Vil du overgive endnu mere selvstændighed til EU ?

Kristian Thulesen Dahls ugebrev Tirsdag den 10. november 2015 Klar til tre ugers skræmmekampagne? Kære alle sammen. Velkommen til tre ugers gentagelse af de sædvanlige myter og floskler om EU. Mange kan huske tidligere afstemninger og det, der fulgte med. Jeg husker af gode grunde ikke selv afstemningen om det danske medlemskab af det daværende EF i 1972 – var 3 år gammel - men jeg har flere gange gennemset, hvordan tilhængerne dengang seriøst havde siddet og regnet på, at et pund kaffe og en pakke smør ville koste ekstra, hvis ikke vi stemte ja til medlemsskabet. Det ville blive dyrt. Meget dyrt. Hvordan de regnede det ud, ved jeg ikke. Men man måtte bare forstå, at de havde ret. Hvis danskerne ikke havde sagt ja til EF, så var vi på det nærmeste gået fallit. Ulykkerne havde stået i kø. Det gentog sig, da vi skulle stemme om ”unionen” i juni måned 1992. Ja den, der ifølge daværende statsminister Poul Schlüter var ”stendød” – men stemmes om den, det skulle der og danskerne sagde som bekendt nej tak. Det førte til en slags mental undtagelsestilstand i nogle af de smukkeste juni-dage, Danmark har oplevet. Juni-dage, som ikke blev dårligere af, at Danmark fuldstændig uventet vandt EM i fodbold. Det var en fantastisk sommer på alle måder. Men bekymringen var stor hos alle eksperter, som med dybe panderynker vurderede, at ”nu bliver det meget svært for Danmark, for nu er vi kørt ud på et sidespor”. Det samme gentog sig, da vi året efter skulle stemme om Edinburgh-traktaten med de fire EU-forbehold, vi har i dag. Det var den 18. maj 1993, og den dag blev kendt for nogle af de værste kampe mellem autonome og politi på Nørrebro. Igen var der en vis symbolik over tingene. Lige siden har ja-partierne nemlig skammet sig dybt over de danske forbehold. De har efterfølgende luret på enhver lejlighed til at få forbeholdene afskaffet. Allerede i 2000 havde de fået så meget blod på tanden, at de gjorde forsøget: Danskerne skulle stemme om euroen. Hele det officielle Danmark bestående af næsten samtlige Folketingets partier, erhvervslivet og fagbevægelsen forklarede danskerne, at det ville koste landet et tocifret milliardbeløb at sige nej og at landet ville blive kørt definitivt ud på et sidespor. Igen er jeg lidt imponeret over, hvordan de så præcist kunne regne prisen ud, ligesom jeg undrer mig over, at ingen efterfølgende reelt har foreholdt dem deres store fejlvurdering. Selv ikke den mest glødende EU-tilhænger vil vel i ramme alvor i dag påstå, at euroen har været en succes… Det samme med de åbne grænser. Dem fik vi godt nok ikke lov til at stemme om. Men vi måtte forstå, at de var nødvendige for vækst og udvikling. Ellers ville ”bilkøerne strække sig helt ned til Köln”, som Margrete Auken engang sagde i en debat. Men i dag kan vi se, at forudsætningen – en effektiv bevogtning af EU´s ydre grænser – aldrig blev en realitet. I dag har primært de endeløse strømme af migranter en fordel af de åbne grænser, fordi de frit kan rejse rundt i EU og slå sig ned, hvor de mener, at forholdene er bedst. I øjeblikket er det i Sverige. I morgen kan det være Danmark… Nu har ja-partierne gjort klar igen. Den direkte anledning er, at Danmark ikke uændret kan fortsætte i Europol, da politisamarbejdet sandsynligvis på et tidspunkt næste år bevæger sig fra et mellemstatsligt til et overstatsligt niveau. Det betyder, at der skal ske en ændring, og de EU-glade partier har derfor satset hele butikken på, at Europol er midlet til at få danskerne til at afskaffe hele retsforbeholdet. Man må lade dem, at de er ret snedige og forsøger at dække over deres manøvre. Røgsløret består af en