Gårsdagens indlæg her på Spydpigens blog handlede om sexundervisning i Schweiz. Påhviler den forældrene eller skolen? Hvis den påhviler skolen, og staten på denne måde indskrænker forældremyndigheden og forældrenes ansvar, overlader man emnet til skolelærere, hvis livssyn man rent faktisk ikke kender. Det har man sådan set også gjort til en vis grad før, da mange overlod det til kirkens folk, hvis livssyn man heller ikke kendte til bunds, hvad jo har givet pinlige afsløringer.
Det er et tillidsspørgsmål fra forældrenes side, om man trygt skulde kunne overlade sine børn til fremmede menneskers valg og indoktrinering af livsopfattelse. Det må man sætte et stort spørgsmålstegn ved. For der er gået politik i det.
68-ernes sexrevolution var uden hæmninger og opfattedes af mange som almindelig udslag af tøjlesløs ungdom tilsat narkotika. Men fra bagmændenes side var det seriøst nok. Det havde umiskendeligt rod i den kommunistiske ideologi som uophørligt stræber efter et ordnet diktatur. Det her omtalte tema om børns sexuelle opdragelse kan direkte udledes af de kommunistiske langtidsmål (fra 1963): punkterne 17, 24, 25, 26 samt 40 og 41.
Begrebet "Tillid" nævnes gerne som en af de vigtigste værdier i Norden, men den glider let over i naivitet. At forældre bør være varsomme med tilliden, fremgår tydeligt nok af diskussionen i Schweiz om man skal vise pornofilm ved sexalundervisning i skolen? Der henvises til den danske læge Christian Graugaard, som 2003-13 var formand for foreningen "Sex og Samfund", der som så mange andre politisk-virkende NGO-foretagende havde fået statens bevågenhed. Ud fra denne position arbejdede Grauengaard for en bredere sexualundervisning i samfundet. Han havde ansvaret for den omdiskuterede sexundervisnings-cd-rom "Sexstarz", som blev lavet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (sic!). Den udmalede sex i alle former fra sex med dyr (sodomi, kvinder, der lader deres hund slikke på deres kønsdele) til "toiletsex, urinsex, lortesex, tissesex" uden fjerneste respekt for anderledes tænkende. CD-rommen var af en sådan karakter, at daværende sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, nægtede at slippe den løs i skolevæsenet og dermed give den det blå stempel.
Danmarks venstrefløj rasede i massemedierne imod Løkke Rasmussen, men han holdt stand.
Kunde cd-rommen ikke accepteres til skolevæsenet, så skulde den røde front nok sørge for, at de 57.000 exemplarer, man allerede havde lavet skulde komme ud til landets børn og unge, så pengene ikke var givet ud forgæves!! Graugaard blev i henhold til tidens trend udnævnt til professor i sexologi i 2012 ved det nyoprettede sexologiske Forskningscenter ved Aalborg Universitet, hvor han indstiftede en to-årig sexuddannelse (den første af sin art i Danmark), så man kunde få ordentlige sexundervisere med de rigtige meninger.
Forældre vil gerne undgå, at deres børn får deres viden om sex gennem pornohefter og tvivlsomme videoer og TV-programmer eller hører om det på gaden, men snuskede tanker og pøbelsprog har allerede for årtier siden fået fodfæste i en politisk planmæssig indoktrinering af vore børn.
Mennesker må have personlig frihed til at vælte sig i snusk og gylle, men andre må også have frihed fra disse uhumskheder.
Gertrud Galster
