri for at fejre højtiden sammen med familien.
· Muslimer kræver, at regeringen skal undersøge muligheden for en særlov, og hvordan dette i så fald skal motiveres ud fra existerende lovgivning om religionsfrihed.
· Muslimer kræver altså en lovvedtagen positiv særbehandling af i dette tilfælde en religiøs minoritet for at fremme dens status og beskytte den mod majoritetssamfundet.
· To timer fri til fredagsbøn, mellem kl. 12-14 om vinteren og mellem 13-15 om sommeren. Fredagsbønnen er en obligatorisk bøn, som skal udføres kollektivt i moskéen.
· At bidrage til , at muslimer og jøder får dispensation eller særlov for at udføre den islamiske og jødiske slagtning.
· Muslimer kræver, at menighedsforbundet i den Svenska Kyrkan i samarbejde med landets kommuner skal reservere begravelsespladser til muslimer i alle kommuner, der har muslimske indbyggere.
· At starte imamuddannelse ved de svenske universiteter og højskoler er et krav fra landets muslimer.
Herudover kræver Mahmoud Aldebe, at svensk familieret ved særlovgivning skal tilpasses til islamisk lov.”

Stellan Bojerud*.

Kilde: http://everykindapeople.blogspot.com/2009/10/stellan-bojerud-om-mahmoud-aldebe-c.html

*) Stellan Bojerud var gennem mange år en fremtrædende person i partiet Moderaterne, men her i efteråret kvittede han sit gamle parti og gik over til Sverigedemokraterne.

oktober 26, 2009

Öppet brev till Svenska Kyrkan, Ärkbiskop Wejryd och andra biskopar m.fl.

Jeg blev harm i hu, da jeg læste, at Svenska Kyrkans øverste ledelse i torsdags 22/10 besluttede, at begrebet ægteskabet ikke bare skulle være et bånd mellem mand og kvinde, men lige fuldt et bånd mellem to af samme køn. Kirken – denne åndelige magtfulde organisation – svigtede mig, syntes jeg, og det virker måske uforståeligt, eftersom jeg ikke er medlem i Svenska kyrkan og vel knapt heller i kristendommen som sådan. Så hvad i alverden kom det mig ved?

Jo, ser I, jeg ser på kirken og kristendommen ud fra moselovens syv bud, dem på den anden tavle. Om hvordan vi mennesker bør opføre os over for hinanden. I ethvert samfund må der jo være nogle leveregler, hvad enten disse udtrykkes religiøst eller verdsligt i menneskerettigheder. Mit livssyn er tæt knyttet til naturen, og ægteskab således til kernefamilieopfattelsen - á la småpigers dukkeleg med far, mor og børn.

I 70´erne kom jeg tilfældig i berøring med en helt modsatrettet bevægelse, hvis udtalte mål det var at tilintetgøre kernefamilien og ved hjælp af en ny opdragelse, ledet af bevægelsens psykologer, at skabe et nyt menneskesind og dermed en ny verden. Jeg så, at bevægelsens tankespind listede sig ind i samfundets mange organer, og til min skuffelse og forskrækkelse også i kirken. Det rystede mig, at den organisation, hvis opgave det var (set med mine øjne) at holde styr på de grundlæggende værdier, som jeg anså for generelle, blev nedbrudt indefra af visse theologer, der havde forsvoret sig til det nye menneskesinds internationale Mentalhygiejnebevægelse.

Jeg blev ikke chokeret eller skuffet over Svenska Kyrkans beslutning i torsdags, for den havde jeg forudset med det kendskab, jeg havde fået til kirkeforhold og kirkefolks medløberi til nedbrydning af kernefamilien og dermed af samfundet.
Men Svenska Kyrkan bør forstå, at den ikke bare har sveget mange af sine egne troende medlemmer, men også svigtet de udenforstående, som så hen til, at kirken levede op til sin opgave at værne kernefamilien og dens samfundsordning.

Når dette er sagt, vil jeg lige pointere, at jeg da finder det fint, at mennesker af samme køn slutter nogle juridiske aftaler og knytter varige venskabsbånd sig imellem.
Men - med tanke på, hvad det kan føre til fremover - kan det da ikke ligestilles med den normale form for ægteskab. Ægtefolk kan jo bl.a. adoptere børn. Naturligvis kan homosexuelle holde meget af børn, men det er unaturligt, at børn skal vokse op med to samkønnede forældre.
Hertil kommer, at nogle homosexuelle – i henhold til udtalelser i homosexuelles egne skrifter - kan gå over stregen til pædofili. Nogle mennesker (det være sig hetero- eller homosexuelle) er nu engang langt mere sexfixerede end andre. I Danmark dannedes der således to forskellige homosexforeninger. Det svenske ”Riksförbundet för sexuellt likaberättigande” (RFSL) er en meget aktiv (statsstøttet ?) lobby-organisation pro homo- og bisexuelle samt”transpersoner”. RFSL har siden 2007 kunnet udvide deres virksomhed til alle andre lande igennem observatørstatus i de Forenede Nationer.



Med hälsningar Gertrud Galster,

oktober 24, 2009

Vrøvl

”Sverigedemokraterna har nu visat vilken råbarkad främlingsfientlighet de står för”, siger statsminister Fredrik Reinfeldt, till Nyhetskanalen.se.
http://nyhetskanalen.se/1.1289803/2009/10/23/sverigedemokraterna_ar_rabarkade_rasister

Du gode, sikke noget ævl. Det er fuldkommen i tråd med al tankeløs, tomhjernet hadefuld råben op om ”anmeldelse”, fordi Jimmie Åkessom ganske rigtigt konstaterer, at islam er den største trussel mod ikke bare Skåne og Sverige, men mod hele EU. Åkessons udtalelse var en ren politisk vurdering på basis af alt, hvad der er hændt, siden EU sluttede aftale med araberne i 1978. Derfor var det også soleklart, at justitskansleren ikke kunne tage sagen op. Det havde jo krævet en hadefuld formulering fra Åkesson, og det var der ikke! Men tom råben op om anmeldelse er en detalje i psykologisk krig, for værs´go´ enhver kan jo anmelde, hvad som helst, når som helst bare for at vise sig for omgivelserne og få naive mennesker til at tro, at der virkelig er noget at anmelde!

EU - (der havde opkastet sig til talsmand for Europas lande uden alle befolkningernes accept) - aftalte, at de (læs: vi) skulle tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme islamisk kultur i Europa. Enhver med mindste kundskab til islam kunne sige sig selv, at det var et umuligt og uheldsvangert projekt, men politikerne havde åbenbart ikke denne mindste kundskab. En energisk propaganda har fra første færd forsøgt at få europæerne til at acceptere en reel livsløgn, og mange er da ogå hoppet på limpinden, nogle i blåøjet naivitet, andre hjulpet af håb eller løfter om profit, andre igen med livslange topindtægter ved ansættelse direkte i projektets bureaukrati eller politik eller propagandaafdeling i samarbejde med massemedierne.

Nu sidder Europa i saksen, og når en politiker nøgternt vil fremføre dette i Sverige, så falder alle ovennævnte kræfter over ham for at kvæle ham, så hele det vanvittige spil kan gå videre.

Det er rystende at se Sveriges navnkundige mangel på sand demokrati udstillet på en præsentérbakke af selveste statsministeren. Sandt nok synes svensk folkesjæl at have nogle
ubehagelige, autoritære gener, som gennem tiderne er blevet styrket af naboskabet mod øst og
af det ”gode”, ”Vi-alene-vide”-Folkhemmet.

Gertrud, partiløs

Multireligion

I en katolsk Jesu Hjerte Kirke i Tyskland vil man på Allehelgens Dag søndag den 1. november opføre Karl Jenkins "Den bevæbnede mand, En messe for fred", hvor man både vil høre en islamisk præst udråbe sit "Allahu Akbar (Allah er større) og "Kyrie eleison" (Herre forbarm dig).
Med Jenkins "Fredsmesse" og råbet "Allahu Akbar" vil man gøre progromnatten 1938 og andre katastrofer i menneskelighedens historie multireligiøs.


