januar 09, 2015

Europeisk journalistexpert og kønskæmper


At en væsentlig del af landets journalister er venstreorienterede turde være alment kendt. Før i tiden fik de deres uddannelse på de forskellige avisers redaktioner, men da man stiftede journalisthøjskolen i Århus blev oplæringen mere ensrettet, og det gik endda så vidt, at nogle elever og lærere skrev en lærebog i, hvordan man kunde ødelægge de borgerlige aviser indefra ved ansættelse på redaktionen.
De borgerlige aviser undgår gerne at være altfor borgerlige. De stræber gerne efter at være neutrale eller uden bestemt stillingtagen. (Nogen vil måske sige "holdningsløse"). Aviserne skal jo sælges.

I slutningen af maj sidste år skete der nogle rokeringer blandt JyllandsPostens journalister. Jette Elbæk Maressa blev chef for afdelingen for læserbreve og debatindlæg. Hun er født i 1960 og er altså vokset op i den forvirrede hash- og hippitid under Den Kolde Krigs påtrængende marxistiske propaganda. Efter sin journalistuddannelse var hun dels i freelance og på Information og en tid redaktionssekretær ved månedsmagasinet "Europa" og kastede sig over det nye fag "Europastudier" ved Århus Universitet (under en Monet-professor?). Hun blev grebet af den moderne kvindebevægelse "KVINFO", som "er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion. Nationalt og internationalt."  Dèr figurerer hun på deres liste over mere end 1000 "experter".

Knapt var Jette Elbæk Maressa i gang med at læse debatindlæggene til JyllandsPosten i forsommeren 2014, før der begyndte at lyde kritik mod hende for censur og  afvisninger af læserbreve.  Og det tror jeg! For tiderne har jo ændret sig, og 68-revolutionen er ikke overstået, men er en langsommelig historie, der lige så stille drives politisk igennem under  massemediernes manipuleringer eller tavshed. Ikke engang hovedlinjerne i de politiske aftaler og traktater, som har åbnet for den kæmpemæssige invasion i Europa og moskèbyggerier i alle EU-lande, er blevet ordentlig forklaret og diskuteret i aviserne. Livsvigtige spørgsmål er ubesvarede og folkeafstemninger bandlyste.
  
For 5-6 år siden fortiede massemedierne bevidst alt, hvad der foregik omkring den politiserende gruppe "Bilderberg" og EU's aftaler og projekter.  Efter alle solemærker og vidnesbyrd at dømme var det hemmelighedsfulde Bilderberg styret af verdens rigeste og mægtigste mænd. Storkapital af en størrelse vi har svært ved at fatte i det lille Danmark.
Med ubegrænsede penge kan alt lade sig gøre. Endog at få givet alle mødedeltagere, politikere og finansmænd mundkurv på. Derfor hørte vi ikke noget om den globale verdensorden, som denne Bilderberg-elite ønskede at gennemføre, skønt det i demokratiske samfund er massemediernes vigtigste opgave at lægge tingene åbent frem.
David Rockefeller udtalte i 1991: ”Vi er taknemmlige mod medierne, hvis direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt for os at udvikle vor plan for verden.”  Citeret i bogen ”De binder os på mund og hånd”, Forskningsforlaget Rafael.  http://www.mega.nu:8080/ampp/bilderberg.html  
                                                            
Bogen udkom året efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i JyllandsPosten, altså det år, hvor alt stod på højkantet ikke mindst på grund af hysteriske falske informationer fra uhæderlige imamer til de arabiske lande (læs Akkaris bog). Det var vistnok samme år - 2006 (?) - at der holdtes et møde i Landstingssalen på Christiansborg om EU og Eurabia, men det var helt tydeligt, at "noget" ikke måtte omtales. En mand blandt publikum, som vidste mere end de fleste, vilde gerne af med sin viden, men journalist Flemming Rose, som havde været med til Bilderberg, hindrede ham i at komme til orde. 

År 2007 deltog jeg i et højskolekursus om ”Demokrati. Tak” på Europahøjskolen på Kalø. To journalister fra JyllandsPosten, Henrik Olesen og Jette Elbæk Maressa, ledede kurset med diverse foredragsholdere.
Europahøjskolen samarbejder med EU og dets projekter, og skolens forstander, Erik Boel, har da også anbefalet, at Tyrkiet kommer med i EU. Naturligvis forventer man åben diskussion på  et højskolekursus om demokrati, men sådan var det ikke. Da jeg havde rimelig god viden om de fordægte forhold omkring Bilderberggruppen fra læsning, fremførte jeg, at det var udemokratisk, at massemedierne over for befolkningen fortiede, hvad der skete, og hvem, der styrede bag kulisserne.

Journalist Jette Elbæk Maressa fejede mit indlæg af bordet med, at det ikke var sandt. Da jeg insisterede, sagde hun mere direkte ex catedra, at det var løgn. Og understregede det med, at hun selv havde skrevet om det. Da jeg gerne vilde vide, om det meget materiale, jeg havde læst, virkelig kunne være falskt, bad jeg hende sige mig datoen på hendes artikel. Hun svarede hurtigt, at det var en artikel til Kristeligt Dagblad og at hun ikke kunde huske datoen. Tableau! 
Spændingen lignede den, der havde været i Landstingssalen. Man var kommet for tæt på. Noget måtte ikke siges! Ikke nævnes!
.
Dermed var den potte ude, mente Maressa.

Da jeg lidt senere insisterede igen, forbød hun mig at omtale det mere, hvis jeg vilde blive på kurset.

Sådan sluttede den snak om ”demokrati”.

Kilde: Gertruds blog "Spydpigen"   www.spydet.blogspot.se