I Sverige er man enormt sløsede, når man graver el- eller telefonkabler ned i jorden. Man bare maser løs uden at orientere sig på de kort, man har til formålet. Man gør heller ikke, som der står i telefonbogen: at man først skal ringe, INDEN man begynder at grave.
El-selskabet EON har således ødelagt et telefonkabel her i området, så adskillige husstande er uden telefon og forbliver sådan i nogle dage. Man er altså totalt ligeglad med denne situation, selvom en del gamle mennesker bor alene - nu uden kommunikation.
Det generer naturligvis SPYDPIGEN, men nu ved I, kære læsere, hvordan landet ligger! Dette er skrevet på biblioteket.
For et års tid siden talte jeg med en barnløs karierekvinde i 50´erne om, hvor hårdt den arbejdende del af befolkningen ewr spændt for, og hvor lidt tid der er til børnene. Hun mente, at det ikke spillede nogen rolle, for børnene søgte så i stedet sammen med kammerater.
Nu ser jeg i avisen "Världen idag", at en psykolog Gordon Neufeld og en læge, Gabor Maté har skrevet en bog om det problem, at vor tidss børn og unge vender sig bort fra forældre og andre voksne og skaber deres egen ungdomskultur, hvor de "opdrager" hinanden. Forfatterne mener ikke, at det skorter på kærlighed og kundskab hos forældrene, men at selv kontakten mellem den ældre og den yngre generation er blevet nedbrudt, og at der i dette jævnaldermiljø mangler den "betingelsesløsew kærlighed og accept", som er naturlig hos forældre. De mener, det er dette, som kan medvirke til mindreåriges selvmord eller at de tilføjer sig selv fysiske skader.
Om de har ret eller ej, skal være usagt, men splittelsen mellem børne- og forældregenerationen er en kendsgerning, som den forgudede Mentalhygiejne fik etableret.
Kilde: anmeldelse af bogen "Drist dig til at tage plads i dit barns liv" (desværre kender jeg ikke den oprindelige engelsk titel), udgivet på Forlaget Brain Books og fås i Sverige gennem "Natur og Kultur".