Med denne dhimmi-overtolerance bliver det nok, som vitsen siger: Alle helgen bliver til Allah helgen.

oktober 23, 2009

Tysk "Tingbjerg-sag"

Den tyske blog „Politically Incorrect“ fortæller en historie fra byen Bochum i Ruhrdistriktet, der svarer fuldkommen til Tingbjerg historien, blot er præsten dernede ikke folkekirkepræst, men russisk-ortodox med navnet Aleksejs Ribakovs (foto). Han har boet der i ti år, men inden for de sidste fem er han gentagne gange blevet chikaneret med skældsord, spytklatter og tyveri fra bilen, og efterhånden er det blevet alvorligere…
Hans bil er gang på gang blevet svinet til med menneskelig afføring og nu sidste søndag blev han passet op lige uden for sit hus af tre unge mænd, da han kom hjem fra gudstjenesten. En af dem slog ham flere gange i brystet og spyttede ham i ansigtet.
Nu vil han ikke være med længere. Han vil med sin kone og to børn på 7 og 4 år flytte væk. Han mener ikke, at han har fjender, og han siger ikke et ondt ord om gerningsmændenes etnicitet, men politiet fik fat i den ene, en 17-årig tyrker, og undersøger nu, om han har mere på samvittigheden.

(Men det har lømlen naturligvis ikke. Existerer det begreb overhovedet i islam?)

Kilde: http://www.pi-news.net/

Så faldt den sidste bastion!

Ak! Den modige og udholdende Vaclav Klaus er nu blevet tvunget til at give op, men den dag vil komme, hvor man siger: hvad sagde ikke Klaus! Han advarede os, men da var det allerede forsent. Vore politkere.....

"Ulykkepiller"

Da jeg fornylig hørte på TV om de vidunderlige og for medicinalindustrien indbringende ”lykkepiller”, kom jeg til at tænke på direktøren for Landsforeningen for Mentalhygiejne, psykolog Eggert Petersen, som i 70´erne hævdede, at danskerne i en ikke fjern fremtid ville blive langt mere beroende af psykologer end før. Man følte med ubehag, at disse fremtidsudsigter ikke var ham imod, men snarere glædede ham, som om han ikke tænkte på det negative ved, at folk skulle komme til at behøve psykologhjælp, men snarere på det positive for professionen at få større udbredning og magt.

Det ligger vel i selv fagene, at psykiatere og psykologer let kan overvurdere deres egen værd, når de af omverdenen anses for experter på at bedømme andres opfattelser og livsværdier.
Herunder naturligvis også at vurdere politikeres programmer.

På en verdens-psykiaterkongres (i Honolulu ?) blev emnet politisk psykiatri da også debatteret i begyndelsen af 70´erne. Og man vendte sig imod Sovjets misbrug af psykiatrien til at ramme politiske modstandere. Jeg hørte ad omveje, at den danske psykiaterforening under professor Strømgrens formandskab undlod at stemme imod Sovjet.

Også i Danmark kan der påvises brug af politisk psykiatri om end ikke som i de kommunistiske lande.
Overlæge i psykiatri Skovgaard Jensen fandt det nødvendigt at pointere i Berlingeren den 24 november 1975, at ikke samtlige psykiatere var flippet ud til venstre, sådan som man måske kunne tro, når man så på psykiatere i Landsforeningen for Mentalhygiejne
Psykiaternes Forening havde i sin tid bestemt, at foreningen skulle kollektivt indmeldes i Mentalhygiejnen uden hensyn til et markant mindretals protester ( - en fremgangsmåde, som var/er meget brugt og som fik kommunisterne til at se langt vigtigere ud, hvad de så netop også blev).

Politisk blev/bliver psykiatri og psykologi i Danmark fortrinsvis brugt på det mere jævne - men absolut ikke ligegydige - plan som at indbilde stofmisbrugere, at det er samfundets skyld alt sammen, - eller lade umodne pubertetsbørn forstå, at det meste er forældrenes skyld, fordi disse ikke vil indse, at deres kernefamilie-begreb er et levn fra fortidens klassesamfund.
Men der mangler dog ikke exempler på, at psykiatere og psykologer også i Danmark har misbrugt deres fag til forfølgelse af politiske modstandere, såvel enkeltpersoner som vælgerskarer.

En speciel misbrug af psykiatrien og psykologien er den alt for store begejstring for medicinske produkter inden for psykiatrien. De er lette at tildele til beroligelse og bevidstløshedsgørelse, hvorimod det givetvis kan være et anstrengende arbejde at indgyde klienten/patienten så meget selvværd og selvkontrol, at vedkommende finder egen styrke til at overvinde sine problemer.

Preben Harris, der blev direktør for Folketeatret i 1971, var fuld af nye idéer. I samarbejde med psykiater Finn Jørgensen lod han 1971-72 teatret spille forestillingen ”Her bor de gale” til særpriser på billetterne og med efterfølgende debat mellem publikum. Om stykkets titel eventuelt sigtede til Danmark med ovennævnte betegnelsen ”her” ved jeg ikke. På den tid var stofmisbruget godt i gang, og Finn Jørgensen var positiv til hash (og fik senere overrakt en killum-pris). Han havde klienter med til forestillingen fra Skt. Hans, og så vidt jeg husker gik debatten vist mest ud på at tale om psykiatriens bedøvende midler.

Psykolog Eggert Petersen lancerede idéen om et ”trivselssamfund”. Vi skulle trives, være glade og lykkelige, ikke have bekymringer…
Er ”lykkepiller” vejen? Er det sagen at få en psykolog eller psykiater til at holde én i hånden gennem livet?
Hvad med at styrke sit eget ”jeg”, så man ikke kommer i sådan hjælpeløshed og afhængighed ?
I dag hører man ikke bare om "krisehjælp" i alarmerende stunder, men i helt latterlige situationer som ethver menneske burde kunne klare uden barnepige.

oktober 22, 2009

Utilfredshed med kong Harald


Apropos indlægget i går om Kong Haralds besøg i moské skriver en nordmand:

Dette er til å spy av! Ser nesten ut som kongehuset er på gli, og det skulle ikke forundre meg om Kr.prins Haakon Magnus konverterer til Islam. For i dette merkelige landet, der kan nemlig alt skje. For verre servilt folk og land, som er troende, til å bøye seg for disse inntrengerne, det finnes knapt i hele Europa.

Amund Garfors

FW: - Kongen i Norge skal være kristen - VG Nett om Kongehuset

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=56

Nu sprak den betændte byld

Utroligt så megen ballade, der kom ud af SD-partileder Jimmi Åkessons artikel i Aftonbladet - som om det var noget nyt og mærkeligt, at islam er en kæmpetrusel imod Europa. Det har vi jo set hver eneste dag i snart mange år.

Hvorfor gav det sådan en gevaldig øredøvende detonation i alle Sveriges massemedier?

Fordi Sverige mere end nogen andet europæisk land har spillet fandango med befolkningen!
Nu er der så endelig gået hul på den ømme betændte byld, som ordet ”demokrati” døjer under i Sverige.

En gammel Christiania-fan

Journalist Anders Jerichow har minsandten endelig opdaget, at noget ikke står rigtigt til i Danmark. Han skriver i Politiken 19/10, hvad vi burde gøre, og ordene er da nemme og uforpligtende i enhver retning og forslagene uladsågørlige!

Vi skal alle protestere. Vi skal alle råbe op, siger Jerichow.
Hvor? Et læserbrev i Politiken? Ha, ha, ha!

Ting, medierne har fortiet, og politikerne har undladt, da det var tid, kan ikke bare rettes op uden videre. Tiderne er anderledes.


Jerichows afsluttende bemærkninger peger på, at han også tidligere kun havde en overfladisk føling med, hvad der foregik: ”Vi andre har brug for at lære af Christiania – ikke det, der er, men
det, der var".
Christiania er dig åbenbart et dejligt minde, Jerichow. Så du ikke narkohulerne i de gamle vagtstuer i volden, hvor de udstødte, narkovragene, søgte skjul på slidte, beskidte madrasser, og der stank af stoffer og urin? De venstrevredne intellektuelle, som brugte Christiania politisk, var formodentlig ligeglade. De boede ikke dér.

