Fedt at være i Danmarks Radio

Debatindlæg ikke optaget af Jyllands-Posten:

Efter at have læst JP’s omtale af DR’s nye program “Det er fedt at være hvid”, er jeg (igen) glad for, at jeg ikke betaler licens. Rent bortset fra, at man med den racistiske fokusering på hudfarven ikke medtænker de mange farvede minoriteter i USA, adoptivbørn mv., som det vel er lige så “fedt” for, er det så sandelig fedt at være hvid i de mest åbne, ikke-etnocentriske samfund i verden. Og tilmed at skulle betale regningen for en stor del af restens evindelige blodige børnelege. Vil ingen vove at undersøge, om de “hvide” mon ved egen indsats har fortjent velstanden? Hvilket, når der nu alligevel fokuseres på farven, måtte inddrage Helmuth Nyborgs IQ-opdagelser. Uha!

Man kunne med større ret lave en serie, “det er fedt at være sort”, og berette om USA’s sorte, der mere end nogen gruppe i historien bare har fået uden at yde (som dokumenteret af den sorte økonom Thomas Sowell). Eller fokusere på Kina, hvor de få “racefremmede” (af mørkere lød) chikaneres hjem igen. Programmet vil angiveligt vise, at europæere bare kan få stillinger på deres hudfarve i Kina, men noget lignende er jo sket her, hvor tredjeverdensuddannelser har vist sig at være tomme papirer. Jeg har ikke set programmerne og kan derfor ikke kalde dem løgn, men de er med sikkerhed selektive, halve sandheder med den samme tendens som alt andet fra DR, der ikke mindst konsekvent forsømmer at stille de mest rammende spørgsmål om islams aktuelle fremfærd. Det er fedt at være hvid, men federe at være i DR. Hvornår gør seerne dog oprør?

Peter Neerup Buhl