|
09.51 (for 5 timer siden)
 | | ||
Hej
I kender sikkert den gamle fabel om solen og stormen som konkurrerede om hvem der kunne få mandens tykke vinterfrakke af ham:
Stormen blæste værre og værre, rev og sled i frakken, men manden holdt godt fast og stormen måtte give op.
Solen, derimod, varmede og smilede og efter ret kort tid tog manden sin frakke af.
Dette er faktisk marxismens vestlige historie: Under Sovjetunionens storhedstid i halvtredserne prøvede man at true Europa til underkastelse. Med store hære og atomvåben. Men vi, eller i hvert fald NATO, holdt fast i sit forsvarsskjold.
Senere begyndte den marxistiske sol at varme fra universiteter og fra Woodstock i USA. Anført af Noam Chomsky, Erich Fromm, Bob Dylan og ligesindedede. Adskillige med rødder i Tyskland. De predikede love and understanding. Make love, not war. Frihed for enhver.
Efter nogle få år smed den vestlige verden sin frakke. Helt efter ovenstående fabel. Som en dum hummer der smider sit skjold.
Først nu er de europæiske befolkninger begyndt at savne frakken.
Spydigens kommentar:
Ja, det var et godt billede at sammenligne den underfundige kommunistpropaganda i 50'erne med solen. Borgerskabet faldt i med begge ben og havde mere travlt med at være "pæne" end med at analysere strategien og imødegå den. Det turde være et stort spørgsmål, om dette borgerskab virkelig skulde være ved at vågne?
