Skandalen i Fyens stift
Midt imod 06.09.2014
Vis migrantpræsten, at folkekirken er andet end svigefulde, fløjlsmavede dialognarkomaner.
AF Katrine Winkel Holm
Næste mandag bliver der sat en stopper for en af de helt store folkekirkelige succeser i de seneste år. Og det er folkekirken selv, der kvæler succesen.
Denne sørgelige og skandaløse begivenhed går for sig i Fyens Stift, nærmere bestemt på bispekontoret i Odense. Det er selve biskoppen over Fyens Stift, Tine Lindhardt, der har ansvaret for at smadre succesen.
Vi taler om migrantpræst Massoud Fouroozandehs enestående missionsarbejde blandt muslimer.
Langt over 100 muslimer har han døbt i Kristi navn, siden hans arbejde i missionsbevægelsen Church of Love blev lagt ind i folkekirkelige rammer, og han har gjort det med evangelisk ildhu og vedholdenhed.
Og så – man skulle tro, det er løgn, men det er desværre sandt – lønner hans biskop ham for arbejdet ved at nedlægge hans stilling. Det sker den 15. september.
Det er med lige dele vantro og indignation, at jeg skriver dette.
Vantro, fordi Lindhardt tidligere over for denne klummeskriver har erklæret, at hun sandelig ønskede, at Massoud Fouroozandehs arbejde kunne fortsætte i stiftet.
Da jeg i december 2013 bekymret skrev om sagen på denne plads, modtog jeg efterfølgende en opringning fra hendes velærværdighed, der erklærede, at Massoud havde hendes fulde støtte, og at det bare gjaldt om at få formalia på plads.
Det glædede mig, men glæden blev kort. For i sidste uge viste hun, at hendes intentioner var de stik modsatte: Den nye stilling, der opslås, er omhyggeligt skruet sådan sammen, så at Massoud Fouroozandeh ikke kan fortsætte sit missionsarbejde, hvis han får den.
Da missionsarbejdet er hjerteblod for ham, har han derfor besluttet ikke at søge den.
Den nye migrant- og dialogpræst pålægges nemlig at blive en del af det almindelige migrantarbejde i stiftet. Og nu kommer vi til den rigtigt absurde del af historien: Migrantarbejdet på Fyn blandt muslimer handler ikke om mission. Jo, kære læser, du læste rigtigt.
Det består derimod i såkaldt tværkulturelt arbejde, hvor man driver caféer for muslimske indvandrere, fører dialog og arrangerer ramadanfester.
Odenses flygtninge- og indvandrerpræst, Jesper Hougaard Larsen, forsikrede selv ved sin ansættelse i 2007, at han ikke »vil prædike og forkynde«. Det vil Fouroozandeh til gengæld gerne. Som han formulerede det til Kristeligt Dagblad i sidste uge:
»Jeg mener, at en migrantpræst også bør arbejde med mission.«
Tænk, at det skal være kontroversielt! Men det er det.
Da Lindhardts forgænger, Kresten Drejergaard, skruede den særlige stilling sammen til Fouroozandeh i 2011, opstod der hurtigt et misforhold mellem folkekirkens nye missionerende migrantpræst og stiftets ikkemissionerende flygtningepræst, Hougaard Larsen.
Hougaard Larsen er en erklæret ”tvivlende” præst, mens Fouroozandeh, selv konvertit fra islam, er anderledes fast i troen. Den tvivlende, ikkemissionerende præst har fra begyndelsen modarbejdet Fouroozandehs arbejde og i øvrigt brugt gloser så grove over for ham, at de ikke egner sig til gengivelse i en pæn avis.
Den tidligere biskop sørgede for, at de to præster fik hver deres virkefelt.
Hans efterfølger gør det modsatte og skærer missionsdelen ud af stillingen.
Bisp Lindhardt har med andre ord valgt side til fordel for den ikkeforkyndende præst og med stor succes frosset Massoud Fouroozandeh ude.
Med denne beslutning har hun skrevet kirkehistorie – på den ufede måde.
Massoud Fouroozandeh selv står tilbage på Herrens mark, fuld af virkelyst, men uden en klink på lommen.
Kære læser: Vis ham, at folkekirken er andet end svigefulde, fløjlsmavede dialognarkomaner.
Klik ind på Church of Loves hjemmeside, og giv en skærv til hans arbejde.
http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/midtimod/ECE7001135/skandalen-i-fyens-stift/
