Holdninger, ja, det er det, det drejer sig om. Den kommunistbegejstrede psykolog Arne Sjølund påpegede i sin tid i Dansk Pædagogisk Tidsskrift hvor vigtig børnehaven er for kommunismen (for dèr indpodes børnene de rigtige holdninger). Noget af det første man gennemførte under den russiske revolution var et program for børneopdragelse. Det blev efter sigende offentliggjort den 20. november 1917, og denne dato blev senere dagen for FN's Børnerettigheder.
I Danmark anså man gerne socialdemokratiet som en modvægt til kommunismen ved at forbedre arbejdernes forhold, men desværre medførte det også manglende opmærksomhed på. hvad der skete i det dulgte og helt specielt i det danske socialdemokrati. Den "intellektuelle elite" lod sig besnære af Sovjets propaganda (se Bent Jensens "Stalinismens fascination") og socialdemokratiet blev stærkt påvirket og infiltreret. I forbindelse med 68'ernes sex- og narkorevolution kom socialdemokratiet i 1969 med forslag til et helt nyt partiprogram, som bar umiskendelige tegn på kommunisme og lagde megen vægt på børnenes opdragelse og holdninger.
Om skolen hed det således:
"Skolens traditioner på det metodemæssige, pædagogiske og moralske område tilpasses nutiden - bl. a. gennem holdningskurser for lærerkollegiet. (NB det lyder ikke så voldsomt, når man skriver "for lærerkollegiet" i stedet for at skrive for børnene, men lærerne skal naturligvis lade lærdommen gå videre til børnene!).
I fortsættelse heraf indføres en konsekvent medbestemmelsesret for børnene på alle trin, ikke alene med hensyn til stofvalg og stof- og metodeanvendelse, men også med hensyn til styringen af de sociale grupper, fra den enkelte klasse over årgangen til hele skolen. Skolens højeste myndighed er skolenævnet, hvor der er ligelig repræsentation af forældre, alle på skolen ansatte og elever. I øvrigt undersøges muligheden af - gennem kontrollerede forsøg - for inden for skolens rammer - jvfr også skolenævnet - at arbejde med direkte demokrati..
Læreruddannelsen ændres ud fra foranstående synspunkter samt ud fra det synspunkt, at det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret, nu må forlades til fordel for et metodecentreret ideal.
Generelt set må der skabes en trivselsskole, hvis første nære mål er, at eleverne trives for derigennem at kunne forberede dem til det stadig mere fremherskende fritidssamfund som afløsning af den eksisterende arbejdsorienterende pligt- og tilpasningsskole.
Alle eksaminer i den hidtil gældende form afskaffes i den 12-årige enhedsskole og i stedet for indføres der prøver i overensstemmelse med moderne undervisnings- og arbejdsformer; prøver, der må afspejle elevernes udvikling og modenhed, og som i højere grad kan anvendes som vejled ing for eleverne selv, således at konkurrenceindholdet afsvækkes.
De samme principper. der her er anført for skolen, overføres så vidt muligt på alle andre uddannelsessystemer."
Ovenstående skoleprogram skyldes psykolog Eggert Petersen og gennemførtes stort set af den kommunistbegejstrede Ritt Bjerregaard, da hun nogle år senere som undervisningsminister fik lavet sig en ny folkskolelov.
Gertrud Galster
