september 30, 2014

De erobrer Europa med konernes tykke maver


Fra Morten Uhrskovs blog på JP
 
Befolkningseksplosion
 
28. september. 201429  
 
Vi ved det vist godt, og alligevel handler vi, som om det ikke gør nogen forskel, at klodens ikke-vestlige mangfoldiggør sig i et historisk uhørt omfang.
 
 
De hidtidige prognoser for den globale befolkningsudvikling ser ud til at tage alvorligt fejl. Tidligere var skønnet, at verdens befolkning ville begynde at falde omkring år 2050. Mindre end halvandet år efter lyder antagelsen, at jordens befolkning ikke vil stoppe med at vokse i hele det 21. århundrede.
 
Afrika syd for Sahara
 
Er en historie for sig. Helt uden for nummer, fristes man til at sige. Hvor Europa, det meste af Asien og Nord- og Sydamerika ser ud til at have stabiliseret sig med en fertilitet på mellem 1,5 og 2 pr. kvinde, er reproduktionen i Afrika syd for Sahara fortsat på vilde 4,6 barn pr. kvinde.
 
Afrika, der i dag huser 1,1 milliard mennesker, vil ifølge den nævnte prognose stige til mindst 3,1 milliarder i år 2100, i højscenariet vil tallet blive 5,7 milliarder: Mellem en tredobling og mere end en femdobling med andre ord. Alene Nigeria kan i år 2100 have verdens største befolkning med 1,5 milliarder. Det kan måske bedst sammenlignes med, at den nuværende befolkning i Danmark i dag på ca. 5,6 millioner – hvis den holdes konstant indtil år 2100 – vil udgøre omtrent 0,37 procent af den nigerianske, godt og vel en tredjedel procent med andre ord. I dag har Danmark i det mindste 3,44 procent sat op imod den nuværende nigerianske befolkning.
 
Afrika i det hele taget
 
Man kan mene om Afrika syd for Sahara, hvad man vil, men stabile samfund er ikke, hvad der præger kontinentet. Fejlslagne stater er om ikke normen, så dog aldeles udtalte. Jeg nævner i flæng Somalia, Den Centralafrikanske Republik, Demokratiske Republik Congo og Eritrea som eksempler på, at Subsahara er et område præget af begrænset stabilitet i en kombination af eksplosiv befolkningsvækst.
 
Afrika syd for Sahara er samtidig den del af det afrikanske kontinent, der klarer sig ringest, målt på alle normale parametre, først og fremmest BNP pr. indbygger. Der gives ikke noget substantielt håb om, at Afrika syd for Sahara vil nærme sig noget som helst i retning af europæiske standarder.
 
Konsekvensen
 
Vil naturligvis være, at presset på Europa vil vokse eksponentielt i takt med befolkningseksplosionen syd for Sahara i logisk forlængelse af disse landes stadige bankerot, fordi de ikke er i nærheden af at være i stand til at håndtere den voldsomt stigende befolkning.
 
Europa kan i den anledning gøre to ting: Europa kan lade sig oversvømme og dermed frivilligt fjerne sin egen kultur fra jordens overflade. Eller Europa kan sætte foden ned og standse vanviddet. Europa kan gøre det sidste over en nat qua Europas overlegne teknologi.

Kan vore ledere finde ud af at gøre det indlysende?