aftale, som omhandler 22 retsakter, som vil blive en del af dansk lovgivning, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet. Hvad de derimod nødigt fortæller er, at danskerne samtidig overlader det til et flertal i Folketinget fremover at overdrage al den øvrige suverænitet på retsområdet på vegne af danskerne – herunder asyl- og udlændingepolitikken! Manøvren er problematisk i forhold til Grundloven. Den foreskriver nemlig, at man afgiver suverænitet på et afgrænset område. Men den 3. december beder man befolkningen sige ja til, at Folketinget selv fremover kan vælge, hvor der skal overdrages af suverænitet til EU. Så slipper man jo også for det besværlige i at inddrage danskerne… Og selvom de EU-glade partier forsøger at påstå, at det er afgrænset og velkendt – og at eksempelvis asyl- og udlændingepolitikken er udenfor, så er andre i ja-rækkerne anderledes ærlige. SF siger eksempelvis på deres valgplakater, at vi skal være ”sammen om flygtninge”. Deres europaparlamentariker har gjort det klart, at kun med et ja kan man opnå en fælles europæisk asyl- og udlændingepolitik, som Danmark er en del af. Et nej forhindrer det! Og eksperter har udtalt, at statsminister Lars Løkke Rasmussens garanti om en folkeafstemning om den fælles asylpolitik juridisk set er værdiløs. Selvom den vist ellers skulle gælde, til solen brænder ud… Hvis de EU-glade partier af en eller anden grund ønsker at tilslutte Danmark til den fælles asyl- og udlændingepolitik, vil de med fuld ret kunne sige, at ”det sagde danskerne ja til den 3. december”. Der er allerede MASSER af eksempler på ting, vi har sagt ”ja” til uden at vide det. Og når man spørger; hvornår sagde danskerne ja til det, henvises der altid til en afstemning eller til en traktat, som er blevet godkendt for mange år siden. Hvor mange danskere vidste eksempelvis i 1972, at man sagde ja til et fællesskab, hvor borgere fra andre EU-lande skulle få ret til danske velfærdsydelser? Det havde ingen fortalt dem. Historien er fuld af den type eksempler! Og det vil ske igen. Så derfor velkommen til tre uger med massive skræmmekampagner fra ja-siden. Såkaldte ”eksperter” fra bl.a. Dansk Industris ”Tænketanken Europa” vil forklare, at alt er håbløst, hvis vi siger nej. De vil prøve at forklare, at vi aldrig vil kunne få en parallelaftale om Europol. De vil forklare, at dansk politi vil stå afklædt tilbage. At de kriminelle får frit spil. At man på det nærmeste støtter pædofile, hvis man stemmer nej tak den 3. december. Ja, kort sagt vil de forklare, at Danmark bliver et helle for hele verdens forbrydere, hvis vi siger nej til at afskaffe hele vort retsforbehold. Jeg håber, at danskerne gennemskuer det! At vi er udsat for den samme melodi som hver eneste gang, det handler om EU. For Danmark ryger ikke ud af Europol med et nej. Ganske enkelt fordi det for alle retskafne er vigtigere at fange forbrydere end at være på tværs i surhed over, at danskerne i givet fald ønsker at beholde retsforbeholdet. Alle har en interesse i, at Danmark er med dér. Og ja - en parallelaftale om Europol vil kunne falde på plads hurtigt, da hele forarbejdet allerede er på plads. Det er ren politik! Jeg ønsker god fornøjelse med de kommende uger. Ja-sigerne vil snuble over hinanden for at overbyde hinanden i skræmme-eksempler. I Dansk Folkeparti holder vi hovedet koldt og vil insistere på, at danskerne skal vide så meget som overhovedet muligt om, hvad vi stemmer om. Hvis danskerne bliver fuldt oplyst, kan vi trygt overlade det til danskerne at træffe nationens valg. Vi vil arbejde hårdt for et ”nej tak” den 3. december. Med venlig hilsen Kristian Thulesen Dahl PS NB Illustrationen tilsat af Spydpigen