Så du heller ikke Københavns ”Børneværns” logi for bortløbne børn hos narkosælgeren i Multimediahuset?
Og hvorfor er du forarget over Jagtvejen 69 ”et ungdomshus, hvor alle unge ikke var velkomne”. Det var de jo heller ikke i Projekthus (”Huset”), hvor de venstrevredne regerede.
Ilustration: Christianias mærke, de 3 prikker over i´erne i navnet

oktober 21, 2009

Kong Harald - Gud bedre det!

Åh guder! Så megen naivitet!
(Kursivtekst er citater fra kongen)

Kong Harald af Norge har sammen med sin søn kronprins Håkon været på moskébesøg.
Diplomati er én ting, men man behøver ved ikke ydmyge sig ved at krybe for de herrer. Har kongehuset ingen ære i livet?

”…dette er nordmenn på linje med alle andre nordmenn”. Er du sikker på det, konge? De overgår givetvis nordmænd på visse punkter.

”At de har en annen religion, det får så være”.
Ja, pyt, deres tro gør ingenting. Lad dem bare snakke om himlerne og helvede. Men det gør de knapt nok, for NB islam er langt mere politik end religion!

”…fint å høre om alt det positive arbeidet som gjøres her, blant annet rettet mot ungdommer og studenter, i tillegg til arbeidet med dialog”…homofile…lesbiske…

Ja, det skorter næppe på propaganda! Homofili er meget udbredt i islam, hvilket ikke forhindrer, at man gerne klynger dem op…

Kong Harald vil være en konge for alle… Ja, ja, men kongekronen kan blæse af ham i de politiske storme

- eller de ny-norske kan sparke ham fra tronen.



Tegningerne stammer fra illustrationer til Asbjørnsens norske folkeeventyr.

Nobelkomiteens nødrop fra Norge?

Av Jørgen Høgetveit

Nobelkomiteen har gitt årets Nobelpris til president Obama. Dette har avfødt mange og til dels sterke og underlige kommentarer, noen positive og andre kraftig fordømmende.
Man merker seg først at komiteen selv går ut med – stikk i strid med alle regler for komiteen – at de har vært sterkt delt i drøftingene – men at Jagland og Rønbeck – begge Ap – gikk sterkt inn for Obama og etter hvert fikk med seg de tre andre.


Vurderingene har gått i alle retninger, bl.a. at Jagland burde erklære seg inhabil i.o.m. at han nå har tiltrådt som leder av Europarådet, og at Obama har utrettet svært lite av det som reglene for Fredsprisen krever. Andre – bl.a. i USA – hevder at man fra før av hadde mindre og mindre respekt for Fredsprisen og syntes den var bortimot latterlig – men nå lyttet de til utdelingen med forakt. Al Gores tildeling var noe av grunnen – og nå kommer altså denne til Obama. Noen hevder igjen at svenskene burde overta denne utdelingen.

Lederen for Nobelkomiteen – stortingspresident Jagland selv – grunngir tildelingen slik i VG-nett (Verdens Gang) 10.10.2009:
1. Obamas reise til Kairo hvor ”han lovet en ny begynnelse mellom USA og verdens muslimer”.
Spør du meg, er dette ren illusjonspolitikk. Spør Bin Laden og Koranen.
2. Han fikk gjennom et FNs sikkerhetsråd ”der målet er å fjerne verdens atomvåpen”.
Etter min mening burde de først stoppe Iran og N.Korea og sikre Pakistan fra å bli en atommakt i hendene på Bin Laden – før de avvikler sine egene.
3. ”Han oppretter diplomatisk kontakt med regimet i Iran”.
Ja, slik opptrådt Chamberlain også før 2. v.k., og W.Churchill måtte redde stumpene. Hadde de handlet før – kunne veldige lidelser vært unngått og mye fred bevart.
4. ”Han grep fatt i Midtøsten konflikten fra første stund”.
Ja, det er rett, men hvordan gjorde han det og hva blir resultatet? ”Guds øyensten” skal man behandle rettferdig. Har han det?
5. ”Han har skrinlagt planene om et amerikansk rakettskjold i Sentral-Europa og derigjennom forbedret forholdet til Russland”.
Kanskje det har noe for seg i forhold til Russland som har opplevd mye vondt fra Europa, men selv er de heller ikke noen smågutt i å plage andre nasjoner med Jerntepper, forfølgelse og kontroll gjennom ti-talls år. Spør bare polakkene – som russerne lot tyskerne knuse til grus – særlig Warszawa. (2 v.k. ble avsluttet med et nytt barbari i Polen – tyskernes angrep på Polen startet nemlig 2.v.k. Dette resultatet gjorde W.Churchill – den vestlige sivilisasjons redningsmann - fortvilet.)

Men det Jagland ikke sier og knapt noen har påpekt, er at Jagland gjennom en kronikk i Aftenposten for en tid tilbake – og som vi har kommentert i NKA – er at Norges fredsarbeid rundt om i verden stort sett ligger i grus. Det siste er jo Solheims arbeid på Sri Lanka (Ceylon) som jo endte i blodbad. I den artikkelen bemerket vi at de norske fredsinitiativ – som liksom skulle bygge på arven etter Jørgen Løvland og Karlstadforliket med Sverige – ligger milelangt unna den ånd og kapasitet som hans folk var besjelet av. Det var muligens noe av årsaken til at Norge fikk denne delen av Nobelprisene som jo stammer fra den svenske dynamittkongen Alfred Nobel.



Men jeg vil anta at både Jagland og utenriksminister Støre er smertelig klar over at Norge er i en uhyre utsatt posisjon i den fremtid som ligger foran oss rent utenrikspolitisk. Det forteller ikke minst Støres hektiske arbeid med problemene på Nordkalotten – som nå Fogh Rasmussen – lederen av NATO – påpekte at ligger an til militære konfrontasjoner. Og da begynner det å lukte svidd rundt disse karene som skal ivareta Norges sikkerhet – særlig på bakgrunn av at Jagland altså erkjenner at fredsinitiativene av Ola Nordmann stort sett ligger i grus. Bedre er det heller ikke med vår offentlige sivile innsats av u-hjelp. Mange offentlige rapporter slår det fast.


En spaltist – Peter Robinson - i forretningsbladet Forbes retter i flg NTB kraftig kritikk mot tildelingen og påpeker at Obama har ”utrettet svært lite i utenrikspolitikken.” Så reiser han de alvorlige påpekningene om ”at Europa har på et avgjørende punkt flyktet fra virkeligheten, i sitt syn på USA. Selv om USA har garantert for Europas sikkerhet i mer enn seks tiår – eller snarere fordi USA har gjort dette – ser Europa fortsatt på USA med en slags nedlatende velvilje.”
Videre sier han at komiteen mener at Obama har skapt ”et nytt klima i internasjonal politikk, som vekt på dialog, forhandlinger og internasjonale institusjoner.” Så avslutter han med: ”De fem norske komitèmedlemmene tror faktisk på alt dette tøvet”.


Han berører her et viktig poeng om realitetene om krig og fred og USA som verdensfredens vokter og vern mot diktaturene i mange, mange tiår. Dette våger selvsagt ikke Jagland å berøre i sin begrunnelse, men som den drevne diplomat han er, og med den prestisje han kan legge i vektskålen som stortingspresident og nå leder av Europarådet – får han medlemmene med seg og har posisjon nok til å konfrontere media både i innland og utland. Men han lurer nok ikke alle som vet at også i denne sammenheng så snakker man om makt og militærmakt og strategier, norske og europeiske interesser.


Jeg ser at noen også snakker om at Jagland ønsker å få stå fram for verdenspressen med Obama i Norge og sole seg i glansen. Ja vel – kanskje det også – men her teller nok de harde realiteter mer. Norge er truet i Nord, og vi har ikke et eget forsvar vi kan stole på lenger. Vi har hatt russiske slagskip seilende mellom våre oljeplattformer så vi måtte innstille helikopterflygnigene for en stund. Russiske bombefly har gjenopptatt de rutinemessige flygningene langs norskekysten – og en rekke faktorer peker på at Nordkalotten stiger i internasjonal betydning dag for dag. Oljen er sentral med 25% av verdens kjente oljeresursser liggende under Barentshavet, sjøtransporten via Sibir åpner seg – og jernbanetrafikken fra Østen via Finland, Sverige til Norge øker kraftig m.m. Og da skjønner en at om Midt-Østen eksploderer og Suezkanalen blir stengt, og mye av oljen derifra avskjæres eller går opp i flammer (som S. Hussein prøvde seg på i Kuvait og J.Åp. kp. 18 taler om) da blir Norge viktig for stormaktene, og Norge meget utsatt.


