(Fortsat om børn på hospital fra AKTION 1978)
For
den udenforstående kan det forekomme uforståeligt, urimeligt, ja
umenneskeligt, at man kan modarbejde så smukt et emne som BØRN PÅ
HOSPITAL. Men netop en sådan reaktion røber, at personen er uden
kendskeb til de bevæggrunde, der ligger bag det valgte emne. Hvis
det virkelig drejede sig om at have forældrene hos børnene på
sygehuset, kunde alle være med....
Men
af et skriftligt oplæg til dette tribunal fremgår det, at man vil
videreføre den linje, man er inde på. Man kunde kalde den den
mentalhygiejniske ideologi, hvor de faguddannede ”experter”:
psykologer, pædagoger, socialrådgivere o.s.v. anses for langt at
overgår forældre på alle punkter!
Derfor
skal der ifølge oplægget, der er udtænkt på en psykolog- og
pædagogkonference, skydes en ”expert” - en kontaktperson - ind i m e l l e m det hospitalsindlagte barn og forældrene.
Kære
læser, lad Dem aldrig dåre af søde ord! Det er forsent at kaste
brønden til, når barnet er druknet! Man har i dagens Danmark altfor
mange exempler på, at emsige ”experter”: psykologer, psykiatere,
tilsynsværger, pædagoger o.l. i løbet af nul komme fem ved,
hvordan sagerne skal takles.
(Det
er jo altid lettest at løse naboens problemer!) og i det stykke
bliver forældrene altid Sorteper, thi ”alene ”experterne” har
lov at ”skønne”, og de ”skønner” altid, at de selv er
ufejlbarlige i deres visdom!
Når
der i nævnte oplæg står, at barnet skal have ”psykisk pleje”
og dette ”psykiske behov” skal imødkommes – nuvel. Så må man
– med dyrekøbt erfaring i baghånden om lignende ordvalg, metode
og m i s b r u g - gætte på, at en psykolog eller lignende
”expert” skal blande sig.
Og
så protesterer vi forældre!
Trykt
i tidsskriftet AKTION 11.78
Spydpigens
kommentar til ovenstående i 2014 er, at dette i virkeligheden var et
angreb på forældremyndigheden i overensstemmelse med den ideologi,
man dyrkede i disse kredse om at mindske eller afskaffe denne
forældremyndighed. Ideologien matcher med de kommunistiske
langtidsmål i Vestens demokratiske lande. Selv en purung, nyuddannet
”expert” uden nogen livserfaring har i socialforvaltningen gerne
større magt end en hvilken som helst mor eller far. Virkeligheden
har mange exempler på fatale fejl – ikke bare hos forældre, men
selvsagt også, og næppe mindre hos ”experter” – fejl, der har
skadet et barn. Nogen burde forske grundigt i dette fortiede emne. I
Sverige har man affærdiget ”expertskadede” børn en sum penge
som en ussel skadeserstatning for ødelagt barndom.
