november 29, 2015

Hvem tisser på Europa ?

The rotten heart 

Ingen røbede noget rigtigt om Jean Monets EF-projekt.....

Knapt havde danskerne i 1972 stemt sig ind i det Europas fællesmarked, som de havde hørt anbefalet, før EF uden noget folkeligt mandat søgte nært samarbejde med de arabiske lande. Traktaten blev underkrevet i 1978 under Anker Jørgensens regering. EF skulde give adgang for alle arabiske arbejdsledige og fremme arabisk kultur, d.v.s. islam. Til gengæld vilde EF få Man solgte altså Europa for olie og blev grundigt taget ved næsen (Det forstod man først senere!). Man gjorde som lovet: man islamiserede EU-befolkningerne med moskeer, kulturcentre og hele uddannelsessektoren, massemedierne etc.
stabile olieleverancer til rimelige priser til deres industrier.

EU-planen var at nedbryde nationalstaternes suverænitet og smelte dem sammen til èn stat, som man ikke kunde komme ud af. I 1978 blev Bernhard Connolly ansat som revisor. Han blev  chockeret over forholdene og korruptionen og at ingen interesserede sig for det! I sommeren 1995 udgav han så bogen "The rotten heart of Europe", som vakte stor skandale, ikke mindst fordi EU-folkene i Bryssel ikke vidste noget om den og ikke kunde svare på masseediernes spørgsmål. Men de reagerede omgående og lukkede dørene for Connolly og beskyldte ham for de værste ting. Fyret på gråt papir. Og bogen - væk med den.
(Som topdygtig økonom og hæderligheden selv fandt Connolly snart et job som økonomisk rådgiver for en række multinationale selskaber og europæiske nationalbanker).

Men råddenskaben fortsatte i EU. Efter forgæves venten på oprydning i 18 år  spurgte Ole Gerstrøm i 2012 i den Korte Avis, hvordan det gik med det dårlige hjerte?  "For nu skete det igen. For 18. år i træk forkastede Den Europæiske Revisionsret EU’s regnskab. Man “kunde ikke godkende de underliggende transaktioners rigtighed.” EU har et budget på 142 mia. euro, svarende til 1.058 mia. kr. Til sammenligning kan vi notere, at Øresundsbroen kostede 30 mia. kr."

 Når ikke EU kan styre sine egne budgetter - kan de så styre hele Europas økonomi?

Det var ikke blevet bedre. Efter Connolly afgang avancerede  hollænderen Paul van Buitenen til hans plads. Han opdagede hurtigt en masse uredelighed i form af skinfakturaer og nepotisme, men han opdagede også, at ingen ville høre om det, og han fik advarsler fra sine overordnede. Han samlede alligevel på alle skumle sager og til sidst lykkedes det ham at få gehør. Han sendte brev til en landsmand og lavinen rullede. EU-Kommissionens budget for 1996 blev underkendt. I marts 1999 blev hele kommissionen afskediget.

Buitenen måtte se sin hæderlighed svinet til af Kommissionens formand: Buitenen var nok ikke  mentalt rask etc. Buitenen gav ikke op. I efteråret 2001 afleverede han igen omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling i håb om, at kommissionen nu ville rense ud i egne rækker. Man havde jo lovet bod og bedring.

Men uhæderligheden fortsatte. Buitenen derimod blev indvalgt i EU-parlamentet af hollænderne.

I januar 2002 måtte så en Marta Andreasen hurtigt overtage stillingen som regnskabschef i EU.

Regnskabet for år 2001 var endnu ikke underskrevet. De officielle tal viste en "fejlmargin" på 5 milliarder euro, men Marta Andreasens egne undersøgelser fik hende til at konkludere, at det reelt måtte være svimlende 15 billioner Euro - femten billioner Euro, der var forsvundet. Generaldirektøren og Kommissionen forventede, at hun med sin underskrift skulde tage ansvar for dette, hvilket hun nægtede, idet hun påpegede, at hun ikke kunne sætte sit gode navn og rygte på spil for så massive underskud. Hun var ubestikkelig og blev åbenbart fyret.

Hun gjorde som Connolly. Hun skrev en bog om sine erfaringer med titlen ”Brussels laid bare”  (Bryssel blotlagt) som blev anmeldt af Henrik R. Clausen under overskriften ”The rotten Heart of the Union”. Marta Andreasen fortalte, hvor uhæderligt det stod/står til i EU trods Romano Prodis løfter om nul-tolerance over for bedrageri samt oprettelse af kontoret OLAF til bekæmpelse af sådant bedrageri:


15 billioner Euro borte i 2001 ? Og hvad sidenhen? Hvor forsvinder pengene hen?


Spydpigen har tidligere (29.11.07) omtalt, at Italien i 2006 illegalt fik 318.104.000 Euro.              
I november 2007 forsøgte en dommer og en journalist fra Syditalien at forklare EU et og andet om EU-projekter i Syditalien og penge, der bliver væk hos mafiaen.

EU-Systemet er ikke bare korrupt, men korrumperende, skrev Marta Andreasen.


Det her er du og jeg med i!