Og spesielt utsatt er vi selvsagt p.g.a. av våre store folkesynder som har fått vokse seg mektig i folket og er kommet under kategorien ”når et land synder” ved at man avvikler vår gamle kristne lovgivning og innfører hedenske og ugudelige lover som strengt fordømmes i Bibelen – den vestlige sivilisasjons fundament. Obama gir også sin tilsutning til slike holdninger. Det kan selvsagt ikke gå godt – men svært ille. Haile Selassie gikk ned av Folkeforbundets talerstol i 1936 og sa ”i dag oss i morgen dere.” Natanyahu sa noe av det samme fra FNs talerstol. De snakket sant!


Situasjonen for Norge skjønner Jagland og Støre rimelig bra - og jeg vil anta at de er heller urolige for det de skjønner. Da er Nobelprisen et gode man med stor internasjonal oppmerk-somhet kan bruke for å trekke USA til seg. Og i tillegg har jo Obama den rette politiske – og annen farge o.a. som gjør han lett å selge i dette spillet om Norges og Nordens fremtid. Vi ser tegningen og synes ikke Nobelkomiteen skulle ha gjort dette.

De skulle talt SANNHET og kjempet for SANNHETEN både innenlands og i internasjonale fora – da ville de sikret Norges fremtid. Å satse på allianser og menneskelig hjelp – mot SANNHETEN har aldri lykkes for noen.
Forkynnerne har nå en stor oppgave foran seg - og bønnefolket likeså!







Kilde: Jørgen Høgetveit i http://www.komentar-avisa.no/ 16.10.09

Foto: To søstre - Norge og Danmark

oktober 20, 2009

Save the children

Ifølge den svenske avis "Världen idag" (19/10) har verdens største uafhængige børneorganisation, Red Barnet (Save the children), der kæmper for børns rettigheder, gjort en forskrækkelig opdagelse:

Deres logo er tegnet af den engelske billedhugger Eric Gill (d. 1940).
Han havde ikke bare blodskamsforhold til sine to søstre, men forgreb sig også på sine egne børn. Det har han fortalt udførligt om i sine dagbøger, som siden blev brugt i Fiona McCarthys biografi om ham 1989. Bogen gav anledning til megen kontrovers mellem engelske katolikker, eftersom der hænger mange værker af Gill i engelske kirker.

Nu vil Red Barnets logo blive ændret næste år i samtlige 30 organisationer rundt om i verden, hvilket i praksis betyder en større opgave og en klækkelig udgift.

oktober 19, 2009

Guantanamo-fangen Ghezali

I Danmark har vi nok hørt noget om den ”svenske” Guantanamo-fange, men næppe hele historien. Snaphanen har skrevet om den, men Spydpigen orkede ikke så megen idioti hos myndighederne!
Et svensk læserbrev om generelle svenske forhold bør citeres her:
”Medan andra (normala) länder med alla medel försöker skydda sitt folk och sina länder mot brottslingar och terrorister så gör Sverige precis tvärt om. Dom samlar på parasiterna som vi andra samlar frimärken!”

Men her er en nærmere redegørelse fra Internetgrupperna via John Wilthorn, som har sendt det til Folkpartiet ; Sverigedemokraterna Riks ; Kristdemokraterna ; Moderaterna-riks ; Centerpartiet
Sent: Thursday, October 15, 2009 4:06 PM

Subject: Fw: Grattis, du har fått betala Ghezalis hemresa, igen!

2009-10-11

INTERNETGRUPPERNA Fw:
Till våra politiska partier för bemötande:
Dagligen får vi e-post som mer eller mindre korrekt beskriver händelser vilka är förknippade med den kritiserade svenska ”flyktingpolitiken”. Denna kritik, som berör oss svenskar, har av medier och politiker bemötts med tystnad - eller med stämplar som rasist och främlingsfientlig etc.
Men nu befinner sig ”åsiktsförmyndarna” i ett helt annat läge. Allt medan papperstidningarna förblöder växer den fria Internetinformationen för varje minut. Tryckpressarnas tid är redan ohjälpligt förbi. Allt fler väljer därför att läsa i portaler eller sajter. Något nytt som politikerna måste beakta redan innan kommande val. Ett val som förmodligen kommer att bli en oförutsägbar rysare för de etablerade partierna. Svenska folket har fått nog av hyckleri och påtvingade åsikter.
Nu går det inte längre att tysta ner det som inte anses vara politiskt korrekt. Nu gäller det för politikerna att sanningsenligt lyssna och svara på frågor och bemöta olika påståenden. Nätet är stort och rasande snabbt. Se på Piratpartiet. Nu sprids information likt ringar på vatten. Hur många partier kommer att ställa upp till valet?
Nedanstående synpunkter kräver ett bemötande. Därför erbjuds våra regeringspartier att göra ett snabbt och sakligt bemötande - vilket i helhet kommer att läggas ut i våra grupper - inom vilka råder total åsiktsfrihet.
Svar till: john.wilthorn@telia.com
Med vänliga hälsningar
John Wilthorn
Partipolitiskt fristående länk i Internetgrupperna


----- Original Message -----
From: N-E H
Sent: Sunday, October 11, 2009 5:43 PM
Subject: Grattis, du har fått betala Ghezalis hemresa, igen!

Mehdi Ghezali har nu hämtas från Pakistan. Som vanligt på svenska skattebetalares bekostnad.
Denne 30-åriga muslimske invandrare har inte jobbat en enda dag. Ghezali och hans familj som kostat oss skattebetalare flera miljoner kr hittills.
Advokatkostnader, Säpo, departementspersonal och regeringsplan för att hämta denne brottsling från Kuba kostade oss skattebetalare minst en miljon kr.
Hämtningen från Pakistan i dag och nya advokatkostnader har också bekostats av svenska skattebetalare. Ghezali är en parasit i Sverige som avskyr vår kultur och livsstil men som skrattande utnyttjar oss ekonomiskt.

För riksdagspolitiker och regeringen är Medhi Ghezali inte något problem, han kritiseras aldrig av politikerna utan möts med blommor när han kommer ”hem” med chartrade alt regerings-flygplan. SÄPO frågade i dag vördsamt om de möjligen fick ställa några frågor till Ghezali. UD och socialtjänsten håller på att springa benen av sig för att betala alla kostnader och se till att Ghezali och hans familj får allt stöd och alla pengar de behöver i ”sin svåra situation”.
Politikernas problem är alla ”främlingsfientliga” svenskar som inte uppskattar ”det värdefulla kulturtillskottet” Ghezali och hans gelikar. .
Mehdi Ghezali - ”ett värdefullt kulturtillskott”
Mehdi Muhammed Ghezali (i media kallad ”kubasvensken”), född 1979, som är från Örebro, satt häktad av USA mellan februari 2002 och juni 2004 i Guantanamo på Kuba. Vad han var anklagad för var, för allmänheten, okänt. Han rapporterades vara en av de 156 misstänkta al-Qaidasoldater som arresterades av Pakistan under en flykt från [Tora bora]?-bergen under kriget i Afghanistan.

Samma vår som Ghezali tog studenten åtalades han för stöld, men for till Portugal innan utredningen var klar. Ghezali satt tre år och och sex månader i ett portugisiskt fängelse för bankrån i Albufeira och för rån av en värdetransport. Rånen utförde han med en grekisk bekant. I fängelset gjorde han sällskap med sin bror [Samu Michael Karim Ghezali]?, dömd för rån i London, och för att ha rest med ett förfalskat belgiskt pass. På hösten år 2000 reste Mehdi Muhammed tillsammans med en svensk kamrat till Saudiarabien för att fördjupa sig inom den islamiska läran. Efter en pilgrimsfärd kom han tillbaka till Sverige våren år 2001, varefter han for till London och fortsatte de islamska studierna. Han var på flykt och hade åtta förfalskade pass på sig när han greps av amerikanska styrkor.

