Husker I, at min blog i forsommeren fortalte adskilligt om EU's og WHO's krav om, at småbørn nu også skulde have sexundervisning i børnehaver og skoler. Den skulde være obligatorisk, så forældremyndighedens indehaver ikke skulde kunne få fritaget sit barn for denne påvirkning. På baggrund af tidligere erfaringer fra højere skoleklasser havde man god grund til at betvivle og imødegå den etiske udlægning af dette emne, og det kom til protester og demonstrationer i Schweiz og i Sydtyskland, hvor disse ting allerede var i gang.
Disse protester er rimeligvis anledningen til, at projektet tilsyneladende er stagneret for en tid. Rimeligvis en strategisk venten på bedre muligheder for at fortsætte. Jorden skal gødes, og det bliver den også i rigt mål ikke bare i massemedierne med utrolig megen sexsnak og helst i et sprog, som ikke tåler lyset, men også gennem myndighedernes tiltag for at imødekomme de indvandrende hæmningsløse mænds uhyrlige kvindesyn og sexuel brug af småborn. Mon ikke det iøvrigt vil blive brugt som argument over for vigtigheden af at belære småbørn om sex som om de derved kunde forsvare sig selv?
Forældremyndighed regnes for en så almindelig og naturlig ting, at de fleste ikke fatter, hvor vigtig den er. Tvungen sexundervisning fra 3-4-års alderen er et voldsomt angreb på den forældreret, som man allerede gennem det sidste halve århundrede har haft held til at indskrænke for dermed at give stadig mere plads for en ensartet (politisk) statsopdragelse. "Jeres børn er ikke jeres børn", triumferede vor statslige Småbørnskommission
Hjælp gerne til med at holde øje med ovennævnte EU's sexprojekt i Europa.
I Tyskland taler de om at lovliggøre kvindelig omskæring:
Berliner Kuriren skriver: Tatjana Hörnle, professor i jura ved Humboldt Universitetet i Berlin mener ikke, at man i Tyskland kan opretholde loven, der forbyder incest. Videre vil hun ved en juristkonference i Hannover foreslå, at man legaliserer kvindelig omskæring i Tyskland.
Efter at Forbundsdagen i 2012 har legaliseret omskærelse af drenge af religiøse grunde, skal dette efter Hörnles mening også gælde for piger i henhold til ligestilling. Hvad vej vinden blæser turde være klart! Vi skal igen stoppes fuld med «Fredsreligionen» og få Tyskland til at tage det næste skridt mod Kalifatet. En sådan lov kan jo kun være tænkt for Allah-kæmpere. Ganske vist indskrænker Hörnle sig til kun at tale om at fjerne Klitoris-forhuden, hvad der i hendes øjne ikke udgør nogen lemlæstelse. Dr. Roland Scherer, som på sygehuset «Waldfriede» behandler omskårne kvinder, har en klar mening om denne "indskrænkning":
Sådan omskærelse er vi aldrig stødt på. Omskærelse, som har været praktiseret i millionvis af tilfælde gennem årtusinder i det nordlige Afrika, i det nære Østen og i Sydøstasien drejer sig om at fjerne klitoris: «Og det svarer til, at man vil skære penis af en mand.» Derfor anser han Hörnles forslag for at være et extremt forsøg på at gøre omskærelse til en harmløs handling. Han er bange for, at straffrihed for at fjerne klitoris-forhuden vil give stødet til ægte lemlæstelse.
Også fra anden side kommer Hörnle i modvind. Dr. Wolfgang Hartmann fra Fagforbundet af børne- og ungdomslæger siger: «En argumentation for at retfærdiggøre kropslig vold mod piger på grund af vold mod drenge er en kynisme som næppe kan overgås».
Og Katharina Kunze fra kvinderets-organisationen «Terre des Femme» er endnu tydeligere: enhver form for beskadigelse af de kvindelige kønsorganer
skal berøve kvinderne lysten til at underkaste sig mand og familie og forblive dumme og fattige: «Det er en manifestation for en kvindefjendtlig kultur.»
Formodentlig handler det hos Scherer, Hartmann og Kunze om "bagstræbere, islamfobe racister". Hvad de venstrevredne hyklere som den fagligt ophidsede sorte Fatima Roth eller nogen af hendes perverse partifæller, som jo gerne taler om kvinderettigheder, siger til dette forslag, er ubekendt. Formodentlig vil man til skade for pigerne holde mund, fordi man dermed også ville kritisere islam og det forbyder jo sig selv naturligvis.
Vilde det overraske mig, hvis forbundsdagen lytter til Hörles redegørelser og loven snart vedtages? Snarere tvært imod.
Jeg forsøger normalt at undgå kraftudtryk og fornærmelser i mine artikler, men her må jeg som far til en datter endnu sige Dem èn ting: Kom i gang, fru Hörle. Gå foran med deres gode exempel og lad en Dem betroet gedehyrde snitte Deres kildrer af, De afskyelige, perverse menneske!
Kontakt:
Humboldt-Universität Berlin
Juristische Fakultät
Professor Tatjana Hörnle
Unter den Linden 6
10099 Berlin
Tel.: 030/2093-3448
Fax: 030/2093-3513
tatjana.hoernle@rewi.hu-berlin.de
