Kan man 'vinde hjerter og sjæl' uden magt i storpolitik?
Edward Bernard Glick
De seneste begivenheder i Gaza og Israel beviser at holdningen med at ville ‘vinde hjerter og sjæle’ for at få afsluttet krige og oprør har samme succesrate som at sende bønner op om at det må regne. Hvis holdningen virkelig var nøglen til sejr da ville hære for lang tid siden have byttet deres våben for et bedre forhold til offentligheden.
De gamle persere, besejrede babylonierne, og grækerne besejrede perserne, og romerne igen grækerne, og tyrkerne Byzantinerne og briterne tyrkerne, ikke ved at vinde ‘deres hjerter og sjæle,’ men ved at være så overmægtige, at de mistede lysten til at kæmpe og derfor overgav sig.
Det var sværd, ikke prædikener der førte til at Islam hurtigt bredte sig fra Mellemøsten til Afrika og Fjernøsten. Sværd ikke prædikener gjorde det muligt for Kong Ferdinand og Dronning Isabella at gøre Spanien fri for 700 år med Maurisk styre. Og det var sværd, ikke prædikener der standsede muslimerne ved Wiens porte i 1683.
Under Revolutionskrigen med Storbritannien frisatte Kong George III ikke sine amerikanske kolonier, fordi General George Washington på sæt og vis havde ‘vundet hans hjerte og sjæl.’ På lignende vis sejrede Englands Duke of Wellington ikke i Waterloo slaget, fordi han havde vundet ‘hjerte og sjæl’ hos Frankrigs Napoleon Bonaparte.
Og Sydstaterne overgav sig ikke og fik afsluttet den amerikanske Civil War, fordi Union General Ulysses S. Grant vandt ‘hjerter og sjæl’ hos General Robert E. Lee og hans Confederate tropper.
De Allierede knækkede heller ikke Aksemagterne i 1945, fordi deres brillante propaganda og psykologiske krigsførelses taktik pludselig indtog sidstnævntes ‘hjerter og sjæle.’ Tyskland og Italien overgav sig fordi de dybt inderst vidste, i hjerne og sjæl, at de var blevet gennembanket ved en langsom vedholdende og overlegen styrke i løbet af nogle meget blodige år.
Japan overgav sig ikke fordi US Navy kaptajn (senere admiral) Ellis Zacharias, en efterretningsspecialist og ekspert i psykologiske operationer var i stand til at sende vore betingelser for overgivelse på flydende japansk, men fordi Japan allerede havde fået at føle Amerikas atombomber.
I 1970 præsenterede Canada et fremragende, næsten glemt, eksempel på at magt besejrer ‘hjerter og sjæle.’ De fransk canadisken terrorist separatister havde bortført James Corss, den britiske handelskommissær, og Pierre Laporte, Quebecs arbejdsminister. Senere myrdede de Laporte. Fremfor at forsøge at vinde deres ‘hjerter og sjæle’ fik premierminister Pierre Trudeau, selv fransk canadier, Parlamatent til at vedtage en War Measures Act og suspendere de canadiske borgerfirheder. Derpå beordrede han canadiske tropper og Mountis til at gennemsøge Quebecs gader hus for hus. De arresterede 500 mennesker og knuste teroristerne. and suspend Canadian civil liberties.
Den Kolde Krig sluttede ikke på grund af Voice of Americas udsendelser eller Udenrigsministeriet udvekslingsprogrammer for med tiden at vinde Sovjetfolkets ‘hjerter og sjæle.’ Den sluttede fordi ledelsen i Kreml endelig måtte indse at præsident Ronald Reagan, med støtte af størstedelen af det amerikanske folk, var klar til at benytte alle midler, herunder en økonomisk strangulering og militær overlegenhed for at få afsluttet den kommunistiske dominans af Øst- og Centraleuropa.
På den anden side, da nu Korea Krigen i bedste fald endte uafgjort, og United States ikke vandt i Vietnam, accepterede mange amerikanere ikke længere krig som noget godt. I stedet søger de at forlige sig med ikke-militære metoder til fjender der bare ikke vil forliges.
.
Israelerne må bare huske at når et land drager i krig, er det nødvendigt, som US præsident Franklin Delano Roosevelt og den britiske premierminister Winston Churchill vidste alt for godt, at der skal ofres en for at redde 10, ti for at redde hundreder, hundreder for at redde tusinder og tusinder for at redde millioner, og så til Helvede med den offentlige mening.
Islam foragter vantro når de taber. Israel vil kun sejre over sine fjender når man indser at for at overleve skal der kæmpes efter reglerne som de frygtelige naboer sætter. Den kamp vil kun ende gunstigt hvis man følger Churchills diktum:
“Sejr uanset omkostningerne, sejr til trods for al terroren, sejr uanset hvor længe og svær vejen dertil kan være; for uden sejr ingen overlevelse.”
Jeg kan ikke erindre sidste gang Israels ledere har ytret sejrsordet. Indtil de gør og benytter uforholdsmæssig styrke til at opnå den, frygter jeg for Den Jødiske Stats fremtid.
Edward Bernard Glick is a professor emeritus of political science at Temple University.
http://americanthinker.com/2014/09/crush_or_be_crushed.html#ixzz3Ci0zSuKH