Ur Contra (et tidsskrift for frihed og imod socialisme):
Ghezali tog studenten 1999, han ska vara utbildad till svetsare. Han misstänktes för en stöld i Karlskoga samma år och eftersöktes av polisen. När polisen kom till bostaden i Örebro hävdade pappan att sonen gjorde militärtjänst i Algeriet. I intervjuerna nu hävdar Ghezali att han aldrig gjort militärtjänst och aldrig använt vapen. Ghezali greps i Algarve redan den 31 juli 1999. Rättegången mot honom inleddes först den 2 juni 2000, men den 12 juni blev han frisläppt och reste tillbaka till Sverige dagen därpå. Uppgifterna om Ghezalis fängelsvistelse är lämnade av svenska UD till den danska Weekendavisen och visar att han satt fängslad i Portugal i drygt tio månader.

I en av Spaniens största tidningar, El Mundo, den 1 augusti 2002 redovisas Ghezalis aktiviteter i Portugal år 1999 http://www.el-mundo.es/elmundo/2002/07/31/internacional/1028122826.html Enligt El Mundo genomförde Ghezali och greken Stavros Christos Toilos ett bakrån som inbringade 600 000 euro i Albufeira i Portugal, dessutom ska de två ha genomfört en juvelstöld med ett byte på 5 000 euro i Playa de la Galé. El Mundo uppger att de två dömdes till tre och ett halvt års fängelse var, men att Ghezali frigetts efter en knapp tredjedel av straffet (dvs kort tid efter rättegången). Ghezali satt drygt tio månader i portugisiskt fängelse, mellan juli 1999 och juni 2000. Den spanska tidningen hävdar också att Ghezalis fyra år äldre bror (som är finsk medborgare) ska ha gjort sig skyldig till bedrägerier med stulna resecheckar och att han rest på ett förfalskat belgiskt pass och att han tidvis ska ha delat cell med sin bror.

I Sverige blev han inte kvar länge innan han reste till Medina i Saudiarabien för att söka in på universitetet. Där blev han dock inte antagen och kom tillbaka till Sverige i mars-april 2001 för att kort tid senare resa till London, där han studerade vid sheikh Omar Bakris beryktade koranskola. Omar Bakri Muhammad är bosatt i London och förespråkade enligt en rapport från Försvarets Forskningsinstitut http://www.foi.se/raw/documents/18966_binladenalqaeda.pdf ”användningen av bakterier mot västerlänningar som ockuperar heligt land”. Uttalandet ska ha spridits genom brev som fanns uppsatta i moskéer runt om i Storbritannien liksom på Internet. Enligt samma källa ska han också ha sagt att ”användning av biologiska vapen i självförsvar är tillåtet enligt islam och jag tror att vi för närvarande agerar i ett defensivt jihad.
Från London bar det av till Pakistan, där Ghezali skulle söka in på vad han kallar universitet, men vad som i praktiken var madrassas, koranskolor. Han säger i intervjuerna att han inte kunde något av språken som talas i Pakistan. När han misslyckats med att komma in på skolorna ska han ha rest med en bekant till Afghanistan och han ska ha varit där den 11 september 2001 och ännu när Norra alliansen med amerikanskt stöd någon månad senare störtade taliban-regimen i Afghanistan.

Ghezali greps i Pakistan den 18 december 2001. Det var i den del av Pakistan som gränsar mot Tora Bora-bergen i Afghanistan, det senast kända tillhållet för Osama bin Ladin. I samband med en stor offensiv mot bin Ladins fäste i december 2001 flydde åtskilliga personer som befann sig i området till Pakistan. Det förefaller ytterst osannolikt att en person som uppehållit sig i Jalalabad (där Ghezali sagt att han varit) skulle ge sig 15 mil upp och över de höga svårtillgängliga bergen (där det lägsta passet ligger på 3400 meters höjd) för att fly till Pakistan, när det närmaste vägen till Pakistan från Jalalabad är cirka 5 mil lätttillgänglig landsväg. Det var i december Ghezali kom till Pakistan och då är det hårt vinterväder som gör bergen ännu mer svårframkomliga än vanligt. Dessutom rådde massiv beskjutning och bombning av området kring Tora Bora, i motsats till vägen mellan Jalalabad och Khyber-passet som hela tiden var någorlunda framkomlig.

I Svenska Dagbladet den 6 december 2002 http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_3705508.asp refereras att myndigheterna i Pakistan lagt ner utredningen mot Ghezali för medverkan i morden på 17 personer (varav 7 vakter). Ghezali och 47 andra misstänkta transporterades i en buss, där vakterna övermannades. Sju vakter och tio andra dödades. Fångarna rymde ut i vildmarken, men flertalet tillfångatogs igen. Byäldste krävde länge att samtliga inblandade fångar skulle straffas med döden, oavsett vem som hållit i vapnen (ungefär samma princip som att Tony Olsson sitter på livstid som medskyldig till de mord som Jackie Arklöf genomförde i Malexander). För 5 miljoner rupier (cirka 800.000 kronor) drog pakistanierna dock tillbaka sina krav. Enligt sharia-lagen är därmed frågan löst, det finns inga målsäganden eftersom de mördades släktingar fått betalt och låtit sig nöja med betalningen. Pengarna ska ha kommit från USA, som alltså räddat Ghezalis liv. När Ghezali på presskonferensen i Örebro fick frågan om hans medverkan i ett fånguppror i Pakistan förnekade han all vetskap om ett sådant. Han fick inga följdfrågor.

I Expressen http://www.expressen.se/expressen/jsp/polopoly.jsp?a=161338
den 18 juli 2004 refereras TT-uppgifter om att Ghezali bott i Algerian House i Jalalabad, ett hus som beskrivs som ett välkänt tillhåll för al-Qaida i Jalalabad. Det var en ”förberedande skola” från vilken det var möjligt att avancera till terrorskolan i ”al-Qaidas hus”. Detta enligt Ahmed Ressam, som greps med 59 kilo sprängmedel i en bil vid Los Angeles flygplats. Ressam uppgav att han träffat fem ”svenskar” i träningslägren i Afghanistan. Rimligen dock inte Ghezali, som kom till Afghanistan långt efter det att Ressam gripits.

Mehdi Ghezali, som inte jobbat en enda dag sedan han tog studenten, har rest runt i stora delar av världen. Enligt egen uppgift delvis med pengar från arbetsförmedlingen! Detta är den parlamentariska, mångkulturella demokratin Sverige.

Hashpropagandister narrede både politi og kongehus

Lige fra det øjeblik, da visse såkaldte kulturpersoner røg hash hos kulturminister Helveg Petersen, har man – med støtte fra højtansatte embedsmænd og ministre – arbejdet på at få hashen accepteret som legal, jvf. bl.a. Socialdemokratiets narkodebatoplæg 1972, Bernhard Tastesens og Ole Espersens indsats, Eggert Petersens trivselsprogram, Knud Heinesens og Tove Nielsens ansættelse af hashpositive narkokonsulenter, skønt det ikke skortede på mange reelle og velkvalificerede ansøgere. Tove Nielsen (fra partiet Venstre) genvalgte den hashglade Tine Bryld (skønt hun ikke var uvidende om Tines indsats. Var det en studehandel?).

En anonym løbeseddel kaldte til demonstration for fri hash foran Christiansborg lørdag den 8. juli 1978, og et par hundrede udflippede mennesker med øller, børn, hunde, chillums og hashblad i knaphullet samledes omkring Frederik den 7. Selv kongen fik hashløv stukket i hånden.

Ebbe Reich Kløvedal var naturligvis hovedtaler og bakkedes op af Lone Kellermands slagsang og af citater fra psykiater Mogens Jacobsen. Der uddeltes løbesedler, der fremhævede den gode koreanske hash, og et skilt fortalte: ”Der skal to til en fed chillum – dig og din forhandler”.

