- fra nordisk samarbejde!
AF HENRIK DAY POULSEN 8. SEPTEMBER 2014 i Berlingske
Det nordiske samarbejde bygger blandt andet på et fællesskab om sprog, kultur og værdier. Nordisk Råd er ikke særligt magtfuldt, men dog et symbol på, at de nordiske lande har et mangeårigt fællesskab.
Sverige har i forvejen Nordens største antal muslimske indvandrere. Mange af disse er dårligt integrerede og især Sydsverige er ramt af meget store sociale problemer, der en gang imellem blusser op. I Sverige er det offentligt kendt, at medierne er præget af selvcensur. Berlingske kunne søndag oplyse mig om et begreb, jeg ikke kendte, nemlig filtrering. Det betyder, at man ikke kan nævne en kriminels etnicitet, da det kan tolkes som racisme. I Danmark anvendes filtrering efter avisens oplysninger i Politiken og Information, men i Sverige anvendes det i alle medier. Censur er u-nordisk. Så her er Sverige altså allerede langt væk fra en traditionel nordisk opfattelse af ytringsfrihed.
340.000 muslimer er lige som meget som hele Århus. Det er rigtig mange. Også så mange, at det på sigt vil ændre svensk kultur. Sverige bevæger sig altså et helt andet sted hen end resten af Norden og dermed væk fra det nordiske fællesskab. Jeg siger ikke, at et Sverige, der ligner Beirut eller Cairo, er dårligt, det er bare anderledes og på ingen måde nordisk.
Jeg deler som dansker ikke fælles værdigrundlag med en syrisk kvinde i niqab, der er muslim og taler meget dårligt svensk. Hun er opvokset med helt andre værdier end jeg og kender ikke HC Andersen, Strindberg, Nobel eller Edward Munck. Hun kender ikke til principperne for den skandinaviske velfærdsmodel og ønsker for mange indvandreres vedkommende kun vores penge og ikke vores kulturarv.
Der er snart valg i Sverige, og alle politiske partier på nær det yderliggående Sveriges Demokraterne støtter, at Sverige skal modtage 340.000 flygtninge.
Hvis denne beslutning står ved magt, er Danmark nødt til at se på, om vi kan fortsætte med at give særlige privilegier til svenske statsborgere. For med et svensk pas kan man jo leve på samme måde i Danmark som i Sverige.
Sverige har selv meldt sig ud af det nordiske samarbejde. Jeg beklager det, for jeg kan godt lide svenskere, Stockholm og Abba. Strindberg kan jeg dog stadig se på Det Kongelige Teater.
Gad vide om de egentlig er klar over, hvad de har gang i ”hinsidan”?
|