I et foredrag i Münster i Tyskland for nylig har forfatningsdommer
dr. Michael Bertrams henvist til den aktualitet som Barmers
theologiske erklæring fra maj 1934 har: at staten kun må
samarbejde med og fremme sådanne religionsmenigheder,
som tilslutter sig og styrker grundlaget for en frisindet ordning.
Dr. Michael Bertrams er præsident for Forfatningsdomstolen i Nordrhein-Westphalen og dermed højeste dommer i Rhin- og Ruhrdistriktet. Han har vovet at ytre sig højst politisk ukorrekt om islam og bliver derfor i dag belært i en artikel. Han vovede at sige, at islam kunne sammenlignes med den fare, som naziregimet udgjorde for 75 år siden og som kirkerne ubetinget skulle imødegå.
Bertrams mente derfor også, at der ikke burde være nogen ligestilling mellem religionerne, eftersom muslimerne ikke er villige til at overholde grundloven. Sådan noget må en tysk dommer naturligvis under ingen omstændigheder sige.
Med sin omtale af Barmer-erklæringen fra 1934 tilskyndede Bertrams protestanterne til at modsætte sig islam i Tyskland på samme måde, som nogle af dem i sin tidmodsatte sig nazismen og statesreligionen ”de kristne tyskere” for 75 år siden.
Konkret vender Bertrams sig mod de muslimske menigheders ligestilling med de store kirker, altså anerkendelse og befordring af islam som en bestanddel af den offentlige ret. Selvom de islamiske grupper i reglen offentlig erklærer at de står på grundlovens grund, vil de dog ofte ud fra deres islamiske selvforståelse indtage stillinger, som er ”i åben strid med de elementære grundværdier i vor forfatning.”
Som belæg tjener deres forestilling om „Gudsriget“ og den islamiske ret (shariaen) , at kvinden „i så at sige alle livsvilkår har en lavere rang” end manden. Staten burde kun fremme religionsmenigheder, som går ind for og styrker frisindede ordninger.
Muslimerne bestrider som sædvanligt Bertrams udsagn, og dermed er dommeren den ”Onde”, eftersom de rettroende muslimer er ”de Gode”.
Dommer Bertrams udsagn om islam „er desværre ikke egnede til at styrke tiltroen til muslimer i retsstaten, tvært imod”. Det siger Bülent Ucar, professor i islamiske religionspædagogik og læreruddannelse ved universitetet i Osnabrück, en troende muslim og en tysk embedsmand på grundlovens grund.