Fra Slotspladsen drog flokken ud til Christiania, hvor et halvt hundrede stykker holdt ”generalforsamling” i Den grå Hal og oprettede en forening, thi en forening med formand, sekretær, kasserer og regnskab ville lyde af noget og blive godtaget af befolkningen, sagde de. Formålet var at sprede kendskab til hashrygning og –dyrkning, få rimelige lave priser på hash og hjælpe folk, der sad i fængsel i de lande, der idømte hårde straffe som f.eks. Marokko, Afghanistan og Pakistan. Alle kunne være med i foreningen for kr. 25.-.

Med opbakning i massemedierne indkaldte man året efter til en ”høring” i Den grå Hal på Christiania den 28. oktober 1979. Hallen var stuvende fuld, altså sikkert 2-3000 mennesker, der masede og trængtes, en blanding af udflippede hashrygere, socialsektorens mange ansatte samt mere velbjergede intellektuelle, der havde købt sig til fattigdommens udvaskede, forslidte cowboybukser og blålilla klude for at give indstryk af, at de hørte til på den fløj.
En udstilling illustrerede narkoverdenen, og selve indgangsdøren dertil var – talende nok – formet som en ligkiste, stillet på højkanten og uden bund. Her så man ”Dødens Købmænd”, der samvittighedsløst solgte stoffer i kriminelt pengebegær (men ikke et ord om, at de accepteredes i narkobehandlingscentrene!). Man så narkohulen og kirkegården i dæmpet lys og længere fremme en fotomontage, der afslørede det usympatiske politi på jagt efter narkohajer, mens et andet afsnit af udstillingen belærte om, hvordan man kunne dyrke hash til sin chillum….! ”STØT FRI HASH” stod der. Var man ikke enig, fik man ikke adgang til talerstolen. Her var alle hashforkæmperne fra Ebbe Reich til Peter Ege, Mogens Jacobsen, Nils Christie m.fl. og her oprettede de ”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer”. Formålet var klart nok: man ville narre befolkningen: ved at gå imod såkaldt hård narko, skulle man godtage hashen som et første skridt mod en legalisering.

Minsandten om ikke bevillingspolitiet gik i gyngen kort tid efter! De modtog en ansøgning om tilladelse til en gadekampagne. Lød det ikke godt – ”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer”? Åbenbart kontaktede bevillingspolitiet hverken narkopoliti eller uropatrulje. Ej heller undersøgte de, om der overhovedet fandtes en forening med det angivne navn, for ellers havde de kunnet konstatere, at ”Folkebevægelsen for human Narkobehandling” netop havde indgivet en politianmeldelse (8.11.79) imod det valgte navn, der gik dem for nær og kunne misforstås ude i befolkningen. Hashforkæmperne fik tilladelse til landsindsamling i forbindelse med plancheudstilling i decembers julehjertetid, og gennem deres kontakter fik de TV-reklame for foretagendet den 15. december 1979. I København stod de med plancher og indsamlingsbøsser på Nytorv, hvor de slog plat på folks godtroenhed. En af fortalerne på Nytorv hævdede bl.a., at hash ikke var forbudt og ikke var et narkotikum. Det stod i loven, sagde han, uden dog at kunne angive nogen paragraf.

”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer” tog kegler på navnet: de fik del i tipsmidlerne, bidrag fra den røde skibsreder Lauritzen og Mentalhygiejnens Augustinusfond m.m., mens brugbar-naive mennesker støttede dette Christianiaforetagende, da de sommeren 1981 sejlede fra havn til havn for at tigge penge. Hvordan skulle godtfolk kunne tro andet end det bedste, når Berlingeren, der endnu stod for de fleste – der ikke kendte typografkrigen bag kulisserne – som en solid konservativ avis, bragte en stor artikel til deres hyldest, og når selve ”Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål” hoppede på limpinden og gav et pænt beløb til ”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer” i marts 1981?

En fortvivlet forælder skrev til dronning Ingrid om denne vildfarelse.


Kilde: Bogen ”5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.

Islamisering af Norges Nordland


Norske Nordland vil ha fler innvandrere

I dag er det rundt 10.600 innvandrere bosatt i Nordland.
Foto fra asylmottaket på Tverlandet.

Nordland fylkeskommune lanserer nå en kampanje for å skaffe 10.000 nye innvandrere til fylket.

Og dette gjør de politiske myndighetene i Nordland UTEN å spørre en eneste av innbyggerne i fylket om det er dette de vil.
Joda - fordi velgerne har bevilget makten (Globalistene) 4 nye egenmektige (Diktatoriske) år for fortsatt utfasing og avvikling av norsk kultur.

xxxxxxx

Og her er reaktionen fra
Amund Garfors,
Trålvn. 33, 8520 Ankenesstr.
Tlf. 769/56689 906/19206


SKAL NORDLAND FYLKE TA INN 10.000 INNVANDRERE?

Nordland fylkeskommune lanserer nå en kampanje for å skaffe 10.000 nye innvandrere til fylket. Og hensikten med dette er at de skal redde distriktskommunene! I sine ambisiøse planer har de kalt dette prosjektet for ”Vekst ved internasjonalisering”! Bak dette utrolige forslaget står fylkesråd for næring og samferdsel, Arve Knudsen fra Krf. Og denne prosessen for å øke tilflyttingen fra utlandet er allerede vedtatt forstår jeg. Og det uten at en eneste innbygger i fylket er rådspurt!
Om det er svensker, dansker, polakker, tyskere, hollendere, engelskmenn, franskmenn, italienere, spanjoler eller portugisere som Knudsen hadde tenkt å få til flytte hit opp i nord, så hadde dette bare vært flott. Vi kunne sikkert i samme slengen, kanskje hentet inn noen tusen kubanske eller russiske damer til alle de tusen ungkarene som sitter ensom og forlatt rundt omkring i fylket? For da hadde det vært litt mening i dette. Men jeg har mine bange anelser om at her skal fylkeskommunen samarbeide med UDI for å lure inn asylsøkere under dekke av arbeidsinnvandring.
Jeg veit ikke hvor belest Arve Knudsen er i muslimenes bok Koranen, men jeg føler jeg har en grunn til å be ham sette seg litt inn i denne religionen. Og da tror jeg Knudsen vil betakke seg for å øke den muslimske delen av befolkningen til 10 prosent. For da begynner disse folka å føle at nå er tiden inne for å leve etter profetens anvisning. Det kan nok bli noen interessante erfaringer tenker jeg…
Her i Narvik er det i alle fall ikke vanskelig å se hvilke vei dette går. Å kalle det for vekst ved internasjonalisering er nok å lure seg selv. Men kanskje blir arabisk og urdu de nye internasjonale språk vi må lære i framtida? Ja bare for å kunne omgås disse menneskene? Jeg på min side er i alle fall svært nysgjerrig på hvordan de er innrettet innvendig, de som tror at dette eksperimentet med landets befolkning vil ordne seg til det beste. Der disse menneskene ikke har noen betenkeligheter for hvordan det framtidige Norge og Europa vil se ut i framtida.
Vi burde i alle fall kunne enes om at vi går inn i et forandringens århundre. Så får vi se om disse politikerne og sosialantropologene som selger landet sitt og snakker med begeistring om det nye Norge, med det multikulturelle samfunnet som har vokst fram på rekordtid, blir vårt være eller ikke være?
En ting er i alle fall sikkert: Den videre vekst er uten tvil sikret gjennom den innvandring som allerede har funnet sted. Det vedvarende press fra ”gode mennesker” for å få våre myndigheter til å føre en langt mer raus og liberal innvandringspolitikk, og som de skjules som arbeidsinnvandring, den er for lengst på plass og godt organisert med militært presisjon. Selv med de begrensninger som gjelder i dag, så regner SSB med at Norge vil ha mellom 1,5 til 2 millioner første og annen generasjons innvandrere om 50 år! Da er de for lengst ute av statistikken, alle de som hadde besteforeldre og oldeforeldre som innvandret til Norge. Det er ikke svensker, dansker, tyskere eller polakker som er interessante i denne sammenheng. Men det er altså nok engang de store muslimske grupper som påkaller interessen min. Og da er stikkordet tilpassning! For det vil bli enda mer viktig og i langt større grad noe vi må ta alvorlig , særlig når antallet blir så stort at det virkelig står politisk makt bak dem som i dag definerer seg – og defineres – som utsatt minoritet. Det har nok denne Arve Knudsen fra Krf ikke tatt med i sitt regnestykke. For dersom det er noen som i framtida skal defineres som minoritet, så er det vel akkurat vi nordmenn som ikke er flere enn hva som bor i en middels stor by i Pakistan eller Irak.
Bokstavtro religiøsitet er blitt oss så fremmed at vi kanskje er forutsetningsløse når det gjelder å forstå en kultur hvor religion og politikk er vevd sammen. Vi ser opptøyene i disse land, men avviser at dette også kan bli vår virkelighet på norsk jord. Og vår egen humaniserte hyggereligion, i tillegg til selvutslettende toleranse for alt fremmed, kombinert med en tyngende skyldfølelse for at vi lever i et rikt og trygt samfunn, det er altså det som skal klare utfordringene når vi møter islam på hjemmebane? En religion så altomfattende at den styrer hvert skritt og hver en tanke for disse menneskene. Ja da får jeg bare ønske hele fylkestinget i Nordland og Arve Knudsen lykke til!
Tross store ulikheter, så har de muslimske land i alle fall troen sin til felles. Men hva har vi å stille opp med? De har fattigdom, ufred, og ufrihet som et gjennomgående fellestrekk. Og så har de drømmen om å forlate eget land, for å få et bedre liv i det gudløse Vesten. Mens vi har Skavlan, fotball, Hotell Cæsar, Sex & Krim, samt Cirkus og brød…
Det er ikke mye som tyder på at de som strømmer til Europa, og som allerede nå utgjør 40 millioner, har noe stort ønske om å gi avkall på et religiøst/politisk system som etter eget utsagn har fått mange av dem til å forlate sine hjemland. Kanskje burde denne fylkesråd som t.o.m representerer kristendommen forstå at disse menneskene har tatt med seg sin religion hit, og denne ønsker de nok å omplante både i norsk og europeisk jord! Og regningen, ja den betaler vi – i toleransens navn!
Å prøve å forlede oss til å tro at disse menneskene er kommet for å jobbe i havbruksnæringen, reiselivet eller å ta seg av de eldre, det burde ikke fylkeskommunen og Arve Knutsen forsøke å bløffe oss med. Vi har for lengst sett hva dette vil føre til. Historien gjentar seg nok engang. Og folket skal skiftes ut!


