marts 26, 2015

Sædemanden


Debatindlæg 24.03.2015 i JyllandsPosten af Mogens Camre

Danmark er et socialkontor
Det tilstundende valg har fået regeringen til at fremkomme med forslag om, at de mange tusinde flygtninge, som strømmer til Danmark, skal arbejde for de ydelser, de modtager. Regeringen vil skabe job til 30.000 flygtninge i løbet af de næste to år.
Mogens Camre (DF), tidl. medlem af Folketinget og EU-Parlamentet
Det tilstundende valg har fået regeringen til at fremkomme med forslag om, at de mange tusinde flygtninge, som strømmer til Danmark, skal arbejde for de ydelser, de modtager. Regeringen vil skabe job til 30.000 flygtninge i løbet af de næste to år.
Det er klart, at forslaget intet har at gøre med beskæftigelse i dansk forstand. Det handler alene om at bilde danskerne ind, at velfærdsstaten ikke er i fare på grund af de mange nye klienter. Men budskabet er falskt, for kun meget få af flygtningene kommer nogensinde til at bidrage med det, de trækker på den danske velfærd.
Hverken regeringen eller de mange, som lever højt på at servicere flygtningene, vil indrømme, at de udmærket ved, hvorfor Danmark er en flygtningemagnet. Det er vi, fordi et politisk flertal har besluttet at give flygtningene den højeste levestandard, der kan opnås af mennesker, som ikke kan arbejde, som man gør i et højtudviklet land.
Det er besynderligt, at vi i et land, hvor alle dog har mindst ni års skolegang, ikke har en klarere opfattelse af, hvorfor nogle lande er fattige og andre rige. Det handler altovervejende om lysten og evnen til at arbejde. Det handler igen om en kultur – i Vesteuropa hersker den protestantiske arbejdsmoral, i Sydeuropa tager man tingene noget mere afslappet, og i den arabiske verden sætter man en ære i ikke at bestille noget. Som følge af den almindelige mangel på demokrati, organisation, hæderlig administration og fred – det sidste også afhængigt af de tre første mangler – er uddannelsen underlødig og stort set uden værdi i den vestlige verden.
Vinduespynt
Regeringen og pressen fabler om udenlandske civilingeniører og læger, som skal dække behov i Danmark. Det er igen renlivet vinduespynt. Kun ganske få af de pågældende har en uddannelse, som kan sammenlignes med de vestlige titler.En civilingeniør fra Mellemøsten rangerer i bedste fald med en dansk maskinarbejder, og ”lægen” er på niveau med en sygehjælper. Der er ingen job, de kan udfylde nord for Middelhavet, for vi har masser af ikke-uddannede ledige selv.
Derfor er regeringens beskæftigelse af flygtninge blot en ny måde at bogføre udgifterne til flygtningene på. Det er skatteyderne, som skal betale for, at de pågældende skal i arbejde i overflødige job, som ikke bidrager til produktionen og derfor heller ikke kan dække nogen udgifter.
Kun socialdemokrater og rene ignoranter kan bilde sig selv ind, at der er noget at spare på regeringens nye idé. Der er tværtimod tale om, at danske ledige skubbes længere ud i ledighedskøen. Jeg spekulerer på, hvad der er galt med de mennesker, som stemmer på denne regering.