Ugebrev fra Christian Thulesen Dahl
- mandag den 5. januar 2015
Der var mindst én virkelig overraskelse i statsministerens nytårstale. Nemlig, at ét emne fuldstændig blev forbigået. Helle Thorning-Schmidt er jo en glødende europæer. "European by heart", som hun sagde i Europa-Parlamentet, efter hun var blevet statsminister. Sidste år gik hun forgæves efter at blive EU-præsident, hvorefter hun i december lavede en aftale med Venstre, De Konservative og SF om at forsøge at få afskaffet retsforbeholdet. Så det er et vigtigt område for hende.
Det er derfor umiddelbart også ganske utroligt, at Helle Thorning-Schmidt ikke nævnte projektet med ét eneste ord. Men mon ikke det igen understreger, at nytårstalen alene var et led i en større kampagne-satsning for at få danskerne til at ændre holdning til statsministeren? Sikkert lavet efter et væld af undersøgelser om, hvad danskerne gerne vil høre. Og i denne forbindelse passer EU ikke ind. For her er statsministeren så åbenlyst på kollisionskurs med danskerne, at dette emne skulle holdes langt væk fra nytårstalen...
Men skulle nogen være i tvivl om vigtigheden af at holde fokus på EU, så kan de bare skæve til den aktuelle situation i Grækenland. Her er situationen mildt sagt kaotisk. Der er udskrevet nyvalg, og det er blevet mere end antydet, at EU gerne ser, at grækerne stemmer på en bestemt måde til valget. For det er sådan, at det radikale venstrefløjsparti Syriza står til at vinde valget på løfter om at droppe den sparekurs, som EU har dikteret. Desuden kræver man gældssanering. Til det udtaler en talsmand for den tyske regering, at man forventer, at Grækenland vil efterleve sine forpligtigelser over for EU. Helt klar i spyttet har Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, været tidligere. Han har nemlig udtalt, at enhver græsk regering skal respektere den aftale, som landet allerede har indgået med EU. Pointen er altså, at når først en regering har lavet en aftale med det store EU, så kan vælgerne ryge og rejse. Så er linjen lagt - uanset demokratiet i det pågældende land.
Bedre er det ikke for litauerne, der netop har måttet se euroen blive ny valuta. Et flertal af litauerne vil, ganske som et flertal af danskerne, helst være fri, men landets præsident, Dalia Grybauskaite, er arg tilhænger af det såkaldte EU-projekt. ”På symbolsk vis er det også det sidste led i vores europæiske integration”, lød det således fra præsidenten i en tv-tale, hvor hun også talte om, at landet vender tilbage til ”vores europæiske familie”. Lyder den form for tale bekendt? Så pyt med, at et flertal i befolkningen er imod, og at en ekspert taler om, at landet løber en unødvendig risiko ved at tilmelde sig euroen nu.
Et hovedproblem ved EU-samarbejdet er, at man ikke respekterer befolkningernes ret til at bestemme kursen. Hvorfor kan de ledende EU-politikere og embedsmænd ikke se, at de gør det europæiske samarbejde en bjørnetjeneste ved ikke at rette kursen ind efter befolkningernes ønsker?
Men det kan og vil de ikke. Heller ikke Helle Thorning-Schmidt. Det har hun givet masser af eksempler på gennem tiden. Hun er, som hun selv sagde, ”europæer af hjertet”. I december 2013 holdt hun en tale ved Tanketanken Europas lancering og den sagde meget om, hvor vores statsminister egentlig står. ”EU-samarbejdet vil være stærkere, når vi kommer ud af krisen, end det var, da vi gik ind i den. Det giver grund til optimisme. EU er stadigvæk svaret for Danmark”. Ja, Thorning ønsker mere EU, vi skal ”være så tæt på kernen i det europæiske samarbejde som overhovedet muligt”. Det har valgresultatet ved Europa-Parlamentsvalget i maj 2014 desværre ikke ændret en tøddel på. Hvad der derimod åbenbart har ændret sig, er Helle Thorning-Schmidts lyst til at tale om EU. I talen i december 2013 lød det for eksempel lige efter udtalelsen om, at ”EU er stadig svaret for Danmark”, at ”netop derfor har vi brug for en dansk debat om, hvad vi vil med EU. Hvordan vi bedst varetager danske interesser i EU. Hvordan vi bevæger EU i den retning, som, vi synes, er rigtig”. Her må jeg så sige, at den debat så ærgerligt nok er udeblevet, og at hun med nytårstalen fik understreget, at debatten også frem mod folketingsvalget udebliver, hvis hun bestemmer.
For talen var i realiteten startskuddet på Socialdemokratiets valgkamp op til det folketingsvalg, der jo skal komme i år, og her skal EU åbenbart pakkes langt, langt væk. For statsministeren og regeringen er et helt andet sted end hovedparten af danskerne - så når vælgerne skal overbevises, er EU-området ikke så bekvemt.
Men tag endelig ikke fejl. Vi vil insistere på, at danskerne får indflydelse på, hvilken EU-politik der skal føres. Skal der mere magt til Bruxelles/Strasbourg og mindre magt til Danmark og Folketinget? Eller skal vi sætte hælene i og markere, at demokratiet altså fungerer bedst, når vi træffer beslutninger selv her i Danmark?
Det kan godt være, de andre vil søge at undgå debatten om det. Vi skal til gengæld nok sørge for, at det ikke lykkes for dem. Det er EU-området nemlig alt for vigtigt til.
Godt nytår!
Kristian Thulesen Dahl