Ankenes, 16.10.09. Amund Garfors

Norland fylke 19.10.09

Flerkulturell journalist?

Norges Radio, NRK. ønsker å rekruttere flere flerkulturelle journalister, slik at mangfoldet av verdier og kulturer blir bedre representert i programmene våre. NRK tar fra 4. januar 2010 inn fem flerkulturelle stipendiater for opplæring i journalistikk i seks måneder.

Les artikkelen her: http://www.nrk.no/informasjon/ledige_stillinger/1.6803545

oktober 18, 2009

Hvad må vi læse?

Ord kan være farligere end våben
Under den romerske kejser Diokletians kristenforfølgelser lod præfekten over landskabet Bithynien (den nordvestlige del af Lilleasien ved Sortehavet) bibler, evangelier, epistler, liturgiske bøger og kirkeinventar brænde i et stort bål på torvet i hovedbyen Nikomedia. Det var givetvis hverken den første eller sidste autodafé i historien, men dog bemærkelsesværdig, da den var arrangeret af staten. Staten bestem te, hvad borgerne måtte læse.

Det behøver naturligvis ikke at foregå med bogbål, hvis flammer og røg er alt for iøjenfaldende

Da Molotov-Ribbentroptraktaten sluttedes, forsvandt al antinazistisk litteratur på bibliotekerne i Sovjet på én eneste nat. Og da Hitler angreb Sovjet, dukkede den pludseligt op igen. I det kommunistiske Kina lukker regimen rutinemæssigt ubehagelige hjemmesider på internet.

Når bukkefoden og halestumpen ses tydeligt, er faren mindst. Folk tager afstand fra offentlige bogbål, som f.eks. de nazistiske, netop på grund af deres åbenbare barbariske og destruktive karaktér. Da Ægyptens Farouk Hosny, som havde talt for afbrænding af israelske værker, kandiderede til UNESCO (det organ, hvis opgave det er at bevare kulturarvet), så endte det i en absurd farce. Bukkefoden var alt for synlig. Men det er ikke altid tilfældet.

I Vestens åbne retsstater tændes der ingen bogbål. Men bogbålenes kerne er ikke luerne, men tilintetgørelsen og undertrykkelsen af information. Problemet handler om det, vi aldrig får lov at tage del i. Her brændes informationerne ikke på torvet, men vælges diskret bort på de anonyme nyhedsbureauer, på avis- og TV-redaktionerne, på TV-sofaernes planeringsmøder, på bibliotekernes indkøbsmøder og ved forlagenes beslutninger om udgivelser. Problemet er i første hånd ikke manipulering med information, men undertrykkelse af den. Naturligvis – en boghandel kan ikke have alle bøger, aviser har ikke plads til alt, og TV-tiden er altid knap. Men når visse typer af information til stadighed tenderer til at udelukkes, må vi begynde at stille spørgsmål. Hvilke analyser har du set i TV om, at pave Benedikt for nylig samlede hundredtusindvis af mennesker i Tjekkiet, en af Europas mest sekulariserede lande? Hvordan behandler medierne kristenforfølgelserne i Sudan eller Pakistan? Hvilken avis har røbet, at EU´s Lissabontraktat giver mulighed for lovliggørelse af pædofili?


Bogbrændingen i Nikomedia år 303 og Kejser Diokletians forfølgelse af kristne fik ikke stoppet kristendommen. Autodaféer er nok mere tegn på afmagt end magt.

Hvis magten er stærk, behøver man ikke brænde bøger.

Så kommer de nemlig aldrig på tryk.
Fransk illustration af bogbrænding på 1700-tallet: æslerne danser omkring bålet, og Fugl Fønix genopstår af asken.

Den skjulte terror

Artikel fra Den Ukorrekte Avis http://www.denukorrekteavis.dk/

Avisen er både alvorlig, humoristisk og ironisk.

Den skjulte terror

Hizb-ut-tahrir inviterede i en pjece til et stormøde i Nørrebrohallen.søndag d. 27. september 09. Mødet handlede om khalifatet.

Hizb-ut-tahrir er efter mediernes opfattelse en lille gruppe, men de formår at indkalde tusind mennesker til et møde.

Gruppen er officielt ikke specielt populær i muhamedanske kredse, som nærmest griner af dem – i hvert tilfælde over for offentligheden – men islamiske kilder siger, at der er grund til at tage dem alvorligt. Deres grundtanke –Khilafa-staten – en arabisk stat, hyldes nemlig af langt de fleste muhamedanere, og derfor bør vi tage alvorligt, hvad der kommer fra den kant.

Det blev bekræftet på Al-Jazeera, den arabiske TV-kanal d. 2 oktober, som havde en lang udsendelse om, hvordan europæere havde pint og plaget araberne og sat alle palæstinensere i en slags fængsel. Der var ingen grænser for, hvor dårligt muhamedanerne var blevet behandlet af de kristne europæere. De (araberne) havde efter de kristnes brutale overgreb ikke andet tilbage end deres sjæl.

Man skældte ud på de forskellige arabiske lande, fordi de ikke stod sammen i Palæstina-spørgsmålet, og man opfordrede på det kraftigste alle arabere i alle lande til at stå sammen i kampen mod den vestlige kolonisering.

Det er også det Khilafah går ud på. Der har hvert år været stormøder med samme formål.

