1. november er Allehelgensdag, altså egentlig en katolsk dag til minde om alle helgener og martyrer, især de helgener, som ikke har fået en egen mindedag. Den indførtes 835 af Ludvig den Fromme i den frankiske kirke. I Danmark afskaffedes den 1770.
I Sverige flytter man lidt rundt med datoen ligesom ved midsommer, hvilket rimeligvis sker af hensyn til festlighederne (og alkoholen?). Allehelgensdag er således en helligdag på den lørdag, der ligger mellem den 31. oktober og den 6. november. I det gamle bondesamfund skulle alt udendørs arbejde være overstået inden Allehelgensdag. I Sverige er det meget brugt at sætte lys på kirkegårdens grave.
Allehelgenskirsebær – prunus acida semperflorens – kan blomstre endnu ved denne tid, hvor der ofte er lidt extra varme (Allehelgenssommer) (jf. det italienske Skt. Mortens sommer – estate di San Martino (Indian Summer)
Den 2. november er alle sjæles dag eller alle dødes dag, også oprindelig en katolsk helligdag, fastlagt år 1000. Den levede videre i den lutherske kirke, men afskaffedes i Sverige. Dens oprindelse skyldes ifølge sagnet en pilgrim, som på vej mod sit hjem, i et syn så skærsildens mange lidende sjæle og bad munkene i Cluny om at gå i forbøn for dem og uddele
almisser, så de kunne udfries.
Illustrationen: Skt. Peter med fiskenettet ses over porten ind til bispegården i København.
Initialerne P P står for Peder Plade - eller på latin Peder Palladius, den føste biskop efter reformationen 1536, da den tidligere studiegård (=universitet) blev bispegård. Universitetet mageskiftede nemlig med den katolske bispegård, som lå på nuværende universitets grund, og dér ligger den stadig som een af de meget få bygninger, der er bevaret fra middelalderen.
Under Skt. Peter står der på græsk:
Vort borgerskab er i himmelen samt årstallet 1537 og restaureringsår 1896.
