Intet værd

Thure Barsøe-Carnfeldt skrev i Nordjyske:  Regeringen indfører nu, at Hjemmeværnet skal være våbenfrit. Det fjerner den egentlige mening med Hjemmeværnet, som blev oprettet, efter at tyskerne havde sat sig på Danmark i fem år. Kun folk, som har levet besat under et fremmed herredømme, ved, hvad det betyder at have stedkendte, kampforberedte, lokale soldater i alle kvarterer. 

En hjemmeværnssoldat, som først skal køre til nærmeste politistation for at hente den del af våbenet, som gør det skydeklart, er ikke meget værd som soldat.

mens  Mogens Camre skriver andetsteds:

Kære venner,

Denne regering er klart underlagt et ”9. april syndrom”. Da landet i 1930’erne var truet, afviklede man store dele af forsvaret og nedlagde de uniformerede korps – for at berolige fjenden og i den tro, at han nok ville lade os være i fred. Den 9. april sendte man soldaterne ud på skrømt, selv om man havde besluttet at kapitulere. Der var 16 dræbte danske soldater og gendarmer. Det er et åbent spørgsmål, om det ikke var en overtrædelse af flere love. Men naturligvis, metoden virkede, Danmark blev skånet for de krigshandlinger, som lande der forsvarede sig, blev udsat for. Andre landes soldater måtte befri os.

Nu har vi fjenden i landet, men den socialdemokratisk-radikale regering beslutter som i 1940, at han må ikke provokeres. Man tror stadig, at fjenden vil skåne os bare vi ikke forsvarer os og ikke laver tegninger af fjendens ”profet”. Man påstår at fjendens ideologi betyder ”fred” selv om ethvert normalt menneske kan se, at det er løgn. Og så afvæbner man Hjemmeværnet. Jeg har i den anledning sendt nedenstående åbne brev til chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, som ikke er ansvarlig for den absurde beslutning, men som bør protestere mod, at regeringen reelt er på vej til at nedlægge Hjemmeværnet – med stemmer fra de gamle kommunister i SF og Enhedslisten.

                                                                                                                                  11. marts 2015

Chefen for Hjemmeværnet

Hr. generalmajor Finn Winkler

Hjemmeværnskommandoen

Overgade oven Vandet 62B

1445 København K

Kære generalmajor Winkler,

Fra kompagnichefen for mit hjemmeværnskompagni har jeg modtaget ordre om at aflevere bundstykket til min M95 riffel til depotet senest den 28. marts. Det gør jeg så og jeg afleverer samtidig resten af riflen.

Efter min soldatertid begyndte jeg i HJV med et Enfield gevær. Senere blev det til en Husqvarna maskinpistol og jeg var så gruppefører for en mortér gruppe og havde også en fodfolksmortér hjemme. Så blev ammunitionen inddraget og jeg har haft M75 og dernæst M95 i mit våbenskab uden ammunition. Nu skal altså bundstykket inddrages, fordi en terrorist har tilegnet sig et stjålet hjemmeværnsvåben. Det virker absurd, at vi har landets fjender inden for vore grænser og så afvæbner man HJV. 

Jeg går ud fra, at beslutningen er truffet på regeringsplan og ikke af Hjemmeværnskommandoen, men jeg vil gerne give udtryk for min holdning til denne form for sikkerhedspolitik. Det er velkendt, at der er masser af illegale våben i omløb, og i de forkerte hænder. Det er også velkendt, at islamiske terrorister har angrebet politifolk og soldater i uniform på åben gade i Nato-landene. Kun ved et lykketræf har danske politifolk undgået at blive dræbt. Efter terrorangrebet på Charlie Hebdo har der været anbefalinger fra kompagnierne om at stille til møder i HJV i civil for at undgå at blive offer for mulige terrorister, som går efter uniformeret personel. I forbindelse med angrebet på kulturhuset Krudttønden blev folk fra HJV sendt på en bevogtningsopgave uden våben – uanset at de HJV-folk, som har våben, har mere skydetræning og bedre våben end politiet.

Jeg forstår udmærket hensynet til, at HJV-våben kan blive stjålet, men vil ikke undlade at sige, at de seneste års største våbentyveri var fra hærens depoter på Antvorskov kaserne, hvor bevogtningen var dilettantisk. Hvordan vil man nu fragte våben eller våbendele til og fra skydebanerne for at undgå overfald og tyveri på vejen? Mere vigtigt er, om Hjemmeværnskommandoen mener, at det er forsvarligt at indkalde os til i en akut situation at rykke ud til stillestederne uden mulighed for selvforsvar mod femte kolonne. Skal vi kunne sendes på bevogtningsopgaver uden våben, så vi er en let skydeskive for terrorister?

Jeg agter nu at afvente, at et politisk flertal omgør beslutningen om at gøre HJV ukampdygtigt. Hvis det ikke sker, agter jeg at aflevere resten af det udleverede udstyr, og det er mit indtryk, at en stor del af HJV’s folk over hele landet vil gøre det samme. Vi er ikke gået ind i HJV for at optræde som et ulønnet parkeringskorps.

          Med venlig hilsen

Mogens Camre