oktober 24, 2009

Vrøvl

”Sverigedemokraterna har nu visat vilken råbarkad främlingsfientlighet de står för”, siger statsminister Fredrik Reinfeldt, till Nyhetskanalen.se.
http://nyhetskanalen.se/1.1289803/2009/10/23/sverigedemokraterna_ar_rabarkade_rasister

Du gode, sikke noget ævl. Det er fuldkommen i tråd med al tankeløs, tomhjernet hadefuld råben op om ”anmeldelse”, fordi Jimmie Åkessom ganske rigtigt konstaterer, at islam er den største trussel mod ikke bare Skåne og Sverige, men mod hele EU. Åkessons udtalelse var en ren politisk vurdering på basis af alt, hvad der er hændt, siden EU sluttede aftale med araberne i 1978. Derfor var det også soleklart, at justitskansleren ikke kunne tage sagen op. Det havde jo krævet en hadefuld formulering fra Åkesson, og det var der ikke! Men tom råben op om anmeldelse er en detalje i psykologisk krig, for værs´go´ enhver kan jo anmelde, hvad som helst, når som helst bare for at vise sig for omgivelserne og få naive mennesker til at tro, at der virkelig er noget at anmelde!

EU - (der havde opkastet sig til talsmand for Europas lande uden alle befolkningernes accept) - aftalte, at de (læs: vi) skulle tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme islamisk kultur i Europa. Enhver med mindste kundskab til islam kunne sige sig selv, at det var et umuligt og uheldsvangert projekt, men politikerne havde åbenbart ikke denne mindste kundskab. En energisk propaganda har fra første færd forsøgt at få europæerne til at acceptere en reel livsløgn, og mange er da ogå hoppet på limpinden, nogle i blåøjet naivitet, andre hjulpet af håb eller løfter om profit, andre igen med livslange topindtægter ved ansættelse direkte i projektets bureaukrati eller politik eller propagandaafdeling i samarbejde med massemedierne.

Nu sidder Europa i saksen, og når en politiker nøgternt vil fremføre dette i Sverige, så falder alle ovennævnte kræfter over ham for at kvæle ham, så hele det vanvittige spil kan gå videre.

Det er rystende at se Sveriges navnkundige mangel på sand demokrati udstillet på en præsentérbakke af selveste statsministeren. Sandt nok synes svensk folkesjæl at have nogle
ubehagelige, autoritære gener, som gennem tiderne er blevet styrket af naboskabet mod øst og
af det ”gode”, ”Vi-alene-vide”-Folkhemmet.

Gertrud, partiløs