Læserbrev
Hvornår begynder politikerne at udvise respekt for borgernes penge og tænke på de etniske danskere, som har været med til at opbygge et godt land, som de åbenbart efterhånden forærer væk efter forgodtbefindende.Nedskæringer på plejehjem og hospitaler, skoler o.s.v. I Esbjerg skal de ældre på plejehjem ikke fejre jul, på grund af besparelser.Derfor kan det undre, når man i dagspressen læser, at der er afsat 800 mill. kr. til at højne niveauet i Mjølnerparken, så folk kan være trygge ved at færdes der. Har vi intet politi mere til at holde orden ?Eller at man i Vollsmose årligt disponerer over 58,5 mill. kr. til diverse formål. F.eks. morgenvækning (1.593.969 kr.) hvor lærerne ringer hjem til elever, der ikke er mødt. Byfest (1.630.963 kr.), bedre image (11.421.411 kr.) Projektstyring, markedsføring, koordinering, drift, konsulenter. (Lillelund JP 23.11.2013).Alene i 2012 kostede resocialisering af kriminelle udlændinge skatteyderne 560 mill. kr. (Information 6.1.2014) Man kunne så stille det spørgsmål, hvordan denne resocialisering, der hvert år afsættes midler til, kan vedkomme danskerne og danske skatteydere. "De bruger penge som fulde sømænd", udtalte Reagan i sin tid om kongressen og tilføjede, "men det er egentlig at gøre fulde sømænd uret, for de bruger deres egne penge. "
Som Mikael Jalving skriver (JP 1.5.14): "I vores dumsmarte tolerance har vi inviteret så mange potentielle terrorister ind i landet og finansieret deres paralleltilværelse via velfærdsstat og babymos, at vi snart sagt selv er ude om det."Og nu læser man (DKA 23.9.2014) at to ministre (Sareen og Karen Hækkerup) vil bekæmpe radikalisering og ekstremisme med psykologhjælp. Nu be´r jeg Dem, fru Heilbunth. Som K.K. Steinke udtalte ved sin afgang fra Folketinget: "Det er første gang, jeg har oplevet en børnehave, hvor alle er så sent oppe."
Men den stuerene Poul Nyrup har ikke mere lyst til at kommentere begivenhedernes gang omkring indvandringen, som han engang var fortaler for. For stuerene blev de aldrig, udtalte han i sin tid om DF. På denne måde kunne han selv sidde højt hævet på godhedens piedestal og beskylde andre for at være det, han selv er, nemlig intolerant, fjendtlig og med retten til at tale nedsættende om andre.
Ruth BeringOg vore politikere er altovervejende ikke i stand til at fatte, hvad der sker omkring dem. De vil ikke se, hvad folkevandringen til Europa betyder. Ingen begivenhed kan åbenbart vække dem.