Jeg blev harm i hu, da jeg læste, at Svenska Kyrkans øverste ledelse i torsdags 22/10 besluttede, at begrebet ægteskabet ikke bare skulle være et bånd mellem mand og kvinde, men lige fuldt et bånd mellem to af samme køn. Kirken – denne åndelige magtfulde organisation – svigtede mig, syntes jeg, og det virker måske uforståeligt, eftersom jeg ikke er medlem i Svenska kyrkan og vel knapt heller i kristendommen som sådan. Så hvad i alverden kom det mig ved?
Jo, ser I, jeg ser på kirken og kristendommen ud fra moselovens syv bud, dem på den anden tavle. Om hvordan vi mennesker bør opføre os over for hinanden. I ethvert samfund må der jo være nogle leveregler, hvad enten disse udtrykkes religiøst eller verdsligt i menneskerettigheder. Mit livssyn er tæt knyttet til naturen, og ægteskab således til kernefamilieopfattelsen - á la småpigers dukkeleg med far, mor og børn.
I 70´erne kom jeg tilfældig i berøring med en helt modsatrettet bevægelse, hvis udtalte mål det var at tilintetgøre kernefamilien og ved hjælp af en ny opdragelse, ledet af bevægelsens psykologer, at skabe et nyt menneskesind og dermed en ny verden. Jeg så, at bevægelsens tankespind listede sig ind i samfundets mange organer, og til min skuffelse og forskrækkelse også i kirken. Det rystede mig, at den organisation, hvis opgave det var (set med mine øjne) at holde styr på de grundlæggende værdier, som jeg anså for generelle, blev nedbrudt indefra af visse theologer, der havde forsvoret sig til det nye menneskesinds internationale Mentalhygiejnebevægelse.
Jeg blev ikke chokeret eller skuffet over Svenska Kyrkans beslutning i torsdags, for den havde jeg forudset med det kendskab, jeg havde fået til kirkeforhold og kirkefolks medløberi til nedbrydning af kernefamilien og dermed af samfundet.
Men Svenska Kyrkan bør forstå, at den ikke bare har sveget mange af sine egne troende medlemmer, men også svigtet de udenforstående, som så hen til, at kirken levede op til sin opgave at værne kernefamilien og dens samfundsordning.
Når dette er sagt, vil jeg lige pointere, at jeg da finder det fint, at mennesker af samme køn slutter nogle juridiske aftaler og knytter varige venskabsbånd sig imellem.
Men - med tanke på, hvad det kan føre til fremover - kan det da ikke ligestilles med den normale form for ægteskab. Ægtefolk kan jo bl.a. adoptere børn. Naturligvis kan homosexuelle holde meget af børn, men det er unaturligt, at børn skal vokse op med to samkønnede forældre.
Hertil kommer, at nogle homosexuelle – i henhold til udtalelser i homosexuelles egne skrifter - kan gå over stregen til pædofili. Nogle mennesker (det være sig hetero- eller homosexuelle) er nu engang langt mere sexfixerede end andre. I Danmark dannedes der således to forskellige homosexforeninger. Det svenske ”Riksförbundet för sexuellt likaberättigande” (RFSL) er en meget aktiv (statsstøttet ?) lobby-organisation pro homo- og bisexuelle samt”transpersoner”. RFSL har siden 2007 kunnet udvide deres virksomhed til alle andre lande igennem observatørstatus i de Forenede Nationer.
Med hälsningar Gertrud Galster,