Uddrag af hizb-ut-tahrirs pjece fra 2008:

”Derfor begyndte det kolonialistiske Vesten at mobilisere sine agenter blandt regenterne og deres medieapparater og muftier til at føre en smædekampagne mod det islamiske styre samt at bagvaske khilafah-systemet. Formålet er at aflede muslimerne fra vejen til deres ære, styrke og enhed under islams banner i khilafah-staten. (Desværre ved nok Vestens regenter ikke så meget om islam, at de har forsøgt at forhindre den islamiske jihad i at vinde frem. Redaktøren)…..trods det faktum, at Vesten og dens håndlangere bekriger oprettelsen af Kilafah-staten (gid det var så vel, Redaktøren) på bestialsk vis, grundet deres erkendelse af Khilafah´s snarlige tilbagevenden og dens trussel mod deres kolonialisme og hegemoni, og grundet deres erkendelse af, at Khilafahstaten er den eneste vej til befrielsen af muslimerne og deres tilbagevenden som én magtfuld ummah, som Allah befalede:

”Sandelig, dette er Jeres ummah (nation), én ummah. Og jeg er Jeres herre. Tilbed derfor mig.” (OQM, Al Anbiya, 21,92).

Hvornår var det nu, at Vesten koloniserede de arabiske lande?

Gæsteskribent Åse

Kaniner og menneskekaniner

Hvor jeg bor, er der mange kaniner. Nogle år endda særdeles mange, og så sker der pludselig en naturlig diminuering, hvor kaninerne får en eller anden epidemisk sygdom, hvor kun de stærkeste individer overlever. Og så begynder cyclusen forfra.

Sådan har det jo også været blandt menneskene, når vi har formeret os for meget, men lægerne har grebet ind med medicinske produkter og dermed lavet kaos i systemet, eftersom menneskene ikke har ændret opførsel.

Fornylig fortalte TV-nyhederne, hvor meget værre situationen er blevet for menneskene på kloden. Over en milliard sulter, og så angav man som så mange gange før klimaulykker som tørke, oversvømmelser, orkaner, kulde, varme etc. Men ikke ét ord om, at vi er for mange på jordkloden, eftersom folk bliver ved hæmningsløst at avle børn, selv når de ikke kan forsørge dem, og ikke har tilstræäkkelige kundskaber til at løse sine problemer.

oktober 17, 2009

Ytringsfriheden vandt

Geert Wilders blev i første omgang afvist ved indrejsen til England. Han havde i sin film "Fitna" sammenlignet islam med nazismen, men hvad galt skulle der egentlig være i det? Det er jo sandt, og vi ved jo, at der bestod et varmt samarbejde mellem araberne i Mellemøsten og nazisterne i Tyskland. Navnlig var de enige om jødeudryddelsen.

Geert Wilders mener endvidere, at koranen burde forbydes, og også det kan han have ret i. Den strider mod menneskerettighederne, idet den opfordrer til vold og tortur, og kapitlet "Anfal" er vendt mod ikke-muslimer, som bogen opfordrer til at udrydde. Den bog burde forbydes, hvis menneskerettighederne skal give mening. Men foreløbig glæder vi os over en kneben sejr til ytringsfriheden i og med, at Geert Wilders endelig fik lov til at gæste England.

Illustration: Hizbollah heiler

oktober 16, 2009

Unges jævnaldermiljø

I Sverige er man enormt sløsede, når man graver el- eller telefonkabler ned i jorden. Man bare maser løs uden at orientere sig på de kort, man har til formålet. Man gør heller ikke, som der står i telefonbogen: at man først skal ringe, INDEN man begynder at grave.

El-selskabet EON har således ødelagt et telefonkabel her i området, så adskillige husstande er uden telefon og forbliver sådan i nogle dage. Man er altså totalt ligeglad med denne situation, selvom en del gamle mennesker bor alene - nu uden kommunikation.

Det generer naturligvis SPYDPIGEN, men nu ved I, kære læsere, hvordan landet ligger! Dette er skrevet på biblioteket.




For et års tid siden talte jeg med en barnløs karierekvinde i 50´erne om, hvor hårdt den arbejdende del af befolkningen ewr spændt for, og hvor lidt tid der er til børnene. Hun mente, at det ikke spillede nogen rolle, for børnene søgte så i stedet sammen med kammerater.

Nu ser jeg i avisen "Världen idag", at en psykolog Gordon Neufeld og en læge, Gabor Maté har skrevet en bog om det problem, at vor tidss børn og unge vender sig bort fra forældre og andre voksne og skaber deres egen ungdomskultur, hvor de "opdrager" hinanden. Forfatterne mener ikke, at det skorter på kærlighed og kundskab hos forældrene, men at selv kontakten mellem den ældre og den yngre generation er blevet nedbrudt, og at der i dette jævnaldermiljø mangler den "betingelsesløsew kærlighed og accept", som er naturlig hos forældre. De mener, det er dette, som kan medvirke til mindreåriges selvmord eller at de tilføjer sig selv fysiske skader.

Om de har ret eller ej, skal være usagt, men splittelsen mellem børne- og forældregenerationen er en kendsgerning, som den forgudede Mentalhygiejne fik etableret.


Kilde: anmeldelse af bogen "Drist dig til at tage plads i dit barns liv" (desværre kender jeg ikke den oprindelige engelsk titel), udgivet på Forlaget Brain Books og fås i Sverige gennem "Natur og Kultur".

oktober 14, 2009

Sex alla Obama ?

Om man så forgylder og forskønner Obama nok så mange gange med Nobels fredspris, så er nedenfor omtalte sexgalskab ikke acceptabel. Man skal ikke belemre børn med perversiteter. Hold fingrene væk, Obama! Respektér forældreretten og lad børn være børn.

Spydpigen har gentagne gange set sig nødsaget til at omtale så frastødende ting som sexuel misbrug af børn, det være sig hetero- eller homosexuelt.
Det gælder ikke bare den islamiske verden, som anser misbrug af børn for fuldt ud acceptabelt. Den danske blog ”Synopsis” afslørede tidligere i år sære forhold og fremtidsvisioner i USA. Skyldes det, at Obama er muhammedaner? I hvert fald er det ham, der står bag ansættelse af personer, der accepterer, dyrker og/eller propaganderer for homosexualitet og det ofte dermed forbundne børnemisbrug.

Se tidligere indlæg på Spydpigen 25. 26. 27. og 28. juli 2009.
Nedenstående er fra den svenske blog "Every kinda people" http://everykindapeople.blogspot.com/2009/10/upp-och-ner-vanda-varlden.html

Kevin Jennings har fået den ansvarsfulde post at skulle ”gøre skolerne sikre for vore børn” (læs: sikre for, at ingen homosexuelle børn chikaneres).
Jennings er tidligere lærer og skal have erkendt, at han bruger stoffer.

En video viser ham holde tale ved et møde for ”Gay, Lesbian and Straight Education Network”, hvor han kritiserer skolesystemet for at fremholde heterosexualitet: (NB videoens lyd er dårlig, men her er indholdet:
…Vi ved alle, hvad der virkelig fremmes i vore skoler. Heterosexualitet fremmes i vore skoler. Hver dag i vore skoler. Hver gang et barn læser Romeo og Julie eller når de opfordres til at gå på skolebal eller hvad det nu er, så rekrutteres børnene aggressivt til at være heterosexuelle her i landet (=USA), og ved I hvad? Det fungerer ikke. Sandheden er, at hvis skolen kunne påvirke din sexuelle adfærd, skullle der ikke have været nogle homosexuelle til at begynde med. Men der er stadig mennesker derude, som tror på den myte, eftersom det er let at drive folk til panik, hvis de tror, at du er ude efter deres børn.


Børnene i skolen rekrutteres altså til at blive heterosexuelle ved at læse Romeo og Julie! Vi rekrutterer og fremmer heterosexualitet! Vi burde skamme os!!!

Jennings var tidligere også aktiv støtte for NAMBLA (North American Man Boy Love Association) og dets stifter, Harry Hay, var hans helt. Hay hævdede, at det var godt for unge drenge at have sex med ældre mænd.
Organisationens rygte som en ansvarsfuld homoorganisation er velkendt. Deres krav på at afskaffe aldersgrænse for sex er ikke vigtigt. NAMBLA er en ægte homo og lesbisk organisation, som fortjener stærk støtte i sin ret til ytringsfrihed og foreningsfrihed og ret til beskyttelse mod diskriminering.

I sin tale beskrev Jennings, hvor urolig han var for at blive betragtet som en, der ville fremme homosexualitet, så derfor valgte han i stedet for at arbejde med idéen om ”sikkerhed”.